CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Relaterede dokumenter
1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

1. høring om Kalvebod Skybrudstunnel. Høring om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten

VELKOMMEN TIL BORGERMØDE. Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

Klimatilpasning i København. Nye samarbejder

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Indhold. HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Valby og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Document no: KAL-PD-SHA-SB-NOT-001

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Bilag 1

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

Klimatilpasning med merværdi

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Ansøgningen er samtidig sendt til Trafik- Bolig- og Byggestyrelsen, da anlæg af tunnelen kræver en midlertidig opfyldning på havnens søområde.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

APPENDIX ANALYSER AF EKSISTERENDE FORHOLD [0.1 ] MASTERPLANER, FORSLAG TIL TILTAG [0.2] DELOPLANDE, FORSLAG TIL TILTAG [0.3]

TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Viden der styrker ida.dk SPILDEVANDSKOMITEEN EVA ERFARINGSUDVEKSLING I VANDMILJØTEKNIKKEN

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING

Den samlede økonomi. Resume

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling.

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne

Vandet i byen. hvordan klimaforandringer kan skabe en grønnere by

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

Erfaringer med 3-vejsmodellering. Harrestrup Å kapacitet - fase 2 Et projekt i samarbejde med den fælleskommunale projektgruppe

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

Borgermøde om spildevandsplan Skt. Annæ Plads og Nyhavn

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

konkretisering af skybrudsplan østerbro

Byggegrubeskakt i kalk

Vandets vej gennem Hvalsø

BRUG AF CFD-BEREGNINGER VED OVERLØB HVORFOR OG HVORNÅR?

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Bilag 4: Vurdering af maksimalt skybrudspotentiale, Bispeengbuen Frederiksberg Kommune

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Viborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej

Teknik- og Miljøforvaltningen

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Grafdage 2018 ProjekteringsGraf

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Spildevandsplan høringssvar

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring

"Udfordringen med oversvømmelsesproblemer"

BILAG 2. Tillæg nr. 8 til. Spildevandsplan. Implementering af anlægsprojekter pr Marts Forslag. Foto: Ursula Bach

Nordisk innovation Porduktkatalog

Kapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3.

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade

Teknisk notat BILAG 1 til screeningsskema

ROTTESPÆRRE TX11 STOPPER ROTTERNE FØR DE GØR SKADE

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

konkretisering af skybrudsplan østerbro

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Bilag. Opmåling af Kloak

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen

Tilladelse til etablering og drift af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Til HOFOR A/S, Miljø og Vandressourcer Att: Malu Cordius. Sagsnr Dokumentnr

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV

Opsamling på høringssvar til forslag til Konkretisering af skybrudsplan for oplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

Transkript:

CFD beregninger som input til Mike Urban CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Area description Rain induced Flooding d 2

Københavns Kommunes Skybrydsplan Skybrudssikring Skybrudsplanen blev vedtaget i 2012 Mål: At håndtere en 100 års hændelse Siden 2012, er der brugt mange ressourcer på at gøre nogle af 350 projekter klar til konstruktion Denne præsentation omhandler en af de største projekter: En skybrudstunnel centralt i København på Vesterbro. 3

Område karakteristisk Terræn Terrænet har generelt fald mod havnen. Terræn ned til koter omkring +1,60 på Vesterbro 4 De lave terrænkoter medfører lav hydraulisk gradient Ground elevation [m] Sea 0-1 1.0-1.5 1.5-2 2.0-2.5 2.5-3 3.0-3.5 3.5-4 4.0-5.0 > 5.0 Vesterbro

Udfordringer Oversvømmelse i forbindelse med regn Oversvømmelse for en 100 års hændelse i 2100. To hovedområder er oversvømmet med dybder op til 0,5-1,0m Oversvømmelsesvolumen på op til 150.000m³ Vesterbro Flooding depth [m] < 0.1 0.1-0.2 0.2-0.3 0.3-0.5 5 > 0.5

Design strategi Opstilling af hydraulisk model Opstillet Mike Urban model på baggrund af Københavns Kommunes Skybrudsplan. Skybrudsplanen opdelt i kategorier: Skybrudsveje, forsinkelsesveje, skybrudsledninger og skybrudsbassiner samt tunneler 6

Design strategi Opstilling af hydraulisk model Stort arbejde i at få lagt de mange projekter ind i modellen. Skybrudsveje, forsinkelsesveje, skybrudsledninger og skybrudsbassiner samt tunneler indsat. Modellen er opsat som 1D-1D model af hensyn til beregningstid og til dels også tid til opsætning af modellen. Forbindelse til terræn indsat via weirs. Mange koblingspunkter. 7

Design strategi Begrænset plads til forsinkelse af skybrudsvand Vandet skal ledes ud af oplandet 8

Design strategi Linjeføring Forslået linjeføring tæt på de oversvømmede områder. Beregninger viste et designflow på 20m³/s. På grund af eksisterende infrastruktur blev en dybtliggende tunnel valgt som konstruktionsmetode. To lokaliteter blev identificeret til skaktplacering og forbindelse til eksisterende kloak blev inkluderet i designet. 9

Design strategi Terræn og gradient Terræn barrierer: - Gl. Kongevej - Kødbyen - Jernbanegraven Stigende vandstand 10

Tunnel dimensions Ø2000 tunnel fra Gl. Kongevej til Kødbyen, Ø3000 tunnel fra Kødbyen til Kalvebod Brygge. Tunnelen er lige præcis i stand til at krydse over metroen og stadig blive i gode geologiske forhold til tunnelering (kalk). Øget diameter vil medføre tunnelen skal under metroen Betydelige forøgelse af anlægspris. 11

Indtag af skybrudsvand Ved Gl. Kongevej/Skt. Jørgens Sø Overordnet design Indledende design: - To niveaustyrede klapper - 2x2m forbindelsesledning - Designflow 6m³/s Existing local sewer Flap Chamber Indledende beregninger på fyldning Undgå luft Connection from flap chamber to drop Baffle drop Flushing storage volume 2m ID Tunnel Connecting portal 12

Indtag af skybrudsvand Ved Gl. Kongevej/Skt. Jørgens Sø - Fyldning Indledende CFD beregninger viste at hylderne ikke blev udnyttet optimalt For høje hastigheder Øger risiko for at trække luft med. -Åbning i bunden af hylderne for lille 13

Indtag af skybrudsvand Ved Gl. Kongevej/Skt. Jørgens Sø - Fyldning Revideret design Ekstra hylde indsat. 5 i alt med 2m afstand. Åbning øget til 1,5x2,0m. - Giver nu tilfredsstillende hastigheder under fyldning. 14

Indtag af skybrudsvand Ved Gl. Kongevej/Skt. Jørgens Sø Enkelttab ved designsituation Ved fyldt system, testes systemet for enkelttab til designflow på 6m³/s. Beregningerne viste et samlet enkelttab på 104 cm, heraf 65 cm ved klapbygværket. Uacceptabelt stort tab her. 15

Indtag af skybrudsvand Ved Gl. Kongevej/Skt. Jørgens Sø Revideret design Revideret design. Klapbygværk går direkte på skakten. Fjernet forbindelsesledning Formål at reducere tabet her. Existing local sewer Flap Chamber Connection from flap chamber to shaft Baffle drop 2m ID Tunnel Flushing storage volume Connecting portal 16

Indtag af skybrudsvand Ved Gl. Kongevej/Skt. Jørgens Sø Enkelttab ved revideret design Systemet genberegnes med det nye design. Tab reduceret med næsten 36 cm. Nu samlet 68 cm, 28 cm fra klap til skakt. Nu på acceptabelt niveau. 17

Indtag af skybrudsvand Ved Kødbyen/Sønder Boulevard Revideret design 1 Overordnet design: - Ø2m tunnel ind, Ø3m tunnel ud. - 4 niveaustyrede skybrudsklapper - 2 stk 2x2m forbindelsesledninger - Skybrudsledning fra gasværksvej direkte til skakt Designflow 13m³/s + 1,5m³/s samt 6 m³/s fra ø2m tunnel. 18

Indtag af skybrudsvand Ved Kødbyen/Sønder Boulevard Fyldning revideret design 1 Den indledende beregning for fyldning viste for høje hastigheder med øget risiko for at trække luft med ned. Designet revideres derfor 19

Indtag af skybrudsvand Ved Kødbyen/Sønder Boulevard Fyldning revideret design 2 Der blev indsat en ekstra hylde og en halv hylde ved indløbet fra klapbygværket til at lede vandet over på første hylde. Nedbringer hastighederne til acceptabelt niveau. 20

Indtag af skybrudsvand Ved Kødbyen/Sønder Boulevard Fyldning revision af design Ved fyldt system, testes systemet for enkelttab til designflow på 20m³/s. Tab gennem skakt på 76 cm Tab fra klapbygværk til udløb på 128 cm OK. 21

Pumpestation ved udløb 4 stk propellerpumper á 5m³/s Tunnelen slutter i en pumpestation med 6 pumper á 5m³/s, der kører alternerende drift 4 ad gangen. Samlet flow 20m³/s ned til kote -2,0m. 22

Hydraulisk model opdateret med enkelttab Justeret via enkelttabskoefficienten i MU til overensstemmelse med CFD beregningerne Vandstande under kritisk niveau Tunneldiameteren skal ikke forøges. 23

Hydraulisk model opdateret med enkelttab Testet på Flood model Kun tunnelen indsat som plan-element. Indsæt figur med ny osv-beregning Depth [m] 24

Konklusioner CFD som værktøj til design og CFD har været et helt centralt værktøj under designet af skakte og bygværker Det har bidraget med viden og forståelse for bygværker og skaktes funktion CFD har været med til at give en sikkerhed for de udførte beregninger Enkelttab havde ellers været meget svære at vurdere ud fra håndberegninger på de komplekse strømforhold. Det kræver koordinering mellem hydraulikkere Både MU og CFD folk samt anlægsfolk med viden om design og indretning af skakte. 25

Cloudburst tunnel design Turning Necessity into Benefits Lang tidsbrug af tunnelen I fremtiden skal regn og spildevand i stigende grad separeres i København. Under skybrud skal tunnelen fortsat bruges til at forhindre oversvømmelser ved overløb fra fælleskloaken. Til hverdagsbrug vil tunnelen blive brugt til at transportere separat regnvand fra byen. Billedet viser et af de projekter, der er under planlægning på Nørrebro, den type projekter som skybrudstunnelerne også skal understøtte. 26