Nr. 119 Foto: Niels Clemmensen Kirkeskibet Håbet i Vor Frue Kirke, kan betragtes alt i mens tonerne fra sommerens koncerter fylder kirkerummet. Læs mere på midtersiderne! JUNI JULI AUGUST 2015
PRÆSTENS KLUMME Tvivl og stå fast! Kan man det, både tvivle og stå fast på én gang? Ja, det kan man. Og ifølge Svend Brinkmann, der er professor i psykologi og forfatter til bogen Stå fast, har vi brug for at kunne begge dele. Vi lever i en accelererende kultur, siger han, hvor alting går hurtigere og hurtigere. Vi skal hele tiden forholde os til nye ting. Ny teknologi, evige omstruktureringer og skiftende trends inden for mad, mode og mirakelkure, og det udmatter os og stresser os, fordi vi konstant skal være indstillet på udvikling. Og det forventes af os, at vi har fødder, ikke rødder, for at vi kan bevæge os og følge med. Har man rødder, er man gået i stå og groet fast. Men det er farligt, hvis vi bare halser efter de sidste nye trends, og aldrig slår rod i noget bestemt noget som er vigtigere end andet. Derfor lancerer han nej-hatten. I mange år har vi hørt om ja-hatten, der signalerer, at vi er positive og udviklingsorienterede, men nu er tiden kommet, hvor vi skal finde nej-hatten frem. For der er vitterligt meget, som det var bedst at sige nej til, mener han. Pointen er ikke, at vi skal smide ja-hatten væk og skifte den ud med en nej-hat, men at vi skal have flere hatte at skifte med. For eksempel en måske-hat, en tvivle-hat og en tøve-hat. Ellers kommer vi til at overbooke os selv med aftaler og projekter. Fordi vi ikke tør sige nej af frygt for at blive hægtet af, og af frygt for at gå glip af noget. Problemet er, at vi fra folkeskole til universitet kun lærer at vide. Men der er også brug for at lære at tvivle. Der er brug for at lære at tøve. Der er brug for at lære at tænke efter en ekstra gang. Hvis vi kun siger ja, så overser vi de kriser, der kommer af at sige ja til alt, og vi synker ned på niveau med glade køer. Men hvordan står man fast på noget, hvis man samtidig skal være i tvivl? Kan 2
man finde noget at stå fast på, når tvivlen samtidig ophøjes til en dyd? Ja, det kan man: Man kan vedkende sig, at den verdensudlægning, man har, blot er én blandt mange andre, og at man på et tidspunkt løber tør for begrundelser for den. Men dette betyder ikke, at man så skal shoppe rundt efter verdensanskuelser. Idealet er at stå fast på det, man har, og acceptere, at andre mennesker kan have andre verdensanskuelser. Det siges, at Thomas blev Østens apostel, og har fået et evangelium opkaldt efter sig. Han er et eksempel på, at det er muligt både at tvivle og stå fast. Thomasevangeliet er en samling af Jesu visdomsord, med beretningen om død og opstandelse som det ufattelige klimaks. Lad os geare ned til ord fra Thomasevangeliet, Logion 24. Ja, man kan løbe tør for begrundelser for den verdensanskuelse man har, ligesom man kan løbe tør for troen på Gud og Jesus og alle underne. De fleste kender til det at tvivle, og måske skulle vi blive bedre til at tale sammen om vores tvivl Thomas, én af Jesu disciple, tvivlede. Han kunne ikke tro, at Jesus var opstået. Men han shoppede ikke rundt. Han stod fast på det, han havde oplevet sammen med Jesus, mens han levede. Han vidste ikke af noget bedre. Og de mødtes igen, de to. Jesus sagde: Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: Jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér. God sommer! Glæden ved stilheden Midt i alle dagens gøremål, krav og muligheder længes mange efter bare lidt stilhed. Hvordan finder vi det? Er det en længsel som kommer igen? Lytter vi til denne længsel? I Vor Frue kirke er der dagligt mulighed for at være i kirken, tænde et lys og finde ro, hvile og stilhed. Flere oplever at stilhed sammen med andre er lettere. Vi hjælper hinanden til at Grethe Holmriis finde nærvær, fred og hvile i Guds nærhed. Om mandagen er der mulighed for at finde ro, rum og tid for stilhed, bøn og meditation. I lige uger kl. 17.30 en halv time med kristen meditation. I ulige uger kl. 19 21 fællesskab med meditativ bibellæsning. Den 3. onsdag i måneden er der Blå time, en kort gudstjeneste med stilhed og fordybelse. 3
Dine with a Dane Middagsværter søges! Har du lyst til at møde mennesker på tværs af kulturer og nationaliteter? Har du lyst til at invitere én eller måske et par udenlandske studerende på middag? Har du lyst til at være en del af et nyt spændende initiativ fra folkekirken i Aalborg? Så tilmeld dig som middagsvært på nedenstående mail-adresse (skriv gerne, hvor mange studerende, du vil invitere på middag). Du forpligter dig ikke til andet end denne ene middag - og hvem ved: måske bliver det så interessant et møde for begge parter, at I får lyst til at ses igen? Det kræver ingen særlige forudsætninger at være vært dog er det en fordel, hvis du kan lidt engelsk. Sognene i Budolfi provsti og Studenterpræsterne vil med dette nye fælles initiativ: Dine with a Dane gerne skabe kontakt mellem danske værter og internationale studerende, som har lyst til at besøge et dansk hjem. Yderligere oplysninger og tilmelding ved henvendelse til studenterpræsterne: Christen Staghøj Sinding og Hanne Dahl, praesten@adm.aau.dk, Tlf.: 99 40 90 96. Efter tilmelding vil du blive kontaktet om den praktiske tilrettelæggelse af besøget hos dig. Det forventes, at du kan invitere på middag i løbet af septemberoktober. MENIGHEDSRÅDSMØDE Torsdag den 25. juni kl. 18.30 og 27. august kl. 17.00 i Vor Frue sognegård, Niels Ebbesens Gade 2C. Dagsorden kan fås på kirkekontoret 2 dage før. Møderne er offentlige, og alle er velkomne til at overvære dem. 4
Babysalmesang Til babysalmesang er vi i kirken på børnenes præmisser. De første ca. 30-45 minutter er vi i kirkerummet hvor vi synger, vugger, og laver fagtesange m.m. Vi vil bruge tørklæder, sæbebobler og andre rekvisitter for at stimulere barnets forskellige sanser. Repertoiret er primært en blanding af nye og gamle salmer, men suppleres også med børnesange m.m. Vi slutter hver gang med Fadervor og en farvelsang, inden vi drikker kaffe/the og hyggesnakker. Det er gratis at gå til babysalmesang i Vor Frue Kirke Bopæl i sognet ikke nødvendigt. Bedsteforældre kan også tilmelde sig Nyt hold starter i begyndelsen af september, for tilmelding og yderligere information se: www.vorfrue.dk Tilmelding er nødvendigt. Dit barn skal være mellem 3 og 8 måneder ved opstart Efterårets Pilgrimsvandring Lørdag den 3. oktober Vor Frue kirke og Abildgård kirke inviterer igen til efterårs vandring. Vandringen foregår ved og omkring GRAVLEV SØ. Forventet start fra Gravlev kirke kl. 10 med andagt, derefter vandrer vi ud i den smukke natur. Turen er på ca. 15 km. Alle er meget velkommen. Der vil også være stille vandring undervejs. Der kommer nærmere program på pilgrimsbordet i kirken, men reserverer allerede nu dagen. Lillian Eriksen 5
Tid til farvel Alting har en tid. For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. Sådan skriver Prædikeren i Bibelen, og for mig er det i sommer tid til at sige farvel til min tilværelse som præst på Aalborg Universitetshospital og som præst i Vor Frue. Alting har en tid, og nu har min tid som sygehuspræst haft den tid, det skulle have i mit arbejdsliv. Den 1. august tager jeg fat på et nyt kapitel som freelance-præst. Det vides ikke helt, hvad kapitlet kommer til at indeholde, men noget af tiden skal jeg være vikarpræst nogle måneder ad gangen rundt omkring, og noget af tiden skal jeg sysle med andre ting, som optager mig. Jeg glæder mig til det alt sammen. MEN for at noget nyt kan begynde, skal der siges farvel til noget, der er slut. Jeg har været meget glad for mit virke, både på sygehuset og i Vor Frue kirke. Jeg kommer til at savne at holde gudstjeneste i vores helt fantastiske kirke. Jeg kommer til at savne musikken, korsangen. Allermest kommer jeg til at savne alle jer, der er menneskene i Vor Frue. Jer, der sidder i kirken om søndagen. Jer, jeg har mødt i andre sammenhænge, til bisættelser og bryllupper og konfirmation, i glæde og i sorg. Jer, jeg har arbejdet sammen med som kolleger i kirke og sognegård. Jamen, sikken rigdom at have fået lov at kende jer alle sammen! Jeg bærer gode minder med mig fra mine 7 år i Vor Frue. Jeg vil nyde stadig at have mit virke her henover sommeren. Og jeg vil nok altid synes, at jeg stadig hører lidt til lige her i Aalborgs smukkeste kirke og i de gode stunder, der udspiller sig her. Tak for alt, hvad I har givet mig gennem årene. Det har været en gave at få lov at virke som præst i Vor Frue. Lotte Lyngby VORES KÆRE PRÆST... gennem 7 år har sagt sin stilling op og skal nu til at prøve kræfter med nye ting. Søndag 19. juli kl. 10.00 holder Lotte Lyngby sin sidste gudstjeneste som ansat præst i Vor Frue Kirke. Efterfølgende inviterer vi alle til lidt godt at spise i caféhjørnet. Kom og vær med til at sige pænt farvel! Menighedsrådet 6
Sensommer-retræte på Ådalen Fredag d. 18. sept. kl. 17 til søndag d. 20. sept. kl. 14. Retræte er en ældgammel kristen tradition, slet ikke noget nyt, som nogen tror. Retræte betyder tilbagetrækning, og det er noget, der er brug for i en tid som vores, hvor meget synes at være i opbrud og forandring. Vi har travlt som aldrig før. Det daglige almindelige liv er fyldt af impulser og tanker vedrørende familie, arbejde og en verden, vi har svært ved at forstå. Hvis vi hele tiden har travlt og bestandig er på vej et andet sted hen, end der hvor vi er, er der fare for at vi mister kontakten med os selv. Det er svært at lytte til sit allerinderste og den vejledning, der kommer der fra. Et ståsted må vi have. Noget, der er vigtigere end andet, er en vigtig forudsætning for at få et afbalanceret og godt liv, for at vi kan begå os i den malstrøm af nyheder og forandringer der konstant omgiver os og udfordrer os, så vi kan træffe gode og langsigtede beslutninger. Som kontrast til den accelererende kultur er retræten en mulighed for i en periode at trække sig tilbage, for at tage vare på sig selv og sætte sit eget liv, sin tro og sin tvivl i fokus. Vi har behov for at falde til ro. Hvile kroppen og sindet Hovedbygning med værelsesfløj i baggrunden for en stund. Bede til Gud og åbne sig for svaret. Retræten finder sted på retrætestedet Ådalen fra fredag den 18. september kl. 17 til søndag den 20. september kl. 14. Ådalen ligger i det midtjyske ved Fussingø. Et naturskønt område med fred og ro og mulighed for gode vandrerture, hvor ord og tanker kan nå at blive fordøjet og sætte sig. Du behøver ikke at være troende for at være med, men en vis portion nysgerrighed på hvad tro, tradition og spiritualitet er, er en fordel. En del af retræten vil foregå i stilhed, men med mulighed for samtale med præst og retræteleder Grethe Holmriis. Program med yderligere oplysninger vil blive lagt i kirken og på kirkens hjemmeside. Læs om retrætestedet på www.aadalenretraete.dk. Skoven ved Ådalen Retræte. Andagtsrum på Ådalen. 7
KONCERTER I VOR FRUE KIRKE 9. JUNI, TIRSDAG KL. 19.30 Kammerkoret AL DENTE under ledelse af Erik Nød Sørensen byder tirsdag d. 9. juni kl. 19.30 på smuk og let sommermusik med de to fødselarer Carl Nielsen og Knut Nystedt. De to komponister skrev i tonesprog, som i dag stadig føles nyt og moderne samtidig med, at det er smuk musik for øregangen. DEN 11. JULI KL. 11.00 To musikalske verdner mødes ved Vor Frue Kirkes første sommerkoncert Sommerens lørdagskoncerter i Vor Frue Kirke Christoffer Steffansen er uddannet som klassisk organist og virker til daglig ved Dragør Kirke. Simon Rabenhøj er uddannet som rytmisk el-guitarist og er en aktiv musiker i det Københavnske Jazz miljø samt en meget brugt studiemusiker. Ved koncerten bringes disse to musikalske verdener sammen i bl.a. improvisationer over danske salmer, nordisk folkemusik samt værker af Bach og Widor. Der er således lagt op til et spændende musikalsk møde med smuk musik i ny og gammel stil. Sommerens lørdagskoncerter i Vor Frue Kirke DEN 18. JULI KL. 11.00 LET SOMMERMUSIK og strenge fugaer præger programmet når Vor Frue Kirkes organist Rikke Kursch indtager orgelbænken ved det store Marcussen orgel. Det store F-dur Præludium af Diderik Buxtehude er fyldt med små listige fugaer og sprælske toccataagtige mellemspil. En anden strenghed er der over Bernhard Christensens Toccata. Bernhard Christensen er komponisten bag Å abe, og melodien til Hvad mener I om Kristus, som er musik, vi alle kender. Toccataen er skrevet til en Schûtz kompositionskonkurrence og har derfor Schûtz melodi Op alle folk på denne jord som tema i den stort anlagte afsluttende fuga. 8
DEN 25. JULI KL. 11.00 ORGEL KLASSIKERE Det bliver et program med fabulerende barokke toner, yndefulde klassiske fraser og mørkladen storhed under romantikkens vingesus når Vor Frue kirkes assisterende organist Flemming Dreisig sætter sig til orglet ved matinéen denne lørdag. Johann Seb. Bach s Toccata, adagio og fuga i C-dur består af både passagespil, mediterende afsnit og en legende frisk fuga, medens Mozart s Andante i F-dur er en sart komposition udformet i rondo-form. Koncertens afsluttende koralfantasi af tyskeren Max Reger bevæger sig i hele udtrykskalaen fra sorg til glæde over melodien Sions vægter hæver røsten. Om end det ikke lige er relateret til kirkens årstid på denne sommerdag, er der vundet hævd for at fremføre det pompøse værk året rundt. Sommerens lørdagskoncerter i Vor Frue Kirke DEN 1. AUGUST KL. 11.00 Klassisk, orgel rock, improvitation Sommerens lørdagskoncerter i Vor Frue Kirke En af vor musiklivs mest markante og alsidige kunstnere, Jakob Lorentzen, sætter sig til orglet ved denne matiné. Jakob Lorentzen er organist og kantor ved Holmens kirke i København. Han optræder internationalt som solist såvel som dirigent. Herudover er Lorentzen også kendt som komponist og fornem arrangør af satser. Dagens program spænder fra Bach og Beethoven over orgelrock i Trærup Sark s Toccata primi toni til satser af Rued Langgaard og Carl Nielsen. Afslutningsvis bliver lejlighed til at opleve en fri improvisation over en dansk sommersalme - et tema som først udleveres til dagens solist inden koncertens begyndelse. DEN 8. AUGUST KL. 11.00 Warszawas Radiokirkes organist Michael Dabrowski, som til daglig sidder ved det store orgel i Hellig Kors Kirken i Warszawa i Polen, gæster Vor Frue Kirke denne lørdag. Michael Dabrowski underviser til daglig på konservatoriet i Warszawa og er en elsket kordirigent. Han har taget musik af nogle af sit lands vægtige romantiske og nyere komponister med i kufferten. Vi skal bl.a. høre virtuos orgelmusik af Nowoviejski og Sursynski. Sommerens lørdagskoncerter i Vor Frue Kirke 9
Kalender Mandag, 1. juni 19.00 Meditativ bibellæsning Kirken Mandag, 8. juni 17.30 Kristen meditation Kirken Tirsdag, 9. juni 19.30 Korkoncert Kirken Mandag, 15. juni 19.00 Meditativ bibellæsning Kirken Mandag, 22. juni 17.30 Kristen meditation Kirken Mandag, 29. juni 19.00 Meditativ bibellæsning Kirken Lørdag, 11. juli 11.00 Lørdagskoncert Kirken Lørdag, 18. juli 11.00 Lørdagskoncert Kirken Lørdag, 25. juli 11.00 Lørdagskoncert Kirken Lørdag, 1. august 11.00 Lørdagskoncert Kirken Lørdag, 8. august 11.00 Lørdagskoncert Kirken Mandag, 31. august 17.30 Kristen meditation Kirken Mandag, 7. september 19.00 Meditativ bibellæsning Kirken Lørdag, 3. oktober 10.00 Pilgrimsvandring Gravlev kirke Krydstogtskibe! I løbet af sommeren vil 15 krydstogtskibe besøge Aalborg. 10 10
Gudstjenester i Vor Frue Kirke JUNI Søndag den 7. 1.s.e.trinitatis Kl. 10 Grethe Holmriis Vor Frues Gospel medvirker Søndag den 14 2.s.e. trinitatis Kl. 10 Lotte Lyngby Onsdag den 17. Blå Time kl. 16.30 Grethe Holmriis Søndag den 21. 3.s.e. trinitatis kl. 10 Kamma J. Graversen Søndag den 28. 4.s.e. trinitatis kl. 10 Kamma J. Graversen JULI Søndag den 5. 5. s.e. trinitatis kl. 10 Grethe Holmriis Søndag den 12. 6. s.e. trinitatis kl. 10 Grethe Holmriis Søndag den 19. 7. s.e. trinitatis kl. 10 Lotte Lyngby Søndag den 26. 8.s.e. trinitatis Kl. 10 Peter Grarup AUGUST Søndag den 2. 9.s.e. trinitatis Kl. 10 Kamma J. Graversen Søndag den 9. 10.s.e. trinitatis Kl. 10 Kamma J. Graversen Søndag den 16. 11.s.e. trinitatis Kl. 10 Grethe Holmriis Onsdag den 19. Blå Time Kl. 16.30 Grethe Holmriis Søndag den 23. 12. s. e. trinitatis Kl. 10 Grethe Holmriis Søndag den 30. 13.s.e. trinitatis Kl. 10 Kamma J. Graversen SEPTEMBER Søndag den 6. 14.s.e. trinitatis Kl. 10 Grethe Holmriis I krydstogtskibenes program indgår ture gennem Fruerbyen. En gruppe frivillige vil, ved hvert besøg, byde krydstogtgæsterne velkommen og være guider i Vor Frue Kirke eller holde en lille engelsksproget andagt. ALLE er naturligvis velkomne! Arrangører: Peter Grarup, Gunhild Grarup, Margrethe Hansen, Henrik Hjort Henriksen Krydstogt kalender Tirsdag, 9. juni 12.00 Andagt 11.30 14.30 Åben kirke Torsdag, 18. juni 12.00 Andagt 11.30 14.30 Åben kirke Fredag, 3. juli 12.00 Andagt 11.30 14.30 Åben kirke Tirsdag, 7. juli 12.00 Andagt 11.30 14.30 Åben kirke Onsdag, 15. juli 17.00 Andagt 15.30 17.45 Åben kirke Torsdag, 16. juli 12.00 Andagt 11.30 14.30 Åben kirke Torsdag, 6. august 12.00 Andagt 11.30 14.30 Åben kirke Tirsdag, 11. august 17.00 Andagt 15.30 17.45 Åben kirke 11
ADRESSER Sognepræst Grethe Holmriis Kirkebogsførende og begravelsesmyndighed Duebrødrevej 11, 9000 Aalborg Telefon 98 124 758 Træffes efter aftale. Mandag fri. E-mail: grh@km.dk Sognepræst Kamma Jacobsen Graversen Telefon: 31 132 597 E-mail: kjgr@km.dk Sygehuspræst Lotte Lyngby Telefon 20 258 722 E-mail: loln@km.dk Formand Dagmar Højris Kristensen Telefon 41 293 908 E-mail: 8368@sogn.dk Kirkeværge Tove Krogh Telefon 23 263 822 Frist for indlevering af materiale til næste kirkeblad senest den 16. juli. Vor Frue Sogns kirkekontor Kordegn Jonna Kyvsgaard Kordegn Line B. Nielsen Niels Ebbesens Gade 2c Åbent kl. 9-13 Torsdag tillige kl. 16-18 Telefon 96 311 180 Hjemmeside: www.vorfrue.dk E-mail: kontor@vorfrue.dk Kirketjener Christian Skriver Sørensen Doris Kristensen vorfrueaalborg@gmail.com Telefon 20 120 185 (kl. 11-13) Kirkens åbningstid 10-14 og lør 10-12 Organist Rikke Kursch E-mail: rikke@kursch.dk Telefon 51 838 489 Organist Flemming Dreisig domorganist@yahoo.dk Kirkebladsredaktion Dagmar H. Kristensen (ansv.) Jonna Kyvsgaard Line B. Nielsen Lillian Eriksen Kamma Jacobsen Graversen Vor Frue Kirke: Vor Frue Plads 1 9000 Aalborg Kirkekontor og sognegård: Niels Ebbesens Gade 2c 9000 Aalborg www.nordpro.dk