Uddannelsesmuligheder i Norden Præsentationer
"Uddannelsesmuligheder i Norden - præsentationer" Bilag til s seminar 27. maj 2011 i København Forsidefoto Ane Cecilie Blichfeldt/norden.org
Præsentationer Præsentation af og nordisk uddannelsessamerbejde Jakob Tråsdahl Eriksen () Forskelle og ligheder mellem de nordiske uddannelsessystemer Tine Bjerregaard Hansen (KOT - Den Koordinerede Tilmelding) Eksamener, karakterer og kvalifikationer over de nordiske grænser Dorthe Eeg Pedersen (Styrelsen for International Uddannelse) De danske studerendes mobiltet Ken Thomassen (Styrelsen for International Uddannelse) Erfaringer fra Norge Tore Berg og Lena Dammen (ANSA - Association of Norwegian Students Abroad)
26-05-2011 Hvad er? s seminar Uddannelsesmuligheder i Norden København, 27. maj 2011 Mobilitet i Norden Nordiske aftaler Hvad er? Spørgsmål til på nettet Grænsehindringer s seminarer 26. maj 2011 1 26. maj 2011 2 Mobilitet i Norden Mobilitet i Norden 275.000 nordiske borgere bor i et andet nordisk land. Det svarer til lidt mere end én procent af Nordens samlede befolkning. 40.000 indbyggere i Sverige arbejder i enten Norge eller Danmark. 26. maj 2011 3 26. maj 2011 4 Mobilitet i Norden Cirka 1.000 danske studerende var i 2008 på et udvekslingsophold eller i gang med en hel uddannelse i et andet nordisk land. Nordiske aftaler Flere end 3.300 nordiske studerende var samtidig under uddannelse i Danmark. 26. maj 2011 5 26. maj 2011 6 1
26-05-2011 Helsingforsaftalen (1962) Retsligt samarbejde Kulturelt samarbejde Socialt samarbejde Nordisk Råd (stiftet 1952) Nordisk Ministerråd (stiftet 1971) Helsingforsaftalen (1962) Enhver af de kontraherende parter bør opretholde og øge mulighederne for, at studerende hjemmehørende i et andet nordisk land, kan drive studier og aflægge eksaminer ved sine uddannelsesinstitutioner. En deleksamen bestået i et nordisk land bør i størst mulig udstrækning anerkendes og medregnes ved afsluttende eksaminer i et andet nordisk land. Økonomisk støtte fra hjemlandet bør kunne ydes, uanset til hvilket land studierne henlægges. 26. maj 2011 7 26. maj 2011 8 Andre vigtige nordiske aftaler Pasfrihed (1954) Fælles nordisk arbejdsmarked (1954) Aftaler på uddannelsesområdet www.norden.org/da/om-samarbejdet/aftaler/aftaler/ Nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau Overenskomst om adgang til videregående uddannelse Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktiskæstetiske fag og speciallærere i grundskolen Fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkeskolen Nordisk arbejdsmarked for personer som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed Fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet Samarbejde mellem myndigheder og institutioner inden for erhvervsmæssig revalidering og arbejdsmarkedsuddannelserne 26. maj 2011 9 26. maj 2011 10 Hvad er? Hvad er? Nordisk Ministerråds informationstjeneste (stiftet 1998) Kontorer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige Fra 2011: Kontaktpunkt på Åland forvaltes af foreningerne Norden 26. maj 2011 11 26. maj 2011 12 2
26-05-2011 Hvad gør? Informerer om at flytte, arbejde og studere i Norden Vedligeholder netsiderne på www.norden.org/hallo Besvarer spørgsmål Rapporterer grænsehindringer til Nordisk Ministerråd Afholder seminarer Hvad er ikke? er ikke sagsbehandlere. er ikke jurister. kan ikke handle på vegne af borgere over for nordiske myndigheder. 26. maj 2011 13 26. maj 2011 14 Spørgsmål Spørgsmål til besvarer alle typer spørgsmål der drejer sig om at bevæge sig over grænser i Norden. Vores primære rolle er at henvise borgere til de korrekte myndigheder. besvarer cirka 4.000 spørgsmål om året. 26. maj 2011 15 26. maj 2011 16 Typiske spørgsmålstyper Jeg har arbejdet nogle år i Norge. Har jeg ret til norsk pension? Må jeg køre i min islandsk indregistrerede bil mens jeg bor midlertidigt i Danmark? Jeg er ikke EØS-borger. Må jeg bo i Sverige og arbejde i Danmark? Min kone er finsk statsborger, jeg er dansk. Vores datter er født på Færøerne. Hvor er hun statsborger? Kan jeg få danske dagpenge mens jeg søger arbejde i Sverige? Typiske spørgsmål om uddannelse Kan jeg få SU når jeg studerer i udlandet? Kan jeg komme ind på den uddannelse jeg ønsker i et andet nordisk land? Hvordan omregner jeg mit karaktergennemsnit til en udenlandsk skala? Kan jeg gå et år i gymnasiet i et andet nordisk land? Kan jeg få anerkendt min udenlandske uddannelse i Danmark? 26. maj 2011 17 26. maj 2011 18 3
26-05-2011 på nettet 26. maj 2011 19 26. maj 2011 20 på nettet har tidligere haft sit eget netsted, men s information er nu blevet en del af det nordiske samarbejdes officielle netsider. www.norden.org/hallo Cirka 400.000 besøg om året Information om Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Åland, samt i mindre grad Færøerne. på nettet http://www.norden.org/da/norden-for-dig http://www.norden.org/da/norden-for-dig/at-studere-inorden http://www.norden.org/da/norden-for-dig/at-studere-inorden/studere-i-norge http://www.facebook.com/pages/hallo- Norden/275014330535 Information på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk 26. maj 2011 21 26. maj 2011 22 Grænsehindring: Bred definition Grænsehindringer En grænsehindring er et problem der opstår for en borger der bevæger sig over en nordisk grænse, som ikke ville findes hvis vedkommende bevægede sig inden for ét lands grænser Det vil typisk dreje sig om rettigheder der mistes når en person ønsker at flytte til, arbejde i eller studere i et andet nordisk land. 26. maj 2011 23 26. maj 2011 24 4
26-05-2011 og grænsehindringer identificerer grænsehindringer. indberetter grænsehindringer til Nordisk Ministerråd. orienterer andre aktører om aktuelle og relevante hindringer. Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase: www.norden.org/da/nordiskministerraad/samarbejdsministrene-mrsam/graensehindringsarbejde/grensehindre Eksempler på grænsehindringer for studerende Social sikring for studerende i Sverige Eksamenssprog Autorisation (fx SOSU-assistenter i Danmark, elektrikere i Norge) Kvoter for udenlandske studerende på svenske uddannelser Beskatning af udenlandsk studiestøtte i Danmark 26. maj 2011 25 26. maj 2011 26 Eksempler på grænsehindringer for studerende Ingen studiestøtte til studier i udlandet efter ophold i tredjeland Studieafgifter ved danske uddannelser Dagpenge for nyuddannede i Danmark Krav om lokalt personnummer ved leje af studieboliger Ingen studiestøtte til finske studerende under sygdom Fjernelse af grænsehindringer Nordisk Ministerråds sekretariat Grænsehindringsforum Ministerråd og ministerier Bilaterale fora og tjenester (fx Øresundskomiteen og Øresund Direkt) Nordisk Ministerråds grænsehindringsdatabase: www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/samarbejdsministrenemr-sam/graensehindringsarbejde/grensehindre 26. maj 2011 27 26. maj 2011 28 Målgrupper for s seminarer s seminarer Myndigheder Sagsbehandlere Interesseorganisationer 26. maj 2011 29 26. maj 2011 30 5
26-05-2011 Formål for s seminarer Uddanne Udveksle erfaringer Forum til at skabe netværk på tværs af myndigheder og landegrænser Identificere grænsehindringer Forbedre information til borgerne Direkte information til borgere Eksempler på s seminarer Familieformer og familieydelser i Norden De nordiske skattesystemer Arbejdsløshedsforsikring over grænserne De nordiske aftaler i praksis Flytning til og fra Færøerne 26. maj 2011 31 26. maj 2011 32 Hvorfor dette seminar? Øge kendskabet til studiemulighederne i de nordiske lande Identificere punkter hvor den tilgængelige information kan forbedres Identificere nye grænsehindringer 26. maj 2011 33 6
07-06-2011 Ungdomsuddannelser Forskelle og ligheder i de nordiske uddannelsessystemer V. Tine Bjerregaard Den Koordinerede Tilmelding EUD - 4 år Primært praktisk læretid Gymnasial uddannelse STX, HHX, HTX 3 år HF 2 år eller som enkeltfag Erhvervsuddannelse Erhvervskompetence (delvis studiekompetence) Studiekompetence Slutbetyg fra Gymnasieskolan Generelle programmer og erhvervsrettede programmer (i alt 17 forskellige) - 3 år Slutbetyg från gymnasial vuxenutbildning (komvux) Grundläggende behörighet Vitnemål vidaregående opplæring 10 almene programmer (alle op til VG3) Yrkesfagligt utdanningsprogram med et påbygningsår på VG3 (alment program) Folkehøjskoler Videregående uddannelse Højskole: Forskelligt kursusudbud og profil Ikke kompetencegivende (Visse steder samarbejde med VUC om enkeltfag) Folkhögskola: Forskelligt kursusudbud og profil Betyg kan bruges til at søge optagelse Folkehøgskola: Forskelligt kursusudbud og profil 2 år 3-4 år Bachelor 3 år Kandidat 2 år Universitet og Högskola Kurser og programmer Kandidat 3 år Master 2 år Ikke kompetencegivende Erhvervsakademiuddannelser Universitetsuddannelser Professionsbacheloruddannelser Afstigningsmuligheder til bestemte professioner Høyere utdanning Universitet og Høgskole Yrkesrettede uddannelser 2-4 år (høgskole), fx lærer Bachelor 3 år Master 2 år Theol, psyk, med, med.vet har en lang sammenhængende struktur Optagelse på videregående uddannelser Generelt og specifikke adgangskrav Første adgangsgivende eksamen er adgangsgrundlaget Adgang gennem to kvoter 1: Gennemsnit 2: Andre kvalifikationer Frist en gang om året. For udlændinge (også nordiske) 15. marts Ansøgning Den Koordinerede Tilmelding Elektronisk ansøgning er pt. kun for danske, men ansøgningsskema kan printes på optagelse.dk Max 8 prioriteter. Et ansøgningsskema sendes rundt til alle uddannelser. Prioriteringsskema medsendes til første prioritet. Grundläggende behörighet og särskild behörighet Adgang gennem tre kvoter (urvalsgrupper) 1. Betyg (1/3) I: utan kompletteringer (gymnasiebetyg) II: med kompletteringer III : utländska betyg IIII: Folkhögskola 2. Høgskolaprovat (1/3) 3. Indivividuelle kriterierer (1/3) Frist to gange årligt (15. april og 15. oktober + til sommerkurser) Elektronisk ansøgning via Högskolaverket på studera.nu Max 20 prioriteter Generell studiekompetanse og spesielle opptakskrav Adgang gennem pointsystem i to kvoter: Førstegangsvitnemålsk ovote. Faglige point for gennemsnit, sprog mv= Skolepoeng. Ordinær kvote. Skolepoeng + tillægspoint for forbedringer, alder mv. = konkurransepoeng Frist 15. april (nordiske) Elektronisk ansøgning Nettsøknad via samordnaoptakk.no derefter føljeskema Max 10 prioriteter 1
Eksamener, karakterer og kvalifikationer over de nordiske grænser Seminar om uddannelsesmuligheder i Norden 27. maj 2011 Dorthe Eeg Pedersen, Styrelsen for International Uddannelse depe@iu.dk 7231 8866 Talepunkter Styrelsen for International Uddannelse Optagelse på videregående uddannelse i Sverige Optagelse på videregående uddannelse i Norge Tilbage i Danmark Styrelsen for International Uddannelse Styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer Primære opgave: Vurderinger af udenlandske uddannelser (alle niveauer, hele verden) Integrationsperspektiv Videnscenter Optagelse på videregående uddannelse i Sverige Sveriges optagelsesportal: www.studera.nu Én online-ansøgning op til 20 uddannelser følg din ansøgning undervejs Ansøgningsfrist 15. april/15. oktober 5. juli - frist for indsendelse af eksamensbevis Optagelses-/afslagsbrev ca. 15. juli Grundläggande/särskild behörighet Nye regler på vej for udenlandske ansøgere i 2012 Udvælgelseskriterier og fagniveauer Sverige Meritvärde og fagniveauer, se Bedömningshandboken: http://ubh.vhs.se/ A er laveste niveau i Sverige Ansøger-/optagelsesstatistik på Värket för Högskoleservice s hjemmeside: www.vhs.se Optagelse på videregående uddannelse i Norge Norges optagelsesportal: www.samordnaopptak.no Én online-ansøgning op til 10 uddannelser følg din ansøgning undervejs Ansøgningsfrist 15. april for ansøgere med nordiske eksaminer Indsend eksamensbevis mv. efter modtagelse af Følgeskjema sidste frist 1. juli Optagelses-/afslagsbrev ca. 20. juli Adgangskrav: tjek uddannelsesinstitutionens hjemmeside 1
Udvælgelseskriterier og fagniveauer Norge Kvoter: Førstegangsvitnemål og ordinær kvote Pointberegning: http://www.samordnaopptak.no/info/poengberegning/index.html Omregning af gennemsnit: http://www.samordnaopptak.no/info/utenlandskutdanning/europa/danmark/omregning/ Sprog- og realfagspoint: http://www.samordnaopptak.no/info/utenlandsk- utdanning/europa/danmark/spr%c3%a5k- %20og%20realfagspoeng/ Fagniveauer: http://www.samordnaopptak.no/info/utenlandskutdanning/europa/danmark/spesielle-opptakskrav/ Ansøger- og optagelsesstatistik: http://www.samordnaopptak.no/info/soekertall/ Tilbage i Danmark IU s vurderingsstandarder IU s database over tidligere vurderinger på www.iu.dk/vdb Landehåndbog på www.iu.dk/lhb Lovregulerede erhverv: www.iu.dk/le Kvalifikationsnævnet merit: www.iu.dk/kn Spørgsmål? 2
07-06-2011 International studentermobilitet 2009/10 De danske studerendes mobilitet 27. maj 2011 Ken Thomassen keth@iu.dk Hele uddannelser Danske studerende i udlandet Internationale studerende i Danmark 3.474 8.758* 5.553 8.596 I alt 9.027 17.354 *) 2008/09 Udvekslingsstuderende til og fra Danmark Erasmus-studerende til og fra Danmark 10.000 9.000 6.000 5634 8.000 8.596 5.000 5269 7.000 6.000 4.000 5.000 4.000 3.384 5.553 3.000 3.000 2.284 2.000 2.000 1795 1605 2126 1648 1.000 1.000 0 1995/96 1996/97 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 0 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 Fra DK Til DK Fra DK inkl. Praktik Til DK inkl. Praktik Til DK Fra DK 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 Studerende på en hel uddannelse til og fra Danmark 0 4950 6200 3828 3923 4245 4208 4264 4212 4068 7131 3596 8017 8348 8936 8758 3252 3149 3169 3474 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 Udviklingsstuderende fordelt på sektorer, 2009/10 Danske studerende i udlandet Internationale studerende i Danmark 3.940 5.663 Professionsbachelor 1.049 2.276 Udvekslingsophold Universitetsuddannelser Erhvervsakademiuddannelser Kulturministeriets institutioner 373 342 191 315 I alt 5.553 8.596 Danskere i udlandet Internationale studerende i DK 1
07-06-2011 Island Slovakiet Udgående mobilitet som andel af samlet studenterbestand, i pct., 2007 11,1 15,7 Udviklingsstuderende landegrupper, 2009/10 Antal Andel Irland 10,2 Belgien Norge 5,5 6,4 Norden 436 8 % Schweiz 4,9 Canada Østrig Tyskland 3,4 4,0 4,8 Øvrige EU 2.001 37 % Sverige Frankrig 2,5 3,3 Øvrige Europa 214 4 % Denmark Tjekkiet Finland 2,0 1,9 2,2 Nordamerika 1.008 19 % Nederlandene Italien New Zealand 1,8 1,7 1,7 Australien m.fl. 505 9 % Kina Polen United Kingdom 1,0 1,7 1,5 Asien 786 15 % Australien USA 0,3 0,9 Andre 412 8 % 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 I alt 5.362 100 % Top-10 lande udvekslingsstuderende (universiteter) 1. USA (613) 2. UK (369) 3. Australien (311) 4. Tyskland (294) 5. Frankrig (244) 6. Spanien (234) 7. Canada (203) 8. Kina (172) 9. Italien (102) 10. Nederlandene (102) Top-10 lande hel uddannelse 2009 1. Storbritannien (1.551) 2. Sverige (381) 3. USA (325) 4. Norge (224) 5. Tyskland (179) 6. Australien (128) 7. Nederlandene (127) 8. Frankrig (71) 9. Spanien (70) 10. Island (42) Top-5 lande udlandsstipendieordningen Studieophold 1. USA 2. Australien 3. Storbritannien 4. New Zealand 5. Norge Hele uddannelser 1. Storbritannien 2. Australien 3. USA 4. Nederlandene 5. Frankrig Nordiske studerende til DK Udvekslingsstuderende (universiteterne) Hel uddannelse Finland 103 88 Island 1 692 Norge 149 1.394 Sverige 135 931 I alt 388 3.105 2
07-06-2011 www.gribverden.dk Mere info: http://www.iu.dk/statistik http://www.gribverden.dk/ Grib Verden Road Tour 2011 3
ANSA kort fortalt Uddannelsesmuligheder i Norden Tore Berg og Lena Dammen ANSA Organisationen for norske studerende i udlandet Stiftet 1956 af norske studerende i Tyskland på opfordring fra det norske Udenrigsministerium. Fungerer som Interesseorganisation. Ca. 13 000 medlemmer i løbet af året. Ca. 60 % af alle norske studerende i udlandet. Mere end 1 200 institutioner. Flere end 90 lande. Velfærdsorganisation: afdelinger i 22 lande som arrangerer sociale og faglige arrangementer. 5 lokale foreninger i Danmark. Hjælper i alle situationer. Informationscenter. Nordmænd i Danmark Hvordan vejlede om studier i udlandet? Ca. 2 300 Fortrinsvis på CBS, KU og Aarhus Koster de det danske samfund for meget? Norske studerende koster ca. 250 mil i året. Afgrænsning av rådgiverens ansvarsområde: Mere end 17 500 videregående uddannelsesinstitutioner i verden. USA alene har næsten 6 000. En person har ikke mulighed for at have opdateret information om alle studiemuligheder. ANSA - Nasjonalt infosenter om studier i utlandet Infosenteret Infosenteret Nationalt informationcenter for uddannelse i udlandet, finansieret af Kunnskapsdepartementet. Mål: At informere neutralt om studiemuligheter i ALLE land. Vejleder op til 10 000 studiesøgere om året Mere end 1 000 000 besøg på hjemmesiden Internationaliseringskurser for studievejledere på gymnasier i Norge Hvad hjælper vi med? Hjælp til selvhjælp Uddannelsessystem, ansøgningsproces, generel information, optagelseskrav, visum, godkendelse Støtte fra Lånekassen Skolepenge Udgiver hvert år bogen «Utdanning i utlandet», samt landspecifikke brosjurer 1
Infosenteret Hvordan arbejder infosenteret? Studieturer Samarbejde med udenlandske universiteter Kontakt med ANSAs tillidsvalgte Nettet Alle ansatte har erfaring fra udlandet og ansvar for «egne» land. Hvorfor så få danske studerende Norden? Branding Branding Institutionelle hindringer Tradition Danmark er populært (ferie)land København er 2 mest populære ferieby for nordmænd Uddannelse trækker f.eks. CBS Institusjonelle hindringer og tradition studyinnorway.no Institutionelle hindringer Karakterer Tradition for forbedring af karakterer F.eks. Jura: UiO: 10,25 KU: 8,3 Tradition Danmark langsom med internationalisering Familietraditioner og udlandet 2
Kontakt www.ansa.no Telefon + 47 22 47 76 00 Nødnummer: +47 951 19 181 Generalsekretær: +47 22 47 76 02 3