INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Vesthimmerland Kommune Tilsynsrapport Vesthimmerland Kommune Bofællesskabet Lucernevangen Uanmeldt tilsyn Juni 2013 WWW.BDO.DK 0
Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1
Indholdsfortegnelse 1 samlede... 3 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 5 2 Oplysninger... 5 3 grundlag... 6 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 6 3.2 Fysiske rammer... 7 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis... 7 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode... 7 3.3.2 Pædagogisk plan... 8 3.4 Hverdagsliv... 9 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 9 3.4.2 Indflydelse... 9 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug... 10 3.4.4 Tryghed og trivsel... 10 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 11 3.5.1 Internt samarbejde og kommunikation... 11 3.5.2 Procedurer og retningslinjer... 11 4 Formål og metode... 13 4.1 Formål med tilsynet... 13 4.2 Metode... 13 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 14 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 14 5 Kontaktoplysninger... 15 5.1 Præsentation af BDO... 15 2
1 samlede BDO har på vegne af Vesthimmerland Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Bofællesskabet Lucernevangen. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Lucernevangen er, at det er et velegnet tilbud, der matcher målgruppens behov. Medarbejderne redegør på relevant vis for Lucernevangens pædagogiske referenceramme, som er sammensat af en anerkendende tilgang, kommunikation og relationsarbejde. Der arbejdes med at skabe rammer, struktur og forudsigelighed for borgerne i det omfang borgerne har behov for i dagstrukturen. Der tages udgangspunkt i borgernes forskellighed, og ud fra den enkelte borgers kompetencer tilrettelægges den pædagogiske indsats i det omfang, vedkommende har behov for. I forhold til de pædagogiske handleplaner vurderer tilsynet, at disse udgør et dynamisk redskab i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes systematisk med udarbejdelse, evaluering og justering af handleplanerne, og det er tilsynets, at borgerne inddrages på relevant vis. Derudover vurderer tilsynet, at de pædagogiske handleplaner er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. Tilsynet anbefaler, at Lucernevangen overvejer at visualisere de pædagogiske handleplaner for målgruppen med det formål at understøtte kommunikationen og giver borgerne en større forståelse og ejerskab for planen. Derudover anbefaler tilsynet, at der indføres dato for evaluering af den pædagogiske plan. Borgerne på Lucernevangen har en aktiv hverdag, hvor tre af borgerne er i en form for dagbeskæftigelse, der er tilpasset den enkelte borgers interesse og behov. Hverdagen er præget af forskellige aktiviteter, især er musik og motion et fokusområde, som er tilpasset borgernes behov. Når det gælder indflydelse vurderer tilsynet, at der er gode muligheder for indflydelse på Lucernevangen. Borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret husmøder, den pædagogiske handleplan samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Tilsynet anbefaler, at dagsorden og referat til husmøderne bliver visualiseret for derved at understøtte kommunikationen for borgerne, som har svært ved at læse. Det er tilsynets, at borgerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, og at borgerne i bofælleskabet altid kan hente hjælp hos medarbejderne, hvis der opstår uoverensstemmelser. Tilsynet vurderer, at borgernes tryghed og trivsel sikres gennem en struktureret hverdag med gentagelse, rutiner og ro i hverdagens aktiviteter. Derudover sikres borgernes trivsel gennem medarbejdernes anerkendende tilgang, der kommer til udtryk gennem en anerkendende kommunikation og stor omsorg overfor borgerne. Det er tilsynets, at det interne samarbejde er kendetegnet ved en åben og anerkendende kommunikation. Der er et godt informationsflow, hvor medarbejderne oplever at modtage relevante informationer fra ledelsen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Det er tilsynets, at medarbejderne aktivt og systematisk drøfter og sparrer om gråzonetilfælde for at sikre refleksion og læring i medarbejdergruppen. 3
Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedurer for indberetning af utilsigtede hændelser, ligesom der foregår registrering, når medicinen er givet til den enkelte borger. Tilsynet konstaterer, at en medarbejder (vikar) ikke er uddannet i medicinhåndtering, hvorfor tilsynet anbefaler, at Lucernevangen sikrer medicinkursus til alle medarbejdere, som håndterer medicin. Endelig vurderer tilsynet, at medarbejderen ikke er bekendt med brandinstruks samt retningslinjer for evakuering i tilfælde af brand, hvorfor tilsynet anbefaler, at disse gennemgås for alle medarbejdere. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder fællesarealet og de fem lejligheder opfylder målgruppens behov. Tilsynet noterer, at en medarbejder giver udtryk for at pladsen indimellem kan være trang i køkken/alrummet, idet en borger anvender kørestol og en anden borger bruger rollator. 4
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Ingen bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Lucernevangen overvejer at visualisere den pædagogiske handleplan for målgruppen med det formål at understøtte kommunikationen og give borgerne en større forståelse og ejerskab for planen. 2. Derudover anbefaler tilsynet, at der indføres dato for evaluering af den pædagogiske plan. 3. Tilsynet anbefaler, at dagsorden og referat til husmøderne bliver visualiseret for derved at understøtte kommunikationen for borgere, som har svært ved at læse. 4. Tilsynet anbefaler, at Lucernevangen sikrer medicinkursus til medarbejderne. 5. Tilsynet anbefaler, at der bliver afholdt en brandøvelse på stedet samt der undervises i beredskabsplanen for evakuering. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Lucernevangen 10, 9620 Aalestrup Leder Nellie Hilding Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt bofællesskab Tilbuddets juridiske grundlag er ABL 105 stk 2 og 115 stk 2 og 4 Antal pladser Bofællesskabet Lucernevangen har 5 døgntilbudspladser, og der er % 100 belægning Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1553,00 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er udviklingshæmmede borgere i alderen 18-85+ år med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelse. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 4 ansatte (tre pædagoger, en omsorgsmedhjælper samt en social- og sundhedshjælper), hvoraf disse udfører henholdsvis specialpædagogisk arbejde 5
og omsorg for handicappede. To i vikariat, som også er pædagoger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 16.06.2013, kl.9.30-11.00 Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Borgere: Leder var ikke tilsted under tilsynet En pædagog, ansat siden 15. maj 2013, har ellers været tilknyttet som studerende og vikar i 2 år Tilsynet talte ikke med nogen borgere BDO blev vist rundt på stedet af: En medarbejder Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Nicoline Jørgensen (Tilsynskonsulent, stud. cand. scient. pol.) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste tilsyn foretaget af BDO den 4/1 2012, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Medarbejderne giver udtryk for, at en mere kontinuerlig og systematisk opfølgning og evaluering i forhold til handleplanerne (de pædagogiske planer) ville gavne, og det er derfor tilsynets anbefaling, at ledelsen understøtter, at en sådan procedure udarbejdes og indføres. Medarbejderen er meget ny og fremviser for tilsynet en dagsorden for medarbejdermøderne, hvor der forefindes et fast punkt omhandlende opfølgning på de pædagogiske mål og delmål. 2. Tilsynet anbefaler at der udarbejdes procedure for intern opfølgning på magtanvendelser og drøftelser af gråzonetilfælde. Endvidere bemærker Tilsynet, at medarbejderne efterlyser, at ledelsen indgår mere aktivt i bearbejdelsen af magtanvendelser, og tilsynet anbefaler at dette indgår i proceduren. Medarbejderen beretter, at der på medarbejdermøder bliver drøftet gråzonetilfælde, samt at der forefindes en intern opfølgning på magtanvendelser. Det oplyses, at der siden sidste tilsyn har været en udskiftning i borgergruppen, idet en borger er flyttet til et tilbud, der var bedre egnet til 6
borgeren, og der er efterfølgende flyttet en ny borger ind på Lucernevangen. Adspurgt, om der har været nogen form for formelle klager oplyses det, at det har der ikke. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har handlet relevant på tilsynets anbefalinger ved sidste tilsyn foretaget af BDO. 3.2 Fysiske rammer Bofællesskabet er et klyngebyggeri etableret i 1997 og bestående af fire selvstændige lejligheder alle med udgang til fællesarealet køkken-alrum. Lejlighederne består af stue, lille entre med dør til udearealet, stort badeværelse med vaskefaciliteter og soveværelse. Derudover er der i bebyggelsen overfor en lejlighed med samme indretning som de fire øvrige lejligheder. Borgeren i denne lejlighed benytter fællesarealet ved de 4 lejligheder. Medarbejderen vurderer, at stedet opfylder målgruppens behov, men at engang imellem kan være trangt med pladsen, idet en borger anvender kørestol og en anden borgere har rollator. Tilsynet får fremvist en lejlighed som er meget personligt indrettet og bærer præg af borgerens interesser. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder fællesarealet og de fem lejligheder opfylder målgruppens behov. Tilsynet noterer, at en medarbejder giver udtryk for at pladsen indimellem kan være trang i køkken/alrummet, idet en borger anvender kørestol og en anden borger bruger rollator. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode Ved sidste tilsyn blev den pædagogiske referenceramme udtrykt på denne måde: Medarbejderne arbejder ud fra en anerkendende pædagogik. Den overordnede pædagogiske referenceramme er en anderkendende tilgang i en struktureret og relationel kontekst. Det oplyses, at medarbejderne benytter Susanne Freltoftes neuropædagogiske udviklingsprofil (test) til de enkelte beboere, og at denne er foretaget på alle beboere med et godt og brugbart resultat. Medarbejderne betegner deres pædagogiske tilgang som en kombination af flere pædagogikker og pædagogiske tilgange i relation til den overordnede referenceramme. Den pædagogiske tilgang og valg af pædagogiske metoder vurderes i forhold til den enkelte beboers udfordringer. Her understreger personalet det afgørende vigtige i, at beboerne mødes med en anerkendende tilgang fra personalets side. Medarbejderne tager udgangspunkt i beboerens potentialer, og er samtidig bevidste om, at udfordringerne er samstemt med beboerens dagsform. Medarbejderne tilkendegiver, at de ikke bevidst eller målrettet arbejder med neuropædagogik, men oplever, at det ligger implicit i måden, de arbejder struktureret og relationelt på, bl.a. arbejdes der med jeg-styrkende samtaler. Ved dette tilsyn fortæller medarbejder, at det overordnede mål i det pædagogiske arbejde er at vedligeholde eller udvikle nye kompetencer og færdigheder hos borgerne med fokus på den enkeltes ressourcer, selvbestemmelse og frie valg. Dette sker dels gennem en anerkendende tilgang med fokus på borgerens 7
ressourcer og dels gennem relationspædagogik. Medarbejderen fortæller, at relationsarbejdet er væsentligt og fundamentalt, idet borgerne skal have fuld tillid og opleve en tryghed ved medarbejderne. Medarbejderen tilkendegiver vigtigheden i, at der er plads til, at borgerne er forskellige og i fokus samtidig med, at medarbejderne også lægger vægt på en fælles tilgang til borgerne i forhold til den anerkendende tilgang og kommunikation. Derudover arbejdes efter at skabe rammer, struktur og forudsigelighed, som sikrer borgerne forudsigelighed i hverdagen. Strukturen kommer til udtryk på forskellige måder, f.eks. har enkelte borgere kalendere og tavler over en uge, mens andre borgere har et dagsprogram, som bliver tydeliggjort over en halv eller hel dag. Der anvendes visualisering, piktogrammer og skriftform hos borgerne i dagsskemaerne alt efter den enkeltes behov. Endelig beretter medarbejderen, at organisationen som helhed, og dermed også Lucernevangen, er påbegyndt et længerevarende forløb med undervisning i KRAP (Kognitiv, Ressourceorienteret og Anerkendende Pædagogik) ved psykolog Peter Storgård. Tilsynet vurderer, at medarbejderen redegør relevant for Lucernevangens pædagogiske referenceramme, som er sammensat af en anerkendende tilgang, kommunikation og relations arbejde. Der arbejdes med at skabe rammer, struktur og forudsigelighed for borgerne i det omfang borgerne har behov for i dagstrukturen. Der tages udgangspunkt i borgernes forskellighed, og ud fra den enkeltes kompetencer tilrettelægges den pædagogiske indsats i det omfang, vedkommende har behov for. 3.3.2 Pædagogisk plan Borgerne har en pædagogisk handleplan, i hvilken medarbejderne sammen med borgeren beskriver, hvad vedkommende ønsker at arbejde med. Borgeren inddrages i det omfang vedkommende ønsker og magter dette. Medarbejderen fortæller, at der er statusopfølgninger en gang årligt med sagsbehandler og pårørende efter borgerens ønske. Derudover sker der justering og opfølgning på målene i den pædagogiske handleplan gennem samtale med borgerne samt gennem kollegial sparring. På medarbejdermøder drøftes altid to pædagogiske planer. Medarbejderen finder, at de pædagogiske handleplaner er et godt redskab i hverdagen, da de giver et fælles udgangspunkt at arbejde efter. Det oplyses, at mål og delmål bliver tydeliggjort i hverdagen, idet de popper op på Bostedssystemet, når medarbejderne logger sig på. Medarbejderen kommer med eksempler på borgernes forskellighed. Hos en borger er et delmål at få struktur i hverdagen, mens det hos en anden borger er at vedligeholde færdigheder og kompetencer i forhold til selv at varetage sin personlige hygiejne. Adspurgt medarbejderen, om det kunne være en overvejelse værd at visualisere de pædagogiske handleplaner for derved at understøtte kommunikationen til borgerne der ikke kan læse, er medarbejderen imødekommende overfor dette forslag. Tilsynet ser en pædagogisk plan og konstaterer, at der er en beskrivelse af, langsigtede og kortsigtede mål. Der er en beskrivelse af perioden, hvor der arbejdes med de forskellige må, og der er en beskrivelse af særlige indsatsområder. Der forefindes ikke dato for evaluering af den pædagogiske handleplan. Den pædagogiske handleplan er beskrevet i et fagligt og etisk 8
korrekt sprog. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske handleplaner udgør et dynamisk redskab i det pædagogiske arbejde. Der arbejdes systematisk med udarbejdelse, evaluering og justering af handleplanerne, og det er tilsynets, at borgerne inddrages på relevant vis. Derudover vurderer tilsynet, at de pædagogiske handleplaner er beskrevet i et fagligt og etisk korrekt sprog. Tilsynet anbefaler, at Lucernevangen overvejer at visualisere den pædagogiske handleplan for målgruppen med det formål at understøtte kommunikationen og giver borgerne en større forståelse og ejerskab for planen. Derudover anbefaler tilsynet, at der indføres dato for evaluering af den pædagogiske plan. 3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter Tre borgere er i dagbeskæftigelse, de øvrige borgere opholder sig på Lucernevangen til hverdag. Dagbeskæftigelsen består i beskæftigelse i et køkken og sortering af legetøj på et beskyttet værksted, og for en borgers vedkommende i en kiosk i byen. Af fritidsaktiviteter går en borger til hockey, en anden borger går til ridning en gang ugentligt, mens en tredje borger går til musik og spiller i et band kaldet Rosenbanden. På Lucernevangen er der gåture hver onsdag, hvor de omkringliggende bofælleskaber mødes og går en tur med de borgere, som ønsker at deltage. Der er et godt fællesskab med de øvrige bofælleskaber, som afholder fødselsdage sammen, tager på Sølund festival sammen og også arrangere udflugter til cirkus og zoologisk have i fælleskab. Derudover inviterer medarbejder sommetider borgerne med hjem til kaffe, hvilket er til stor glæde for borgerne. Medarbejderen fortæller, at der er fællesspisning om aftenen, hvor borgerne hjælper til med madlavningen, oprydning, opvask og går ud med skraldespanden. En gang om ugen udarbejdes der en madplan, hvor borgerne har mulighed for at komme med ønsker til madplanen. Hjemmeplejen kommer tre gange dagligt på Lucernevangen og hjælper en enkelt borger med blandt andet personlig hygiejne. Tilsynet observerer, at der hænger en tavle i fællesrummet, hvor der er en oversigt over hvilken mad, der skal fremstilles den næste uge. Derudover hænger der en tavle med en oversigt over hvilke medarbejdere, der kommer på arbejde den følgende uge. Tilsynet vurderer, at borgerne på Lucernevangen har en aktiv hverdag, hvor tre af dem er i en form for dagbeskæftigelse, der er tilpasset den enkeltes interesse og behov. Hverdagen er præget af forskellige aktiviteter, især er musik og motion et fokus område, som er tilpasset borgerens behov. 3.4.2 Indflydelse Medarbejderen oplyser, at der afholdes et formaliseret husmøde en gang om ugen efter aftensmaden. Det oplyses, at der bliver skrevet referat på Bosted, således at medarbejderne kan læse, hvad der er drøftet på husmødet. Adspurgt medarbejder, om det kunne være hensigtsmæssigt at visualisere dagsorden samt referat for derved at understøtte kommunikationen for de 9
borgere, som har svært ved at læse, er medarbejderen imødekommende overfor dette forslag. Medarbejder oplyser, at borgerne derudover er sikret indflydelse gennem udarbejdelse af den pædagogiske handleplan, gennem daglig dialog og valgmuligheder. Tilsynet vurderer, at der er gode muligheder for indflydelse på Lucernevangen. Borgerne sikres indflydelse på deres liv og hverdag gennem formaliseret husmøder, den pædagogiske handleplan, samt gennem en daglig dialog med medarbejderne. Tilsynet anbefaler, at dagsorden og referat til hus møderne bliver visualiseret for derved at understøtte kommunikationen for borgere, som har svært ved at læse. 3.4.3 Omgangsform og sprogbrug Borgerne generelt har det godt sammen. Der forefindes en god omgangsform og sprogbrug. De få gange, der opstår uoverensstemmelser mellem borgerne, kan de altid hente hjælp hos medarbejderne, men det forekommer meget sjældent, at de er uenige, beretter medarbejderen. To borgere, som har kendt hinanden i mange år, bor dør om dør, og besøger derfor ofte hinanden lejlighederne. Borgerne har taget godt imod den nye borger, som er flyttet ind. Dette ses f.eks. ved, at borgerne giver knus og kram og udviser stor omsorg for den nyindflyttede borger, som ikke har noget verbalt sprog. Det er medarbejders oplevelse, at borgerne har behov for at trække sig og opholde sig i egen lejlighed, når de vender hjem fra dagbeskæftigelsen, for derved at lade op til fælles socialt samvær ved aftensmaden. Det er tilsynets, at borgerne generelt har en god omgangsform og sprogbrug, og at borgerne i bofælleskabet altid kan hente hjælp hos medarbejderne, hvis der opstår uoverensstemmelser. 3.4.4 Tryghed og trivsel Medarbejderen oplyser, at de gennem en struktureret hverdag med gentagelse, rutiner og ro i hverdagen får skabt rammerne for tryghed og trivsel for borgerne. Strukturen og genkendeligheden er meget vigtig for borgerne. Dette kommer til udtryk ved, at en borger på nuværende tidspunkt er indlagt på sygehuset, hvilket afstedkommer, at borgerne reagerer med uro og utryghed. Idet to af borgerne har behov for meget støtte, er der altid to medarbejdere på arbejde om eftermiddagen og i aftentimerne. Dette bevirker, at der er mulighed for, at medarbejderne deler sig. Borgerne har fået et øget behov for pleje og tilsyn, hvorfor nattevagten for de omkringliggende bofællesskaber har fået sit udgangspunkt på Lucernevangen. Dette er i øvrigt med til at fremme trygheden hos borgerne, hvis der opstår et behov for hjælp. Tilsynet observerer, at medarbejdernes tilgang til en borger, som er hjemme under tilsynets besøg, er meget anerkendende og omsorgsfuld. Borger har ikke noget verbalt sprog, men tilsynet observerer, at medarbejderen er meget opmærksom på borgerens behov ved f.eks. at afbryde samtalen med tilsynet flere gange, når hun ser borger ønsker kontakt. Tilsynet vurderer, at borgernes tryghed og trivsel sikres gennem en 10
struktureret hverdag med gentagelse, rutiner og ro i hverdagens aktiviteter. Derudover sikres borgerens trivsel gennem medarbejdernes anerkendende tilgang, der kommer til udtryk gennem en anerkendende kommunikation og stor omsorg overfor borgerne. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.5.1 Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderen oplyser, at der generelt findes et godt internt samarbejde, som sikres gennem afholdelse af medarbejdermøder en gang om ugen, hvor ledelse deltager efter behov. Medarbejderne har på mødet mulighed for at drøfte de faglige udfordringer, de møder i hverdagen. Det interne samarbejde er præget af faglighed, åbenhed og dialog. Det er medarbejderne oplevelse, at det interne samarbejde er meget tæt, og at der er plads til forskellighed. Der hersker stor loyalitet overfor de procedurer og retningslinjer, der bliver aftalt på medarbejdermøderne. Derudover er der altid mulighed for at drøfte faglige problemstillinger med en kollega, enten i overlap, gennem mails eller pr. telefon. Medarbejderen oplever et godt informationsflow fra ledelsen via mails og det ugentlige nyhedsbrev. Det er tilsynets, at det interne samarbejde er kendetegnet ved en åben og anerkendende kommunikation. Der er et godt informationsflow, hvor medarbejder modtager relevante informationer fra ledelsen. 3.5.2 Procedurer og retningslinjer Medarbejderen oplyser, at hun har kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelser, men at der ikke finder magtanvendelser sted i Bofælleskabet. Når medarbejderne oplever at være i et gråzonetilfælde i relation til magtanvendelser, så drøftes disse situationer i overlap og på medarbejdermøder. Når der gælder medicin, fortæller medarbejderen, at det er en social- og sundhedsassistent, som varetager dosering af borgernes medicin. Medicinen opbevares i et aflåst skab. Der forefindes en fast procedure og retningslinje for indberetning af utilsigtede hændelser, som medarbejderen er bekendt med. Medarbejderen oplyser, at de registrer når, medicin er givet til den enkelte borger. Medarbejderen, som er vikar, der håndterer medicin, tilkendegiver, at hun ikke har medicinkursus eller i øvrigt uddannet i medicinhåndtering. Slutteligt tilkendegiver medarbejderen, at hun ikke er blevet undervist i brandinstruks eller evakueringsplaner i forhold til brand. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser. Det er tilsynets, at medarbejderne aktivt og systematisk drøfter og sparrer om gråzonetilfælde for at sikre refleksion og læring i medarbejdergruppen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedurer for indberetning af utilsigtede hændelser, ligesom der foregår registrering, når medicinen er givet til den enkelte borger. Tilsynet konstaterer, at en medarbejder (vikar) ikke er uddannet i medicinhåndtering, hvorfor tilsynet 11
anbefaler, at Lucernevangen sikrer medicinkursus til alle medarbejdere, som håndterer medicin. Endelig vurderer tilsynet, at medarbejderen ikke er bekendt med brandinstruks samt retningslinjer for evakuering i tilfælde af brand, hvorfor tilsynet anbefaler, at disse gennemgås for alle medarbejdere. 12
4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Vesthimmerland Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13
tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Vesthimmerland Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14
5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: 33 12 65 45 www.bdo.dk 5.1 Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15