Go-Sanke - essensen af Nishikigoi Af Martin Snejbjerg Jensen Del 2 I sidste afsnit tog vi hul på emnet Go-Sanke der jo, for nogen, er yderst svært at forstå fascinationen af. Jeg valgte i første del at starte lidt blødt ud med lidt historie fra koi verdenen og det vil jeg gøre igen. For fuldt ud at forstå Go-Sanke mystikken er det nødvendigt med noget mere af Japans historie. Jeg fortalte sidst at Go-Sanke refererer til det tre store varianter som denne artikelserie omhandler. Selve ordet er genbrugt fra Japans historieperiode kaldet Edo også kendt som Tukagawa (1603-1867). Edo perioden startede reelt da samuraien Tukagawa Ieyasu vandt slaget om Sekigahara den 21. oktober i år 1600. Tukagawa Ieyasu stod i spidsen for et angreb mand mod Tomytomi s allierede styrker og sejrede med beskedne tab. Tukagawa Ieyasu sikrede sig herved magten i Japan i hvad der senere skulle blive kendt som Edo perioden. I 1603 gjorde kejser Go-Yozei Tukagawa Ieyasu til Shogun. Af strategiske årsager flyttede han sit hovedsæde til byen Edo (senere Tokyo) hvor han formede et Shogun dynasti med tre hovedklaner kendt som de tre store. Klanen bestod af tre hovedsæder; øverst Owari, i midten Kii og nederst Mito. Lederne i de forskellige hovedsæder blev naturligvis nogle af Ieyasu s mange sønner. Figur 1 Shogun Tukagawa Ieyasu. Tukagawa familien havde kontrol over alle betydningsfulde byer i Japan og hjalp kejseren med at genopbygge kejserriget til sin gamle storhed. Det er altså det man i dag kender som Edo perioden eller Tukagawa perioden. Omkring 1867 mistede Tukagawa klanen sin magt og Japan gik tilbage til at være et kejserige. Enden på Edo perioden var en blanding af komplekse politiske magtkampe og kravet om en åbning af landet fra omverdenen. Skulle nogen have interesse i at lære mere om Tukagawa klanen så er filmatiseringen af Shogun et godt sted at starte. Samuraien Toranaga er faktisk Tukagawa Ieyasu - selvom hverken filmen eller bogen der er skrevet af James Clavell er helt historisk korrekt så giver den da et indblik i historien bag det der senere skulle danne ordet Go-sanke. Ordet Go-sanke der også skrives også Gosanke og Gosan-ke er i virkeligheden sammensat af tre små ord. Go betyder noget i retning af respekteret eller ærbar, San betyder tre og Ke betyder familie. Så man kan meget kort sige at Go-Sanke er en slags hyldest til en betydningsfuld familie i Japans historie. I første del gennemgik jeg Kohakuen og nogle af de vigtige karakteristika Kohaku kan eller bør have. Nogle af de emner der blev beskrevet var; Beni og Hi, mønster, balance, Kiwa og Sashi, Fukurin og krop. I denne del tager vi hul på Taisho Sanshoku (Sanke). Sanken er sagt kortfattet en Kohaku med et sort prikket mønster oven på Kohakumønsteret. Sanke
Taisho Sanshoku varianten blev stabiliseret senere end Kohakuen og det var i 1917 i Taisho kejserens æra (1912-1926) og deraf en del af navnet. Sanshoku betyder tre farver på japansk og viser igen hvor praktiske de er med navngivningen og hvad det tit lyder meget eksotisk er sjældent mere end præcise navne der fortæller hvad du ser. De første opdrættere af Sanke er ukendte, men kort efter introduktionen af Sanke startede man på at forsøge at samle de små spredte prikker til færre plamager. Torazo var den første ægte Sanke blodlinje (1921) og fra denne opstod Jinbei Sanke som en blanding mellem Torazo Sanke og Tomoin Kohaku. Mange er opstået senere, men Torazo startede Sanke som vi kender dem i dag. Mønster Stort set alt hvad jeg skrev om Kohaku sidste gang gælder også for Sanken. Sanken har den tilføjelse at det sorte Sumi også skal være i balance med Hi mønsteret, men kombinationen af et Kohaku mønster overlagt med sorte pletter giver mange flere muligheder og det er det der er Sankens styrke og magien i denne variant. At prøve at tegne en god Sanke er utroligt svært så i stedet har jeg fundet 4 eksempler på gode klassiske Sanker. Figur 2 Fire smukke Sanker i klassisk stil. Den tredje fra venstre er en Tategoi, dvs. en koi af høj kvalitet med potentiale til at blive bedre. Sumi Sumi skal naturligvis have samme farve over hele koien, og ligesom med Beni på Kohaku skal Sumi være tyk med god veldefineret Kiwa. En nærmest poleret dyb skinnende sort er ideelt i lighed med en våd piratos lakrids. Sashi er også tilladt i Sumi ligesom i Beni på Kohakuen. Hvor Hi normalt er veldefineret fra ganske ung med mindre ændringer gennem livet er Sumi noget mere skiftende gennem livet og man skal ofte et stykke hen i en Sankes liv før Sumi begynder at stabilisere sig omkring det 5. leveår. De fleste kender melodien om at en Sanke er en hvid fisk med røde og sorte farver, mens man siger at en Showa er en sort fisk med røde og hvide farver. Jeg har altid syntes at det var noget pjat og man da skulle være en smule excentrisk for at kunne se om det var hvid eller sort der var baggrundsfarve. Og jeg indrømmer blankt at jeg ikke kunne se om det var det den ene eller den anden farve der var baggrund. Problemet er at vi altid ser dem når de er blevet større og derfor har noget svært at se hvad man egentligt mener. Sanke fødes uden sort farve og Showa er helt sorte og derfor beskriver man dem på den måde. Senere kan være noget svære at nikke genkendende til at en Showa er sort. Så hvordan ser vi egentligt om vi kigger på en Sanke eller en Showa? Nogle gange kan man faktisk ikke se om en koi er en Sanke eller en Showa i blodet, men man har da nogle pointere. 1. Showa er oftest mere sort end en Sanke. 2. Sanke har ikke så tit sort på hovedet og i mundhulen.
3. Sanke har normalt ikke Motoguro (mere om dette senere) på pectoral finnerne. 4. Sanke har sjældent sort under laterallinjen. Så helt basalt er en Sanke en Sanke og det er den fordi den er født som en Sanke og det er derfor at en Sanke ikke er en showa bare fordi den ikke overholder ovenstående retningslinjer. Skind kvalitet og mere om fukurin Opskriften på en god Sanke er en god krops proportion med et Kohaku mønster og kvalitet i skindet. Vi læser ofte af skællene skal have god kvalitet her i landet, men jeg bryder mig ikke om udtrykket skælkvalitet da det ikke er her kvaliteten ligger. Skællene på en koi er farveløse og ser vi bort fra mucus laget er det yderste lag skind og ikke skæl. Der ligger altså et ganske tyndt lag skind uden på skællene som ligesom på mennesker kaldes epidermis. Det er i dette lag der befinder sig små celler der kan lave det slim der er koiens første forsvarsbastion. Under hvert skæl ligger det næste hudlag kaldet dermis, men da skællene overlapper hinanden ganske meget ligger der altså også en stor del dermis oven på hvert skæl, men stadigt under et andet skæl i en sandwich lignende opbygning. Nogle af blodlinjerne har som nævnt sidste gang Fukurin og det er et fænomen der kan opstå når dermis kryber ud i mellem skællene. Som eksempel på Fukurin kan man forestille sig et stykke toastbrød på et bord. Oven på dette ligger man et stykke ost 2 cm fra den ene kant. Der placeres et stykke toastbrød mere oven på osten 2 cm fra kanten så osten dækkes. Fortsætter man sådan dannes der en trappe. Hvis man ikke lige har ost og toastbrød kan man evt. bare forestille sig den trappe der dannes. Kigger man på den ovenfra kan man ikke se osten der dækkes af det overliggende toastbrød. Trækker man alle oste skiverne 1 cm ud så kan de ses så har man i princippet Fukurin. Nogle varianter får Fukurin fra helt små som fx Ogon varianterne. Figur 3 Fukurin på en 19 cm Yamabuki Ogon. De gule områder er skæl dækket af tynd epidermis og de hvide områder er skind der gror ud bag ved skællene og som også er dækket af epidermis. Skindet der kommer ud her har tilsyneladende mindre pigment. På en Go-sanke ses det oftest i shiro og det giver også dette net lignende udseende om end ikke så tydeligt da kontrasten er mindre. Kan man stadigt ikke helt forestille sig hvordan de yderste lag er formet kan jeg anbefale kursus materialet; Koi Anatomy af Phil Ishizu og Spike Cover der nogle illustrationer af opbygningen. Materialet er frit tilgængeligt på AKCA s hjemmeside www.akca.org. På samme hjemmeside ligger desuden en artikel af Masaki Omkamoto kaldet Skin, Kiwa, Sashi and Fukurin. Sumi s placering og udformning
Farven sort har mange tilnavne afhængigt af udformningen og placeringen. Et af det gode udtryk på en variant som Sanke hvor sumi ændrer sig meget er Tsubo Zumi der bedst oversættes som kritisk sumi. Tsubo Zumi (hvorfor man skiver sumi med z når man bruger det med flere ord ved jeg ikke) er det vigtige sumi der sørger for at der er balance i mønsteret. Et andet brugt udtryk er Kasane Zumi der bruges om Zumi der sidder eller går ind i Hi. Denne type sumi er ikke nær så stabil som sumi i Shiroji og derfor kan den let flytte sig og på Sanke kan den forsvinde helt. Figur 4 Kasane Zumi er ustabilt fordi det ikke sidder så dybt som sumi på hvid baggrund. Bemærk at det net lignende mønster i Hi til højre der ikke er Fukurin som mange fejlagtigt forveksler det med, men det skyldes at skindet mellem skællene ikke er fuldt med væksten. Dette er fra den af mine showa der deltog i Dansk koi show 2006 (vinder Showa size 3). Det venstre er fra sidste år og det højre er fra juni 2006 og siden da har området ændret sig lidt tilbage igen. Jo, Kansane Zumi er spændende. Jeg har lavet en tabel der beskriver nogle af de brugte ord om sumi. Man kan diskutere relevansen af at kunne disse ord da de færreste af os kan huske dem ret længe af gangen. På den anden side skal man jo starte et sted. Japansk betegnelse Kasane Zumi Tsubo Zumi Doka Zumi Doh Zumi Kata Zumi Himo Zumi Urushi Zumi Tome Sumi Hasami Zumi Kuchi Zumi Beskrivelse Sumi der er placeret helt eller delvist i Hi. Sumi der for den individuelle koi er vigtigt for balancen. Det kan både forekomme i Hi og Shiroji. Mange steder opgives det som sumi der forekommer i shiroji, men det er ikke helt korrekt. Stor sumi plet betegnes også Oh Zumi Som regel en stor plet der strækker sig under lateral linjen og derfor mest for showa. Sumi på skulderen som er en vigtig placering for balance på en Sanke da hovedet helst ikke må have sumi. En streng af sumi der ikke nødvendivis er lige. Er den gående langs dorsal finnen (parallelt) kaldes sådan en streng Tate Zumi og er den på tværs gennem dorsalfinnen kaldes den Obi Zumi. Og diagonale strenge kaldes Tasukigaki Zumi. Udtryk der bruges om sumi af højeste kvalitet. Tome betyder stop og tome sumi bruges om afslutningen Odome når den ender med sumi. Bruges om sumi mellem to Hi områder Sumi omkring munden ses sjældent hos Sanke, men det forekommer. Finner Til forskel fra Kohakuen har Sanken lidt flere muligheder hvad angår finnerne. Normalt foretrækkes Te Zumi der betyder sort i pectoral finnerne, men ikke nødvendigvis. Den idelle Sanke finne har Tejima der betyder striber i pectoral finnerne. Få er bedre end mange med det idelle omkring 2-3 striber. Jeg har fundet nogle
eksempler og klippet dem sammen i prioteret rækkefølge fra venstre. Man bruger også udtrykket Hashiri Zumi (løbende sort) om finnerne på en Sanke. Figur 5 Sanke finner (Te) med den bedste til venstre rent mønstermæssigt. Det er svært at finde gode eksempler, og ideelt set burde finne 1 have en stribe mere. Finne 2 skal forestille at være helt hvid, men man kan se at der er noget Sumi på vej. Finne 3 har for mange kraftigt striber og vil passe bedre på en Showa. Finne 4 th. har Motoguro eller en stor Sumi plet og det ikke så ønskeligt på en Sanke. Det betyder ikke at finne 4 er dårlig, men til en Sanke foretrækkes andre typer. Forsættelse følger