Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere Side 4.



Relaterede dokumenter
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

Projktets titel Aarup i Live - et projekt om aktivt medborgerskab Side 1 af 6

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Branding- og markedsføringsstrategi

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Kultur- og Fritidspolitik

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

ASSENS KOMMUNE. Ansøgning om tilskud til kulturelle aktiviteter - De frie Kulturmidler. Assens Kommune Rådhus Alle Assens.

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

EVALUERING AF BOSÆTNINGSARRANGEMENTER

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Børne- og Ungepolitik

Puls, sjæl og samarbejde

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Børne- og Ungepolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

HORNE VISION elever i Horne skole!

Nyhedsbrev 9 Johan d Side 1 af 5

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Folkeoplysningspolitik

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

VÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Kultur- og idrætspolitik

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Der er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Vejen Byråd Politikområder

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Er du frivillig i Thisted Kommune?

UDVIKLINGSPOLITIK

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Folkeoplysningspolitik

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Forord. På vegne af Byrådet

DAGSORDEN LIV I BY OG SKOLE

Strategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup


ZebraByer i Roskilde Kommune

Forord Norddjurs Kommunes ungdomspolitik Inddragelse og demokrati Fritid og kultur Sundhed og trivsel...

Borgermøde om Tåsinge Plads

Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

Skabelon for udvikling af borgerplaner

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

3. Fordeling af tovholderopgaver: Musik-cafe Torben samler op og giver videre til

Forslag Borgerinddragelsespolitik

INDSPIL NR. 49. Maj /juni 2015

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Politik for Nærdemokrati

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Kommunens indsats? Din indsats?

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Partnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

Rådhusets fremtid? Skovbo Kunstforening september 2005

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Skulpturer i Hyldespjældet

Brønshøj-Husum Borgerpanel

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Transkript:

Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Her er de oplæg, som arbejdsgrupperne fik udleveret på borgermødet Opdatere Aarups profil Side 2. Flere turister og besøgende til Aarup Side 3. Modtagelse af tilflyttere Side 4. Samarbejde mellem erhvervs & kulturliv Side 5. Opprioritering og opdatering af det rekreative område Side 6. Børn og unge i Aarup Side 7. Lokalt foreningsnetværk og koordinering Side 8. Gøre Industrien til et kultur- & udviklingshus Side 9. Byfornyelsen Side 10. Aarup Byportal Side 11. Trafik & sikkerhed Side 12. Lokal offentlig by administration By-forum/ Lokalråd Side 13. Der var ingen gruppe Side 14. Der var ingen gruppe

Side 2 af 14 Opdatere Aarups profil Hvad skal der for, at Aarup opleves som et interessant og positivt sted med et godt omdømme? Det handler om at forbedre Aarups profil, så Aarup blev mere attraktiv for tilflytning af borgere og virksomheder - og tiltrækkende for udenbys kunder. Hvad er det, der gør Aarup så speciel? Hvorfor skulle man flytte til Aarup som familie eller virksomhed? Hvorfor skal virksomheder, handlende og borgere foretrække netop Aarup? Der er jo flere byer langs motorvejen - og langs jernbanen - der ligner den. Det behøver ikke, at være sådan, at udefrakommende kan være i tvivl, men forudsætningen er at Aarup træder ud af sin forholdsvise anonymitet. Der er to forudsætninger, som skal være i orden, hvis der skal ske noget andet. 1. Aarup skal have noget at fortælle om, der adskiller sig fra de andre byer! 2. Vi skal fortælle om det! Men hvad er det, vi skal fortælle om? Aarup har en fin lille hovedgade med butikker? Det har de også i andre byer! Aarup ligger i en smuk natur med byggegrunde? Det er der også andre byer, der gør og har! Aarup ligger tæt på banen og motorvejen? Det er der også andre byer, der gør! Hvis vi udelukkende ser på de fysiske ting, så ligner Aarup så mange andre byer. Dér, hvor vi adskiller os, er på menneskene! Selvfølgelig findes der også mennesker i andre byer, men vi adskiller på, hvad lige netop den flok mennesker, der bor i Aarup, gør og gerne vil! Nogle grundlæggende og store spørgsmål er: Hvad er det for noget livsindhold, byen rummer og tilbyder? Ud fra hvilke grundlæggende værdier ønsker vi, at tingene foregår? Hvad er det for en slags relationer, vi har og gerne vil have - til hinanden? Hvordan er vi erhvervs- og handelsvenlige? Hvad ønsker vi og hvad gør vi for børn og unge? Hvad gør vi for, at det er godt at bo og handle i Aarup? Hvad er det, man ikke helt kan opleve på samme måde i andre byer? Hvis vi kan samle svarene på spørgsmål som de foregående i nogle få værdiladede signalord for Aarup, som vi fremover knytter til Aarups navn, så har Aarup mulighed for at træde frem med en mere klar og tiltrækkende profil, og adskille sig på en positiv måde fra lignende byer!

Side 3 af 14 Flere turister og besøgende til Aarup Hvad skal der til for, at der kommer flere turister og besøgende til Aarup? Det kunne f. eks. handle om at udpege et vartegn for byen; udvikle steder, produkter, oplevelser og arrangementer, som besøgende kunne have glæde af at høre om, besøge eller deltage i. Lad os se på, hvad vi har og kan her i Aarup og hvad der måske kunne tiltrække turister og andre udenbysfolk til at besøge Aarup og bruge en time eller to eller mere! Først kan vi se på hvad er egentlig Aarups vartegn? Er det Siloen ved Superbest? Eller er det broen ved det skarpe sving ind til byen? Eller er det Aarup Mølle? Eller er det åen? Eller noget helt femte og hvilke interessante muligheder giver disse ting hver især i denne sammenhæng? Kan vi finde os et godt og samlende vartegn? Vi har jo et rigtigt fint butiksstrøg, men dét i sig selv tiltrækker ikke mange turister, så der skal mere til! Måske vil det være en god idé at tale om hvordan vi kan gøre Aarup Mølle mere attraktiv? Kan vi få den op og køre, så man kan se produktionsgangen? Kan vi komme til at sælge nymalet Aarup-mel af den særlige kvalitet, som den får af et vokse i den gode jord omkring Aarup? Eller kan møllen danne ramme om en lille udstilling om gamle dage på Højfyn eller måske en intimkoncert? Er der initiativtagere? Måske kan vi med fordel forbedre og udnytte det smukke naturområde omkring den lokale å, som Aarup har fået sit navn efter? Men hvad kan vi tænke os der og hvem tager fat? Måske vil det være en fin ting med et Aarup Marked en lørdag i hver måned på pladsen over for Industrien, hvor folk kan komme og købe og sælge løst og fast og hvor butikkerne fra den lokale handelsstandsforening kan tilbyde nogle af deres varer på mere utraditionel vis? Og måske kan vi i forbindelse med Aarup Marked gøre Bredgade til en gå-gade, hvor de lokale butikker rykker længere ud på gaden? Vi kan lade overskuddet fra udlejning af boder mm på pladsen gå til f. eks. idrætsforeningernes ungdomsarbejde mod at de stiller op og rydder væk igen. Er der nogen, der vil være med! Måske har vi lokale virksomheder, der sælger produkter, der knytter sig til Aarup i stil med en Aarup Ale fra Aarup Bryghus som det kunne være interessant for turister at besøge? Måske har vi nogle gode historier fra gamle dage i Aarup og nogle steder i den forbindelse, vi kan fremvise? Og måske har vi lokale kunstnere, der kan udstille og sælge deres ting?

Side 4 af 14 Modtagelse af tilflyttere Hvad skal der til for, at man føler sig godt modtaget som nytilflytter? Det kunne handle om at lave en indflyttermappe; lave besøgsgrupper/ modtagelsekomité, der kommer og siger goddag; arrangere møder og arrangementer for nytilflyttere osv. Hvordan er det at komme som nytilflytter til Aarup eller som ny virksomhed? Er der nogen, der kommer og tager imod én? Måske kommer naboen med en blomst - og siger goddag! Og måske får man en folder om Assens Kommune! Men er det nok til, at man føler sig godt modtaget i Aarup? Hvis vi ønsker flere borgere og virksomheder til Aarup, så må vi sørge for at tage godt imod dem og søge for at inddrage dem i byens liv! Måske vil det være en god idé at lave en speciel Velkommen til Aarup folder eller mappe indeholdende navne og adresser på foreninger og kontaktpersoner og lidt materiale om dem, bus- & togtider, lidt om de lokale forretninger og deres åbningstider, kommende lokale arrangementer, spændende steder at besøge i lokalområdet - og meget mere. Måske er der nogle af foreningerne, der vil give nytilflyttere rabat, hvis de melder sig ind eller noget i stil med en gratis prøvetime? Måske gør de det allerede? Måske er der nogle handlende, der vil udstede gavekort til nytilflyttere - eller give dem rabat ved deres første køb? Der kan sikkert findes flere gode muligheder for, hvordan vi kan tage godt i mod de nye, når flere hoveder sætter sig sammen og tænker og taler! Måske kan vi nedsætte en velkomst-komité, der tager hen til nye, afleverer Velkommen til Aarup mappen og siger velkommen til byen, så de nye også møder nogle andre imødekommende mennesker i byen! Måske kunne vi jævnligt holde velkomst-arrangementer i Aarup for nytilflyttere, hvor foreninger og alle byens aktiviteter og forretninger mødte op og præsenterede sig! F. eks på Industrien! Det kan være meget godt med den umiddelbare modtagelse af de nye men lige så vigtig kan det jo i virkeligheden være at følge op. Efter godt halvt år efter den første modtagelse kunne det være en god idé at følge op på velkomsten og spørge: Er du/ I faldet godt til i Aarup og hvordan trives I? Det handler om, at få nye borgere til at føle sig godt til pas i Aarup og lade det rygtes at det er sådan! Og dette er faktisk noget, vi forholdsvis let kan gøre, hvis vi vil!

Side 5 af 14 Samarbejde mellem erhvervs & kulturliv Hvordan kan vi bruge hinanden? Det kunne handle om, at finde områder - og måder - hvor på et bedre samarbejde kunne komme i stand. Eller lave aktiviteter, der inddrager begge. osv. Når vi taler om kulturliv og erhvervsliv i en by som Aarup, tænker mange ofte, at de to ting ikke har så meget at gøre med hinanden. Men sådan behøver det ikke at være! Mange af de lokale borgere, som kan have glæde af det lokale kulturliv, er jo ansatte i det lokale erhvervsliv. Det lokale erhvervsliv kan således let bruge medarbejdernes mulighed for deltagelse i kulturlivets aktiviteter som et medarbejdergode. Når kulturlivet laver marketing for sine aktiviteter i Aarup, laver de i virkeligheden også marketing for Aarup by og for de virksomheder, der er forbundet med Aarup. Når kulturlivets aktiviteter inspirerer nye borgere til at flytte til byen, kommer der nye medarbejdere til det lokale erhvervsliv lige så vel som, når det lokale erhvervsliv tiltrækker nye medarbejdere, så kommer det også det lokale kulturliv til gode. Når de lokale virksomheder støtter det lokale kulturliv signalerer de dels også deres involvering i lokalsamfundet, og dels en mere menneskelig bredde, der viser, at de tænker på mere end blot deres produktion og produkt. Samtidigt har de mulighed for at inddrage nogle af kulturlivets aktiviteter i deres daglige råderum og omdømme. Alt sammen er det noget, der gavner deres renommé. Når kulturlivet samarbejder med erhvervslivet får de dels tilført ressourcer i form af publikum - og ofte økonomi eller tjenesteydelser og dels bliver de bedre forbundet med byens liv. Aarup kan blive en by, hvor erhvervsliv og kulturliv samarbejder og ud over at det er en win-win-situation for begge kan det have en positiv synergi-effekt på Aarup, idet byens identitet og omdømme kan blive forstærket i positiv retning som f.eks. byen med de spændende kulturelle aktiviteter og byen med det visionære og nytænkende erhvervsliv!

Side 6 af 14 Opprioritering og opdatering af det rekreative område Det kunne handle om flere motions- og vandrestier i naturen, kortlægning af disse, af historiske steder, af steder med en høj herlighedsværdi og af de gamle kirke og skolestier - og planlægning af stedernes vedligeholdelse mm. I områderne omkring Aarup og lige op til - er der en dejlig natur, som de fleste af os værdsætter at se på og holder af at være i. Aarup har allerede Møllegårdsskovstien, der er en af Assens Kommunes fire hjertestier. Men er der flere muligheder for ture og rundture på stier i vores omegn? Med det dejlige område, der er omkring Aarup, vil det være givende for borgerne, hvis der er nogen, der vil finde og fortælle os andre om - nogle af de gamle og mere ukendte skolestier, kirkestier og andre offentlige stier, der jo må være. Måske kan de blive indført på kort og der kan blive lavet flere vandrer- og motionsstier, som borgerne kan have fornøjelse af. Samtidigt vil det også være en god ide at finde og afmærke smukke eller historiske steder i lokalområdet og gerne lave ruter til og omkring - dem, så de kan findes! Der er i denne forbindelse også behov for at der er nogen, der kan organisere, hvordan disse nye stier kan blive vedligeholdt! Hvis vi vil det, kan vi borgere få meget mere glæde ud af vores lokalområdes fine natur og rekreative muligheder.

Side 7 af 14 Børn og unge i Aarup Hvordan får vi inddraget de unge? Hvad har de behov for? Det kunne være en idé at arrangere et ungdomsborgermøde for unge under 25 år. Involvere de unge i snakken om udviklingen af Aarup. Eller etablere væresteder for de unge. Arrangere ting sammen med de unge, som virker meningsfuldt for dem - og som de har medejerskab af. Aarup har jo heldigvis en masse børn og unge, og foreningerne kommer med mange rigtig gode tilbud til dem, hvor de kan dyrke mange af deres interesser i deres fritid! Men hvad mener de unge mennesker egentlig om Aarup? Tilgodeser Aarup deres fritidsbehov og hvad er det egentligt, der er deres behov? Og måske mere vigtigt: hvordan får vi disse børn og unge inddraget i snakken om, hvor godt vi kunne have det i Aarup? Sagen er jo, at vi sagtens kan give dem legepladser, diverse baner og steder, de kan være. Men derfor er det jo ikke sikkert, at de har lyst til at være der eller kan opleve det så meget som værende deres, at de vil passe på det! Hvis vi vil gøre noget for børnene og de unge på en måde, så de synes, at det er rart og noget, de kan bruge så må vi inddrage dem. Vi bryder os ikke selv om, at der bliver handlet hen over hovedet på os, og det gør børn og unge heller ikke! De skal have samspil, nærvær - og mulighed for aftaler! Det er muligt at få de unge mennesker i tale, at få dem som medspillere om udviklingen i Aarup og at få dem til at tage vare på dét, de er med til at skabe. Det kræver dialog og respekt for deres meninger og ønsker uanset hvor erfarne og kloge, vi selv synes, vi er! Det er muligt at aktivere de unge mennesker, så de bliver ressourcefulde medspillere i Aarup! Måske vil det være en god ide at invitere børn og unge under 25 år til et ungdomsborgermøde om Aarup og dens fremtid? Måske skal vi tænke mere utraditionelt? Vi kan således sikre at der er meningsfulde aktiviteter og steder at være for børn og unge efter skoletid og for de unge om aftenen. Vi kan, hvis vi vil, inddrage børn og unge som en naturlig del af dialogen om bylivet, så vi kan få gode ideer til steder og aktiviteter i Aarup for de unge mennesker! Vi kan måske tale med dem om fritidsområdet bag den gamle hal og om hvordan de kan være med til at bruge pladsen over for Industrien osv.

Side 8 af 14 Lokalt foreningsnetværk og koordinering Hvordan kan foreningerne bruge hinanden bedst muligt? Det kunne handle om etablering af et bredt foreningsnetværk, hvor foreningerne kan koordinere deres aktiviteter, udveksle idéer, hjælpe hinanden og samle deres ressourcer til fælles arrangementer og tiltag. I Aarup er der mange aktiviteter og foreninger, som hver især gør et godt, vigtigt og værdifuldt arbejde for borgerne i byen. Foreninger, der arbejder indenfor sport, erhvervsliv og kultur - og på det sociale område. Den store udfordring er, at vi ofte er på hver vores ø og ikke taler så meget sammen. Men det kan vi heldigvis gøre noget ved! Der kan være et godt formål i at skabe en lokal netværksgruppe, der kan koordinere - og støtte - de forskellige foreningers og aktiviteters arbejde - og hjælpe med at kalde os alle sammen til større arrangementer og aktiviteter, når nogen arrangerer noget. Det kan også være formålstjenligt at tale sammen og udveksle erfaringer om - og idéer til - hvordan vi bedre kan motivere og engagere både vore egne medlemmer og andre borgere til at blive aktive. Og hvordan vi kan gøre Aarup bedre set fra vores perspektiv! Og ovenstående handler jo alt sammen om de voksne borgere. Lige så vigtigt er det jo i virkeligheden at inddrage og motivere børn og unge til medspil om udvikling af deres egne roller og muligheder i foreningerne og aktiviteterne - og i byen. De skulle jo gerne være fremtidens aktive borgere og hvordan ønsker de, at Aarup udvikler sig? Faktisk kunne det jo godt være en god idé, hvis vi sammen kunne finde og afprøve metoder, der kan skabe et eller flere netværk, der netop bygger på vores forskellighed og særegne erfaringer. Netværk, der på grund af sin rummelighed og bredde kunne favne, udvikle og styrke Aarups potentialer. Vi foreninger og aktiviteter kan, hvis vi vil!

Side 9 af 14 Gøre Industrien til et kultur- & udviklingshus Hvordan kan Industrien blive til endnu bedre nytte for borgerne i Aarup? Det kunne handle om hvordan vi kan gøre Industrien til et Udviklings- og kulturhus med mulighed for at borgerne kunne mødes om mange forskellige slags aktiviteter. Med månedlige udstillinger og med nogle spændende nye tiltag. Måske med oprettelse af et Aarups Udviklingsråd mmm. I Aarup har vi Kulturhuset Industrien eller slet og ret Industrien, som de fleste af os kalder det. Her er bibliotek der udover at udlåne en masse bøger - afholder forskellige foredrag og arrangementer, Her sørger biografforeningen for, at borgerne i Aarup kan se film. Her afholder Kulturelt Samråd cirka tredive koncerter om året. Her har Lokalhistorisk forening deres arkiv og lokaler og her har Projekt Aarup i Live sin base. Det er jo dejligt, men det kan blive endnu bedre! Tænk, hvis Industrien havde faciliteter til, at foreninger og borgere kunne mødes og afholde små møder og arrangementer! Eller hvis der var en gruppe mennesker, der arrangerede en ny kunstudstilling hver måned, hvor blandt andet lokale kunstnere kunne udstille og fortælle om deres kunst! Eller hvis der var et byforum eller lokalråd, der holdt møde der og skabte en lille lokal centerby-administration, der hjalp byen og borgerne med at vedligeholde og forbedre byen hvor efter at Industrien også blev byens nye LokalRådhus.. Eller hvis vi havde et lokalt Aarup Udviklingsråd bestående af borgere, erhvervsfolk og kulturfolk og andre fra foreningslivet, der løbende mødtes dér og søsatte skibe, der kunne sætte fut i byen! Det kunne resultere i et vidensbibliotek, som andre byer også kunne have glæde af at besøge. Det kunne også være, at der kom flere grupper af mennesker, der havde spændende interesser, de gerne ville dele med os andre og brugte husets faciliteter. Eller der kom en flok unge mennesker med gode idéer om aktiviteter for børn og unge. Tænk hvis Industrien kunne blive til sådant et lokalt Udviklings- og Kulturhus, der ud over os lokale også tiltrak mennesker fra andre byer og var med til at sætte Aarup på landkortet!

Side 10 af 14 Byfornyelsen Hvordan kan vi følge op på byfornyelsen? Det kunne handle om at fastholde og fortsætte udviklingen af Bredgade, sikre at pladsen foran Industrien bliver brugt på den bedste måde - og arbejde med planer for byens fremtidige udvikling i samspil med kommunen. Der har været en spændende og engageret debat i forbindelse med kommunens seneste byfornyelsesaktiviteter i Aarup. Om ikke så længe vedtager byrådet i Assens de byfornyelsesaktiviteter i Aarup, vi har talt om og diskuteret så meget. Det er derfor vigtigt, at der er nogen, der følger op på kommunens planer for byfornyelse i Bredgade. Opgaven er at fastholde og fortsætte den udvikling af Bredgade, der er sat i gang! Det er ligeledes en naturlig opgave at følge op kommunens planer for byfornyelse af pladsen foran Industrien, og sikre at pladsen bliver brugt på den bedste måde. Én ting er, at der er en byfornyet plads noget helt andet er, om der så sker noget på pladsen. Der skal være nogle mennesker, der tager tråden op, hvis pladsen skal holdes levende. I en by som Aarup vil det være naturligt, at vi selv afklarer os om, hvor vi ønsker byfornyelse næste gang, der er mulighed. Vi kan måske oveni købet selv tage initiativ til nye byfornyelsestiltag andre steder i byen! Det store spørgsmål er: Hvordan vil vi have vores by? Det ene initiativ behøver ikke udelukke det andet! Tvært imod - tilsammen kan alle initiativer løfte byen! Hvad ønsker vi? Legepladser? Torve for unge? Sportspladser eller baner? P-pladser? Vejforandringer eller udvidelser? Flere grønne områder? Er der særlige dele af byen, vi bør prioritere? Hvor vokser byen hen? osv Kan vi finansiere byfornyelse på andre måder end kun gennem kommunal finansiering? Kan kommunen være en konstruktiv og kreativ samspilspartner, hvis ikke at de skal betale det hele? Vi må selv have fat i den lange ende af, hvad vi ønsker, der skal ske med vores by!

Side 11 af 14 Aarup Byportal Hvordan kan vi opbygge en Aarup Byportal på Internettet og hvad skulle den indeholde? Det kunne handle om alt fra, hvordan den skal bygges op til, hvordan den kan finansieres. Den kunne have en bykalender over de daglige aktiviteter og tilbud i byen. Der kunne være hotspots på centrale steder i byen, så man altid kunne gå på portalen efter de seneste nyheder og tilbud. osv. Mange byer på Aarups størrelse har deres egen hjemmeside. Nogle kalder det for en by-portal. En sådan Aarup By-portal kan blandt andet indeholde en kalender, hvor alle arrangementer og møder, der er i Aarup kan skrives ind og ses af alle. Der kan oprettes et forum, hvor alle Aarups foreninger og aktiviteter kan henvende sig til og være i dialog med Aarups borgere. Hvis Aarups borgere har noget, de ville købe, bytte eller sælge, så kan det gøres på portalen. Byens lokale handlende kan præsentere deres tilbud. Ja, de kunne have deres egne sider tilknyttet og vi kunne måske end da bestille og købe deres varer hos dem over nettet. Man kan forestille sig lokalaviserne kan lægge de seneste nyheder ud på siden og at politikerne kan være i direkte dialog med borgerne Potentielle tilflyttere vil kunne se, hvad der foregår i Aarup og blive inspirerede! Og lokale virksomheder kan tilbyde deres ydelser! By-portalen kan være en base for lokal videnssamling, erfaringsdannelse, vidensdeling og formidling. Vi kan også tage initiativ til, at der bliver etableret hotspots på centrale steder i byen, således at vi altid kan logge os på portalen fra vores pad eller mobiltelefon, for at orientere os om byens muligheder og tilbud. Og så kan by-portalen også rumme mulighed for, at vi kan tilmelde os et nyhedsbrev, der orienterer os om tilbud, arrangementer og aktiviteter i byen. Faktisk kan alle foreninger og aktiviteter få deres egen hjemmeside i forbindelse med portalen og hvis ikke vi allerede kan lave sådan en hjemmeside, så kan portalen eller én af de lokale foreninger organisere, at vi lærer det! Mulighederne er mangfoldige!

Side 12 af 14 Trafik & sikkerhed Hvordan kan vi fremme den lokale trafik og trafiksikkerhed? Det kunne handle om togafgange, trafikflowet i Bredgade, udbygningen af den fynske motorvej og trafikløsninger for børn, ældre og handicappede mm. Noget af dét, der optager os borgere i en by som Aarup er trafikken til og fra og igennem byen, og ikke mindst at føle sig sikker i trafikken. Med den seneste tids skriverier i aviserne om DSB s overvejelser om de lokale togafgange er det måske på tide at afklare os som by, og give til kende hvad vi ønsker. Ønsker vi at sikre fortsat jævnlig togafgang fra Aarup Station? Og for øvrigt også fra de øvrige stationer? For jo færre stationer toget holder ved, og jo færre tog, der afgår, des færre mennesker benytter toget! Eller kan vi se andre trafikløsninger? Eller er der slet ikke et problem, der er værd at tale om? Opgaven kan være, at sikre at vi fortsat kan komme fra og til Aarup på den mest gnidningsfrie og stabile måde og i øvrigt sikre at der er passende med kollektiv trafik. Mange oplever, at der er tung trafik igennem byen, så hvis vi ønsker det, er der også et indsatsområde i at skabe mere trafiksikkerhed for børn og ældre ja, for os alle sammen - i Bredgade. Måske kan vi tænke nye veje i forhold til infrastrukturen i og omkring Aarup, og finde løsninger, der tilgodeser alle. Bør byen selv tage eller gå med i forskellige initiativer nu da Den fynske motorvej er under udbygning? Denne udbygning skaber trafikkaos ikke alene på motorvejen, men også på de små veje omkring motorvejen og det rammer også de af Aarups borgere og handlende, der i det daglige benytter disse veje. Et andet spørgsmål kunne være: Er det muligt forholdsvis nemt at komme til de kommunale kontorer, hvis man ikke selv har bil? Trafikken er således et emne, der er værd at beskæftige sig med, hvis vores by stadig skal have glæde af sin placering opad Banen og tæt på motorvejen!! Vi kan, hvis vi vil, selv gøre noget for at gøre det bedre!

Side 13 af 14 Lokal offentlig by administration Hvordan kan vi fremme/ skabe lokal offentlig by administration sådan så byen kan få større indflydelse på, hvordan vi bruger de offentlige kroner? Det kunne handle om emner indenfor veje, grønne områder, social & sundhed osv Der er sket en kommunal funktionsudtømning af Aarup og lignende centerbyer i Assens Kommune. Den kommunale service er flyttet væk fra Aarup til centrale steder i kommunen - eller til kommunehovedbyen, Assens. Det kan nemt skabe en følelse hos borgeren af afstand og distance til den kommunale virkelighed. Det behøver ikke at være sådan. Der er andre muligheder, der er værd at undersøge. Hvis vi ønsker det, kan vi gøre tingene på andre måder! Der er ting i en enhver by som Aarup, hvor det vil være en fordel og meningsfuldt - for borgerne selv at kunne bestemme, hvordan det skal være. Skal der grusses eller saltes om vinteren? Hvor skal der renses og fejes? Hvor skal der beskæres og slås græs? Hvem skal vedligeholde hvad? Kan vi borgere samarbejde med kommunens folk om nogle af opgaverne, så de får tid til at gøre nogle flere og andre ting for byen? Kan byen få en pose penge og så selv prioritere? Lokalt placerede medarbejdere i et afgrænset lokalområde som Aarup kan få en værdifuld indsigt i hvad der er af specielle behov i byen. Muligheden for positivt samspil mellem borgere og lokalt placerede medarbejdere er langt større og kan give større tilfredshed. Det behøver ikke at koste mere. Det handler bare om en anden og måske mere værdibaseret organisering af arbejdet. Borgerne i Aarup kan sammen med kommunen - iværksætte et forsøg med at oprette en lille lokal forvaltning af medarbejdere, der kan flere ting og som kan arbejde på fagligt tværs i lokalområdet. Det kan være medarbejdere, der f. eks. arbejder med vedligeholdelse af veje, grønne områder mm og det kan også f. eks. være medarbejdere, der arbejder indenfor social & sundhedsområdet mm. Og senere kan vi gå videre til andre områder! Rammerne for den lokale forvaltning kan udstikkes af byrådet i Assens, mens den lokale udførelse af arbejdet ledes og prioriteres i Aarup og udføres af lokalt placerede medarbejdere og måske særligt interesserede borgere! Skal vi gå i gang?

Side 14 af 14 By-forum/ Lokalråd Hvordan kan vi skabe et Byforum/ Lokalråd, der kan arbejde for at flere beslutninger træffes lokalt - og for at vi i Aarup oftere høres og inddrages? Byforum et kan også være netværksgruppe for - og i samspil med - de valgte byrødder fra Aarup, der sidder i Frem til kommunesammenlægningen i 2007 havde Aarup-borgerne et byråd, der kunne udtale sig på vegne af byen. Siden da er byråd og beslutninger flyttet til Assens og dermed er det også vanskeligere for Aarup-borgerne at blive hørt. Hvis vi vil lave om dét, må vi selv tage fat! Vi kan etablere vores eget Byforum/ Lokalråd, der kan være et lokalt talerør på vegne af Aarup. Byforum et kunne også være stedet, hvor borgerne, det lokale erhvervsliv og de lokale foreninger - kan koordinere aktiviteter og initiativer - og hjælpe hinanden. Og det kan være det samlende midtpunkt, der sætter fælles lokale aktiviteter i gang. Nogle beslutninger træffes internationalt i Bruxelles eller Strassburg. Nogle beslutninger træffes i Folketinget i København eller i Region Syddanmark i Vejle. Og nogle beslutninger træffes i byrådet i Assens. Men der er også nogle beslutninger, som det vil være naturligt at træffe i centerbyer som Aarup, fordi de kun omhandler disse byer! Byforum et kan arbejde for at flere beslutninger træffes lokalt - og for at vi i Aarup oftere høres og inddrages! Byforum et kan også være netværksgruppe - og være i samspil med - de valgte byrødder fra Aarup, der sidder i byrådet i Assens! Vi kan, hvis vi vil!