Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009



Relaterede dokumenter
Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Kommunens grønne regnskab 2012

Odense Kommune CO 2 regnskab

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

1 Grønt Regnskab 2014 BILAG

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

Klimakommune Allerød 2012

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Stamblad for Fjerritslev Skole og SFO praktisk miljøledelse

Klimaregnskab Forsikring & Pension

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Spar penge på køling - uden kølemidler

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

CO2-opgørelsen

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Supplerende indikatorer

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Grønne regnskaber 2003

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Grøn styring i Rødovre Kommune

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009

GRØNT REGNSKAB. Ballerup Kommune Grønt Regnskab 2017 side 1

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Kommunens grønne regnskab

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB. Ballerup Kommune Grønt Regnskab 2017 side 1

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Klima- og miljøregnskab 2015

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Transkript:

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune, og et regnskab for kommunens ejendomme. Regnskaberne udsendes elektronisk og ligger på kommunens hjemmeside www.ballerup.dk / natur & miljø / klima & bæredygtighed - grønne regnskaber. Regnskabet for den geografiske enhed udsendes tillige i en trykt udgave, som kan fås ved henvendelse til By- og Erhvervsudvikling. Hensigten er at spare på papirforbruget. Derfor opfordres til, at du kun printer de sider ud, som du har brug for. Indhold Forord 1 Elforbruget samlet 2 Varmeforbruget samlet 3 Vandforbruget samlet 4 CO2 udledningen samlet 5 Elforbruget skoler 6 Elforbruget daginstitutioner 7 Elforbruget plejecentre 9 Elforbruget byggelegepladser 10 Elforbruget biblioteker 11 Elforbruget - andre ejendomme 12 Varmeforbruget skoler 14 Varmeforbruget daginstitutioner 15 Varmeforbruget plejecentre 17 Varmeforbruget byggelegepladser 18 Varmeforbruget biblioteker 19 Varmeforbruget andre ejendomme 20 Vandforbruget skoler 22 Vandforbruget daginstitutioner 23 Vandforbruget plejecentre 25 Vandforbruget byggelegepladser 26 Vandforbruget andre ejendomme 27 1

Elforbruget samlet Elforbruget i de kommunale ejendomme er på grund af de 16 ekstra ejendomme i dette års regnskab steget fra 10.211.000 kwh i 2008 til 10.534.575 i 2009. Hvis vi fraregner de 16 ekstra bygningers elforbrug er forbruget samlet faldet til 9.808.810 kwh. Det svarer til en reduktion på 4 %. 2

Varmeforbruget samlet Varmeforbruget for de kommunale ejendomme er faldet en lille smule fra 35.143 MWh til 33.146. Der er medtaget 16 flere bygninger i regnskabet siden sidste år, og det betyder, at forbruget af varme i kommunen ser højere ud end det reelt er. Hvis vi sammenligner med de bygninger der var med i sidste års regnskab, vil vi se, at der er sket et fald i varmeforbruget fra 35.143 MWh i 2008 til 31.689 MWh i 2009. 3

Vandforbruget samlet Vandforbruget i de kommunale ejendomme er samlet steget fra 90.943 m 3 i 2008 til 99.883 m 3 i 2009. Hvis vi fraregner de 16 ejendomme som er med i regnskabet for første gang, får vi en lidt mindre stigning i vandforbruget til 9.808.810 m 3 i 2009. 4

CO2 udledningen samlet CO 2 udledningen i Ballerup Kommune er udregnet med KL s CO2 beregner, som vi tog i brug sidste år. Derfor er der kun tal for 2006, 2008 og 2009. CO2 udledningen er steget en smule fra sidste år, på trods af et faldende elforbrug i kommunen som helhed. årsagen er primært, at den el der blev leveret i Østdanmark i 2008 bestod af forholdsvis mere vandkraft fra de svenske elve, end den el der blev leveret i 2009. Derfor kostede en kwh mere i CO2 i 2009 end i 2008, og derfor er vores udledning fra elforbruget steget fra 9.405 T CO2 i 2008 til 9.615 T CO2 i 2009, selvom elforbruget er faldet. 2009 tallene fordeler sig således: El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Total 4.238 T CO2 2.425 T CO2 2.377 T CO2 575 T CO2 9.615 T CO2 5

Elforbruget skolerne Skolernes elforbrug er samlet set steget fra 3.363.031 kwh i 2008 til 3.573.201 kwh i 2009, men hvis man fratrækker Skovlunde skole og Skovmarkskolen (som er nye i forhold til 2008) er der et lille fald i elforbruget fra skolerne så det sammenlignelige elforbrug er på 3.310.197 kwh. På de nedenstående kurver er elforbruget for sammenlignelighedens skyld opgivet i forhold til arealet på skolerne. Dette tal er ændret i forhold til sidste år, og det er grunden til den tilsyneladende stigning i elforbruget på den enkelte skole. 6

Elforbruget daginstitutioner Daginstitutionernes elforbrug er samlet steget en lille smule fra 1.149.519 kwh i 2008 til 1.204.922 kwh i 2009. Dette tal dækker over, at der er kommet 5 institutioner mere på opgørelsen end i 2008. Fratrækkes disse institutioner vil der samlet være en lille nedgang i elforbruget, så der nu ville være 1.104.027 kwh. Specielt Bispevangen 150-154 har haft en stigning i elforbruget der skyldes ombygning. 7

8

Elforbruget Plejecentre Plejecentrenes elforbrug er steget med 8 % fra 1.459.075 til 1.585.405 fra 2008 til 2009. 9

Elforbruget byggelegepladser Elforbruget på Byggelegepladserne er i år faldet fra 144.124 kwh i 2008 til 114.434 kwh i 2009. 10

Elforbruget biblioteker Bibliotekernes elforbrug er steget fra 324.685 kwh i 2008 til 325.547 kwh i 2009, stigningen skyldes især, at Skovlunde bibliotek var lukket i store dele af 2008, og der derfor ikke havde så stort et elforbrug som vanligt. 11

Elforbruget i Andre ejendomme Kategorien Andre ejendomme dækker de kommunale bygninger, der ikke ellers lader sig kategorisere. Elforbruget i Andre ejendomme er faldet fra 3.770.674 kwh i 2008 til 3.731.066 kwh i 2009, fratrækkes de 8 bygninger som optræder i det grønne regnskab for første gang ville det være et større fald, og det samlede sammenlignelige elforbrug ville være på 3.404.180 kwh i 2009. Stigningen i elforbruget på Skoleværkstederne og Stenladen skyldes ombygning og renovering. 12

13

Varmeforbruget skolerne Skolernes varmeforbrug er steget fra 13.662 kwh i 2008 til 15.121 kwh i 2009, fratrækkes Skovlunde Skole, der er kommet til opgørelsen i år vil stigningen kun være til 14.341 kwh.. I graferne er forbruget korrigeret til normalår, hvorved forskelle i temperaturen mellem de enkelte år udjævnes. 14

Varmeforbruget daginstitutioner Varmeforbruget i daginstitutionerne er steget fra 1.609.591 kwh i 2008 til 3.850.000 kwh i 2009. Tallet dækker dog over, at der er kommet flere institutioner med i opgørelsen i år. 15

16

Varmeforbruget plejecentre I graferne er forbruget korrigeret til normalår, hvorved forskelle i temperaturen mellem de enkelte år udjævnes. 17

Varmeforbruget byggelegepladser I graferne er forbruget korrigeret til normalår, hvorved forskelle i temperaturen mellem de enkelte år udjævnes. 18

Varmeforbruget biblioteker Bibliotekernes varmeforbrug er faldet med 23 % fra 2008 til 2009. Dette skyldes primært et markant fald i varmeforbruget på Måløv bibliotek. I graferne er forbruget korrigeret til normalår, hvorved forskelle i temperaturen mellem de enkelte år udjævnes. 19

Varmeforbruget Andre ejendomme Varmeforbruget i Andre ejendomme er samlet set faldet fra 11.059 kwh i 2008 til 9.738 kwh i 2009. 20

21

Vandforbrug skolerne Skolernes vandforbrug er faldet fra 29.205 m3 i 2008 til 26.677 m3 i 2009. 22

Vandforbrug daginstitutioner Vandforbruget på daginstitutionerne er faldet fra 19.060 m3 i 2008 til 17.287 i 2009, på trods af, at der er kommet 6 flere daginstitutioner med i opgørelsen. 23

24

Vandforbrug plejecentre Vandforbruget på plejecentrene er steget fra 20.906 m3 i 2008 til 22.854 m3 i 2009, Hvis vi fratrækker Linde Alle 7, som er kommet til opgørelsen i år, vil stigningen være til 21.828 m3. 25

Vandforbrug byggelegepladser Vandforbruget på byggelegepladserne er faldet fra 1.418 m3 i 2008 til 1.230 m3 i 2009. 26

Vandforbrug Andre ejendomme Vandforbruget på Andre ejendomme er steget fra 16.555 m3 i 2008 til 30.171 i 2009. Stigningen skyldes, at der i år er flere bygninger med i opgørelsen end tidligere. Hvis vi sammenligner med de bygninger, der også optrådte sidste år, ville stigningen i vandforbruget kun være på 25.481 m3. Det er især East Kilbride badet der har haft en stigning i vandforbruget fra 6.699 m3 i 2008 til 1.147 m3 i 2009. 27

28