God mad til Bornholmske børn

God mad til Bornholmske børn

Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål om, at danskerne skal leve længere, middellevetiden skal hæves med 3 år over de næste 10 år. Dette blandt andet ved at sætte fokus på vores madvaner. Samarbejde Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Med indførelsen af det fleksible frokostmåltid 1. august 2011, skal denne mad og måltidspolitik danne grundlag for frokostmåltidet i de Bornholmske dagtilbud. Appetitvækkeren skal ses i sammenhæng med Bornholms Regionskommunes børnepolitik og det politiske indsatsområde: Sund kost, bevægelse og udelæring. Appetitvækkeren er udarbejdet i en arbejdsgruppe med repræsentation af forældre og medarbejdere fra de fire distrikter. Den er godkendt efter af kommunalbestyrelsen 28. januar 2010. Revideret og godkendt 26.april 2012 Bornholms Regionskommune vil gerne være med til, at skabe sunde kostvaner for børn i dagtilbud. Det gør vi ved, at sætte fokus på og stille krav til den kost børnene tilbydes, når de er i vuggestue og børnehave. Kosten skal give børnene de vigtige næringsstoffer, der er nødvendige, både for at vokse, udvikle sig og have en sjov og aktiv hverdag i de pædagogiske dagtilbud. Appetitvækkeren handler ikke kun om kosten men også om måltidet. Måltidet skal være en del af det pædagogiske og sociale fælles- Gode og fornuftige sundhedsvaner grundlægges tidligt i livet og tages ofte med ind i voksenlivet. Ligeledes grundlægges en uhensigtsmæssig livsstil i voksenlivet ofte i barndommen. Forældres holdninger og værdier præger barnet, familiens madvaner har direkte indflydelse på barnets sundhed. Det betyder, at forældre har et særligt ansvar for, at give deres børn gode sundhedsvaner, dette ansvar vil Bornholms Regionskommune gerne samarbejde med forældrene om. Forældre skal Sikres indflydelse på deres børns måltider via forældreråd og distriktsbestyrelse. Være trygge ved den mad der serveres for deres barn Være bekendt med menuplaner og madens ernæringsmæssige sammensætning Skal sikres et højt informationsniveau via nyhedsbreve, opslag og hjemmeside.

De 8 kostråd Der forskes konstant i hvilken kostsammensætning der er den optimale, for både børn og voksne. I Bornholm Regionskommune, tager vi udgangspunkt i de 8 kostråd, der i dag er de gældende anbefalinger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De 8 kostråd er i overensstemmelse med de nordiske næringsstofanbefalinger. Spis frugt og grønt mindst 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker sodavand, slik Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød især fra og kager Spis varieret og bevar normalvægten Børns kostvaner Børns kostvaner er under konstant udvikling. På landsplan spiser 22% af børnene den anbefalede mængde frugt og grønt, mængden er dog i fortsat stigning. Samtidig stiger andelen af de magre mælkeprodukter som skummetmælk og minimælk, mens forbruget af sødmælk er faldet. Modsat spiser børn mindre rugbrød og andelen af energi, der kommer fra tilsat sukker, er stærkt forøget. 4 ud af 5 børn spiser mere sukker end anbefalet. Hovedkilden til sukker er sodavand, saftevand, kage, slik og is. Sukker I Bornholms Regionskommune ønsker vi at sætte fokus på børns forbrug af sukker. Raffineret sukker indeholder kun kalorier og ingen vitaminer og mineraler, sukker er tomme kalorier. Tomme kalorier optager pladsen for den sunde mad. For meget sukker øger risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. Sluk tørsten i vand mindst 30 mi- Vær fysisk aktiv nutter om dagen I hvert distrikt udarbejdes i samarbejde med forældreråd og bestyrelse, retningslinjer for tilnærmelse af et nul - sukker forbrug.

Formiddagsmåltidet Måltidet kan bestå af: Rugbrød/grovbolle eller grovbrød suppleret med Frugt eller grøntsager Dertil vand eller mælk Frokostmåltidet Børn der er sunde og mætte, har lyst og energi til at lege, opleve og lære. Flere små måltider Et barn skal have 4-5 måltider før aftensmaden. Det svarer til, at de skal have 75 procent af deres mad inden aftensmaden. De kan ikke nå at spise nok ved aftensmaden, til at dække mere end 25 procent af dagens behov. Derfor er det vigtigt, at børnene i dagens løb tilbydes små måltider der fylder deres energidepoter op. I Bornholms Regionskommune anbefales det, at børnene tilbydes følgende måltider: Morgenmåltidet Morgenmaden skal være sund og varieret, der kan for eksempel veksles mellem: Havregryn Havregrød Øllebrød A-38 Mælk (sødmælk til børn under 1.år) Brød af grove typer mel Ost Frugt Dertil mælk og vand Da det ofte er de samme børn der møder tidligt varieres der i tilbuddet. Der veksles mellem, madpakker, varme og kolde måltider Måltiderne skal planlægges, så de passer ind i den pædagogiske planlægning, Dertil mælk eller vand Eftermiddagsmåltidet Måltidet kan bestå af: Rugbrød/grovbolle eller grovbrød m. diverse tilbehør Frugt eller grøntsager Dertil vand Tips til forældre I ulvetimen ved 17-tiden kan man som forældre opleve, at børnene er søvnige og sultne og trænger til noget at spise. Et forslag er, at give børnene rugbrød, en bolle, havregryn, pasta, eller grønt. Det tager ikke appetitten fra barnet. Hvis barnet derimod går meget sultent til aftensmaden, er der fare for, at det kommer til at overspise, og ikke har tid til at forbrænde al maden inden sengetid.

Basis for frokostmåltidet Frokostmåltidet skal være sundt og leve op til de officielle anbefalinger, som Fødevarestyrelsen i samarbejde med Fødevareinstituttet DTU har udviklet. Fra 1. januar 2013, er det de enkelte distrikter der er ansvarlige for det fleksible frokosttilbud. Der ansættes en medarbejder som står for indkøb, tilberedning og anretning af frokostmåltidet, samt efterfølgende oprydning og rengøring. Køkkenmedarbejderen er en del af personalegruppen og samarbejder tæt, med det øvrige personale og forældrerådet Der tilrettelægges dage hvor børnene inddrages i tilberedningen af maden. Måltidet 4 dage om ugen bliver der tilbudt et koldt frokostmåltid med grønt én dag om ugen vil der blive serveret suppe, grød eller en lun ret. Pris Frokostordningen er fuldt forældre finansieret. Pris 525 kr. pr. måned I prisen indgår også et eftermiddagsmåltid, se forestående side. Eksempler på frokostmåltider Det kolde måltid: vil som udgangspunkt bestå af fuldkornsrugbrød evt. suppleret med grovbrød. Dertil serveres 3-4 slags pålæg, for eksempel: Fiskefrikadeller, avokadopålæg, leverpostej, sildepostej, mager spegepølse, makrel i tomat, torskerogn m. remoulade, kyllingepølse, hytteost, fiskesalat, figenpålæg, ost eller æg. Dertil serveres minimum 3 forskellige slags grøntsager og frugt, det kan være: selleri, gulerod, agurk, broccoli, majs, ærter, æbler, peberfrugt, tomat eller blomkål. Suppe med hjemmebagt brød, grød eller lun ret: Eksempler på suppe: Kartoffelsuppe, tomatsuppe, hokaidosuppe, hønsekødssuppe, suppleret med brød og evt.: bacon, pasta, ris, revet ost, persille eller croutoner. Eksempler på grød: Risengrød, hirsegrød, boghvedegrød suppleret med frugtkompot, tørret frugt eller smørklat og kanel. Eksempler på lun ret: Frikadeller, kyllingespyd, kyllingelår, fiskefilet, fiskefrikadeller, æggekage suppleret med brød og grøntsager. Der ydes søskende og fripladsrefusion efter gældende regler.

Kost, bevægelse og udelæring Kost, bevægelse og udelæring har været et politisk indsatsområde på dagtilbudsområdet i flere år, vi skal bevare og udvikle de gode tiltag der er i gang i forhold til kost, bevægelse og udelæring. Fokus på bevægelse Mad og måltidsvaner Måltidet er en del af det sociale fællesskab, børn og voksne samles om det fælles måltid. I udarbejdelsen af distriktets kostpolitik, defineres: Måltidets pædagogiske betydning Hvordan sikrer vi ved vores omgivelser, lysten til at spise hos børnene Børnenes mulighed for inddragelse i processerne omkring måltidet Hvilke skikke ønsker vi opretholdt omkring måltidet Hvordan nærmer vi os et nul sukker forbrug i de enkelte afdelinger, forslag til fejring af fødselsdage og højtider med et minimum forbrug af sukker udarbejdes Hvordan sikrer vi forældreindflydelsen Et vigtigt element i forebyggelse af livsstilssygdomme er bevægelse. Børn bliver ikke blot sunde af, at spise den rigtige mad, børn skal også bevæge sig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bevæger sig mindst 60 minutter hver dag ved moderat intensitet. Derudover anbefales det, at børn to-tre gange om ugen laver aktiviteter, med høj intensitet af 20-30 minutters varighed, da dette vil fremme deres kondition og opbygger deres muskel og knoglestyrke samt bevægelighed. I hvert distrikt udarbejdes der i de pædagogiske læreplaner mål og metoder for børns bevægelse og sammenhængen mellem kost og bevægelse. Det pædagogiske måltid I de Bornholmske dagtilbud er personalet rollemodeller, derfor deltager de sammen med børnene i måltidet. Man taler sammen med børnene om maden, hvordan smager den, hvad er den lavet af, hvor kommer den fra, er den sund eller usund.

Bornholms Regionskommune ønsker, at: Alle børn får sund varieret mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale anbefalinger og er tilpasset barnets alder og udvikling Forebygge fejlernæring og livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og overvægt Den mad der serveres for børnene indeholder så få tilsætningsstoffer og rester af pesticider som muligt Basisvarer som: mælk, mel, kartofler, pasta, bønner, linser og ris skal i videst muligt omfang være økologiske 75 % af de fødevarer der serveres er økologiske i 2015 (BRK s miljøplan 2008-2011) Så vidt muligt, at servere årstidens friske grøntsager og frugt Tiden fra tilberedning til servering, skal være så kort som mulig Maden spises i hyggelige omgivelser, at børn og personale oplever et fællesskab omkring måltidet Tage hensyn til kulturel og religiøs mangfoldighed og børn med særlige behov Mål Etablere en ordning der lever op til forældreforventninger Inddrage forældrene i udvikling og opfølgning af frokostordningen Børnene inddrages via arbejdet med børnemiljøvurderingen i udviklingen af frokostordningen Måltidet er en del af den pædagogiske proces, synliggøres i den pædagogiske læreplan Der er plads til mangfoldighed i de daglige pædagogiske aktiviteter, frokostordningen skal ikke styre men være en del af pædagogikken frokostordningen er fleksibel og mulig, at ændre og udvikle frokostordningen er baseret på miljømæssige hensyn Der på baggrund af Appetit vækkeren laves lokale politikker i distrikterne Opfølgning Appetitvækkeren evalueres i distriktsbestyrelserne september 2012, hvorefter den behandles i Børne og Skoleudvalget november 2012.

www. altomkost.dk www.kost.dk www.fvst.dk (Fødevarestyrelsen) www.sst.dk (Sundhedsstyrelsen) www.dfvf.dk (DTU fødevareinstituttet) www.boerneboxen.dk www.rumlerikkerne.dk www.okologi.dk www.gronnespirer.dk www.maduniverset.dk www.frugtfest.dk Litteratur Mad til spædbørn og småbørn fra skemad til familiemad. Sundhedsstyrelsen 2006 "Skvalderkål og pandekager". Af Carsten Gottlieb Hansen, Frie Børnehavers Forlag