BEJ UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 23. september 2009 H 57 04 Forbrugerrådet og FDM som mandatarer for 1) Maren Pedersen 2) Ole Hansen 3) Scott Sandorf (advokat Niels Løber for alle) mod 1) General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation 2) Andersen & Martini A/S (advokat Jens Rostock Jensen for begge)
2 Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om skader på nogle biler skyldes en defekt ved bilernes tandremme, og om der i givet fald kan rejses krav mod importøren og forhandleren af bilerne efter reglerne om produktansvar. Påstande Forbrugerrådet og FDM har som mandatarer for Maren Pedersen, Ole Hansen og Scott Sandorf nedlagt følgende påstande: 1) General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og Andersen & Martini A/S skal anerkende at Maren Pedersen ikke er forpligtet til at betale Andersen & Martini A/S faktura stor kr. 25.564,91 inklusive moms af 17. september 2003. 2) General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og Andersen & Martini A/S skal in solidum til Ole Hansen betale kr. 31.807,93 med procesrente fra sagens anlæg den 9. februar 2004. 3) General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og Andersen & Martini A/S skal in solidum til Scott Sandorf betale kr. 38.039,26 med procesrente fra sagens anlæg den 9. februar 2004. General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og Andersen & Martini A/S har nedlagt følgende påstande: 1) Frifindelse 2) Maren Pedersen skal til Andersen & Martini A/S betale kr. 25.564,91 kr. med rente 0,75 % pr. måned fra 20. oktober 2003, subsidiært procesrente fra sagens anlæg. Oplysningerne i sagen General Motors Danmark er en filial af det amerikanske selskab General Motors Overseas Distribution Corporation. General Motors Danmark er importør af Opel biler i Danmark. Andersen & Martini A/S er en af General Motors Danmarks autoriserede forhandlere af Opel biler og driver desuden værksteder for Opel biler.
3 Bilerne i sagen er produceret af Adam Opel GmbH i Tyskland. Maren Pedersen, Ole Hansen og Scott Sandorf har alle købt en Opel importeret af General Motors Danmark. Maren Pedersens bil, en Opel Corsa, blev registreret første gang den 7. maj 1999. Bilen blev leveret af Knud Nielsen A/S i Hillerød. Af bilens servicebog fremgår om tandremmen at den skal udskiftes hvert 8. år eller efter 120.000 km kørsel. Maren Pedersens bil havarerede i juli 2003 da bilen havde kørt 52.720 km. Reparationen blev foretaget hos et af Andersen & Martini A/S værksteder som den 17. september 2003 fakturerede 25.564,91 kr. inkl. moms for reparationen. Maren Pedersen protesterede mod regningen og har ikke betalt beløbet. Ole Hansens bil, en Opel Vectra, blev registreret første gang den 28. april 1998. Bilen blev leveret af Oluf Svendsen A/S (nu Andersen & Martini A/S). Af bilens servicebog fremgår om tandremmen at den skal udskiftes hvert 8. år eller efter 120.000 km kørsel. Ole Hansens bil havarerede i oktober 2003 da den havde kørt 39.298 km. Reparationen kostede 31.807,93 kr. inkl. moms. Scott Sandorfs bil, en Opel Astra, blev leveret af Andersen & Martini A/S og blev registreret første gang den 4. januar 1995. Sandorf købte bilen brugt i 2001. Af bilens servicebog fremgår om tandremmen at den skal udskiftes hvert 4. år eller efter 60.000 km kørsel. Sandorfs bil fik udskiftet tandremmen i juni 1997 og i november 1998. Bilen havarerede i maj 2002. På det tidspunkt havde den kørt 79.670 km, svarende til 35.550 km siden sidste udskiftning af tandremmen. Reparationen kostede 38.039,26 kr. inkl. moms. Maren Pedersen, Ole Hansen og Scott Sandorf henvendte sig efter havarierne til Forbrugerrådet og FDM som på dette tidspunkt tillige havde modtaget flere andre henvendelser fra bilejere der havde oplevet problemer med tandremme. FDM og General Motors Danmark havde allerede forud for sagsøgernes havarier drøftet produktansvar for tandremme, hvilket blev afvist af General Motors Danmark på et møde mellem parterne den 24. februar 2000. FDM og Forbrugerrådet udvalgte herefter de tre foreliggende tilfælde vedrørende Maren Pedersens, Ole Hansens og Scott Sandorfs biler og anlagde på disses vegne denne retssag den 9. februar 2004 ved retten i Gentofte. Sagen blev ved Gentofte Rets kendelse af 17. maj 2004 henvist til Sø og Handelsretten.
4 Spørgsmålet om bilernes servicebøger indeholdt en garanti, har været udskilt til deldomsforhandling. Ved dom af 22. august 2006 frifandt Sø og Handelsretten de sagsøgte for påstande om at de skulle anerkende at oplysning om udskiftning af tandrem udgjorde en indeståelse for tandremmens holdbarhed, jf. købelovens 83. Under et forberedende retsmøde den 8. november 2006 oplyste sagsøgerne at de ønskede sagens realitet prøvet i forhold til reglerne om produktansvar. De sagsøgte protesterede under henvisning til at sagen måtte være afsluttet med rettens afgørelse af 22. august 2006. Spørgsmålet om sagsøgerne efter rettens dom af 22. august 2006 kunne gøre produktansvarsreglerne gældende, blev herefter behandlet ved en delforhandling den 15. oktober 2007. Ved kendelse af 22. november 2007 besluttede Sø og Handelsretten at produktansvarskravet kunne indtales da kravet hverken var bortfaldet som følge af en procesaftale, forældelse eller passivitet. Maren Pedersen, Ole Hansen og Scott Sandorf har fri proces og retshjælpsdækning. Forklaring Arne Løgsted, tidligere erhvervsmarkedschef hos General Motors Danmark, har vedstået sin forklaring gengivet i dommen af 22. august 2006. Han har supplerende forklaret at han var eftermarkedschef til udgangen af juni måned i år. Før han blev eftermarkedschef, var han servicechef. Han er uddannet teknikumingeniør med speciale i stempelmaskiner. General Motors Danmark er en filial af hovedorganisationen i USA. Producenten af de tre biler som sagen vedrører, er Adam Opel GmbH, Tyskland, der er et selskab i GMkoncernen. General Motors Danmark gør ikke noget ved bilerne når de kommer til Danmark. Bilerne går direkte fra Adam Opel GmbH via et centralt lager i Vamdrup til forhandleren som klargør bilerne. Ingen fra General Motors har set de tre tandremme i sagen. General Motors har meget lidt kendskab til havarierne og årsagerne til dem. Tandremmene til Opel bilerne produceres ikke af Opel, men af en underleverandør.
5 Der kan være mange årsager til at tandremmen knækker med skade på motoren til følge. Skade på motoren i forbindelse med brud på tandremmen skyldes som oftest andre forhold end fejl ved tandremmen. Ifølge Opels erfaringer er der i 95 % af tilfældene andre årsager til skaderne i forbindelse med tandremsbrud end fejl på selve remmen. Tandremssættet består af en tandrem, et medløberhjul og en remstrammer. Medløberhjulet kører på et leje og anbefales også udskiftet når remmen skal skiftes. Remstrammeren har et leje der skal justeres på en bestemt måde for at funktionen bliver korrekt. Tandremmen skal sørge for at knastakslen kører i den rigtige takt. Knastakslen sørger for at ventilerne åbner og lukker på de rette tidspunkter. I motorerne i bilerne som sagerne vedrører, indgår også en vandpumpe som trækkes af tandremmen. Tandremmen er dækket bag et skjold og kan ikke ses umiddelbart. For at inspicere tandremmen skal man frilægge den på et værksted. Når en tandrem går i stykker, kan det som nævnt skyldes flere ting. Det kan fx være at tænderne er gået løse, så remmen ikke trækker så godt mere. Hvis tænderne belastes forkert, kan de gå i stykker og falde af. De kan også slides af hvis justeringen er forkert. Justeringen sker ved produktion af motoren og ved udskiftning af tandremmen. Det kan også være at tandremmen er flået over af andre årsager. Er bolten til knastakselføleren ikke spændt, kan den falde ned og komme i klemme, og det kan medføre at tandremmen flås over. Bolten spændes ved produktion og reparation. Det er altså langt fra nødvendigvis en svaghed i tandremmen der fører til brist på denne. Skader på tandremmen kan også opstå på grund af den måde hvorpå bilen køres, fx hvis man hyppigt gearer ned fra 4. til 2. gear, idet ventilerne så ikke kan følge med. Det kan man konstatere bagefter hvis man skiller motoren ad. Støv og snavs i forbindelse med indtrængende vand der sætter sig på medløberhjulet, kan også påvirke remmens gang, ligesom lejerne kan være defekte. Det kan også have betydning at serviceintervallerne for så vidt angår andre dele af motoren, ikke er overholdt, fx belaster det tandremmen at køre med for lidt olie. Endelig vil vandpumpen også kunne spille ind hvis der trænger vand ind i lejet. Et syn og skøn over motoren med tandremmen, som blev nævnt på et møde med FDM den 24. februar 2000, kunne have føre til at årsagen til bruddet blev klarlagt, således at det kunne fastslås om bruddet hører til de ret få tilfælde hvor det skyldes defekt ved remmen, eller om der foreligger en anden grund hvilket som nævnt er langt det hyppigste.
6 En tandrem er en sliddel, og materialet ændrer sig over tid. Intervallerne for udskiftning af tandrem fastsættes på erfaringsgrundlag hvori indgår de indberettede sager. Ved fastsættelsen af intervaller tages også hensyn til at udskiftning ikke skal ske for hyppigt og derved påføre kunderne unødige omkostninger. Hvis der i en længere periode har været få tandremsbrud, vil man sætte intervallerne for udskiftning op. Tilsvarende vil man sætte intervallerne ned efter en periode med flere tandremssvigt, hvilket skete i 2002 da der var en del sager med svigt. Det gælder for hele branchen at intervaller for udskiftning fastsættes på grundlag af de gjorte erfaringer. Tidligere brugte man kæder i stedet for remme af gummi. Man gik over til tandremme for at dæmpe støjen fra motoren. Det var efter et EF direktiv herom. Frem til mødet med FDM den 24. februar 2000 havde Opel udbetalt kulanceerstatning i en række tilfælde, bl.a. under forudsætning af at bilen var vel vedligeholdt, og at reparationer og service var foretaget på et autoriseret Opel værksted. Erstatningerne blev ikke udbetalt ud fra et produktansvarssynspunkt. På det nævnte møde frafaldt FDM produktansvarssynspunktet. Ifølge Maren Pedersens regning er både rem, hjul og ventiler udskiftet. Man skal have topstykket af for at skifte ventilerne. Man skifter de defekte dele, og man kan ikke af regningen se hvad der er årsag og hvad der er virkning. Dette kan kun ses ved inspektion. Andersen & Martini A/S gemmer ikke de udskiftede dele medmindre kunden anmoder om at delene holdes tilbage med henblik på undersøgelse. Parternes argumenter Sagsøgerne har gjort gældende at skaderne på Maren Pedersens og Ole Hansens biler skal vurderes efter reglerne om produktansvar. Tandremssvigtene er sket på de originale tandremme i bilerne. Det bestrides at der er sket skade på selve det defekte produkt, jf. produktansvarslovens 2, stk. 2: Tandremmen er det defekte produkt, og skaden på motoren forvoldes af tandremmen. Sagsøgerne er enige i at reklamationsfristen er sprunget såfremt situationen skal behandles efter de køberetlige regler. Afgrænsningen af hvilke skader der er omfattet af henholdsvis købeloven og produktansvarsloven er vanskelig, jf. Justitsministeriets bemærkninger til
7 produktansvarsloven i Folketingstidende 1988 89, tillæg A, spalte 1616. Ifølge bemærkningerne vil afgørelsen afhænge af hvad der er aftalt mellem køber og sælger. Sagsøgerne er ikke enige heri da produktansvaret hviler på et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Justitsministeriets bemærkninger er alene et fortolkningsbidrag, og fortolkningen skal ske direktivkonformt. Ifølge direktivet dækker produktbegrebet enhver løsøregenstand uanset om genstanden er indføjet som en bestanddel af en anden genstand. Der er da også i teorien sat spørgsmålstegn ved om Justitsministeriets bemærkninger er forenelige med direktivet. Der er tale om en komponentskade idet tandremmen kan adskilles fra de øvrige motordele. Tandremmen er en enkelt del som kan udtages uden destruktive tiltag. Der er en lav grad af integration hvilket gør det nærliggende at betragte tandremmen som en komponent og ikke som en ingrediens. Da omkostningerne vedrørende skaderne på selve det defekte produkt, tandremmen, kun udgør en beskeden del af de samlede udgifter, skal udgiften hertil også dækkes, jf. U 1999.255 H (Medierørsdommen). Det vil ikke kompromittere sondringen mellem køberet og produktansvar at lade Maren Pedersens og Ole Hansens tilfælde være omfattet af produktansvarsreglerne. Produktansvaret bygger på en objektiv vurdering af om produktet har den sikkerhed man kan forvente som forbruger. Det er ubestridt at skaden vedrørende Scott Sandorfs bil reguleres af produktansvarsreglerne, og i sammenligning hermed er det rimeligt og rigtigt at nå frem til at Maren Pedersens og Ole Hansens situationer også reguleres af produktansvarsreglerne. For Maren Pedersen og Ole Hansen er det en tilfældighed at det er de oprindelige tandremme der brister, og det er urimeligt hvis det forhold at det er de oprindelige tandremme der brister, og ikke de senere indføjede, skal føre til forskellige resultater for parterne. Tandremmene var defekte da de ikke frembød den sikkerhed man med rette kunne forvente, jf. produktansvarslovens 5. Det må lægges til grund at alle tre biler havde svigt af tandremmen væsentlig før det angivne udskiftningstidspunkt. Sagsøgerne måtte kunne forvente at tandremmene holdt intervallet ud. Da de svigtede lang tid før intervallets udløb, er der er tale om en defekt. Arne Løgsted har forklaret at det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til skaden. Et egentligt krav om at årsagen til defekten skal godtgøres, kan imidlertid ikke stilles. Kravet til
8 bevis må lempes da der er en naturlig sammenhæng mellem defekten og skaden. Tandremssvigtet skete mens bilerne var i brug, og sagsøgerne havarerede som følge af tandremssvigt. Der er ikke oplyst andre årsager til havarierne. Spørgsmålet er om et syn og skøn overhovedet ville have afdækket hvad årsagen var. Bilerne havarerede i 2002 og 2003, og sagen er først anlagt i 2004. Efter Arne Løgsteds forklaring gemmes motormaterialet ikke medmindre kunden beder om det, og det er vanskeligt for en forbruger når tandremmen er skiftet, senere at påvise årsagen til defekten. Bevisbedømmelsen er fri, og defektvurderingen er objektiv og kan ske selvom produktet er gået til grunde. Disse forhold må føre retten til den bevismæssige vurdering at det forhold at tandremmene knækkede lang tid før udskiftningsintervallet, må betyde at de var defekte. De sagsøgte er som mellemhandlere ansvarlige for skaden. På salgstidspunktet var det et velkendt problem at der skete tandremssvigt. Desuagtet solgte de sagsøgte biler der ikke havde den fornødne sikkerhed. Producentens undladelse af at sikre at forbrugerne ikke udsatte sig selv for risiko må karakteriseres som culpa i produktansvarslovens forstand. Der foreligger fejl og forsømmelser hos producenten der medfører hæftelsesansvar for de sagsøgte. Der foreligger ikke egen skyld i Scott Sandorfs tilfælde. Man kan ikke lægge en forbruger til last at han ikke i forbindelse med bilkøbet eller senere fik udskiftet tandremmen. De sagsøgte har gjort gældende at der i Maren Pedersens og Ole Hansens tilfælde ikke er spørgsmål om produktansvar, men om et køberetligt ansvar. Der er tale om selvbeskadigelse, og produktansvar omfatter ikke skade på selve det defekte produkt, jf. produkt ansvarslovens 2, stk. 2, in fine. Det købte produkt er en bil, og skaden sker på bilen. Når der sker skade på et produkt som følge af en skade eller fejl ved et element i produktet, foreligger der et køberetligt spørgsmål, og ikke et produktansvarsspørgsmål. Det illustreres af Justitsministeriets bemærkninger til produktansvarsloven, jf. Folketingstidende 1988 89, tillæg A, spalte 1616: Afgrænsningen af, hvilke skader der er omfattet af henholdsvis købeloven og reglerne om produktansvar, vil kunne give anledning til vanskeligheder i praksis, særligt hvis defekten kan lokaliseres til en del af en større enhed, og det er den
9 større enhed, der skades. Ved vurderingen af spørgsmålet finder Justitsministeriet, at der bør tages udgangspunkt i, om det defekte produkt er en del af et produkt, der er blevet solgt som en enhed. Som eksempel herpå kan nævnes en privat benyttet bil. I tilfælde af, at der opstår skade på f.eks. bilens karrosseri som følge af, at bilen ved købet havde defekte bremser, vil skaden skulle betragtes som en skade på selve det defekte produkt, hvorfor skaden ikke omfattes af reglerne om produktansvar. Hvis bilen senere forsynes med nye bremser, vil en skade på bilen, som følge af, at de nye bremser var defekte, være en skade på en anden genstand end selve det defekte produkt, og skadelidte vil kunne kræve erstatning af producenten af bremserne efter reglerne om produktansvar. Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en skade på selve det defekte produkt eller på en anden ting end det defekte produkt, vil ofte afhænge af, hvad der nærmere er aftalt mellem køberen og sælgeren. Afgrænsningen vil i øvrigt som hidtil skulle ske gennem domstolenes praksis. Justitsministeriets bemærkninger er et væsentligt og interessant fortolkningsbidrag til fastlæggelsen af retstilstanden. Der er ikke holdepunkter for at Justitsministeriets fortolkning ikke er EU konform; der har under sagen ikke været rejst spørgsmål om forelæggelse af fortolkningen af produktansvarsdirektiver for EF domstolen. Man må tage udgangspunkt i det produkt der er solgt, og bileksemplet i bemærkningerne er helt parallelt til den foreliggende sag. Det er uden betydning hvordan den angiveligt defekte del er fastgjort. Når man skal vurdere om der er sket skade på andet end det solgte produkt, er det afgørende at man ser på hvad der er solgt, og dette afhænger af hvilket led i omsætningskæden kravet er rettet imod. Når bilen er solgt som en enhed, reguleres situationen af købeloven, og grænsedragningen mellem ingrediens og komponenttilfælde er ikke relevant. Hvis Maren Pedersen og Ole Hansen kan påberåbe sig produktansvarsloven, vil det kompromittere det køberetlige ansvarssystem. Det vil have vidtrækkende konsekvenser og vil påvirke mange andre brancher. Sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for at der var tale om en defekt ved tandremmene hvilket navnlig har betydning i Scott Sandorfs tilfælde. Der foreligger hverken værkstedsrapporter, forklaringer fra de skadelidte eller værkførerne, og der er ikke foretaget syn og skøn. Bevissikring er sagsøgers opgave, men sagsøger har praktisk taget
10 intet gjort for at sikre beviset for defekt på tandremmen, skønt FDM har været inde i sagen siden 1999. Selv hvis man måtte forudsætte at tandremmenes kvalitet har haft en betydning for skadernes indtræden, fører det ikke til produktansvar for de sagsøgte. Der mangler en teknisk sandsynliggørelse for sammenhængen mellem en defekt ved remmen og skadens opståen. Som forklaret af Arne Løgsted kan en lang række forskellige faktorer hver for sig eller sammen være årsag til problemerne. Det er videre som også forklaret af Arne Løgsted Opels erfaring at 95 % af skader på motoren i forbindelse med tandremsbrud skyldes andet end forhold ved tandremmen. Bevisbyrden for at produktet ikke frembyder den sikkerhed som med rette kunne forventes, er således ikke løftet. Der bør også peges på at sagsøgerne i alt har fremdraget 60 70 sager med tandremsbrud, hvilket er et meget lille antal i forhold til den samlede bestand af Opel biler i Danmark, i alt 70.000. Det forhold at der med tiden er kommet bedre tandremme, er ikke bevis for eller sandsynliggørelse af at der har foreligget et defekt produkt. Et produkt anses ikke for at være defekt blot fordi der senere er bragt en bedre produkt i omsætning. På baggrund af forklaringen fra Arne Løgsted bør det fastslås at de sagsøgte har påvist at skaderne ikke skyldes fejl eller forsømmelser hos de sagsøgte som ikke foretager sig andet ved bilen end rengøring og anden klargøring af bilen når den sælges. Sagsøgerne kan derfor ikke påberåbe sig produktansvarslovens 10. Produktansvarslovens 10 a kan heller ikke anvendes da sagsøgerne ikke har bevist culpa hos producenten. Hvis retten finder at der foreligger produktansvar, skal der ifølge produktansvarslovens 8 fradrages 4.000 kr. i erstatningen. Det bemærkes også at der kunne være tale om egen skyld, jf. produktansvarslovens 9. Sø og Handelsrettens afgørelse Maren Pedersens og Ole Hansens krav mod de sagsøgte: Tandremmen indgår som en del af det produkt, den samlede bil, som blev leveret til Maren Pedersen og Ole Hansen gennem General Motors Danmarks forhandler Andersen & Martini A/S, og skaden er sket på det købte produkt. I tilslutning til de bemærkninger til lovforslaget
11 der er gengivet ovenfor, finder retten at der ikke er grundlag for at gøre et produktansvar gældende i denne del af sagen, jf. produktansvarslovens 2, stk. 2, in fine. Med hensyn til Scott Sandorfs krav er parterne enige om at det skal afgøres efter produktansvarsreglerne. Det er en forudsætning for kravet at det sandsynliggøres at tandremmen var behæftet med en defekt, og at denne har medført skade på bilens motor. Af de grunde der i denne henseende er anført af de sagsøgte, tiltræder retten at det ikke kan anses for sandsynliggjort i tilstrækkelig grad at årsagen til motorsammenbruddet var en defekt ved tandremmen. Herefter giver retten General Motors Danmark og Andersen & Martini A/S medhold i de nedlagte påstande. Efter sagens værdi, karakter, forløb og udfald skal sagsøgerne in solidum betale sagens omkostninger med 76.072 kr. til de sagsøgte. Af omkostningsbeløbet dækker 75.000 kr. en passende udgift til advokatbistand, mens 1.072 kr. dækker retsafgift. Thi kendes for ret: General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og Andersen & Martini A/S frifindes. Maren Pedersen skal inden 14 dage til Andersen & Martini A/S betale 25.564,91 kr. med tillæg af rente 0,75 % pr. måned fra 20. oktober 2003. Inden 14 dage skal Forbrugerrådet og FDM som mandatarer for Maren Pedersen, Ole Hansen og Scott Sandorf betale 76.072 kr. i sagsomkostninger til General Motors Danmark, Filial af General Motors Overseas Distribution Corporation, og Andersen & Martini A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Johannes Jacobsen Jens Feilberg Leif Nygaard Dircksen
12 (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes P.j.v. Sø- og Handelsretten, den