Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække



Relaterede dokumenter
Prædiken til Bededag, Matt. 3, tekstrække

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Prædiken til store bededag, Matt. 3, tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

21 s e Trin. 9.nov Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl Hinge kirke kl (nadver)

Guide til til Højmessen

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Johannesevangeliet 17

#6 Den kristnes kilde til kraft

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

1 s e H 3 K. 11.jan Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl Vium Kirke kl (Afskedsgudstjenester).

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx

Septuagesima 24. januar 2016

Prædiken til Alle Helgen Søndag

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

En ny skabning. En ny skabning

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Prædiken til helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 30. november 2014 kl Salmer: 84/434/76,v.1-3/76,v.4-7//86/439/75/74

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Pinsedag 24. maj 2015

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Prædiken til bededag, Matt 7, tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Bededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

Sct Stefans Dag. 26.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

studie Frelsens erfaring

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

VEJLEDENDE RITUAL VED ORGANDONATION

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Impossibilium nihil obligatio

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Rødding Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Studie 18. Kristen adfærd

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/ Haderslev Domkirke / Dette hellige evangelium skriver

Langfredag 3. april 2015

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Transkript:

1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS 302: Gud, Helligånd! o, kom (mel: Winding) - - - DDS 192,7-9: Hil dig, Frelser og Forsoner Skriftemål Fælles Sang nr. 162: Tilgiv os DDS 651: Vor klippe vi slippe umulig Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 51,3-19 Prædiketekst: Matt 3,1-10

2 I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken:»omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!«det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:»der er en, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!«johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem:»øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«prædiken Mange tænker, når de hører ordet bekendelse, omvendelse og skriftemål, to ting: for det første noget med amerikanske og italienske film og en skrifteboks med en præst i den ene side og en konfident i den anden. For de andet noget gammelt, katolsk endda, noget, man gjorde i gamle dage før nadveren, måske også noget, der går lidt tæt på. Noget med at føle skam, noget med at komme med de samme synder, som jeg kom med i går! Måske har du andre tanker oveni disse. Og tager vi Johannes Døberens tale med om omvendelse, øgleyngel, øksen ved træets rod osv., er det hele så ikke mørkt og trist? På grund af, at vi kan få disse tanker, vil jeg sige noget om det befriende ved skriftemål og i det hele taget ved det at komme til Jesus med synd. Det er nemlig noget af det mest befriende eller frisættende i vores liv. Hvordan kan det være befriende? Jo, vi kan godt sammenligne med det befriende i at få noget sagt det forkerte, vi har gjort, til et andet menneske, måske noget, man har

3 gået og skjult i lang tid. Så er det forløsende at få talt ud, bekendt sin fejl og modtage tilgivelse. Hvis altså den anden vil tilgive?! Vi kender Gud som en nådig og barmhjertig Gud, der hellere end gerne vil tilgive os alt, hvad vi har gjort forkert. Derfor inviterer han os til at komme til ham og bekende synden. Det gjorde Johannes Døberen med skarpe ord.»omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«med disse skarpe ord understregede Johannes Døberen, at bøn og bekendelse ikke er frivillige tilvalg for en kristen, men en nødvendighed! Vi kan også sige: en selvfølgelighed. Det er nemlig en del af vores åndedræt! Bøn og Bibel kaldes en kristens åndedræt. Det kaldes ikke sådan, fordi det går automatisk, som vores åndedræt i det daglige som regel foregår uden meget omtanke men fordi, at de to ting, bøn og Bibel, er en central del af en kristens liv, hvis man skal overleve ligesom alle mennesker kun overlever, så længe vi har åndedrættet! Bibelen svarer til at ånde ind. Her får du den friske luft ind, Guds levende ord, med masser af ilt og kraft til at påvirke os. Bønnen svarer til at ånde ud. Nu har Guds ord i Bibelen gjort sin virkning i os, og nu kommer al vores affald ud i hovedet på Gud. I Sl 62 læser vi: Stol altid på ham, du folk, udøs jeres hjerte for ham, Gud er vor tilflugt. Bøn er at udøse sit hjerte for Gud, ligesom vores krop udøser sine affaldsstoffer i udåndingen.

4 Eller fra Fil: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Dette åndedræt kan bruges helt praktisk i den såkaldte Jesusbøn (jf. jeres ark). Den lyder i al korthed: Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig. På indåndingen beder man: Herre Jesus Kristus, Guds Søn, og på udåndingen: Forbarm dig over mig. Bønnen stammer fra oldkirkens tid og er blevet brugt i meditation og retræte. Vi må altså bringe alt frem for Gud. Det gælder altså også og i særlig grad synden! Grunden til, at det gælder i særlig grad, er, at det ikke giver sig selv. Hvis vi er i dagligdags problemer, ligger det for en kristen lige for at bede til Gud men det samme gælder ikke nødvendigvis mht. at bekende synden for Gud. Det kan føles skamfyldt at bekende det forkerte i mit liv både over for mennesker og Gud. Den samme synd igen og igen. Vi skal bare huske, at Gud ikke tænker sådan. Du kommer måske med ting, som du vil nævne for Gud i aften og som du kæmper med og derfor har sagt til Gud så mange gange. Når du siger de synder til ham, så vil han sige: Hvad er det for en synd, du snakker om der. Det har jeg aldrig hørt før. Det er konsekvensen er, at Gud i sit ord siger, at han glemmer synden, som er tilgivet. Når Gud minder os om synd, så bruger han sin lov. Sine bud og regler, sin vilje. Fx de 10 bud, men det kan også være andre ting fra Guds ord, som minder os om det forkerte i vores liv. Fx at vi har andre guder i vores liv. Det kan være penge-afguden Mammon, vi kan have misundelse, bagtalelse, utugt, begær, selvretfærdighed osv. Kun du og Gud ved, hvad Guds lov peger på i dit liv. Jeg hørte en gang en prædikant tale om Guds lov som et termometer, og det hører med til det befriende. Et termometer bruger vi til at tage temperaturen i vores krop og dermed analysere vores tilstand. Et termometer hjælper ikke på sygdommen. Et termometer gør heller ikke sygdommen værre, men det påviser bare, hvordan det står til.

5 Guds lov er Guds termometer i vores liv. Guds lov har ikke kraften til at gøre noget ved situationen. Den gør heller ikke situationen værre, men påviser blot, hvordan situationen er, og det er vigtigt. Vi har alle sammen synd, og vi ved, at vores synd leder os i fortabelse. Når vi ser, hvad vores synder er, så kan vi bringe dem til Jesus og modtage hans tilgivelse og noget større findes ikke. Kan han så virkelig tilgive os? Paulus svarer på det i Romerbrevet: Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Der skal gøres helt rent bord, og derfor inviterer Gud os: Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; men hvis I er modvillige og genstridige, skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt! Og her er vi igen ved det befriende ved at bekende vores synder for Gud. Det er netop, at vi kan få gjort rent bord. Vi kan få sagt til Jesus nøjagtigt hvor fuld af synd, vi er, og hvor meget, vi har gjort forkert, og at det aldrig bliver ret meget bedre. Vi kommer sikkert med de samme synder igen, og Gud kommer helt sikkert med den samme tilgivelse! Er det ikke vidunderligt at være kristen?! Og så kan vi høre Jesus give os sin tilgivelse. Vi ved, at han har hørt det hele og kender det hele og kender os helt igennem og alligevel siger han, at vi er tilgivet. Kol 2,14-15: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus. Husk åndedrættet bønnen og Bibelen. Amen!