De ti spildte år med VKO Af: Orla Hav, folketingsmedlem, www.orlahav.dk



Relaterede dokumenter
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

(Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Ud i naturen med misbrugere

DEN LIBERALISTISKE DRØMMEVERDEN

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Gode lønforhandlinger

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Tlf.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Interview med Thomas B

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

BLIV VEN MED DIG SELV

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Mandag den 29. juni 2015, 05:00

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

TAK. Nr årgang

Børnehave i Changzhou, Kina

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Samfundsfag, niveau C Appendix

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Når uenighed gør stærk

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Referat Afdelingsmøde afdeling 1

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Formandsberetning 2008

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Dagbog fra Ramadan 2005

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

A-Orientering nr. 10 Oktober 2014 Helle & Helle Kongres i Aalborg Socialdemokraterne i Hvidovre-kredsen

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

November ÅRGANG

Formandsberetning i HBH 2015.

Kære 9. klasse kære dimittender.

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Udgivet 1. juni Der var genvalg til Leif Beltoft som kasserer og Helle Lundgreen som sekretær.

Nyhedsbrev Uge

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

September September 2011

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

1. maj tale Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

Kampagne rettet mod forældre. Powerpoint

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Andelshaveforeningen Engvang Referat fra ordinær generalforsamling Torsdag d. 26 september 2013 kl Sted: Foreningshuset, have 63

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

31. årgang Nr oktober 2011

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob

En mand et parti og hans annoncer

Generalforsamlingsreferat 2014 Ulstrup Forsamlingshus 24. maj kl

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Inklusion og Eksklusion

Bestyrelsens beretning for året Kære andelshavere, (og 14 lejere)

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Æblebladet. Sæby Nr.15

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej

21 s e Trin. 9.nov Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Forord. Julen Hej med jer!

2 s i Advent. 7.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr).

Transkript:

Udgivet 15. august 2011 De ti spildte år med VKO Af: Orla Hav, folketingsmedlem, www.orlahav.dk Kære partifæller her er et koncentrat af refleksioner over udviklingen med VKO. Det er ingen afhandling; men tiden er ikke til de mange ord, nu skal vi vise handling for at vende udviklingen af Danmark. Overtog kassen i fin stand, gælden under hastig afvikling, beskæftigelsen i top, humøret ligeså. Ud med smagsdommerne, væk med vedvarende energi, lad falde hvad ikke kan stå, valgfrihed er det de tror på. Sikkerhedsnettet slappes for den enkelte, pisken findes frem til de mange, side på side med kontrol og overvågning, tillid er godt, kontrol er bedre. Sundheden, ja, det må hver af os klare, forsikringer indføres over skatten, det sikrer tegnebog før diagnose, jo, det går hu hej med at VKO se. Folkeskole i verdensklasse, i mund og på papir, virkeligheden med frafald og kontrol det får større og større roll. Danmark i balance, udkanten må tage en chance, uden motor til fremdrift, de stærke skal nok klare sig. Sammenhæng i befolkning, nej, vi skal pege fingre af dem, der ikke er som os, vi er alligevel de bedst. Fællesskabet svækkes og undergraves, med skattelettelser de rige begaves, resten må klare sig, så kan de lære det! Huspriserne når de højeste skyer, vi ejere os kryr, 2009 satte zoom og viste det hele var et boom! Bankerne, der førte an spørger nu pænt hos dem, der udgjorde det, de udvandede, nemlig fællesskabet: Må da træde an! Regningen skal betales ja, men af hvem, tror du det er dem, der nedbrød og ødte? Vi må igen til at skabe et fællesskab med høje mål for den enkelte og hans udvikling ellers er det ingenting bevendt. Midlet er som fra 1871 partiet med mål for os alle, det giver mening i en tid hvor menneskeliv regnes for ingenting. 1

Tonen efter Utøya Af: Martin Mølholm, fællesformand for Socialdemokraterne i Aalborg Med sproget former vi den verden vi bor i. Virkeligheden er som vi fortæller den. Verden ser ud, som vi former den med vores sprog. Ordene vi bruger og sætningerne vi former, bygger den verden vi kender. Vi har kun sproget til at skaffe os adgang til verden, sådan som vi (er)kender den. Derfor har vi også kun sproget til at forstå, hvordan tingene hænger sammen i verden omkring os. Vi bruger ord og formulerer fortællinger, så vi kan skabe mening og sammenhæng mellem det der foregår omkring os, imellem os og inden i os. I dagene efter den ufattelige tragedie på Utøya og i Oslo, hvor fortvivlende mange hovedsageligt purunge mennesker med hele livet foran sig, brutalt og meningsløst blev skudt og dræbt, genlød det samme spørgsmål igen og igen: hvorfor? Hver især forsøger vi at begribe det ubegribelige: at et menneske kan begå en så meningsløs, ondskabsfuld og hjerteløs handling. Men vi fornemmer inderst inde, at uanset hvor meget og hvor utrætteligt vi spørger, får vi aldrig et svar der til fulde vil stille os tilfredse, så vi afklarede, med fred i sjælen kan læne os tilbage og sige: Aha! Så det var derfor. Forklaringen er, at sproget simpelthen ikke slår til. Fordi vi kun kan begribe det, vi kan sætte ord på. Vi begriber ved hjælp af begreber. Sammenfatter og forenkler, så det der er forskelligt alligevel bliver ens. Vi danner mønstre og skaber sammenhænge, så vi kan forstå det der foregår i verden omkring os - så verden giver mening. Desværre er det første offer for den beroligende forenkling, at nuancerne udviskes og forsvinder. Tragedien i Norge bør få os alle til at tænke os om, før vi åbner munden og taler. For hver gang vi siger noget, fanger bordet. Med vores ord, skaber vi vores verden. Vi skaber verden, så vi kan finde rundt i den og beslutte, hvordan vi skal forholde os til den. Men ligesom kortet i den lokale telefonbog er en yderst forenklet udgave af det område vi bor i, er vores sproglige versioner af vores verden en særdeles primitiv gengivelse af den. Og mens langt de fleste af os snildt kan genkende et kort, når vi ser det, er der desværre mennesker der, som Anders Breivik, tror at kort og virkelighed er det samme. Derfor skal vi vare os. Når vi fristes til at sammenligne medlemmerne af Dansk Folkeparti med nazisterne, risikerer vi at der rent faktisk er nogle der mener, at DF s medlemmer er nazister. Nogle der ser det som deres legitime ret og menneskelige pligt, at beskytte vores samfund mod denne trussel. Om nødvendigt med magt - blodig magt. Det samme gælder, når der er nogle der i den offentlige debat sammenligner vores muslimske medmennesker med en kræftsvulst. Så er der en risiko for, at der er nogle der ikke nøjes med sammenligningen, men som i stedet sætter et lighedstegn. Nogle som følgelig er overbeviste om, at det eneste rigtige at gøre er at behandle alle 2

muslimer som en indre trussel, der for alt i verden skal bekæmpes - om nødvendigt med umenneskelig behandling, blodig vold og dødelig magt. Min opfordring er derfor klar og tydelig: lad os starte med at feje for egen dør, og søge at fjerne bjælken i vores eget øje, før vi giver os i kast med at fjerne splinten i vores modstanderes. Lad os starte med os selv. Lad os hver dag bestræbe os på at tale en verden frem der samler, forener og anerkender os alle. Som giver plads til os alle, med alle vores forskelligheder. Ikke mindst nu, hvor vi om lidt kaster os ind i valgkampen til det forestående folketingsvalg. Vi får kun én chance. Det vi siger, er! Forsyningsudvalget følgegruppe Af: Arne B. Schade, byrådsmedlem Da jeg er eneste medlem fra den Socialdemokratiske gruppe der sidder i Forsyningsudvalget vil jeg hermed gerne opfordre menige medlemmer til at melde sig til en ny følgegruppe jeg vil lave på forsyningsområdet. Det gælder således områder som vand varme gas kloak renovation og generelt sikring af miljøet. Jeg forestiller mig 4 møder om året og ellers efter behov hvor vi diskuterer alt indenfor forsyningsområdet og de strategier og mål vi som socialdemokrater har ønske om at fremme. Lad mig høre fra dig på min mail abs-byraad@aalborg.dk eller på mobil 2849 4667. Kongres 2011 I år afholdes kongressen d. 17. og 18. september i Aalborg Kultur og Kongres Center. Kongressen har følgende dagsorden 1. Konstitueringer 2. Politisk beretning 3. Organisatorisk beretning 4. Indkomne forslag 5. Kongresudtalelse I tilfælde af valgkamp i september vil kongressen blive reduceret til en endagskongres og afholdes søndag den 18. september fra kl. 11.00 16.00 med følgende dagsorden 1. Konstitureringer 2. Politisk beretning 3. Organisatorisk beretning Du kan overvære kongressen som tilhører, ved at hente en billet i kongresinformationen. 3

Socialdemokraterne i Nordjylland holder sommerstævne søndag den 4. september 2011 Nyd dagen på DUI's efterskole Bisnapgård i Hals med familie, venner, kolleger og naboer med politik og godt samvær i fokus. Og der er selvfølgelig gratis adgang for alle. Masser af aktiviteter for børnene; heste, hygge omkring bålet, ansigtsmaling, klatretårn, hoppeborg mv. Søndag den 4. september kl. 11.00 15.00 ved DUI s Efterskole Bisnapgård, Nordmandshage 45 i Hals Program: 11:00 Faneindmarch og velkomst v/mogens Vestergård Pedersen, Socialdemokratiet og Helle Christensen, DUI 11:15 Fællessang på plænen 11:30 Helle Thorning-Schmidt taler 12:00 Frokost på græsplænen - Køb stævnebuffet à kr.60,- (kr. 35,- for børn) eller nyd den medbragte mad. 13:00 Ulla Astman i Den Røde Stol 13:30 Politisk underholdning. Mød Flemming Møller Mortensen, Per Husted, Birgit Elgaard, Rasmus Prehn, Orla Hav, Simon Kollerup, Ane Halsboe-Larsen, Helmuth Zickert, Bjarne Laustsen og Ole Christensen 14:00 Underholdning "The Boys Of Bluehill" 15:00 Afslutning med fællessang 4

Ungdomslege, positiv omtale og budget en god årstid Af: Henning G. Jensen, borgmester Sommeren i Aalborg har været fantastisk. Måske har vejret ikke helt været, som mange kunne ønske sig men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og de handelsdrivende i og omkring Aalborg har da i hvert fald været meget tilfredse med de aalborgensiske temperaturer og regnbyger! Én af de ting, der har gjort sommeren fantastisk for mig, har uden tvivl været afviklingen af årets Ungdomslege. Legene var af flere grunde ved at have overlevet sig selv i hvert fald har der ved de sidste ungdomslege ikke været den helt store bevågenhed eller opbakning om arrangementet hverken i pressen eller blandt befolkningen. UL 2011 blev anderledes og for mig er der ikke tvivl om, at ungdomslegene har gennemgået en fornyelse, som betyder, at det også fremover vil blive et meget populært arrangement. Byen sydede af aktiviteter, mens de 22 venskabsbyer med deres i alt 1.400 deltagere dystede i forskellige idrætsgrene, lavede kunst, spillede musik og i det hele taget bare hyggede sig med hinanden. Det var dejligt at opleve og være en del af. Og UL var for første gang rigtig synligt i bybilledet! For mig var UL en meget livsbekræftende oplevelse. De fleste af byrådets medlemmer deltog sammen med repræsentanter fra de enkelte venskabsbyer i store dele af det officielle program, og sjældent har jeg da oplevet en så stor interesse og begejstring. De mange forskellige sprog var ingen barriere. Alle kunne kommunikere også selvom man måske ikke forstod så meget af det, der blev kommunikeret om. Der blev talt og fortalt på tværs af lande og på tværs af kulturer, og alle var tydeligvis meget begejstrede for vores by og ikke mindst var der stor respekt for vores havnefront. Ikke så underligt, så var gæsterne meget duperet af Nordkraft og jeg tror, at rigtig mange blev inspireret til at lave noget lignende derhjemme. Det er jo dejligt, når vores realisering af projekter kan inspirere andre! Positive omtaler endelig En anden ting, der har været positivt denne sommer, er, at Nordjyske faktisk (endelig) besluttede sig for, at de også godt engang imellem kan omtale Aalborg Kommune og vores bedrifter i positive vendinger. Først var der den positive omtale af vores befolkningstilvækst, så var der en (sjælden) positiv omtale af Nordkraft jeg var tæt på, at få morgenkaffen galt i halsen. Det er altså ikke sket mange gange før, selvom projektet på trods af vanskeligheder - uden tvivl har fortjent mange positive ord Så var der også omtalen af den store tilgang af nye studerende til vores by og de store anlægsprojekter i kølvandet af dette nemlig det massive byggeri af ungdomsboliger. 5

Endelig har Nordjyske nu også i positive vendinger omtalt vores situation omkring den langsigtede gæld pr. indbygger på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet. Jeg og flere af embedsmændene omkring mig har i flere sammenhænge forsøgt at få sat fokus på disse tal og har påpeget, at Aalborg faktisk på landsplan er den kommune, der har den 3. lavest langsigtede gæld pr. indbygger. Nu har Nordjyske også skrevet det sort på hvidt og selvom det ikke er ny viden for os, så er det nu alligevel dejligt, at det også er kommunikeret ud til alle andre. At vi faktisk står med en lav langsigtet gæld pr. indbygger er ikke noget, der er kommet af sig selv. Vi har derimod igennem flere år arbejdet målrettet på at få nedbragt den langsigtede gæld blandt andet ved hjælp af provenuet fra salget af Elsam. Budgetlægningstid = favorittid Og det fører mig naturligt over i at give den kommende pragtfulde tid et par ord med på vejen. Dem, der kender mig godt, ved udmærket, at jeg er rigtig glad for sommeren, men at jeg er mindst lige så glad for den tid, der står lige for døren. Budgetlægningstiden er min favorit-tid. Lige nu bliver der arbejdet hektisk i udvalgene og mandag den 29. august begynder den egentlige politiske proces, hvor Magistraten skal have udarbejdet det kommende års budgetforslag. Det er her rammerne og indholdet for næste års budget skal lægges og det er her den samlede prioritering skal finde sted. For mig at se har vi (i modsætning til mange af vores nabokommuner) et meget fornuftigt udgangspunkt, fordi vi overordnet set har balance i vores økonomi. Og det er jo et sundt og godt udgangspunkt for enhver økonomisk forhandling. Men, vi står også overfor nogle meget store udfordringer. Størst er nok den demografiske udvikling på ældreområdet. Vi har i mange år vidst, at befolkningen generelt bliver ældre, men lige præcis i disse år oplever vi kulminationen af denne udvikling og en massiv stigning i antallet af ældre mennesker. Jeg ser meget frem til budgetlægningen, men ved også, at der venter en svær tid, hvor der skal ske mange vigtige prioriteringer for, at vores økonomi også fremadrettet kan være fornuftig! Men spændende bliver det! Fortsat god (sen)sommer håber solen kommer til at skinne på vores by og kommune! Hvilket samfund ønsker du? Af: Birgit Elgaard, folketingskandidat, www.birgitelgaard.dk Politik er værdier og ikke uigennemsigtig talmagi, heller ikke selvom det er tallene som fylder meget i debatten lige nu. Posen med penge bliver ikke større ved at vi Socialdemokrater får regeringsmagten. Men fordelingen af kronerne bliver anderledes. Fordelingen vil tage 6

udgangspunkt i vores værdisæt og det er disse værdier som bestemmer hvilke muligheder vi giver hinanden igennem livet - hvordan vi ønsker at de materielle goder skabes og fordeles. Det er værdierne der ligger op til, om man som borger skal påtage sig et fællesansvar for samfundet eller om man skal være sin egen lykkes smed. Det sidste kan i høj grad være med til at isolerer de svageste i samfundet. Jeg er barn af en arbejder familie. Hver gang jeg går igennem dørene ved fagforeningsgården i Aalborg, kan jeg mærke barndommens minder komme rullende og jeg kan næsten mærke hvordan det var at være 7 år og med far i hånden, gå ind i fagforeningen. Jeg husker tider med arbejdsløshed og sygdom, tider hvor sikkerhedsnettet ikke var for de svageste i samfundet og hvor klassekamp var et helt almindeligt anvendt udtryk. Det kommende valg kommer til at handle om hvilket samfund vi ønsker os. Skal det være et samfund, hvor hver er sin egen lykkes smed eller skal det være et samfund hvor vi i fællesskab tager ansvar og drager omsorg for hinanden. Vi har igennem de sidste mange år oplevet at den nuværende Regering den ene gang på den anden tørrer regningen af på de svageste i samfundet. En Regering som åbenlyst tilkendegiver at ulighed skaber vækst. En holdning som i den grad sætter værdier som frihed lighed og fællesskab under pres og skaber A og B mennesker. Det er en hjertesag for mig, at arbejde for et samfund hvor fællesskabet tager ansvar, hvor alle har lige ret til hurtig behandling på sygehusene uddannelse og en værdig alderdom. Alle kan komme i en situation, en ulykke, hvor sygdom eller andre hændelser pludselig bliver meget nærværende for enten os selv eller nogen som er tætte på, og mange har oplevet hvor vigtigt det er, at vores sociale system virker og at man som menneske og borger uanset hvem man er og hvad man laver, kan være sikker på at få optimal behandling og hjælp. Jeg tænker at i det samfund vi skal opbygge, skal alle have lige ret til et værdigt liv, lige ret til samfundets velfærdsgoder. Det er de andre i dag - men det kan være dig selv i morgen. Vi har alle sammen har et valg, nemlig valget imellem at være sig selv nok - eller at være en del af fællesskabet. Næste udgave af @ Posten Udkommer mandag den 10. oktober 2011. Indlæg er velkomne og skal være kontoret i hænde senest mandag den 3.oktober. 7

Socialdemokraterne i Aalborg Boulevarden 34, 1. tv., 9000 Aalborg, Tlf.: 72 13 23 49,Fax 72 13 23 99, s.nordjylland@gmail.com 8