BILAG 3 17. maj 2006/FIJ, tilrettet 6. august 2006 NOTAT SERVICEMÅL I LÆGEVAGTEN 1. (Der foreligger nu et oplæg til lægevagtsordning i Region Syddanmark fra en embedsmands- og lægearbejdsgruppe. I dette oplæg fremgår der forslag til servicemål. Arbejdsgruppen vedr. samarbejde med kommunerne på sundhedsområdet drøftede på sit møde den 1. juni 2006 et notat om servicemål i lægevagten. Dette notat er en ny udgave af det notat, der blev drøftet den 1. juni 2006, idet der er inddraget drøftelserne fra den 1. juni 2006 samt en vurdering af forslagene i oplægget fra embedsmands/lægearbejdsgruppen. Formålet med nærværende notat er at give et overblik over de regionale synspunkter vedr. servicemål i lægevagten.) I henhold til Landsoverenskomsten om almen lægegerning er der et delt ansvar mellem amt/regionen og de alment praktiserende læger om tilrettelæggelse og drift af lægevagten. Desværre må man nok sige, at overenskomsten ikke helt entydigt beskriver, hvordan rollefordelingen og herunder ansvaret for finansiering er. Det fremgår, at amtet/regionen har ansvaret for tilrettelæggelse af lægevagten ( 50, stk. 1), mens de praktiserende læger har ansvaret for at levere den nødvendige lægebetjening af lægevagten ( 50, stk. 5). Amtet / regionen kan træffe beslutninger angående vagtordningens tilrettelæggelse efter drøftelser i samarbejdsudvalget. Overenskomsten opstiller en række krav til vagtordningens tilrettelæggelse bl.a. at denne skal være rationel og visiteret ( 50A og 51) og at lægerne har mulighed for at sige fra over for amtets/regionens beslutninger, såfremt de grundlæggende krav ikke er opfyldt ( 50, stk. 4). Baseret på erfaringerne fra den nuværende lægevagt og uden at gå ind i en detaljeret overenskomstfortolkning kan der opstilles følgende model for, hvordan det delte ansvar kunne udmøntes:
* Omkostningerne deles mellem parterne efter en forhandlet fordeling. (Dette varierer meget mellem amterne). * Amtet/regionen har ansvaret for at finde egnede konsultationslokaler m.v. * Amtet/regionen har det politiske ansvar overfor befolkningen for at lægevagtordningen er velfungerende og giver en ordentlig service. * De praktiserende læger er ansvarlige for at stille den fornødne arbejdskraft til rådighed på overenskomstens vilkår og har det lægelige ansvar for den lægehjælp, der ydes. * Med henblik på at stille arbejdskraft til rådighed har de praktiserende læger ansvar for den daglige tilrettelæggelse af, at funktionerne i lægevagtordningen (konsultation, telefonvisitation og sygebesøg) er tilstrækkeligt bemandet. (vagtbureaufunktionen). * Daglig drift f.eks. vedr. konsultationssteder, IT-system, telefonsystem varetages af lægevagtens vagtbureaufunktion. Det delte ansvar for lægevagten baseres på: * En aftale mellem parterne om afholdelse af udgifterne til lægevagten, * Et dokument, som detaljeret beskriver vagtordningens tilrettelæggelse. Denne aftales i samarbejdsudvalget ( 50A, stk. 1). (Grundaftale). * Samarbejdsudvalget ansætter en eller flere praktiserende læger (vagtchef m.v.) med sekretariat til den daglige drift. * I samarbejdsudvalget drøftes og aftales spørgsmål vedr. lægevagten. Dette kan evt. delvist delegeres til et særligt paritetisk lægevagtsudvalg. * Lægerne udarbejder en lægefaglig instruks, som forudsættes at ligge inden for grundaftalen. Forelægges Samarbejdsudvalget. 2. Amtet/regionen har en interesse i at servicen over for befolkningen er god. Lægerne har en interesse i at holde indtjeningen og vagtbelastningen rimelig. 2
Serviceniveauet hænger direkte sammen med såvel indtjeningen og vagtbelastningen i form af * antallet af læger som betjener telefoner i visitationen, * antallet af konsultationssteder, deres beliggenhed og betjening/åbningstid, og * antallet af kørende læger og deres dækningsområde. Der er altså i et vist omfang modstridende interesser, idet lægerne er ydelseshonoreret og dermed ikke har interesse i at være til rådighed i situationer, hvor aktiviteten ikke kan give en passende indtægt. Da amtet/regionen har det politiske ansvar for serviceniveauet og lægerne har ansvaret for den daglige tilrettelæggelse og for bemandingen, skal der være aftalt en nøgle, som binder de to parter sammen i en fælles forståelse af balancen imellem serviceniveau og vagtbelastning/indtjening. En sådan nøgle kunne være aftalte servicemål, som parterne løbende kan følge op på. Disse servicemål kunne være: 1. Ventetid i telefonvisitationen. Hvor lang tid er det rimeligt at vente på at man får forbindelse? Bestemmende for antallet af visiterende læger. 2. Afstanden til nærmeste åbne konsultationssted. Hvor langt er det rimeligt at køre til nærmeste konsultation? Bestemmende for antallet af konsultationssteder og deres beliggenhed. 3. Hvor lang tid er det rimeligt at vente på at få konsultation? Bestemmende for antallet af konsultationssteder og antallet af konsultationslæger. 4. Ventetid i konsultationens venteværelse. 3
5. Hvor lang tid er det rimeligt at vente på sygebesøg? Bestemmende for antallet af kørende læger og deres dækningsområde. 6. Forholdet mellem telefonkonsultation og henvisning til konsultation / sygebesøg og forholdet mellem konsultation og sygebesøg. Bestemmende for bemandingen. Der er stor forskel mellem disse ratioer imellem amterne. Med fastlæggelse af servicemål og en løbende opfølgning på disse har amtet/regionen snor i at lægerne i det daglige tilrettelægger en fornøden bemanding. 3. Det foreslås, at der i forhandlingerne med lægerne tages udgangspunkt i følgende forslag til servicemål: 1. Telefonventetid. Der bør ikke være nævneværdig ventetid på at komme i telefonisk kontakt med lægevagtsvisitationen, idet der dog lørdag formiddag og hverdage efter kl. 16.00 kan være en vis ventetid. Det er målet, at alle henvendelser har en ventetid svarende til følgende intervaller: 0-1 min. 75% 1-2 min. 80% 2-3 min. 85% 3-4 min. 90% 4-7 min 100% Der etableres et køventetids- og ringetilbagesystem i lægevagten. 2. Afstand til næste konsultationssted. Alle patienter i Region Syddanmark som i vagttimerne henvise til lægekonsultation er sikret adgang til en vagtkonsultation som hovedregel inden for en afstand af 30 km. (der kan være yderområder, hvor det ikke gælde, og afstanden kan være større i nattiden). 3. Ventetid på konsultation. 4
Tidspunktet til konsultation aftales til maximalt 2 timer. Det er målet, at 90% er afholdt inden for 2 timer. Med henblik på vurderingen af de faktiske ventetider sker opgørelserne i intervaller. 4. Ventetid i konsultationsventeværelse. Patienterne bookes almindeligvis til en cirka tid i vagtkonsultationen. Patienter, som er mødt til en aftalt konsultation, bør ikke vente mere end 30 minutter udover den aftalte tid. 5. Ventetid på sygebesøg. Sygebesøg bør aflægges inden for 2 timer fra aftalen er indgået. Det er målet at 90% er afholdt inden for 2 timer. Med henblik på vurderingen af de faktiske ventetider sker opgørelserne i intervaller. 6. Besøgsratioen. Patienter bør ved sygdom primært opsøge deres egen læge i dagtiden. Vagttiden bør kun benyttes til akut opstået eller forværret sygdom, som ikke kan vente til egen læges åbningstid. Henvendelser, der kan vente bør, således henvises til egen læge. Såfremt vagtlægen beslutter, at patienten skal tilses af en læge er udgangspunktet, at dette sker ved en konsultation i vagtlokalet. 4. Fastsættelsen af servicemål kan ikke 100% definere den præcise udformning af lægevagten, men en fastsættelse af sådanne og en løbende måling på disse vil kunne anvendes til at foretage justeringer i lægebemandingen. Servicemålene vil også kunne anvendes til vurderinger af evt. klager over serviceniveauet i lægevagten både hvor borgeren er blevet dårligt serviceret og hvor der tale om folk, der stiller for store krav til den service, der gives. 5. Det kan ikke forventes, at opfølgningen på alle servicemål direkte kan udtrækkes rutinemæssigt af lægevagtens IT system. Det må forudses, at det bliver nødvendigt med periodevise manuelle registreringer. 5