P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I Parkvænget arbejder vi aktivt med at skabe kommunikation, der bevæger sig væk fra at afsende og modtage budskaber, til kommunikation der skaber fælles mening og nye erkendelser. Gitte Jensen I februar måned satte en projektgruppe sig sammen og skabte rum for at diskutere medicinpædagogik på Parkvænget. Formålet med kurset var, at få viden om egen medicin og reflektere over medicinens påvirkning af hverdagslivet. Baggrundsmaterialet var Patricia Deegans Folder At bruge medicinen til at komme sig, udgivet af Botilbuddet Slotsvænget. Gruppen har bestået af beboere, studerende, medarbejdere og en leder. Vi har mødtes 5 eftermiddage i uge 8 og her er nogle af deltagernes feedback på kurset. Det er da klart, at man har det dårligt når man har ondt i sjælen og ikke ved hvorfor. Kim Forsberg
Henrik fra Vest Første Henrik bor på Parkvænget på 4. år. Han er aktiv deltager i husets tilbud og har blandt andet været medunderviser på Styr livet og deltaget i cykelløbet fra Vestegnen til Skagen i sensommeren 2014. Jeg synes, det har været godt at deltage i kurset, fordi jeg har kunnet sige, hvad jeg mener og har fået svar på mine spørgsmål. Som jeg ser det, handler det om, at der er tid til at tale rigtig sammen og se problemerne fra flere forskellige sider. Så oplever jeg, at jeg bliver klogere både på mig selv, men også på hvad der sker i huset. Jeg synes, jeg har lært, at jeg også er et menneske, selv om jeg er psykisk sårbar. Vi har talt om, at man er ligestillet med andre mennesker, selv om man har en sygdom. Det betyder meget for mig at vide det - og tro på det. Den vigtigste pointe må være; at tingene ikke altid er, som jeg selv går og tror. Dét jeg mener er, når man har personlige oplevelser, der gør en ked af det, er det vigtigt at tale med andre om oplevelsen og få flere bud på, hvordan oplevelsen også kan forstås. Hvad kan vi gøre for, at flere deltager i kurser på Parkvænget? Vi må tale mere sammen i huset. I må sige noget om, hvad der foregår, hvis man ikke ved, at der er et kursus, kan man ikke deltage.
Solveig er sygeplejerskestuderende på Parkvænget og skal være i klinik i 8 uger på Parkvænget. Solveig er tilknyttet en heden Øst Stuen og deltager i enhedens arbejdsopgaver sammen med resten af personalegruppen. Solveig studerende på Øst Stuen Jeg synes kurset i sig selv, kommer til at give mening, fordi deltagerne selv er med til at sætte dagsordenen. Det handler om, at deltagerne kan bringe alt det på banen, der fylder noget for dem. Jeg mener det var godt, at man bliver opmærksom på fx bivirkninger af medicin. Jeg er godt klar over, at der er bivirkninger, men jeg tænker ikke så meget over det i hverdagen. Jeg tror det kan handle om, at jeg ikke altid kan se bivirkningerne fx, hvordan noget føles i kroppen på en anden person. Fremadrettet vil jeg begynde at tale mere med beboerne omkring oplevelsen af bivirkninger, fordi jeg er blevet gjort opmærksom på det, ved at deltage i kurset. Så må det nok være dén pointe, at fordi man har overskud til at lave en masse én dag, er det ikke nødvendigvis sådan, at man kan det samme dagen efter. Jeg vil i fremtiden være mere opmærksom på, at dagene kan være forskellige og det kan dagsformen hos den enkelte også være. Hvad kan vi gøre for, at der deltagere flere i kurser på Parkvænget? Jeg tænker, at I kan gøre dét, at tale mere om kurset i hverdagen, sige det er planlagt og hvad man evt. kan få ud af at deltage. Jeg tænker ikke at alle personaler skal være med alle dage, men at en eller to personaler kan deltage én gang og fortælle kort om kurset til egne kollegaer.
Kim fra Øst Første Kim har boet på Parkvænget i 3 år på enheden Øst Første. Kim deltager i husets aktiviteter, alt det han overhovedet kan magte. Han er enhedens beboerrådsrepræsentant, han er aktiv deltager i husets Innovationsmøder, og han har flere jobs på enheden, fx rengøring og madlavning til beboere og personale. Jeg føler mig velkommen i huset, jeg har en oplevelse af medarbejdere og beboere har lyst til at forstå mig og lytte til det jeg har at sige. Det har betydet for mig, at jeg kan indgå i social relationer, som jeg ikke kunne for 3 år siden. Dels personalets tilstedeværelse ved kurset, det er rart, at der er nogen som har forståelse for mig. Dels gode råd til at leve et tåleligt liv, selv om man er sindssyg. Som jeg har det lige nu, kan jeg tage imod og give gode råd og jeg er mere lydhør og forstående over for andre mennesker. Dels håb om bedre tider fremover. At møde livet så positivt som muligt. Kim har et citat fra projektgruppemødet, som han gerne vil have med: Det er da klart at man bliver dårlig, når man har ondt i sjælen, og ikke ved hvorfor. Der kan komme meget godt ud af at være tålmodig. Hvad kan vi gøre for, at der deltager flere i kurserne på Parkvænget? Det er svært at sige, men måske skal møderne præsenteres på et for-møde, på hver enhed. Her kunne man sige, hvad medicinkurset går ud på, og hvornår kurset afholdes. Det er som et forberedelsesmøde til selve kurset. Det er vigtigt, at sige at ALLE er meget velkommen. Bente og Gitte kan give besked om kommende møder ved opslag på hver enhed, i god tid.
Kim fra Vest Stuen Kim er netop flyttet ind på Parkvænget i 2015 og bor på enheden Vest Stuen. Kim har boet 4 år i egen lejlighed i Brøndby Strand og før det boede han 10 år på Parkvænget. Kim deltager i grupper og udvalg i huset, fx beboerrådet og den medicinpædagogiske gruppe. Livet som psykisk syg, føles som en bowlingkugle, der konstant løber ved siden af banen Kim Olsen Jeg var meget fascineret og imponeret af Patricia Deegans historie. Hun er kommet sig fra en alvorlig lidelse og det giver håb for mig. Jeg har en oplevelse af, at min sygdom står stille. Jeg har været syg siden jeg har 18 år og jeg arbejder stadig på at komme mig. Dét som jeg kan tage med mig, det er håbet om, at jeg også kan komme mig. At jeg ikke behøver at være syg resten af livet. For mig betyder at komme sig, at jeg er medicinfri og symptomfri. Min umiddelbare tanke er sammenholdet mellem os, der var med på kurset. Vi har alle sammen vores sygdomsforløb og det er fedt at vi kan sætte os sammen og tale og samtalen bare flyder. Diagnoserne betyder pludselig ikke så meget. Jeg har en oplevelse af, at vi accepterer hinanden som vi er, uanset diagnose. Hvad kan vi gøre for, at der deltager flere i kurserne på Parkvænget? Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad I kunne have gjort anderledes, men I kunne måske sætte opslag op på opslagstavlen. Jeg synes ikke at dig og Bente skal gå rundt og bede om at folk deltage, det burde være omvendt. Beboerne må selv opdage, at der er kurser og prøve at deltage, i hvert fald bare én gang.
G L O S T R U P K O M M U N E Om kurset Parkvænget arbejder med medicinpædagogik i gruppeforløb, hvor beboere taler sammen om erfaringer med at modtage medicin og hvordan medicin påvirker hverdagslivet. Gruppen arbejder med Patricia Deegans folder At bruge medicinen til at komme sig, der tilbyder forskellige strategier til at håndtere medicin. Næste kursus finder sted i efteråret 2015. Kontakt Gitte eller Bente, hvis du er interesseret i at deltage i kurset.