Vejen til den gode sengestue



Relaterede dokumenter
Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Ensengsstue. Somatisk DESIGNGUIDE FOR HOSPITALSBYGGERI I REGION MIDTJYLLAND. Version II Oktober Region Midtjylland

Lærerarbejdspladser. Temakursus v. Amalie Ferdinand

Det gode badeværelse

Skolebibliotek APV - Fase 1- Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

Hjemkundskab APV - Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

Fleksible køkkensystemer

Fleksible køkkensystemer til ældreboliger, institutioner og private

Når sengestuen lever op til pjecens retningslinier, er der tale om Den gode sengestue.

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade

Flexoduct Sugeskærme. til person & produkt beskyttelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

Indivo. løfteenheder til det komfortable køkken

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af april Rengøring og vedligeholdelse

Bliv opdateret på arbejdsmiljøet. Tandlæge Adi Løie Tandlæge MPH Marianne Uhre 2010

Billedkunstlokale APV - Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Analyse af arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner

Ryparken Lille Skole. VELUX ovenlysmoduler mere dagslys og sundere arbejdsmiljø. An energy renovation project

2014 Musikere. APV-spørgeskema

Når lyd bliver til støj

blive lagt vægt på... Indstillingsmuligheder. brugervenlighed for borger:

LK IHC Standard. El-installationen til den moderne bolig

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Kravspecifikation delaftale 2/2015: Manuel kørestol med krydsramme ISO nr./ standarder (inkl. dansk 4. niveau) (eller tilsvarende):

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

Indkøbsskabelon. Trykfordelende statisk luftmadras, topmadras. ISO-nr. (inkl. dansk 4. niveau) (-04) eller (-27)

Inventar i laboratorier. Tidligere del af Laboratorieerfaringer af 8. oktober 2012

Butikker, supermarkeder og varehuse

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

Luk op for en trådløs verden fuld af nye muligheder

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Gravearbejde

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

NYHED! Gyptone Quattro 70

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje.

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

CONCERTO. with people in mind

Elite. Allround Standard

Indhold. Overordnet beskrivelse af kravene Bofællesskabet etableres som en opgang med i alt 12 boliger samt fælles- og serviceareal.

Beskrivelse af produktprogram

Brugervejledning til. Pallas 2000

Fra en pædagogisk synsvinkel betragtes færdighedslaboratoriet

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

HEMNES Dagligstue og arbejdsplads

Emhætte Type: STANDARD W

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

Brugsanvisning for TA. Mobil bade/toiletløfter m/el-løft

Serie[f] city. 2 Serie[f] city

Livskvalitet gennem uafhængighed

4. Opfølgning Er der ændringer i arbejdsfunktionen og arbejdsbelastninger for medarbejderne skal I foretage en ny vurdering.

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Ergonomiske stole. Til aktivitet, træning, arbejde og pleje.

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på

Udarbejdelse af udbudsmateriale

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

P L E J E C E N T E R B A N E B O

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

4.0 Bygningsdelsbeskrivelse Installationer

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

STUVA. Opbevaringssystem. DESIGN Ebba Strandmark. VEDLIGEHOLDELSE Stellet rengøres med en fugtig klud og tørres af med en ren, tør klud.

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

SILENTIA SKÆRMSYSTEM. Det førende alternativ for optimal hygiejne og beskyttelse af patienters privatliv, hygiejne og patient-integritet

14. Varme Gulvvarmekabel 10W/m Æske 150W mm 280 mm 330 mm 1,647 Kg

Nyhedsbrev nr. 9/ 2011

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011

Mobil bade- og toiletstol med tiltfunktion (Art. nr , )

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

Facade mod Hendriksholm Boulevard. Hendriksholm Skole. Hendriksholm Skole - Nordfl øjens skolegård

Udarbejdelse af udbudsmateriale

Brugsvejledning for Cykeldrom - Opstilling, nedtagning & anvendelse

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

GALANT Skrivebordserie

ZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE

M2 Tip. Bade/toiletstole med tip funktion hydraulisk eller elektrisk. HMN a/s

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Generelle oplysninger

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Elektronik APV - Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Plejecenter Bistrupvang. Bistrup Byvej Birkerød 50 plejeboliger

Transkript:

Oktober 2013 Region Hovedstaden Vejen til den gode sengestue - en guide til ledelsen på hospitalsafdelinger

Indhold Om guiden.... 3 Læsevejledning.... 4 En støtte til jeres kortlægning.... 5 Tjeklister Areal, inventar og ergonomi.... 7 Installationer og udstyr.... 15 Termisk indeklima og luftkvalitet... 17 Støj og akustik.... 18 Kunstig belysning.... 19 Dagslys og udsyn.... 20 2

Om guiden Guiden angiver et niveau og en praksis, der sikrer et godt arbejdsmiljø, en høj hygiejnestandard og kvalitet og for at forebygge utilsigtede hændelser i det daglige arbejde på sengestuen. Den omfatter ensengsstue og flersengsstue for voksne somatiske ikke-bariatriske patienter, mens intensiv- og isolationsstue med sluse ikke behandles. Guiden tager udgangspunkt i de love, regler, standarder og best practice, der gælder for området. Fagspecifikke nøglepersoner i Region Hovedstaden indenfor arbejdsmiljø, hygiejne, patientsikkerhed og kvalitet har bistået med relevant viden. Guide og tjeklister er tilgængelige elektronisk på regionh.dk/vejentilog kan downloades samlet eller enkeltvis. Her kan du også se en liste over de myndighedskrav, der er omtalt i guiden med links til de relevante regler, standarder og normer. Arbejdsgruppen bag: Arbejdsmiljøchef Morten W Andersen, Rigshospitalet Arbejdsmiljøchef Pernille Scheuer, Hvidovre Hospital Ingeniør Flemming Kent Damm, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Arbejdsmiljøkonsulent Tina Qvistgaard, Nordsjællands Hospital Arbejdsmiljøkonsulent Signe Ernst, Koncern Organisation og Personale Arkitekt Helle Roneklint Vinaa, Koncern Byggestyring Seniorkonsulent Peter Stuhaug, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hygiejnesygeplejerske Suzanne Pollas Johansen, Rigshospitalet Guiden er udarbejdet af: Seniorkonsulent Jan Glenvig, Orbicon Journalist Søren Svith, Periskop 3

Læsevejledning Guiden er lavet til somatiske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler, der skal bygge om, renovere eller nyindrette sengestuer i eksisterende bygninger. Den er skrevet direkte til afdelingsledelsen og er lavet som et praktisk redskab på vejen mod den gode sengestue. Derfor er tyngden i guiden de seks tjeklister, som I direkte kan bruge, når I skal definere kravene til sengestuen i starten af processen. Tjeklisterne angiver krav, retningslinjer og opmærksomhedspunkter til indretning, arbejdsmiljø, hygiejne, patientsikkerhed og kvalitet på to niveauer: myndighedskrav og best practice. Formuleringer med skal er som udgangspunkt relateret til myndighedskrav og bør til best practice. Under omtale af hygiejnemæssige forhold er der enkelte steder brugt skal og må, hvor referencen er Nationale infektionshygiejniske retningslinjer, danske hygiejnestandarder eller retningslinjer fra Statens Serum Institut, der i praksis sidestilles med lovkrav. Der er udarbejdet tjeklister til følgende temaer: Areal, inventar og ergonomi Installationer og teknisk udstyr Termisk indeklima og luftkvalitet Støj og akustik Kunstig belysning og dagslys Dagslys og udsyn Nogle opmærksomhedspunkter relaterer sig til flere tjeklister, men optræder kun ét sted. I de øvrige tjeklister er der en henvisning til opmærksomhedspunktet fx Om belysning ved spejl se Tjekliste for kunstig belysning særbelysning - arbejdspladsbelysning. Det er valgt, for at tjeklisterne kan anvendes enkeltvis eller sætvis. I byggeriets faser kan tjeklisterne bruges som kontrol af, at myndighedskrav er overholdt og vise omfanget af best practise. De kan således være udgangspunkt for afstemningen af forventninger imellem byggeriets interessenter. 4

En støtte til jeres kortlægning Fem ting, I bør stille skarpt på 1. Pladsforhold omkring senge 2. Tilstrækkelig afstand ved fodenden af sengen mod væg/fast inventar 3. Plads til hjælpemidler 4. Pladsforhold for kørestolsbrugere ved patientskabe og håndvask 5. Termiske forhold og luftkvalitet De fem skarpe er erfaringsmæssigt de største udfordringer og der, hvor det hyppigst er gået galt i forbindelse med ombygning af sengestuer. Tjeklisterne på de følgende sider består af tre typer input: 1. Myndighedskrav/retningslinjer (arbejdsmiljø, hygiejne, patientsikkerhed) 2. Anbefalinger/best practice 3. Overvejelser, I skal gøre jer Myndighedskrav og retningslinjer vedrørende arbejdsmiljø, hygiejne og patientsikkerhed skal være overholdt, så kvaliteten er i top. Det betyder, at valg af inventar, installationer, udstyr og materialer, skal sikre, at der kan udføres kvalitetsarbejde, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med mindst mulig risiko for fejl. Indretningen skal understøtte patientens grad af selvhjulpenhed, rummets arbejdsfunktioner og sikre mulighed for en høj hygiejnestandard. Selv om det er afgørende vigtigt at overholde regler og retningslinjer på vejen til den gode sengestue, fører de ikke i sig selv til gode løsninger. Det samme gælder anbefalinger. Man kan ikke nøjes med at slå op i en tabel og så få en ideel ombygning. Det er nødvendigt at få afdækket de behov, der er specifikke for jer, hvis I skal skabe de bedste rammer, som understøtter jeres arbejdsgange og arbejdsfunktioner. I diskussionen om en- eller flersengsstuer er meningerne delte. Overordnet set har begge typer fordele og ulemper. Karakteristisk for ensengsstuen er, at der er ro, fortrolighed, mulighed for at håndtere pårørende, og have en pårørende overnattende. Risikoen for infektioner er reduceret, ligesom antallet af faldulykker er væsentligt reduceret. Omvendt kan patienten føle sig isoleret og glemt. Patienter i flersengsstuer kan opleve større tryghed, fordi de ligger sammen med andre, har et synligere personale, der oftere kommer på stuen, ligesom der er stordriftsfordele for personalet, der kan tilse flere patienter samtidigt m.v. Ulemperne er fx øget infektions- og smitterisiko, mere uro, manglende diskretion og manglende mulighed for uforstyrret samvær med pårørende. Set ud fra et hygiejne- og patientsikkerhedsmæssigt synspunkt er ensengsstuen at foretrække. Det gælder også i forhold til antallet af utilsigtede hændelser. 5

Uanset type er sengestuen patientens hjem under indlæggelsen og rammen for en række pleje- og behandlingsfunktioner. Sengestuen vil lejlighedsvis kunne bruges som undersøgelsesrum, træningsrum og samtalerum for patienten og som opholdsrum for pårørende. I forbindelse med stuegang, undersøgelser, genoptræning og samtaler med patienten, vil stuen samtidig kunne fungere som arbejdsstation for personalet, som kan skrive notater og journal på sengestuen, og som læringsrum for studerende. For at kunne understøtte disse funktioner skal sengestuen indrettes, så der dannes gode rammer for trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed til glæde og gavn for patienter, personale og pårørende. Vi anbefaler, at I bruger tjeklisterne sammen med procesvejledningen»vejen til den gode ombygning«, der bl.a. beskriver, hvordan I kan organisere ombygningsprocessen, og hvem I kan involvere. Til sammen har I et grundlag, der muliggør et godt slutresultat, hvor arbejdsmiljø, hygiejne, patientsikkerhed og kvalitet tilfredsstiller pleje-, service-, teknisk personale og derigennem patienterne og deres pårørende. 6

Tjekliste Areal, inventar og ergonomi Det er afgørende allerede i starten af planlægningen, at I får afpasset indretningen og pladsforholdene med de arbejdsfunktioner og aktiviteter, der skal udføres på sengestuen. Ens indrettede sengestuer kan være med til at reducere antallet af fejl, og det samme gælder, hvis I undgår at lave spejlvendte rum med risiko for højre/venstre-konfusion. En logisk indretning af sengestuen, hvor patienten har mulighed for støtte fra greb og andet inventar, understøtter patientens evne til at klare sig selv, øger patientsikkerheden og forebygger ulykker. En logisk betjening af udstyr og inventar gør det lettere for plejepersonalet, servicemedarbejdere og det tekniske personale at udføre deres arbejde effektivt og i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. For at lette overblikket er det en god idé at få udarbejdet en målfast plantegning og en opstalt af sengestuen. Areal og gulv Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Det fastlagte rengøringsniveau for sengestue skal overholdes jf. DS 2451-10 styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren krav til rengøring. Myndighedskrav: Alt inventar skal være let at gøre rent og kunne tåle egnede desinfektionsmidler. Gulve, lofter og vægge bør være slidstærke og kunne tåle hyppig rengøring. Overfladerne skal være glatte og lette at gøre rent. Gulvbelægningen bør have en overflade, der er let at gøre ren, og som samtidig er skridsikker. Ruhed R9-R10 anbefales jf. DIN standard 51130. Gulvbelægningen kan med fordel være antistatisk, så statisk elektricitet i videst muligt omfang undgås. Overgang mellem gulvbelægning og væg bør være med hulkel (konkav profil) eller fodliste. Hjørner kan med fordel afrundes. Af hensyn til patienternes sikkerhed bør gulvbelægningen ikke være så blank, at genskær fra dagslys og kunstig belysning påvirker den svækkede patients evne til at orientere sig. Gulvet i sengestuen og i det tilstødende toilet-/baderum og gangareal bør have samme lyshed. Svagtseende og demente patienter kan opfatte større forskelle i farver og mønster som niveauspring eller huller. 7

Tjekliste // Areal, inventar og ergonomi Adgangsforhold m.v. Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Der skal være niveaufri adgang til sengestuen og til toilet-/ baderum. Døråbningen fra gangen til sengestuen bør have en fri bredde på minimum 137 cm. Dørene bør være to-fløjede (den ene fløj større end den anden), hvor den gående del har en fri passage på minimum 90 cm svarende til bredde for kørestolsadgang. Det er en god løsning med massive dørplader, som er beskyttet mod påkørsel evt. med laminat- eller stålplade. Særligt for ensengsstuer er det en god idé at etablere et glasparti i døren eller væggen mod gangen, så patienten kan se ud på gangen og personalet har mulighed for at kigge ind på stuen. Glaspartiet bør have en persienne, der kan betjenes fra sengen. Persiennerne bør af hygiejnemæssige hensyn være placeret imellem ruderne. Dørgreb bør være handicapvenlige og kunne nås af såvel gående som kørestolsbrugere. De bør placeres i højden 85-90 cm. For sengestuer med direkte adgang til toilet-/baderum bør døråbningen have en fri bredde på minimum 105 cm svarende til en patient med rollator og en hjælper. Døren kan være en sidehængt dør med ét eller to dørblade (asymmetrisk) eller en skydedør. Døre bør være lette at åbne. Dørhåndtag og evt. lås bør være let at betjene af patienter med svækket kraft i hænderne. Et alternativ til en dørlås er en visuel markering af optaget/ledig. En sidehængt dør er mere lyd- og lufttæt end en skydedør og lettere at vedligeholde. Omvendt er den mere pladskrævende og kan være vanskeligere at betjene for kørestols- og rollatorbrugere. En skydedør er pladsbesparende og let at betjene for de fleste patientkategorier, særligt hvis den er forsynet med automatik. Omvendt er en skydedør ikke så lyd- og lufttæt som en sidehængt dør. Af hensyn til hygiejnen, tilgængelighed ved vedligehold og reparation bør skydedøren monteres uden på væggen og ikke skjult i væggen. Af pladshensyn og af hensyn til hygiejne anbefales en skydedør med automatik, men vær opmærksom på, at eksempelvis demente patienter kan have svært ved at forstå automatikken. Hvis I vælger en sidehængt dør, bør der være et glasparti/rude i, så man kan orientere sig, når døren åbnes. Hvis I vælger en automatisk løsning, bør trykknappen til døråbneren kunne betjenes med albuen og være placeret på væg i døråbningssiden i højden 90-110 cm. Døren bør kunne tvangsåbnes. Adgangsdøren kan være farvet, så den adskiller sig fra vægge eller påsat et ikon for let genkendelighed. 8

Tjekliste // Areal, inventar og ergonomi Sengeplads Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Der skal afsættes tilstrækkeligt arbejdsareal omkring sengen, så undersøgelser, behandlinger, pleje og forflytninger kan foregå sikkert for patient og personaler. Grundmålet på standardsenge er 100x220 cm. Ved brug af luftmadras skal der afsættes minimum 20 cm ekstra til pumpen ved sengegavlen. Vær opmærksom på, at visse senge kan forlænges til 240 cm, og andre giver mulighed for at rejse patienten op med udstigning i fodenden. Ud fra disse forudsætninger skal følgende arbejdsarealer være til stede omkring den enkelte seng: Seng + friareal i længden 360 cm (standard seng 220 cm + madraspumpe 20 cm + plads til personale ved hovedgærde 50 cm + passage til personale ved fodende 70 cm) Minimum 90 cm på én side af sengen til plejearbejde Minimum vendediameter Ø 150 cm ved forflytning med loftlift Minimum vendediameter Ø 200 cm ved forflytning/vending med kørestol Friareal til placering af sejl i kørestol (BxL) 190x250 cm Minimum arbejdsareal (BxL) 330x250 cm ved forflytning fra båre/leje til seng Minimum vendediameter Ø 140 cm ved mobilisering med gangstativ eller rollator. Af hensyn til patientens sikkerhed bør senge, sengehest og madras være konstrueret, så patienten er beskyttet mod fald fra sengen, ud over sengehesten og mod at komme i klemme med risiko for at blive kvalt. Der skal afsættes plads til et sengebord. Grundmodulet er ca. 50x50 cm. Med udslået bordplade ca. 50x120 cm. Sengebordet bør kunne placeres i flere forskellige vinkler med udslået bordplade ved valgfri side af sengen. Sengebordet bør have letkørende og låsbare hjul, en stabil bordplade samt papirkurv/affaldspose. Sengebordets indhold bør kunne låses af og nye sengeborde, som har rum til patientens egen medicin, skal være aflåselig med speciallås fx kodelås. På flersengsstuer skal der være mulighed for at skærme sengene af. Afskærmningen skal være fleksibel, let at bruge og udført i rengøringsvenlige materialer. Vær opmærksom på, at den ikke må være i vejen for rumdækkende loftlift, hvorfor en højde på 175 cm er hensigtsmæssig. Hvis afskærmningen er fast placeret midt mellem parallelt opstillede senge, skal der på hver side være et fripladsareal på Ø 200 cm. Parkeringsmål på afskærmningen skal indregnes i designet af sengestuen. I en ensengsstue, med direkte adgang til toilet-/bad, kan placeringen af sengen på samme side som toilet-/bad understøtte den selvhjulpne patient. Opsættes støttegreb/håndlister på væggen i 90 cm højde - fra sengen til toilet-/baderum kan patient støtte sig hele vejen. Alle greb/håndlister skal af hensyn til hygiejnen være rengøringsvenlige og bør kunne tåle desinfektion fx med universalrengøringsmiddel og/eller aftørring med hospitalssprit/klor. Af hensyn til patientsikkerheden skal afstanden mellem væggen og grebet eller støttelisten svare til, at en hånd kan få fat en underarm må ikke kunne komme i klemme. Se også Tjekliste for installationer og udstyr Installationer: Sengevægspaneler og kulissestænger. 9

Tjekliste // Areal, inventar og ergonomi Skabe Ansvarlig Kontrol P Til hver patient bør der være eget garderobeskab med et rum, der kan låses af. Grundmål ca. 45x60 cm og højde ca. 200 cm. Der bør være friplads på 90 cm foran skabsdør for kørestolsbrugere og det samme ved siden af skabet i håndtagssiden. Af hensyn til hygiejnen bør patientskabene være afsluttet mod loftet for at eliminere en svært tilgængelig vandret flade, hvor støv kan hobe sig op. På flersengsstuer bør hvert patientskab være placeret i den enkelte patients del af stuen i kort afstand fra sengen. Der bør være enkelte eller dobbelte depotskab(e) med opbevaringsplads til utensilier, linned m.v. svarende til stuens antal sengepladser. Af hensyn til hygiejnen bør depotskabene være indbygget, evt. som gennemstiksskabe. Transparente låger kan overvejes. Stole og bord Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Af hensyn til hygiejnen skal betræk på møbler og underlag være vandtætte og kunne tåle aftørring med sæbevand og tåle desinfektionsmidler som hospitalssprit og klorholdige produkter med henblik på at fjerne mikroorganismer. Kan betrækket tages af, skal det kunne vaskes ved minimum 80 C. Der bør være plads til et bord og en tilhørende stol, der kan bruges af patienter og pårørende i forbindelse med spisning m.v. Bordet kan af pladshensyn være opklappeligt. Grundmål (BxD) 70x80 cm og sammenklappet (BxD) 70x30 cm. Stolen har et grundmål på ca. 50x50 cm. Der skal beregnes friplads på (BxD) 90x75 cm på den ene side af stolen til siddende eller stående hjælp i forbindelse med spisning, medicinering m.v. Stole til pårørende kan være klapstole. Man bør beregne plads til en læne-/hvilestol til hver patient. Grundmål er ca. 70x70 cm. Der bør være letkørende og låsbare hjul under stolen, så den er let at flytte. Den skal have en god sædehøjde på 45-55 cm og gerne være justerbar, så stolen kan tilpasses den enkelte patient. Stolens armlæn bør kunne afmonteres eller slås til side i forbindelse med forflytning eller pleje. Der bør være friplads på 75 cm ved begge sider af stolen. Pårørendeseng/sofa (ensengsstue) Ansvarlig Kontrol P For ensengsstuer bør man indtænke muligheden for overnattende pårørende. Sengen til den pårørende kan med fordel være opklappelig. Af hensyn til både plejen og patienternes sikkerhed er det vigtigt at de pårørendes seng eller sovesofa ikke er i vejen for plejepersonalets arbejde omkring patientsengen og ikke øger risikoen for, at patienten falder på vej til toilet-/ baderum. Der bør være et friareal på 80 cm x sengens længde. 10

Tjekliste // Areal, inventar og ergonomi Håndvask Ansvarlig Kontrol P Håndvask mv. installeres på sengestuer, hvor der ikke er direkte adgang til toilet-/baderum. Det bør også overvejes at installere en håndvask på de sengestuer, hvor der er direkte adgang til toilet-/baderum. Håndvasken bør minimum være 60 cm i dybden fra forkant til bagvæg, for at der er plads til, at en kørestol kan komme ind under vasken. Der bør være 60 cm fri plads på begge sider af håndvasken for at give plads til to hjælpere og en fri plads på 135 cm foran vasken svarende til kørestol med hjælper. Af hensyn til hygiejnen skal vasken være uden bundprop og overløb. Vasken bør have et integreret håndgreb, så patienten har større mulighed for at klare sig selv. Blandingsbatteriet til håndvasken bør være betjeningsvenligt ét-grebs og bør kunne betjenes med albuen. Er blandingsbatteriet forsynet med en vandsparefunktion (en perlator, der iblander luft) bør denne være udformet som en strålesamler og ikke som et gitter, der øger risikoen for at danne biofilm (bakteriebelægning). Blandingsbatteriet bør placeres forskudt for afløbet i vasken, så sprøjt fra afløb reduceres mest muligt, og man undgår eventuel ophvirvlen af bakterier fra afløbet. Vasken udføres med tilbageført afløb af hensyn til kørestolsbrugere. Spejlet over vasken placeres i niveau med væggen med underkant 90 cm over gulv. Af hensyn til hygiejnen skal der fuges mellem væg og spejl. Spejlet bør kunne anvendes af både kørestolsbrugere og stående patienter og minimum være 100 cm højt. Væghængt sæbedispenser og dispenser til håndsprit placeres over håndvask eller drypbakke i højden 110 cm. De bør adskille sig fra hinanden i udseende. Stativ til engangshåndklæder placeres over affaldskurven i højden ca. 120 cm over gulv. Affaldskurven placeres under engangshåndklæderne i højden ca. 60 cm over gulv. Se også se Tjekliste for kunstig belysning særbelysning arbejdspladsbelysning: Belysning ved spejl. 11

Tjekliste // Areal, inventar og ergonomi Loftlift Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Loftlifte med hjælpemidler er underlagt lovpligtigt eftersyn og skal efterses årligt efter leverandørens anvisninger. Det anbefales, at sengestuen etableres med rumdækkende loftlift. Alternativt bør vægge og lofter udføres, så de er forberedt til loftlift. Loftliften bør monteres på opladningsskinner, så liftmotoren altid er opladet. Vær opmærksom på, at der ikke må være nedhængte lysarmaturer eller andet lofthængt udstyr eller installationer, der kan hindre liftens bevægelighed. Vær opmærksom på, at liften skal have et tilstrækkeligt stort løfteinterval, så den kan bruges til at løfte patienter fra sengen og fra gulvet efter et fald. Hvis sengestuen ligger i direkte forbindelse med toilettet/baderummet kan man undgå at etablere loftlift i toilet-/baderum, fordi løft til toilet-/badestol kan foregå på sengestuen. På den måde kan man undgå også at skulle benytte den pladskrævende mobillift både på sengestuen og i toilet-/baderummet. Der bør være god plads og et frit areal på 190x250 cm, når der benyttes et sejl til forflytning af patient siddende i toilet-/badestol. 12

Tjekliste // Areal, inventar og ergonomi Skærmarbejdsplads Ansvarlig Kontrol P Det anbefales at afsætte plads til at etablere en skærmarbejdsplads for personalet, eller at pladsforholdene på sengestuen sikrer adgang og brug af stuegangsvogn. Det giver mulighed for at aflæse alle patientdata og dokumentere i IT-systemerne på sengestuen. Med den nye sundhedsplatform forventes der at blive trådløs adgang til alle data. Myndighedskrav: Betragtes skærmarbejdspladsen som et fast arbejdssted skal den indrettes jf. Arbejdstilsynets regler som anført i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler og vejledning A.1.15 om arbejdspladsens indretning og inventar. Myndighedskrav: Der bør ikke være under 110 cm fra forkant af arbejdsbord til nærmeste inventar/væg. OBS: Selv om der i At-vejledningen står bør, er det ofte Arbejdstilsynets praksis at give påbud, hvis afstanden ikke er overholdt. Myndighedskrav: Uanset om arbejdspladsen er indrettet til stående eller siddende arbejde, skal der være tilstrækkelig fri plads til ben og fødder under arbejdsborde. Myndighedskrav: I siddende stilling skal der være mindst 50 cm fra arbejdsfladens forkant til nærmeste genstand i knæhøjde. Der skal være mindst 70 cm fra arbejdsfladens forkant til nærmeste genstand i fodhøjde. Myndighedskrav: Pc en skal have adskilt tastatur og skærm. Myndighedskrav: Pc, skærm, tastatur og mus skal kunne tåle aftørring med universalrengøringsmiddel og/eller hospitalssprit /klorholdigt produkt. Vælges en løsning med en fast skærmarbejdsplads på sengestuen bør arbejdsbordet være et elektrisk hæve-sænkebord, der kan indstilles i højden 60-122 cm. Det sikrer, at man både kan arbejde stående og siddende i en god arbejdsstilling. Hvis personalet udelukkende skal bruge et arbejdsbord til siddende arbejde, bør det kunne tilpasses i højden fra 60 til 90 cm. Arbejdsbordet bør være så dybt, at man kan placere skærmen i passende synsafstand (50-70 cm), samtidig med, at der er plads til tastaturet og god støtte til underarmene. Der bør være tilstrækkelig plads omkring den enkelte arbejdsplads. Af hygiejnehensyn skal arbejdsborde have få samlinger og være lavet af et materiale, der er let at gøre rent. De bør have afrundet overgang mellem bordplade og væg. Bordpladen skal kunne tåle at blive tørret af med universalrengøringsmiddel og/eller hospitalssprit/klorholdigt produkt. Skærmarbejdspladsen bør være let at betjene, og personalet bør kunne observere patienterne fra arbejdspladsen. Vær opmærksom på diskretion patienter og pårørende bør ikke kunne læse med på skærmen. Brug om nødvendigt et skærmfilter. Antallet af elstik og tilslutningsmuligheder for IT bør være fremtidssikret behovet for udstyr og være placeret logisk, så man undgår uhensigtsmæssig kabelføring. Brug om muligt lukkede kabelkasser til kabler og ledninger, fordi de er lettere at rengøre. Der bør etableres strømudtag til patienter og pårørendes medbragte bærbare computere, tablets og mobiltelefoner. Se også Tjekliste for kunstig belysning særbelysning arbejdspladsbelysning: Skærmarbejdsplads. 13

Tjekliste // Areal, inventar og ergonomi Diverse Ansvarlig Kontrol P Det anbefales at montere et analogt ur med sekundvisning over døren til gangen. Ophænget til handsker placeres på væggen ved døren til gangen. Højden afhænger af antallet af handsketyper, der skal stå over hinanden. Kanyleboksen bør sættes op på væggen ved døren til gangen. Højden bør være 90-110 cm af hensyn til patienternes sikkerhed. Der bør arbejdes med kontrastfarver på inventaret eller omgivelserne, fordi det hjælper svagtseende patienter til i højere grad at kunne orientere sig. Der bør være plads til en snavsetøjsvogn i størrelsen ca. 65x65 cm. Snavsetøjsvognen bør være med hjul. Der bør afsættes plads til opbevaring og håndtering af hjælpemidler og træningsudstyr som rollator, gangstativ og diverse varianter af kørestole. Udstyret skal opbevares, så der er nem adgang til det. Der bør være plads til et dropstativ. Alternativt kan stativet erstattes af kroge til ophæng. Der bør monteres fenderlister (beskyttelseslister) på udsatte vægge og hjørner for at forebygge skader efter påkørsler med senge og øvrigt inventar. Fenderlisterne bør være 20 cm høje og placeres i højden 60-65 cm. Listerne skal være udført i et rengøringsvenligt hårdt materiale med glat overflade. På sengestuer, hvor der ofte er kørestolsbrugere, kan man overveje at lade fenderlisterne gå helt til gulv. Håndspritdispenser skal placeres ved døren til gangen, hvis håndvasken ikke er indrettet samme sted. 14

Tjekliste Installationer og udstyr Hygiejnestandarden på sengestuerne skal være høj, så risikoen for smittespredning reduceres mest muligt. Derfor er det vigtigt at fokusere på både funktionalitet og rengøringsvenlighed af installationer og udstyr, når man planlægger og indretter sengestuen. Installationer skal så vidt muligt placeres skjulte, men så service, vedligehold og reparationer kan foregå på sikker og forsvarlig vis og uden væsentlig indgriben i bygningens drift. Udstyr skal være tilgængeligt og være placeret hensigtsmæssigt i forhold til funktioner og arbejdsgange. Installationer Ansvarlig Kontrol P Ventilationskanaler og rørføringer bør være skjult over et nedhængt akustikloft. Loftplader bør let kunne demonteres for at sikre en hurtig og nem tilgang til installationerne, eller de bør kunne betjenes fra et tilstødende rum. Af hensyn til både hygiejne og patienternes sikkerhed anbefales det, at ventilationsspjældet til sengestuen nemt kan lukkes af ved behov for desinfektion af sengestuen. Indblæsnings- og udsugningsenhederne bør placeres, så de let kan gøres rent. Få fastlagt, hvor ofte de skal gøres rent, og hvem der er ansvarlig for det. Sengestuen skal have udtag til ilt, vakuum og medicinsk trykluft samt stik til el, IT og evt. patientkald. Udtagene kan være indbygget i væggen eller i et sengevægspanel. Af hensyn til patienternes sikkerhed bør udtag til medicinske gasser være konstrueret, så ilt og medicinsk trykluft ikke kan forveksles. Man kan få sengevægspaneler både til lodret og vandret montering. En vandret placering har den fordel, at udtagene er placeret i samme højde, og at det er muligt at montere udstyr mv. på begge sider af sengen. Man kan bruge kulissestænger. Sengevægspanelet monteres i højden 140-160 cm. Det vandrette sengevægspanel skal udformes, så overkanten ikke kan bruges til at lægge ting fra på. Overkanten kan være buet, eller panelet kan bygges ind i væggen. Det lodrette sengevægspanel kan have forskellige udformninger. Det anbefales, at der er udtag i begge sider af panelet. Det er en fordel, at personalet let kan nå ophængt udstyr og har korte rækkeafstande. Kulissestænger kan anvendes til montering af udstyr. Et fleksibelt sengevægspanel, der er modulopbygget og hurtigt kan ændre funktionalitet efter plug and play princippet, bør overvejes. Sengevægspaneler bør være udført så rengøringsvenlige som muligt og skal kunne tåle daglig rengøring med vand og sæbe og desinfektion med egnede desinfektionsmidler. Hvis der er behov for UPS-forsynede stikkontakter, skal dette være muligt, og de skal være tydeligt mærket. 15

Tjekliste // Installationer og udstyr Udstyr Ansvarlig Kontrol P Der skal være et patientkald, der let kan betjenes af både patienten og personalet. Kaldesystemet skal kunne bruges fra både sengen og lænestolen. Kaldesystemet kan være lydløst, men skal være suppleret med et signal, der giver patienten og personalet vished for, at kaldet er modtaget. Det anbefales, at sengestuen udstyres med DAS anlæg (Distribueret Antenne System) så patienter og pårørende kan kommunikere med omverdenen via mobiltelefon og tablets. Det er en god ide at installere en integreret kommunikations- og IT-løsning (tv/computer) til hver sengeplads, der kan betjenes fra sengen af patienter og evt. pårørende. Løsningen på flersengsstuer bør omfatte hovedtelefoner. Det vil spare installationen af en traditionel tv-løsning. Skærme og udstyr bør ikke være loftmonteret, fordi det kan komme i vejen for en eventuel loftlift. Det anbefales, at sengestuen indrettes med en skærmarbejdsplads til personalet. Alle relevante programmer bør være tilgængelige, så der er fuld adgang til alle patientdata. Se også Tjekliste for areal, inventar og ergonomi skærmarbejdsplads. Der skal være det nødvendige antal lampeudtag, stikkontakter, IT stik og netstik til forsyning af diverse udstyr, IT-udstyr, belysning m.v. i sengestuen. Vær opmærksom på antal i forhold til fremtidssikring og placering af hensyn til hygiejnen og patientsikkerheden. Alle udtag skal være placeret hensigtsmæssigt i forhold til funktioner og arbejdsgange. 16

Tjekliste Termisk indeklima og luftkvalitet Et godt indeklima har positiv betydning for personalets koncentrations- og arbejdsevne og for patientens helingsforløb. Derfor er det vigtigt, at sengestuen planlægges og indrettes, så indeklimaet er tilpasset de arbejdsfunktioner og aktiviteter, der foregår i rummet med mulighed for individuel indflydelse på indeklimaet. Da det primært vil være patienten, der opholder sig i rummet, bør man først og fremmest tilgodese patientens komfort. For at kunne opretholde et vedvarende godt indeklima skal der skabes gode arbejdsforhold for drifts- og teknisk personale, der skal vedligeholde og servicere installationer. Derfor er det vigtigt at gennemtænke placeringen af installationer og sikre gode pladsforhold. Temperatur Ansvarlig Kontrol P Den optimale komforttemperatur for den sengeliggende patient på 22 C +/- 1 C. Indret sengestuen, så denne temperatur kan holdes og husk at medregne solens varmebidrag og den interne varmebelastning fra personer, apparatur/ undersøgelses- og diagnosticeringsudstyr og belysning. Af hensyn til energiforbruget bør der ikke etableres køling på sengestuer, og derfor må man forvente en højere temperatur om sommeren. Rumtemperaturen om sommeren bør ikke overstige 24,5 C +/-1 C. Det bør være muligt for patienter og personale let at regulere varmetilførslen fra varmeanlæg individuelt på de enkelte sengestuer. Det kan være muligt at koble varmereguleringen på et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). Vær opmærksom på, at termostaten ikke må placeres, så den udsættes for direkte solindstråling eller kulde fra åbne vinduer. Se også Tjekliste for dagslys og udsyn dagslys: Vinduer og solafskærmning. Luftkvalitet og træk Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Man skal undgå unødig påvirkning fra stoffer og materialer. Der bør om muligt anvendes lavemitterende byggematerialer, dvs. at der ingen eller næsten ingen afgasninger er af irriterende stoffer til indeklimaet. Byggevarer, der er mærket efter Dansk Indeklima Mærkning foretrækkes. Myndighedskrav: Middellufthastigheden i sengestuen bør ikke overstige 0,15 m/s i opholdszonen. OBS: Selv om der i At-vejledningen står bør, er det ofte Arbejdstilsynets praksis at give påbud, hvis værdien ikke er overholdt. Sengestuen bør ventileres mekanisk. Af hensyn til hygiejnen bør der opretholdes et undertryk i forhold til gangarealet. Hvis der er direkte adgangs til toilet-/ baderum, bør der være overtryk i forhold til dette. Behovet for ventilation afhænger af, hvor meget sengestuen er belastet af forurening (lugte) og varme fra personer og deres aktiviteter samt fra bygningsmaterialer, inventar og udstyr. Ventilationsbehovet afhænger af den aktuelle samlede belastning og anbefales derfor udført som VAV (behovsstyret). Sensorer for temperatur og kuldioxid regulerer luftmængderne og dermed luftskiftet. Indblæsnings- og udsugningsenheder bør placeres og dimensioneres, så der opnås en god og effektiv ventilering af sengestuen, uden at der opstår træk. Se også Tjekliste for installationer og udstyr installationer: Mulighed for desinfektion af sengestue. 17

Tjekliste Støj og akustik Rummet skal være passende lyddæmpet, og i planlægningen skal man have fokus på støj der er genereret både i og uden for sengestuen, så uvedkommende lyde ikke forstyrrer eller stresser patienter og personale. Akustikken skal understøtte ubesværet samtale, der kan foregå i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det er vigtigt at sikre en god taleforståelighed mellem patient og personale. Støj Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Der må ikke forekomme generende støj fra belysningen. Myndighedskrav: Bygningskonstruktionen skal være dimensioneret og udført, så den giver en tilstrækkelig lydisolation mellem tilstødende rum og etager og afskærmning fra eksterne støjkilder. Støj fra tekniske installationer bør ikke overstige 35 db(a). Kan dokumenteres ved simulering eller måling. Luftlydsisolans horisontalt anbefales at være lavere end 48 db og vertikalt lavere end 51 db. Støj fra trinlyd bør makimalt være 58 db. Baggrundsstøj fra trafik bør maksimalt være 33 db. Akustik Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Akustikpladerne skal kunne rengøres svarende til hygiejneniveau jf. DS 2451-10 om infektionshygiejne i sundhedssektoren krav til rengøring. Efterklangstiden bør maksimalt være 0,8 s i området 250 4.000 Hz. Vælg et akustikloft af klasse A med gode akustiske egenskaber, der sikrer en god taleforståelse. Akustikloftet bør være modulopbygget, så der er let tilgang til tekniske installationer over det nedhængte loft. 18

Tjekliste Kunstig belysning Der skal være en tilstrækkelig almen belysning i sengestuen og passende særbelysning ved sengepladserne. Det er vigtigt, at lyset kan tilpasses rummets arbejdsfunktioner og aktiviteter døgnet igennem, så plejeopgaverne kan udføres i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. For patient og pårørende er det relevant, at der er et godt læselys. Særbelysning - arbejdspladsbelysning Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Der skal være et godt læselys til patienter, hvor belysningsstyrken på bog eller andet synsobjekt skal være 500 lux. Gælder også ensengsstuer, hvor der er indrettet en seng til pårørende. Myndighedskrav: Lyskilder skal have en farvegengivelse (Ra/CRI) større end 80. CRI står for Colour Rendering Index. Dagslys er referenceværdi og har en Ra/CRI på 100. Lyskilder til undersøgelseslamper skal have en farvegengivelse større end 90. Myndighedskrav: Lamper til undersøgelse og behandling skal have en belysningsstyrke på synsobjekt på 500-1.000 lux. Lyskilder til undersøgelseslamper skal have en farvegengivelse (Ra/CRI) større end 90. Lyskildernes farvetemperatur anbefales at være 4.000 Kelvin svarende til dagslys. Myndighedskrav: Ved spejlet skal belysningsstyrken ved ansigtet, målt lodret, minimum være 200 lux. Lyset skal komme fra flere sider af hensyn til den rette belysning af ansigtet og for at modvirke blænding. Lyskildernes farvegengivelse (Ra/CRI) bør være større end 90 af hensyn til at gengive ansigtshudens farve så korrekt som muligt. Myndighedskrav: Lyset må ikke flimre. Indrettes en skærmarbejdsplads i rummet bør denne være udstyret med en arbejdslampe, gerne med asymmetrisk lysudsendelse. 19

Tjekliste Dagslys og udsyn Dagslyset og lysindfaldet gengiver farver og strukturer i sengestuen på en naturlig måde og er med til, at patienten kan orientere sig i tid og sted. Der er en lang række positive effekter for patienter, der har adgang til dagslys og udsyn til grønne omgivelser. Det har også stor betydning for plejepersonalets velbefindende og arbejdsglæde. At kunne orientere sig i forhold til omgivelserne og følge med i livet uden for hospitalet er meget tilfredsstillende. Derfor er vinduernes udformning og placering af stor betydning. Set fra et trivsels- og energimæssigt synspunkt, er det ønskeligt, at sengestuen modtager så meget dagslys som muligt, uden at der opstår blænding, generende refleksioner eller for høje temperaturer. Dagslys og udsyn Ansvarlig Kontrol P Myndighedskrav: Sengestuen skal have tilført så meget dagslys, at den er velbelyst. Dagslys fra øst-, syd- eller vestvendte facader anbefales. Der skal være tilstrækkeligt dagslys ved alle sengepladser. Myndighedskrav: Vinduer og ovenlys må ikke blænde eller føre til overophedning eller generende kuldenedfald. Myndighedskrav: Man skal kunne se ud på de udendørs omgivelser fra sengestuen. Det anbefales, at den liggende patient har udsyn fra sengen. Vær opmærksom på placeringen af sengene i flersengsstuer. Myndighedskrav: Middeltallet for sengestuens reflektans må ikke være under 0,4. Reflektansen er et udtryk for, hvor meget lys en flade kaster tilbage. Der bør være en effektiv solafskærmning for vinduerne i alle facader. En udvendig solafskærmning i form af solgardin, markise eller persienne er at foretrække. Solafskærmningen bør være automatisk. Den udvendige solafskærmning kan kombineres med en indvendig afskærmning i form af en persienne imellem ruderne. Den regulerer dagslysmængden og reducerer blænding og refleksioner i blanke overflader. Det anbefales, at patienter og personale let har mulighed for at regulere lysindfald og indkig til rummet. Hav fokus på rudernes transmittans (gennemskinneligheden udtrykt ved en LT-værdi) og skyggeeffekt fra omkringliggende bygninger, bevoksning og udhæng. Farvet glas kan ikke anbefales, da det indfaldende dagslys farves og kan påvirke personalets vurdering af fx patientens ansigtshud. Den bageste del af sengestuen får tilført den største mængde dagslys som reflekteret lys fra rummets overflader, der anbefales at være hvide (lyse). Hav fokus på overfladernes reflektanser. Det anbefales at benytte et computersimuleringsprogram fx SimLight eller lignende til at vurdere, dimensionere og dokumentere dagslyset og dagslysfaktoren, der som minimum bør være 2 % på det mørkeste sted i rummet. Dagslysfaktoren er et udtryk for, hvor meget dagslys, der er i et givet punkt i et rum i forhold til den samtidige mængde dagslys i det fri, målt under veldefinerede forhold. Vinduer bør kunne åbnes af patienter og personale, men af hensyn til patientens sikkerhed bør åbningsgraden være begrænset. 20