Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Relaterede dokumenter
1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Lovkrav om forskning

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Center for kliniske retningslinjer

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Center for Kliniske Retningslinjer

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Sygeplejefaglige problemstillinger

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 27. december 1993 om uddannelsen til sygeplejerske og sundhedsassistent

Psykiatrisk Dialogforum

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Kommissorium AARHUS UNIVERSITET. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR)

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen?

VEJLEDNING I ANSØGNING

i. Intern fordeling af ansvarsområder (f.eks. høringssvar) formel forretningsgang 2. Muligt fælles projekt (evt. i samarbejde med DSR?

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Institut for Regional Sundhedsforskning. Sundhedsfaglig Forskning og Uddannelse i Region Syddanmark NØGLETAL

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE

Transkript:

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd

kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer, filtrerer og vurderer viden og information, der er produceret af andre. Målet er at fastslå, hvad der kan regnes for sikker, kvalificeret viden til brug for politiske beslutningstagere, forskere, udviklere og praktikere. Centret lægger sig ikke fast på en snæver opfattelse af, hvad der kvalificeres som evidens, men inddrager alle de metoder, der anvendes indenfor forskning. Til brug for kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer anvendes AGREE-instrumentet.

kommissorium (2) Krav til rådets kompetencer: Rådsmedlemmer skal samlet dække følgende kompetencer: Klinisk forskningserfaring Indsigt i og erfaring med at udarbejde kliniske retningslinjer og indikatorer Indsigt i og erfaring med kvalitetsudvikling Indsigt i og erfaring med implementering af tiltag i klinisk praksis

Rådet består af: kommissorium (3) Formanden for det videnskabelige råd: Dekanen for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet eller en af denne udpegede person med tilknytning til Fakultetet. 5 personligt udpegede medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være uddannede sygeplejersker. Indstillingen foretages af dasys 1 medlem indstillet af Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og omsorgsforskning tilbydes at indstille 1 medlem Området for klinisk sygepleje, Syddansk Universitet, tilbydes at indstille 1 medlem. Sammensætningen kan tages op til overvejelse, hvis der etableres et samarbejde med andre professioner.

kommissorium (4) Opgaver for Videnskabeligt Råd Videnskabeligt råd rådgiver Råd for Center for Kliniske Retningslinjer i forhold til metodiske, forskningsmæssige problemstillinger. Formålet er at sikre en rådgivning, der er baseret på bred forskningsmæssig ekspertise og er uvildig i forhold til organisationer og interesser.

kommissorium (5) Videnskabeligt råd udtaler sig om: Procedurer ved bedømmelse og godkendelse af kliniske retningslinjer Kvalifikationskrav til bedømmere og metode til vurdering af bedømmernes faglige niveau. Skabelon og manual til udformning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Forskningsprojekter, der etableres i centrets regi.

kommissorium (6) Videnskabeligt råd arbejder endvidere med: At undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus At påpege fremtidige forsknings og udviklingsområder relevant for centrets arbejde At tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger At integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Det videnskabelige råds sammensætning Hans Gregersen (formand) Linda Schumann Scheel (næstformand) Erik Elgaard Sørensen Anette de Thurah Susie Laustsen Ingrid Egerod Lis Wagner Mette Just Kjølby Jan Mainz Preben U Pedersen (sekretær)

Arbejdsopgaver to date Rådet har beskæftiget sig med udformning af skabelon, manual for kliniske retningslinjer og med bedømmelsesprocessen af indkomne kliniske retningslinjer Skabelon og manual foreligger og midlertidig bedømmelsesproces er beskrevet. Manualen skal gennemgås en gang om året, mhp eventuel revision. På næste møde i rådet skal de bedømte kliniske retningslinjer vurderes og der skal drøftes en metode til løbende kvalitetsvurdering af godkendte kliniske retningslinjer.

Diskussionsemner identifikation af behov for et kommissorium behov for beskrivelse af hvilke områder i en klinisk retningslinie der mangler forskning niveauer i bedømmelsesproceduren (intern, ekstern, offentlig høring) krav til og uddannelse af de eksterne bedømmere offentliggørelse af bedømmernes navne vs blinded ejerskab og copyright evidensniveau og styrke af forskellige publikationstyper, kvantitativ vs kvantitativ forskning hvorvidt man skal forholde sig til tværfaglige retningslinier

Kommende arbejdsopgaver At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats Det er et vanskeligt område konkret at fastlægge en strategi for grundet centrets ret unge alder. men kunne være af deskriptiv statistisk karakter og prædiktiv ift et beslutningsstøttesystem At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau Fra 2010 skal der altid være mindst en phd.- studerende tilknyttet centret.

Kommende opgaver Gennemgang af godkendte kliniske retningslinjer - hvordan ligger niveauet i forhold til internationale anbefalinger? Forslag til metode til fortsat kvalitetsovervågning af kliniske retningslinjer.

Opsummering