13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 20. marts kl. 19.30 Klenaus 9. DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Cornelia Ptassek, sopran, Susanne Resmark, mezzosopran, Michael Weinius, tenor, Steffen Bruun, bas Pro gram
Program DR Koncerthuset 2013/14 2008/09 2 Torsdag 20. marts kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Cornelia Ptassek, sopran Susanne Resmark, mezzo Michael Weinius, tenor Steffen Bruun, bas Koncertmester: Christina Åstrand Paul von Klenau (1883-1946) Symfoni nr. 9 (1945) I. Allegro II. Requiem. Andante III. Allegro molto vivace IV. Andante V. Allegro (Tempo di marcia vivace) VI. Adagio VII. Miserecordia VIII. Ruhiger Viertel Varighed: ca. 80 Korindstudering: Florian Helgarth Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 23/3 kl. 12.15 (DAB) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om aftenens program og interviewer medvirkende fra koncerten Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Korchef: Else Torp Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Chris Hazell Musikteknik: Jan Oldrup Regissører: Jakob Helmer Mørck og Peter Tönshoff Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værk DR Koncerthuset 2013/14 3 Paul von Klenaus 9. Symfoni fra 1945 er på alle måder et helt usædvanligt stykke musik. Det er den mest omfattende symfoni, der nogensinde er skrevet af en dansker. Et storværk, der er halvt symfoni og halvt requiem. Paul von Klenau: Symfoni nr. 9 (Uropførelse) Af Jens Cornelius I aften opføres symfonien for første gang efter næsten 70 års ventetid. Man anede intet om eksistensen af symfonien, før danske musikforskere for godt 10 år siden hos komponistens arvinger i Wien opdagede det store partitur. Det lykkedes for Det Kgl. Bibliotek at skaffe midler til at erhverve hele Paul von Klenaus musikalske bo, bestående af utallige manuskripter. Med dette store materiale er man nu for første gang ved at kunne overskue et meget særpræget livsværk. Brik for brik danner der sig et billede, og med aftenens opførelse af Symfoni nr. 9 falder en af de store brikker på plads. Paul von Klenau (1883-1946) var københavner, men tilbragte det meste af sin karriere i Tyskland og Østrig. Musikalsk set var han på langt bedre bølgelængde med den tyske musik end de mere gammeldags, danske traditioner. Og forståelsen var gensidig. Klenau flyttede om 19-årig til Tyskland, studerede hos Max Bruch, Ludwig Thuille og Max von Schillings, blev en nær ven af tolvtonekomponisten Alban Berg og fik sine operaer opført i Tyskland af tidens største dirigenter, Wilhelm Furtwängler og Bruno Walter. I 1930 erne blev Klenau udnævnt til professor og Konzertdirektor ved Wiens Konzerthaus. En meget usædvanlig karriere blandt tidens danske komponister. Klenau komponerede en lang række værker: Ni symfonier, 12 operaer, kammermusik, korværker og sange. Kun de færreste værker blev opført herhjemme, hvor den tysk-orienterede, senromantiske stil i stigende grad blev upopulær. Heller ikke Klenaus senere værker, hvor han anvender en personlig form for tolvtoneteknik, blev særlig godt modtaget. Som den første dansker der skrev tolvtonemusik, betragtede Klenau sit fædrelands musiksyn som dybt provinsielt. Med sit allersidste værk overgik Klenau sig selv. Hans Symfoni nr. 9 er ikke bare hans største, men den mest omfat-
Værk DR Koncerthuset 2013/14 4 Partituret til Symfoni nr. 9 fylder hele 350 sider, og varigheden er anslået til ca. 80 minutter. Besætningen kræver ud over et symfoniorkester også et kor og fire vokalsolister. tende symfoni, der nogensinde er skrevet af en dansk komponist. Det er et meget sammensat værk, der kombinerer den symfoniske form med et requiem. Efter en orkestral førstesats træder sangerne frem i 2. sats, der ligefrem er betitlet Requiem. Teksten er en forkortet udgave af den latinske tekst fra den katolske dødemesse. Derefter udvikler symfonien sig mere gådefuldt. 4. sats er en kompleks konstruktion, hvor den latinske tekst ikke længere er kirkelig. Oversat lyder det: Er det livets evige modsigelse: At vi bliver trætte af fredens år og sværmende for heltedåd kaster os ud i krigen for kæmpende at længes efter freden? De eksistentielle tanker om krigens mening efterfølges af 5. sats som går i marchtakt. Derefter følger en langsom 6. sats og en 7. sats med titlen Misericordia (Barmhjertighed). Symfonien slutter med en 8. sats, hvor alle sangere henvender sig til det himmelske lys, og hvor koret i en fuga priser de højere kræfter med ordene Gloria in excelsis. Også af politiske grunde er Klenaus 9. Symfoni bemærkelsesværdig. Et højspændt værk, skrevet i krigens sidste måneder af en tysk-orienteret komponist, som først i 1940 var vendt tilbage til Danmark. Klenau var ikke nazistisk partimedlem i hverken Tyskland eller Danmark og hans første hustru, moderen til hans fire børn, kom fra en jødisk familie men på trods af nazismen og krigens grusomheder holdt han til det sidste fast i den tyske kultur. Klenau havde allerede som ung givet udtryk for sin foragt for det indskrænkede danske kulturliv. Det gik ikke ubemærket hen: Nationalkomponisten Carl Nielsen beskrev ham som en ægte tysker, mens Klenau omvendt kaldte Nielsen for primitiv. De to kunne ikke udstå hinanden. Dansk Biografisk Leksikon karakteriserede i 1937 Klenau som germanernes lærling og satte spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kunne kalde ham en dansk komponist. Under besættelsen engagerede Klenau sig i dansk-tyske foreninger. Han fik sin musik spillet i radioen og på Det Kgl. Teater, og så sent som i 1943, kort inden samarbejdspolitikkens ophør, opførte han med DR SymfoniOrkestret sin 7. Symfoni, Sturm Symphonie (det er næppe den meteorologiske forståelse af ordet storm, det gælder) Det var derfor uundgåeligt, at Klenau efter befrielsen blev en fuldstændig
Værk og dirigent DR Koncerthuset 2013/14 5 Til aftenens uropførelse er Klenaus håndskrevne manuskript blevet klargjort i alle detaljer af Dansk Center for Musikudgivelse på Det Kgl. Bibliotek. Partituret er nu trykt og bliver gjort tilgængeligt på centerets hjemmeside. I forbindelse med koncerten vil symfonien desuden blive indspillet af pladeselskabet Dacapo. ignoreret mand. Han døde i 1946 uden at være blevet taget til nåde, og i over et halvt århundrede ønskede ingen at forny interessen for ham. Klenau forsvandt fra historiebøgerne han blev simpelthen retoucheret væk fra den danske musiks historie. Glemslen blev bestyrket af, at hans familie beholdt alle manuskripter i privateje og derfor ikke gjorde det muligt for andre at se musikken an. Måske et fornuftigt valg at lade den vente på bedre tider, for den storstilede 9. Symfoni, der bl.a. diskuterer, om krig er en menneskelig drift, ville være blevet modtaget med forargelse i 1945. Som Klenaus sidste værk er Symfoni nr. 9 derfor af afgørende betydning for forståelsen af denne utrolige personlighed, som placerede sig selv midt i det 20. århundredes store dilemmaer. Hvilke svar fandt han frem til? Det ved vi mere om efter koncerten i aften. Er hans sidste symfoni et musikalsk afskedsritual for den gamle verdens tyske kultur? Eller er den et passioneret gravskrift over Paul von Klenau selv? Dirigent Michael Schønwandt Michael Schønwandt har haft en lang række poster i det europæiske musikliv. I 1980 erne var han chefdirigent for Berliner Symfonikerne og gæstedirigent ved Operaen i Nice. Fra 1989 til 2000 var han 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret og tiltrådte derefter som chefdirigent for Det Kgl. Kapel og musikchef for Det Kgl. Teater. Indtil sidste år var han chefdirigent for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni, og i dag er han 1. gæstedirigent ved Statsoperaen i Stuttgart. Som gæstedirigent har Michael Schønwandt arbejdet med bl.a. Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Symfonikerne og Concertgebouw Orkestret i Amsterdam. I 1987 var han den første skandinav til at dirigere ved de berømte Wagner-festspil i Bayreuth. Michael Schønwandt er hædret som Kommandør af Dannebrog og i sidste måned modtog han P2 Kunstnerprisen.
Solister DR Koncerthuset 2013/14 6 Sopran Cornelia Ptassek Sopranen Cornelia Ptassek er fra München. Hun har siden 2005 været solist ved Nationalteatret i Mannheim, hvor hun har sunget de store sopranpartier i operaer af Wagner og Richard Strauss, fx Marskallnden i Rosenkavaleren og Elsa i Lohengrin. Mozarts operaer fylder også godt på hendes repertoire, og i denne sæson skal hun for første gang synge hovedrollen som Agathe i Webers opera Jægerbruden. Cornelia Ptassek optræder jævnligt i koncertværker, denne vinter Beethovens 9. Symfoni og Carl Orffs Carmina burana med det utrolig høje sopranparti. Mezzosopran Susanne Resmark Siden midten af 1990 erne har den skånske mezzosopran Susanne Resmark været en fast del af dansk musikliv. Hun er solist ved Det Kgl. Teater og har ved mange lejligheder optrådt sammen med DR SymfoniOrkestret. Vi må desværre dele hendes tid med resten af verden, for Susanne Resmark optræder også som gæst på nogle af de største scener, fx Metropolitan Operaen i New York, Bayerns Statsopera og ved Salzburg Festspillene. Hun er blevet hædret med Birgit Nilsson-prisen og en Reumert som Årets sanger.
Solister DR Koncerthuset 2013/14 7 Tenor Michael Weinius Tenoren Michael Weinius er fra Stockholm. Som mange andre tenorer debuterede han som baryton, inden han i 2004 skiftede til det højere tenorfag med speciale i Wagner. I 2008 vandt Michael Weinius Wagner-konkurrencen i Seattle. Det har gjort ham til en meget efterspurgt herre, der har sunget Wagners yderst krævende operaer på bl.a. Deutsche Oper i Berlin, Bayerns Statsopera og Bastille Operaen i Paris. På cd kan man høre Michael Weinius i den roste indspilning af Poul Schierbecks opera Fête galante, dirigeret af Michael Schønwandt. Bas Steffen Bruun Bassangeren Steffen Bruun er medlem af DR VokalEnsemblet. Han er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og på Operaakademiet i Sydney. Ved siden af sit korarbejde har Steffen Bruun en solistkarriere inden for opera og især oratorieværker. Han har mange gange været solist med DRs ensembler. Desuden er Steffen Bruun en del af det originale koncept Home Opera, hvor professionelle sangere opfører opera i private hjem.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i Koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso