Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Transkript

1 Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar

2 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Martha Lund, oversygeplejerske Afdeling P Anne Hougaard, oversygeplejerske Afdeling NK Lisbeth Kallestrup, afdelingssygeplejerske Afdeling A Susanne Grønne, afdelingssygeplejerske Afdeling S Hanne Mainz, klinisk sygeplejespecialist Afdeling E Britta Hørdam, post doc. Afdeling E Jette Pedersen, udviklingssygeplejerske Afdeling G Dorte Nielsen, ledende terapeut Afdeling G Inge Grundt, Kvalitetsudviklingsansvarlig Ergoterapi og Fysioterapiafdelingen Rikke Kastbjerg Hansen, sekretær Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed Else Skånning Nielsen, sygeplejekonsulent Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed Marianne Lisby, konsulent og ph.d. stud. Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed 2

3 Baggrund Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har en vision om at patienter skal tilbydes - høj kvalitet, sammenhængende forløb, respekt og omsorg bl.a. gennem anvendelse af kliniske retningslinjer(1). Nærværende strategi skal derfor medvirke til, at patienter indlagt på Århus Sygehus tilbydes den bedst tilgængelige pleje og behandling, i form af kliniske retningslinjer, der bygger på dokumenteret viden fra forskningsresultater eller andre systematiske undersøgelser. Nøglen til opnåelse af en evidensbaseret praksis for sygepleje, ergoterapi og fysioterapi er synlighed, vidensdeling og samarbejde på alle niveauer i organisationen. Endvidere stiller den stigende udvikling og adgang til godkendte kliniske retningslinjer nye krav til modtagelse og omsætning af anbefalinger, vi ikke selv har udviklet. Den kommende strategiperiode har derfor særlig fokus på disse områder med henblik på at sikre, at den bedste tilgængelige viden kommer vores patienter til gavn. For interesserede er der beskrevet en kort historik om arbejdet med evidensbasering og monitorering på Århus Sygehus (appendix 1). Ligeledes findes der bagerst i dette dokument en figur, der viser forløbet i udarbejdelse, implementering, monitorering og godkendelse af kliniske retningslinjer. Strategi I det følgende beskrives strategien for evidensbasering og monitorering for perioden januar 2010 til december Strategien er opstillet i skemaform og omfatter tre overordnede hovedområder synlighed og vidensdeling, kliniske retningslinjer og endelig ledelse og samarbejde. 1) Synlighed og vidensdeling Mål: - At information om evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi er kendt af og tilgængelig for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, radiografer ergoterapeuter og fysioterapeuter på alle niveauer i organisationen. Handleplaner: AS- Intra - Hurtigere og lettere adgang til følgegruppens side på AS Intra - Løbende opdatering af aktivitetskalender mht. møder, netværksdage, konferencer, undervisning, Center for kliniske retningslinjer - Vedligeholdelse af følgegruppen side på AS-intra min. hver 6. måned - Afdelinger opdaterer eget område på den fælles side ved ændringer - Nye kliniske retningslinjer bringes som nyhed på forsiden af AS-Intra 3

4 Handleplaner (fortsat): Ledelses- og stabsstruktur for sygepleje, ergoterapi og fysioterapi - Informationer vedr. evidensbasering og monitorering formidles på møder Aktiviteter - Halvårlige netværksmøder for alle projektgrupper og afdelingsledere med henblik på deling af viden, muligheder og problemstillinger - Årlige statusrapporter med fokus på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer, som dels er tilgængelige på AS-Intra og dels sendes til sygehusledelsen samt alle afdelingsledelser og afsnitsledelser indenfor sygepleje og terapiområdet 2) Kliniske retningslinjer udarbejdelse, implementering og monitorering Mål udarbejdelse: - At alle udarbejdede kliniske retningslinjer såvel lokale som kliniske retningslinjer godkendt af Center for Kliniske Retningslinjer implementeres og monitoreres - At alle afdelinger har identificeret en klinisk problemstilling og udarbejder kliniske retningslinjer - At der årligt identificeres minimum fem nye kliniske områder, hvor der udarbejdes kliniske retningslinjer - At Århus Sygehus sender minimum fire kliniske retningslinjer til godkendelse i Center for Kliniske Retningslinjer om året Handleplaner udarbejdelse: - Kliniske retningslinjer udarbejdes i overensstemmelse med skabelon for kliniske retningslinjer - Viden og kompetenceudvikling vedr. udarbejdelse af kliniske retningslinjer foregår lokalt, hvor der er ansat metodekyndige sygeplejersker eller terapeuter. Øvrige afdelinger henvises til kurser der udbydes internt på Århus Sygehus (HR-udvikling) eller ved Center for Kliniske Retningslinjer. Mål implementering og monitorering: - At anbefalingerne i de kliniske retningslinjer monitoreres ved hjælp af indikatorer - At der løbende eller minimum to gange årligt monitoreres på indikatorerne og handles relevant i forhold til resultaterne Handleplaner implementering og monitorering: - Følgegruppen for evidensbasering og monitorering og Den Sundhedsfaglige Styregruppe for sygepleje, ergoterapi og fysioterapi udarbejder en politik for implementering af godkendte kliniske retningslinjer fra andre afdelinger på Århus Sygehus samt fra andre sygehuse/institutioner - Ved implementering af kliniske retningslinjer skal der udarbejdes lokale instrukser, der afspejler anbefalingerne og muliggør monitorering af disse - Monitorering vedrørende kliniske retningslinjer integreres, hvor muligt, med andre kvalitetstiltag i afdelingen fx audit, der udføres i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel (2) 4

5 3) Ledelse og samarbejde Mål: - At udvikling, implementering og monitorering prioriteres og integreres med øvrige kvalitetsforbedrende indsatsområder på Århus Sygehus eksempelvis Den Danske Kvalitetsmodel (2), Nationale Indikatorprojekt (3) og e-dok Handleplaner: - Lederne i de enkelte afdelinger sikrer, at der udarbejdes handleplaner og årlige status for udvikling, implementering og monitorering af kliniske retningslinjer - Følgegruppen for evidensbasering og monitorering samarbejder med følgegruppen for dokumentation omkring systemer og metoder til dokumentation af anvendelse af kliniske retningslinjer ved bl.a. afholdelse af ét årligt fællesmøde mellem de to følgegrupper - Afdelingerne registrerer færdige kliniske retningslinjer i e-dok Opfølgning på strategi En gang om året fra januar 2011 vil følgegruppen for evidensbasering og monitorering foretage en evaluering af et udsnit af ovennævnte handleplaner vha. spørgeskemaer og tilbagemeldinger fra de enkelte afdelinger på Århus Sygehus. Manglende fremgang i forhold til de opstillede mål og handleplaner vil blive analyseret nærmere ved bl.a. kontakt til oversygeplejersker/projektgrupper og eventuel justering af målene kan blive en konsekvens. Ny strategi for følgegruppen for evidensbasering og monitorering udarbejdes i efteråret

6 Appendix 1: Baggrundsviden om evidensbasering og monitorering på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Gennem de sidste 10 år har sygeplejen på AS arbejdet systematisk og målrettet med udvikling, implementering og monitorering af evidensbaserede kliniske retningslinjer (i det følgende benævnt kliniske retningslinjer). En ordning, der i 2005 blev udvidet til også at omfatte ergoterapi og fysioterapi(4). Historikken for de seneste 10 år ser således ud: : Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet på Århus Kommunehospital (NBG) (5) : Evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi, Århus Sygehus (6) : Etablering af arbejdsgruppe til vurdering af kliniske retningslinjer, Århus Amt : Oprettelse af Center for Kliniske Retningslinjer nationalt clearinghouse for sygepleje (7) I Center for Kliniske Retningslinjer kvalitetsvurderes kliniske retningslinjer for sygepleje på baggrund af internationale kriterier (AGREE instrumentet)(8). Der er således skabt mulighed for deling af godkendte retningslinjer på tværs af sygehuse i Danmark, hvilket betyder at indsatsen på sigt kan fokusere på anvendelse frem for udvikling af kliniske retningslinjer. Universitetshospitalerne i Danmark har en særlig forpligtigelse til at udarbejde kliniske retningslinjer. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er aktuelt også et af de sygehuse i Danmark, der har den største erfaring med udvikling af kliniske retningslinjer. Denne viden skal omsættes til gavn for patienterne, således at den bedst tilgængelige viden tilpasses den enkelte patient, i den konkrete situation og med anvendelse af klinisk erfaring (evidensbaseret praksis)(9,10). Dette forudsætter at alle sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter dels har kendskab til de kliniske retningslinjers eksistens og dels anvender dem i pleje og behandling af patienter, hvor dette skønnes relevant. I en evidensbaseret praksis har alle sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter en vigtig rolle jf. figur 1. Ideer til kliniske retningslinjer udspringer fra den kliniske hverdag, mens udvikling af dem forudsætter særlig viden og kompetencer til bl.a. søgning og vurdering af forskningslitteratur, hvorfor dette varetages af metodekyndige personer i afdelingen fx kliniske sygeplejespecialister(9). Følgegruppen for evidensbasering og monitorering har i den forbindelse udarbejdet en række redskaber som støtte til denne proces: Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Skabelon til udarbejdelse af projektbeskrivelse Skabelon til litteratursøgning Manual for evidensbasering og kvalitetsudvikling af de sundhedsfaglige kerneydelser Når den kliniske retningslinje er udarbejdet og godkendt af afdelingsledelsen, sygehusledelsen og evt. Center for kliniske retningslinjer skal den implementeres i praksis. Her har både ledelse og medarbejdere en vigtig rolle for at dette tilvejebringes bl.a. ved at omsætte den kliniske retningslinjes anbefalinger til brugbare instrukser/procedurer i afdelingen og ikke mindst at sikre at 6

7 anvendelsen af disse anbefalinger løbende dokumenteres. For sygeplejens vedkommende kunne det være i form af fortrykte plejeplaner. Referencer (1) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Virksomhedsgrundlag, December AS-Intra, Everest/hospitalsledelsen/virksomhedsgrundlag (2) Den Danske Kvalitetsmodel akkrediteringsstandarder for sygehuse (3) Det National Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser, samarbejdsaftale for projekt-organisation, februar (4) Notat vedrørende organisering af forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation sygepleje, fysioterapi og ergoterapi Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, (5) Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet i Århus Amt, September (6) Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet , Århus Sygehus, Århus Universitetshospital. Red. Bruun, Kirsten. Trykkeriet DeFacto (7) Etablering af Center for kliniske retningslinier nationalt clearinghouse for sygepleje, november (8) AGREE. Vurdering af kliniske vejledninger. AGREE-instrumentet. The AGREE Collaboration, september (9) Mainz H. Manual for evidensbasering og kvalitetsudvikling af de sundhedsfaglige kerneydelser. Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, Ikke publiceret udgave (10) Sackett et al. Evidence based medicine: What it is and what it isn't. BMJ 1996; 312:

8 Appendix 2: Forløb ved udarbejdelse, implementering og monitorering af kliniske retningslinjer på Århus Sygehus (AS) Afdelinger Metodekyndige i egen afdeling Afdelingsledelse Hospitalsledelsen Center for kliniske retningslinjer (CFK) Klinisk problemstilling Afgrænsning af spørgsmål Litteratursøgning og evidensvurdering Udarbejdelse af Klinisk retningslinje, anbefalinger, standarder og indikatorer Instruks for anvendelse af anbefalinger Godkendelse af Afdelingsledelsen AGREE vurdering af kliniske retningslinje fra AS Implementering af anbefalinger Godkendelse af Hospitalsledelsen Godkendelse af klinisk retningslinje fra AS Dokumentation og monitorering af anbefalinger Andre godkendte kliniske retningslinjer Analyse af kvalitetsmålinger Revurdering af standarder og indikatorer 8