Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne på Hertug Hans Plads klokken halv ti. Der skulle vi mødes med Anker Thygesen, som havde lovet at vise de frivillige fra Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museumsforening rundt i den gamle domkirke by. Nå vi, det vil sige Julius Guttesen og forfatteren ramte Hertugens plads i virkelig god tid. Solen skinnede fra en næsten skyfri azurblå himmel, hvor passagerflyene trak deres hvide contrails nogle syd nord og en anden øst vest. Så kom Bente, med sig i sin bil havde hun den kørestol som skulle redde min dag. Så kom der endnu en bilfuld, det var Søren, Agnes, Svend Aage, Mildred, LAU, Hanne, Jens Peter og Hanne. Med dem fulgte også Anker, og straks var fortællingen om Haderslev i fuld.
Hertug Hans Hospital Efter at have hilst på begiver os over til St. Hans Hospital bygget i 1772 som fattighus. I dag i privat eje. Dengang som nu hørte der en kirke til. Vi blev nok en smule overrasket da der stod en kiste pyntet med blomster i midtergangen. Vi fulgte dog Anker rundt i kirken mens han fortalte om altertavlen og orgelet. Vel ude på gaden og med LAU og Anker i front nåede vi lige at se de to passerer gaden for rødt lys. Det stoppede dog midt på gaden ved helle. De var på vej over for at se hvor den 37 mm Bofors fodfolkskanon havde stået som blev skud i smadder af tyskerne den 9. april 1940. Den dag, hvor kornetterne Vesterby og Hansen mistede livet i landets forsvar. Vi havde set deres mindesten inde i haven foran St. Hans Hospital. På Google kan man se billeder af hvordan ka-
nonen blevet skudt i stykker. Ingen formiddagskaffe Vi fortsatte op ad gaden til Haderslev Torv. Her skulle vi have drukket formiddagskaffe, hvis det ikke lige var fordi at ham der havde modtaget bestillingen havde glemt at give den videre til personalet. Så der var ikke nogen til at tage imod. Når man det løste sig lidt efter lidt, men det at være te drikker, var sædvanligvis ikke nogen nem sag. Bente belærte mig om, at jeg skulle forlange Black Tea, for at slipper for lyserød eller andre mærkværdige te eller, grøftekant, rabarberblade, eller hvad man nu havde fundet på. Interessante skulpturer Rundet om på torvet stod der forskellige skulpturer som hver for sig fortalte historien om de varer der gennem tiderne var solgt på torvet. Herfra gik turen rundt om forskellige hjørne til vi havnede i gården til et af de gamle bindingsværkshuse der i som var hjemsted for fremstilling af keramik. Nede i gården stor en flok krus til tørring inden de skulle i ovnen.
Så gik turen ad brostensbelagte gader ned til det sted hvor Haderslev slot havde ligget. Her lå stadig en del huse som kongen havde skænket sine embedsmænd grundene til, med den klausul at de skulle opføre solide huse, hvad de også gjorde. Venter på Formiddagskaffen den kom, men lidt sent. Torvet i Haderslev med alle de fortællende figurer som beretter om. Hvad der blev solgt på tovet i gamle dage.
Så gik turen op i gågaden. Her stod vi så og så på Jomfrugangen. Med et polisk smil fortalte, anker, at i katolsk tid boede biskoppen på Jomfrugangen, hvad han så i øvrigt mente med det. Bedst som vi stod og beundrede østgavlen af domkirken, lød der militærmusik. Blikket blev rette
med mod én betjent og én soldat fra Slesvigske Fodregiment. De blev fulgt af Slesvigske Fodregi-
ments Musikkorps. Orkestret blev anført af tamburmajoren, medes den kvindelige dirigent marcherede bag orkestret i ensom majestæt. Musikkorpset marcherede op foran Haderslev Domkirke, hvor dirigenten igen overtog kommandoen, og indledte en lille koncert. Da koncerten var slut skiftede kommandoen til bage til tamburmajoren. Haderslev Domkirke Nu er der sådan at selv domkirker skal renoveres, og det var da også tilfælde med Haderslev Domkirke. Alle der vil vide med om Haderslev domkirkes historie henvises til Google, den eneste jeg har hugget fra Google er følgende: -Christian 3. var i dette år blevet hertug over Haderslev og Tørring, og fra sin residens på det for længst forsvundne Haderslevhus gennemførte han her reformationen godt 10 år, før det skete i kongeriget. Haderslev kan derfor med rette kaldes "Nordens Wittenberg". Det var en dejlig tur, med stor tak til alle der skubbede min kørestol og passede på min stok når den ikke lige var i brug. Venlig hilsen N.M. Schaiffel-Nielsen