Guide: Kom i form med 80 er-træning

Guide: Kom i form med 80 er-træning Nye populære træningsformer er dømt til at forsvinde igen. Af Line Felholt, 21. november 2012

03 Derfor går vi kold på hot træning 05 Guide: Træn som i 80'erne 05 Hacky Sack 06 Squash 07 Kapgang 08 Jazz Ballet 09 Aerobic 10 Bordtennis 2

Derfor går vi kold på hot træning Aerobic, squash og jazzballet var 80'ernes helt store træningsdiller. Men det er alt sammen yt i dag. Samme skæbne vil overgå zumba, yoga og crossfit, der er nutidens mest omtalte træningsformer. Og det er der mange gode grunde til. Fælles for de nye træningsformer, der popper op og bliver trendy, er deres mangel på 'klubhus'. Af Line Felholt - I fodbold og håndbold er der en rigtig god struktur, som har stabiliseret sig enormt over tid, og en masse formelt nedskrevne regler. Og det er netop manglen på foreningskultur, tradition og regler, der får mange af de nye motionsformer til at forsvinde igen. Der er ikke den samme foreningsgrad og kompleksitet i zumba som i fodbold, og derfor holder det som regel ikke ved, forklarer analytiker Maja Pilgaard, der forsker i 3

danskernes motionsvaner ved Idrættens Analyseinstitut. Let at gå til Når motionsformer som 80'ernes aerobic og jazzballet og nutidens yoga og zumba overhovedet bliver så populære for en årrække, skyldes det paradoksalt nok også det manglende 'klubhus'. Ligesom aerobic er zumba let at etablere hvor som helst. - Den meget rutineprægede, klassiske foreningsidræt, som blev udviklet i industrisamfundet, er i høj grad suppleret med idrætsformer, der er mere omstillingsparate og fleksible, ligesom vores hverdagsliv er. Vi får sværere ved at binde os til sport, som kræver faste mødetider hver uge. Vi stiller flere krav til, at det skal være nyt og fleksibelt, siger Maja Pilgaard. - Når du kan dyrke zumba i hver en lille flække i Danmark, er det fordi, zumba ikke kræver noget særligt i faciliteter, og fordi, den har slået sig op på, at alle kan være med. Hvis en nichesport skal slå igennem som en megatrend, skal den ikke kræve for mange rekvisitter og faciliteter. Men det betyder jo altså også, at det er en aktivitet, som hurtigt kan forsvinde helt ud af billedet igen, når befolkningen kaster sig ud i en ny trend, siger Maja Pilgaard,der netop har afsluttet sit ph.d.- forskningsprojekt om danskernes motions- og sportsvaner gennem tiden. Vil ikke binde os Behovet for at skifte vores foretrukne motionsform ud med jævne mellemrum er vokset med tiden. Der var en gang, hvor man enten dyrkede fodbold, håndbold eller badminton. I dag er der kommet flere alternativer, så vi i højere grad skifter mellem fitness om mandagen, yoga om onsdagen og en løbetur med en god veninde om lørdagen. Det viser forskning fra Idrættens Analyseinstitut. 4

GUIDE: TRÆN SOM I 80'ERNE Drop den dybe tallerken, hver gang du skal vælge ny motionsform. B.T. har støvet seks motionsformer af, som var trendy engang. HACKY SACK - Styrk dine knæ SIDST POPULÆRT: I 80'erne, hvor det var en cool aktivitet i byparker. Udøverne fik hurtigt det amerikanske øgenavn 'hacky slackere', som frit oversat betyder 'dovne folk i parker'. I DAG: Der er sket meget med hacky sack, i hvert fald teknisk. Flere tricks er kommet til, og udøverne kalder det en sport. Navnet er desuden ændret til footbag. Men gruppen af udøvere er lille. I Danmark anslås der at være 20-25 faste udøvere. træningsdag. Du kan finde tid og sted på footbagdenmark.dk. DET ER DET GODT FOR: Footbag er næsten en full body workout. Du styrker desuden din koordination, finmotorik og balance og i høj grad dine knæene. Faktisk blev det opfundet af en amerikansk fodboldspiller, der ville genoptræne sit knæ efter en skade. DET KOSTER DET: Det eneste, du behøver, er en bold og et par egnede sko. Bolden køber du på worldfootbag.com og koster fra 40 kroner. Et par klassiske All Star Converse-sko er egnede, fordi de er flade på snuden og langs sålens inderside, hvor bolden spilles. Der findes ingen trænere i footbag i Danmark, men møder du op til træning i Københavns Footbag Klub, hjælper de andre spillere dig i gang. Du kan også sagtens eksperimentere derhjemme, evt. med inspiration fra youtube. Kilde: Lise Thygesen, VM-guldvinder i 2006 i footbag, medlem af Københavns Footbag Klub. HER KAN DU DYRKE DET: Der findes kun en enkelt klub i Danmark for footbag. Den hedder Københavns Footbag Klub og holder én ugentlig 5

SQUASH - Masser af baner Vil du spille i en klub, koster et årligt kontingent 800-1900 kroner. Du skal også bruge et par indendørs sko. Squash er en god nybegyndersport, fordi reglerne er enkle. Men vil du gerne have instruktion, så meld dig ind i en klub. Du kan finde info om klubber på Dansk Squash Forbunds hjemmeside, sdqf.dk. Kilde: Carsten Lausten, sekretariatsleder i Dansk Squash Forbund SIDST POPULÆRT: I 70-80'erne, hvor der blev bygget rigtig mange baner i Danmark. Da sporten var på sit højeste, havde Dansk Squash Forbund 10.000 medlemmer. I DAG: Omkring en tredjedel af foreningsspillerne er i dag faldet fra. Men de fleste squashbaner findes endnu. HER KAN DU DYRKE DET: Du kan finde baner i squashklubber, fitnesscentre og kommunale haller over hele landet. I alt er der i dag 241 baner fordelt på 80 steder. Den største squashklub ligger i Herlev. DET ER DET GODT FOR: Squash regnes for at være en hård sportsgren, der får pulsen op og giver masser af sved på panden. DET KOSTER DET: Du kan leje en bane i en times tid for omkring 100 kroner. Du kan som regel også leje eller låne ketchere, men boldene skal du købe. De koster fra 25 kroner. 6

KAPGANG - Slip for at løbe HER KAN DU DYRKE DET: Der er under 10 klubber i Danmark, der tilbyder træning i kapgang. Nogle af dem er kapgangsklubber, andre hører under atletikklubber. Du kan få info om klubber hos Dansk Atletik Forbund, dansk-atletik.dk. DET ER DET GODT FOR: Kapgang er en udholdenhedsidræt på linje med cykling og løb, hvor du får forbedret din kondition. Det er samtidig en meget skånsom idrætsform, som stort set aldrig giver skader. DET KOSTER DET: Det kræver ikke andet end et par gode løbesko. Dog skal skoene have en så flad sål som muligt. Medlemskab af en kapgangsklub koster 500-1000 kroner om året. Du kan sagtens dyrke kapgang på egen hånd, men du bør starte ud med træningstimer i en klub. Det er vigtigt, at du ikke indøver en forkert teknik fra start. SIDST POPULÆRT: Danmark sidder på mange verdensrekorder i 50 km kapgang. Men de ligger mere end 100 år tilbage i tiden. Kapgang var populært helt frem til 1960'erne, hvorefter idrætten startede sin store nedtur. Dog fik det igen mediernes opmærksomhed i 90'erne, hvor danske kapgængere deltog i VM, EM og OL. Kilde: Hans Christensen, formand og træner i GK Frem 2000, gkfrem2000.dk I DAG: Det anslås, at under 50 danskere dyrker kapgang i klubregi. Det er uvist hvor mange, der dyrker det på egen hånd. 7

JAZZBALLET - Bedre holdning Når du googler efter danseskoler med jazzballet, kan det både hedde jazz, funky jazz, jazzdans og jazzballet. DET ER DET GODT FOR: Jazzballetten er beslægtet med ballet og gymnastik, og det er også den gode kropsholdning, du især opnår ved denne form for dans. Om du får sved på panden, afhænger af din lærers koreografi. DET KOSTER DET: Jazzballet kan danses i almindelig motionstøj og bare tæer. Det koster cirka 250 kroner om måneden at gå til jazzballet på en danseskole. SIDST POPULÆRT: Fra midten af 1970'erne og op i 80'erne, hvor de fleste danseskoler havde det på programmet. Aerobic tog over og sidenhen hiphop. Da jazzballet består af en koreograferet serie af dansetrin, kræver det, at du følger undervisningen fast på en danseskole og helt fra sæsonstart. Kilde: Mette Hamm, danselærer og indehaver af Studio Jazz & Motion, jazzogmotion.dk I DAG: Det er langt fra alle danseskoler, der har jazzballet på programmet, og du skal også lede efter de danselærere, som oprindeligt er uddannet indenfor jazzballetten. HER KAN DU DYRKE DET: Det er især danseskoler med mere end 25 år på bagen, der stadig tilbyder jazzballet. Som oftest fordi, indehaveren er uddannet i det, og fordi eleverne har holdt ved jazzballetten helt op i voksenårene. 8

AEROBIC - Oldschool zumba DET ER DET GODT FOR: Aerobic styrker konditionen, forbrændingen og koordinationsevnen. DET KOSTER DET: Det eneste, du behøver, er et par gode danse-fitnesssko, som du kan købe i enhver sportsforretning. Et medlemskab af et fitnesscenter med fri holdtræning koster i omegnen af 250-350 kroner om måneden. SIDST POPULÆRT: I 80-90'erne, hvor aerobic var at finde i samtlige fitnesscentre. Aerobic blev opfundet i 1968 af et par læger på en amerikansk luftbase, men blev for alvor gjort populært af skuespilleren Jane Fonda. Op gennem 80-90'erne udgav Jane Fonda en hel stribe meget populære aerobic-videoer. Kan du ikke finde et fitnesscenter med aerobic i dit nærområde, kan du sagtens dyrke det hjemme i din egen stue ved hjælp af DVD'er eller youtube. På Amazon.com kan du købe Jane Fondas gamle træningsvideoer på DVD. På cdon.com finder du hendes nye træningsvideoer for folk over 50 år. I DAG: Du skal lede længe efter fitnesscentre, der tilbyder aerobic i Jane Fonda'sk forstand. Træningsformen er i dag skiftet ud med andre, men nært beslægtede træningsformer som zumba. Så selvom ordet aerobic er ude, er koreograferet træning til musik kommet for at blive. HER KAN DU DYRKE DET: Aerobic er kun på programmet i få fitnesscentre og enkelte gymnastikforeninger. Du må google dig frem. Led efter alternative betegnelser som Pulsen Op Aerobic eller Aerobic 2012. 9

BORDTENNIS - Nemt at prøve af SIDST POPULÆRT: I 80'erne, hvor medlemstallet i Dansk Bordtennis Union var oppe på næsten 17.000 medlemmer fordelt på 345 klubber. Men det, der for alvor gjorde sporten stor, var, at der stod bordtennisborde på alle skoler, fritidshjem og i rigtig mange private hjem. Nedturen for sporten begyndte i 90'erne. I DAG: Omkring 100 klubber er forsvundet siden storhedstiden, og Dansk Bordtennis Union har mistet cirka en tredjedel af medlemmerne. Men bordtennis er stadig meget udbredt som aktivitet også uden for klubberne. DET ER DET GODT FOR: Bordtennis er ikke den mest konditionskrævende sport, men derfor er den også nem at kaste sig ud i. Den er til gengæld meget koncentrationskrævende, og styrker både din motorik og din koordinations- og reaktionsevne. DET KOSTER DET: Et medlemskab af en bordtennisklub koster i gennemsnit 1000 kroner om året. Som regel kan du låne bat og bolde i klubben, men de fleste vælger at købe bat ret hurtigt. Et bat koster fra 250 kroner. Prøv det af på et af de mange bordtennisborde, der stadig står på skoler, i fritidshjem, på hoteller, legepladser og i medborgerhuse. Eller køb dig et minibord til hjemmebrug. De kan købes på nettet fra 400 kroner. Kilde: Dorte Kronsell, direktør i Dansk Bordtennis Union, dbtu.dk HER KAN DU DYRKE DET: Med 240 klubber i Danmark skal du stadig ikke køre særligt langt for at finde din lokale bordtennisklub. Led evt. på Dansk Bordtennis Unions hjemmeside, dbtu.dk. 10