mobilguide Brugervejledning Version 2.0
mobilguide INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 3 MOBILTELEFONER 3 RELEASE NOTES 4 DEFINITIONER 4 INSTALLATION & OPSTART 5 START & BRUG AF MOBIL GUIDEN 7 FUNKTIONER I MOBILGUIDEN 8 AFSLUT MOBILGUIDEN 11 FJERN MOBILGUIDE 11 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL 12 a2i Systems ApS Nedergade 33, 1 DK-5000 Odense C Denmark Telefon: +45 7020 3120 Mail: info@a2i.dk Web: www.a2i.dk Det er tilladt at tage kopier af dette dokument, dog uden at foretage ændringer af nogen art i indholdet. Alle billeder og figurer er under copyright af a2i Systems ApS, og må ikke kopieres eller bruges til andre formål uden a2i Systems ApS godkendelse. Dette dokument blev sidst redigeret: 19. okt 2009. 2
INTRODUKTION mobilguide Denne brugervejledning indeholder informationer om hvordan du installerer mobilguiden, kommer i gang med at bruge mobilguiden. På mobil.a2i.dk kan du altid finde den nyeste version af denne brugervejledning. På mobil.a2i.dk/forum er der oprettet et forum hvor du kan finde eller bede om hjælp hvis du oplever installationsproblemer eller fejl ved mobilguiden. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive et indslag med ris, ros eller foreslag til mobilguiden. Det er ikke nødvendigt at oprette sig som brugere for at kunne stille spørgsmål i dette forum. Bemærk at eksemplerne i denne guide tager udgangspunkt i at man bruger en Nokia N79 mobil. Fremgangsmåden for at sende SMS er, installere og afinstallere Java applikationer kan variere fra telefon til telefon. Se i din telefons manual for mere information. MOBILTELEFONER Mobilguiden kan installeres på de fleste nyere mobiltelefoner som understøtter Java. Da der løbende kommer nye modeller af mobiltelefoner til, kan du altid på mobil.a2i.dk se hvilke mobiltelefoner mobilguiden understøtter. Hvis din telefon ikke er vist på denne side, kan det kun anbefales at du prøver at installere mobilguiden og deler dine erfaringer på vores forum. Din mobiltelefon skal envidere være konfigureret til at kunne gå på internettet. Dette er som regel prækonfigureret fra din mobiloperatørs side af. Hvis dette ikke er tilfældet kontakt da din mobiloperatør. Se afsnittet Særskilt om mobilabonnement for mere information om brugen af internet. Mobilguiden kan endvidere gør brug af din mobiltelefons indbyggede GPS for at give en bedre brugeroplevelse. Det er dog ikke en betingelse at din mobiltelefon har indbygget GPS for at kunne bruge mobilguiden. På mobil.a2i.dk finder du en liste af mobiltelefoner som mobilguiden kan installeres på. Se iøvrigt afsnittet Særskilt om GPS for mere information om bruge af GPS. Særskilt om dit mobilabonnement Bemærk, at informationerne og indholdet i mobilguiden bliver hentet via din mobiltelefons internetforbindelse (3G eller GPRS) og at datatrafikken kan koste penge. Beløbet variere alt efter hvordan du konfigurerer og bruger mobilguiden. Din mobiloperatør fakturerer dig særskilt for denne ydelse i overensstemmelse med dit mobilabonnement. Kontakt din mobiloperatør for at få priser relaterede til tjenesten. Såfremt din mobiltelefon kan bruge en WIFI forbindelse som internetforbindelse vil dette som regel være gratis. Særskilt om GPS Bemærk, mobilguiden bruger din mobiltelefons indbyggede GPS-modtager til at oprette en GPSforbindelse for at løbende kunne bestemme din position. GPS (Global Positioning System) drives af den amerikanske regering, der alene er ansvarlig for dets nøjagtighed og vedligeholdelse. Nøjagtigheden af positionsdata kan blive påvirket af justeringer af GPS- satelitter fortaget af den amerikanske regering og er underkastet ændringer i henhold til det amerikanske forsvarsministeriums civille GPS-politik og den føderale radionavigationsplan (Federal Radionavigation Plan). Tilgængeligheden og kvaliteten af GPSsignaler kan påvirkes af din position, bygninger, naturlige forhindringer og vejrforhold. Endvidere kan nøjagtigheden også blive påvirket af ugunstige satellitpositioner. GPS-modtageren opnår bedst modtagelsesforhold af GPS-signaler udendørs. Mobilguiden kan gøre brug A-GPS såfremt denne positioneringsmetode er aktiveret. A-GPS (Assisted GPS) benyttes til at hente hjælpedata via en pakkedataforbindelse, hvilket hjælper med at beregne koordinater for din nuværende position, når enheden modtager satellitsignaler. Nokias telefoner er forudkonfigureret til at bruge enten din teleudbyders eller Nokias A-GPS-tjeneste. Hjælpedataene hentes kun fra A-GPS-tjenesteserver, når det er nødvendigt. Før A-GPS kan anvendes skal der være angivet et internetadgangspunkt til pakkedata. Din 3
mobiloperatør fakturere dig særskilt for forbindelse til internetadgangspunktet i overensstemmelse med dit mobilabonnement. Kontakt din teleudbyder for at få det korrekte internetadgangspunkt og de takster, der er relateret til tjenesten. Se endvidere Indstilling af GPS-forbindelse i din telefons brugervejledning for information omkring deaktivering af A-GPS positioneringsmetoden. Se altid telefonens brugervejledning for yderligere oplysninger vedr. Positionering. RELEASE NOTES Her ses en liste over de nye features, der er at finde i denne version af mobilguiden: Nyt brugervenligt design af brugergrænsefladen Søgefunktionalitet for nemmere at finde det indhold du leder efter Mulighed for at bogmærke favoritter Flere understøttede telefoner (for en komplet liste se mobil.a2i.dk) og mere indhold (indholdet på mobilguiden vil løbende blive tilføjet og opdateret og kræver ikke nødvendigvis at du installerer en ny version). DEFINITIONER Vi bruger følgende definitioner for det indhold du ser i mobilguiden: Kategorier er en overordnet betegnelse for en række relaterede indholdskanaler. Kanaler rummer indhold. En kanal indeholder en eller flere elementer der differentiere indholdet. Elementer indeholder information, billeder og lyd som beskriver et emne. F.eks. indeholder kategorien Byliv følgende kanaler: Legepladser Biblioteker Offentlige toiletter Cykelparkering osv. Hver af disse kanaler indeholder elementer, der udgør informationen for kategorien. Kanalen Legepladser indeholder en række elementer, der beskriver alle de legepladser med tekst, billeder (hvis der er vedhæftet billeder til det element) og lyd (hvis der er vedhæftet et lydklip). Legepladserne vil samtidig være sorteret efter hvilke der er tættest på dig såfremt din mobiltelefon har en indbygget GPS. Hvis din mobiltelefon ikke har en indbygget GPS, så vil indholdet ikke være sorteret efter din position. For hver legeplads kan du endvidere se et kort hvorpå legepladsens position er afbilledet. 4
INSTALLATION & OPSTART Dette afsnit beskriver hvordan du kan hente og installere mobilguiden på din telefon. Fremgangsmåden er som følger: 1. Send en SMS til 1919 med teksten a2i mobil (husk mellemrum mellem a2i og mobil). Beskeden koster alm. SMS takst iht. dit mobilabonnement. 2. Du modtager nu en SMS med et link til mobilguiden. Vælg Åbn 3. Svar Ja til Vil du hente og installere mobilguide? 4. Vælg Fortsæt 5. Svar OK, hvis telefonen spørger om du vil erstatte tidligere versioner. Dette betyder at du allerede har en version installeret. Det er dog ikke noget problem, da den nye version blot overskriver den gamle men stadig gemmer dine indstillinger. 6. Vælg destination hvor mobilguiden skal installeres. 1 7. Mobilguiden bliver nu hentet og installeret. 8. Når installationen er færdig, kan man vælge Start for at start mobilguiden. 1 2 3 4 5 6 7 8 Mobilguiden kan efter endt installation startes efter ønske. Placeringen af programmet varierer efter hvilken mobiltelefon du har. På en Nokia N79 finder du mobilguiden her: 1 Her kan man ofte vælge mellem telefonens hukommelse og et hukommelseskort. Mobilguiden kan installeres på begge. 5
1. Fra startskærmen på Nokia s N79 trykkes på menu-tasten. 2. Vælg Program. i menuen 3. Vælg mobilguide 1 2 3 6
START & BRUG AF MOBIL GUIDEN Når du starter mobilguiden mødes du af en startskærmen visende teksten mobilguide og et vente symbol, der indikerer at programmet er ved at starte (se fig. 1). For at guiden kan hente indholdet og checke for opdateringer, skal der oprettes en forbindelse til internettet. Telefonen vil spørge dig hvorledes du vil oprette forbindelse, hvorefter den ønskede forbindelsestype vælges. Det kan være WIFI, 3G eller GPRS. Bemærk, at datatrafik kan koste penge. Hvis man ikke ønsker at fortsætte kan man trykke på den knap på telefonen, hvor man normalt lægger på efter et opkald (dette varierer fra telefon til telefon. På en Nokia N79 er det den røde knap). Når der er oprettet forbindelse, vil mobilguiden automatisk checke om der findes en nyere version. Da der løbende udvikles på mobilguiden, vil der være fejlrettelser og nye features som bliver implementeret i mobilguiden. Vi anbefaler at du altid opdaterer til den nyeste version. 1 Hvis der findes en nyere version, vil der komme en note frem, der spørger dig om du vil opdatere (se fig. 2). Hvis man vælger at opdatere, så vil din mobiltelefon starte en browser op, og den vil begynde at downloade den nye version. Fremgangsmåden er den samme som, da du installerede programmet første gang. 2 Hvis du ikke ønsker at opdatere, vælger du bare Luk og programmet vil fortsætte med initialiseringen. Når mobilguiden er færdig med at indlæse bliver du mødt af hovedskærmen (se fig. 3). Her ser man hovedmenuen, som er udgangspunktet for hele applikationen. I bunden af skærmen ser man forskellige ikoner, der repræsenterer funktioner og indholdskategorier. De første 3 (set fra venstre) er standard og vil altid være af finde på hovedskærmen: Profil Under din profil kan du angive oplysninger om dig selv, og lave forskellige indstillinger for brugen af mobilguiden. Det er også her du afslutter mobilguiden eller skjuler programmet i baggrunden. Søg Her kan du søge på kanaler efter din smag. Angiv et søgeord, og du vil få alle de kanaler der matcher dit søgekriterie. Du kan vælge at søgningen skal medtage kanalernes beskrivelse for at få en mere detaljeret søgning. Når du har fundet den kanal du søgte efter, kan du bogmærke den så du altid har den lige ved hånden. 3 Favoritter Når du finder en kanal, som du synes er interessant eller som du besøger ofte, har du mulighed for at bogmærke den. Det betyder at du altid har dit favorit indhold lige ved hånden. 7
FUNKTIONER I MOBILGUIDEN Profil Under profil har du mulighed for at ændre dine indstillinger og personlige oplysninger. I Min Profil kan du indtaste navn, alder og køn. Du har desuden mulighed for at indstille følgende: Logning Autom. afspilning Vibration Skjul ved exit Hent lyd Hent billeder Mobilguiden bruger din GPS position til at tilpasse indholdet af mobilguiden, således at du altid ser de elementer, der er tættest på dig. Hvis du ikke ønsker at logge din position, kan du her slå det fra. Når du er inde i en kanal, kan mobilguiden automatisk vise de elementer der er tættest på dig. Det kan du slå til/fra her. Hvis du samtidig har sat hent lyd (se nedenfor) til vil denne blive afspillet automatisk. Når automatisk afspilning viser et element kan man få mobilen til at vibrere, for at indikere at automatisk afspilning er igang. Her kan du indstille om mobilguiden skal afslutte helt, eller om du vil have muligheden for blot at skjule programmet i baggrunden. Her kan du indstille om lyd skal hentes automatisk. Bemærk at lyden hentes over internettet og at datatrafikken kan koste penge. Her kan du indstille om billeder skal hentes automatisk. Bemærk at billeder hentes over internettet og at datatrafikken kan koste penge. Søg I Søg kan du søge på kanaler. 8
Du kan også vælge at medtage kanalernes beskrivelse, hvilket gør søgningen mere detaljeret. Når du har fået dine søgeresultater, kan du f.eks. tilføje den valgte kanal til dine favoritter, så du altid har kanalen lige ved hånden. Favoritter Her kan du finde de kanaler du har bogmærket. Det kan f.eks. være kanaler du besøger ofte, eller kanaler du har fundet gennem søgning. Under menu kan du vælge at fjerne en eller alle dine favoritter. Billeder og lyd Billeder i elementerne bliver som standard ikke hentet automatisk for at ikke bruge unødig datatrafik. For at se billedet skal man klikke på knappen Hent Billeder, hvorefter billedet eller billederne hentes. Under indstillinger i din profil, kan man indstille at billeder skal hentes automatisk. Det samme gør sig gældende for lydfiler. 9
Oversigtskort Når du vælger en kanal får du en liste af elementer, som udgør kanalens indhold. Her kan du vælge menu (se fig. 2 og 3) hvorfra du kan vælge at se det enkelte element på kortet (det markerede element i listen på fig. 3) eller at se alle elementerne samlet på kortet (se fig. 4). Hvis din telefon har fundet en din GPS position, vil denne også være vist på kortet som en rød prik (se fig. 5). Som det fremgår af fig. 5 kan du zoome på kortet med knapperne * og # på tastaturet for hhv. zoom ind og zoom ud. 1 2 3 4 5 Følgende symboler/farver gør sig gældende på kortet: Din position Valgte elements position Andre elementers position 10
AFSLUT MOBILGUIDEN Du kan afslutte mobilguiden på to måder. Skjul Afslut Du kan vælge at skjule mobilguiden hvorved den fortsætter at køre i baggrund imens du bruger mobiltelefonens andre funktioner. På denne måde opdateres GPS positionen løbende, selvom man ikke bruger mobilguiden. Bemærk, at det dog forkorter batteri tiden på telefonen, når GPS modulet bliver brugt. Du kan også vælge at afslutte mobilguiden helt. Ved denne måde sparer du mest på batteriet, da GPS modulet ikke kører længere. Dog vil mobilguiden derved ikke have mulighed for at vises dig det bedst tilpassede indhold. TIP: Du kan altid afslutte mobilguiden ved at trykke på din telefons læg på knap (rød knap). FJERN MOBILGUIDE Alt efter hvilken mobiltelefon du har variere afinstallation. Se i manualen for din mobiltelefon eller kontakt mobilproducenten. På en Nokia N79 kan du afinstallere mobilguiden ved at navigere hen til programmet som vist i det tidligere afsnit. I stedet for at starte applikationen trykkes på c tasten, og programmet kan herefter fjernes. Bemærk, at hvis man fjerner mobilguiden fra telefonen, så sletter man også alle de indstillinger og oplysninger man har opgivet i programmet(herunder informationer om navn, alder, køn, osv.) 11
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL Hvad bruger I mine oplysninger til? De informationer du indtaster i mobilguiden bliver brugt til at tilpasse det indhold du ser. Udfra alder, køn og GPS positioner prøver vi at finde det indhold, der passer bedst til dig. Oplysningerne er gemt hos os og er din ejendom. De bliver derfor ikke videregivet eller solgt til tredie part. Hvis du ikke ønsker at din GPS position bliver brugt, kan du under indstillinger deaktivere dette. Jeg får fejlbeskeden JAD og JAR attributerne stemmer ikke overens. Hvad skal jeg gøre? Når man henter og installerer mobilguiden, benytter man telefonens standard webbrowser. Den gemmer nogle gange lokaler kopier af tidligere hentet indhold (cache), som den benytter for at optimere hastigheden. Mobilguiden benytter en JAD fil, når programmet skal installeres og det skal være den nyeste version af filen man benytter, så derfor skal man have slettet de lokale kopier i webbrowserens cache. Se manualen til din telefon for at se hvordan du gør dette. På Nokia N79 kan man gøre følgende: 1. Afslut alle åbne vinduer/programmer og gå ind i telefonens menu. 2. Vælg Internet 3. Tryk på Valg 4. Vælg Slet personlige data 5. Vælg Cache 6. Afslut og gennemfør installationen på ny. Jeg kan ikke se min egen position (rød prik) på kortet? Det tager nogle minutter før den indbyggede GPS i telefonen har opfanget et signal. Det kan variere hvor lang tid der går, og den bedste betingelse er at man er udendørs (se evt. afsnit særligt om GPS). Under Profil og Om mobilguide kan du se din nuværende position. Hvis der ikke er nogen gyldig position sørg da for at stå et sted der hvor mobiltelefonen nemmere kan opfange et GPS signal. Kvaliteten af GPSmodtagerne i mobiltelefoner bliver bedre og bedre, og på nyere mobiltelefoner bør man hurtigt få en gyldig position. Jeg får en fejlbesked når jeg bruger mobilguiden. Hvad skal jeg gøre? Som regel har du muligheden for at sende en fejlbesked til vores server, så vi kan analysere fejlen og lave passende rettelser hertil. Det vil dog altid være til stor hjælp, hvis du noterer hvad du gjorde for at fremkalde fejlen, hvad der står i fejlbeskeden, andet nytte info osv, og laver et indlæg i vores forum eller sender en mail til os. Mobilguiden er under løbende udvikling, og du kan være med til at sætte dit præg på udviklingen ved at gå ind på vores forum eller ved at sende en mail til os. 12
Jeg synes mobilguiden er langsom, og nogle gange hænger programmet. Hvad skal jeg gøre? Dette skyldes som regel at den internetforbindelse du bruger er meget langsom. Det kan være, at du bruger GPRS, eller signalet der hvor du befinder dig er meget svagt. I dette tilfælde må du bruge en hurtigere forbindelse (f.eks 3G eller WIFI) eller søge til et område med bedre dækning for at opleve en hurtigere mobilguide. Du kan kontakte din mobiloperatør for mere information angående din internetforbindelse på mobilen. Du kan evt. sammenligne hastigheden af mobilguiden med din mobiltelefons internet browser for at kontrollere hastigheden af din internetforbindelsen. Hvis mobilguiden viser en ventenote med teksten Henter indhold..., og ikke kommer videre kan det betyde at din internetforbindelsen har problemer med at hente noget indhold. Som standard vil forbindelsen blive ved med at prøve et par minutter (nogen gange længere) før den melder en fejl tilbage. Hvis du ikke vil vente kan du afslutte mobilguiden ved at trykke på telefonens læg på knap (som regel den røde knap) for derefter at starte mobilguiden igen. Hvis du gentagne gange oplever dette problem, skal du være mere end velkommen til at indberette en fejl på vores forum. 13