Årsberetning 2006
Informationscenter for Miljø & Sundhed, maj 2007. Årsberetning 2006 for Informationscenter for Miljø & Sundhed er udarbejdet af sekretariatsleder Thomas Breck, cand.comm. og kommunikationsmedarbejder Linette Mainz Jensen, cand.ling.merc. i kommunikation Der må gerne citeres fra beretningen med kildeanvisning. Informationscenter for Miljø & Sundhed er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centerets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed samt fremme dialogen om risici, der knytter sig til forbrug. Centeret støttes med offentlige midler via Miljøministeriet. Informationscenter for Miljø & Sundhed Fiolstræde 17B, st. th. 1171 København K Tlf.: 33 13 66 88 www.miljoeogsundhed.dk 2
Indhold Den nye miljøbevidsthed... 4 Forbrugerrådgivning begge veje... 5 Tun testet for kviksølv... 8 Fisk som trussel og redning... 9 Kampen om duftstofferne... 11 Grønne og gule parabener... 13 Små molekyler store perspektiver... 16 Boom i babykampagner... 17 Med testbrillerne på... 18 Dig og klimaet... 20 Organisationen i 2006... 21 3
Den nye miljøbevidsthed Den offentlige interesse for miljøet har i en årrække været dalende. Måske skyldes det træthed ovenpå 80-ernes og 90-erne miljødebat, måske at andre emner kom på politikernes og mediernes dagsorden. 2006 blev et vendepunkt. På forbavsende kort tid er det grønne igen blevet centrum for offentlighedens opmærksomhed. Interessen gælder både det nære som fx økologi og kemikalierne i vores hverdag og det globale - først og fremmest CO2-udledningen, drivhuseffekten og klimaet. Informationscenter for Miljø & Sundhed arbejder både med de nære problemstillinger og de store miljøspørgsmål. I 2006 havde vi særligt fokus på fisk, miljø og sundhed. Et område hvor forbrugeren mødes af mange og ofte modstridende udmeldinger om, hvad der er rigtig i forhold til miljø og sundhed. En kvalitativ undersøgelse viste, at forbrugerne opfatter og tackler dilemmaet forskelligt. Derfor er det vigtigt at kommunikere nuanceret om fisk, miljø og sundhed. Enkle budskaber fænger og er ofte nemme at huske. Men nuancer kan være det, der overbeviser, og derfor gør forskellen i forhold til at ændre adfærd. Efter årtiers debat om menneskets bidrag til den globale drivhuseffekt, er det nu slået fast fra forskningens side, at klimaet ændrer sig til det varmere - og at vores udslip af CO2 er en medvirkende årsag til det. Samtidig viser der sig ny politisk og folkelig vilje til at tage problemet alvorligt og gøre noget ved det. I 2004 opfattede danskerne klimaændringerne som kun tredje vigtigst blandt 15 centrale miljøproblemer. I dag er klimasagen nummer ét, viser en undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen. Samtidig erklærer et flertal sig parat til selv at gøre noget for at begrænse udledningen af CO2. Mange føler imidlertid, de ved for lidt. Det vil Informationscenter for Miljø & Sundhed gerne gøre noget ved. Vi har derfor gjort klima til tema for indsatsen i 2007 og er gået med som partnere i Miljøministeriets og Energi- og Transportministeriets kampagne, der har til formål at få danskerne til i gennemsnit at spare et ton CO2. Den store interesse for miljøet giver en mulighed at gøre endnu mere ved både små og store miljø problemer. Den mulighed vil IMS gerne være med til at gribe. Suzanne Aaholm Formand for IMS bestyrelse 4
Forbrugerrådgivning begge veje Hvad er det, som optager og bekymrer forbrugerne, når det gælder miljø og sundhed? Det får vi at vide, når forbrugerne ringer til IMS. Viden som bruges i det øvrige arbejde. Jeg er gravid, må jeg selv male børneværelset? Blot ét eksempel på de godt 3.000 forbrugerhenvendelser, som IMS modtog i 2006. Men ikke et tilfældigt ét af slagsen. At skulle have barn skærper nemlig tydeligvis mange kvinders - og mænds - opmærksomhed om miljø- og sundhed. Graviditet topper listen Det mærker vi i IMS. Kemikalier og graviditet topper således også i 2006 listen over emner, der spørges om. Andre populære emner er kosmetik, babypleje, allergi og børneudstyr. IMS har tidligere lavet kampagner specielt rettet til børn og gravide. Vores pjece Ren information om produkter til gravide og børn er stadig meget efterspurgt. I 2006 kom en række andre aktører til og satte fokus på graviditet og kemiske stoffer - herunder Miljøstyrelsen og Miljømærkesekretariatet (nu Miljømærkning Danmark). IMS fulgte op på interessen med konkrete produktundersøgelser af vådservietter og plejeprodukter til baby, legetøj samt såkaldt grønne cremer til voksne. Flere brugte telefonen IMS konsulenter sidder klar ved telefonerne hver dag. I 2006 valgte vi som en direkte følge af Folketingets øgede bevilling at udvide åbningstiden til fem timer dagligt, så endnu flere forbrugere kan få glæde af den direkte kontakt. Det benyttede 6 ud af 10 forbrugere sig af, mens 40 procent valgte at sende en mail eller benytte spørgsmål/svar-funktionen på hjemmesiden. I 2005 var det omvendt. Det ser vi som et tegn på, at brugerne har taget godt imod den udvidede åbningstid. Halvdelen af brugerne ønskede rådgivning om miljø og sundhed, mens den anden halvdel bestilte materiale. Antallet af kvindelige brugere steg i 2006, hvor hele 85 procent af henvendelserne kom fra kvinder. Det er en stigning på 10 procent i forhold til 2005. I 2007 vil IMS derfor satse målrettet på mandlige forbrugere. Viden og erfaringer bruges Forbrugerne får svar på deres spørgsmål. Samtidig har konsulenterne stor glæde af den direkte kontakt med brugerne. Den giver nemlig informationscenteret viden om, hvad forbrugerne efterspørger og bekymrer sig om på forskellige områder. Erfaringerne fra forbrugerrådgivningen bruges i centerets øvrige arbejde. Den direkte kontakt med forbrugerne gør det ofte nemmere at give et præcist svar og undgå misforståelser, fordi forbrugerne kan spørge ind til svaret, indtil deres informationsbehov reelt er opfyldt. En anden ting er, at det er positivt at fornemme, når forbrugerne har fået den konkrete hjælp, de kom efter. Susanne Jacobsen, oplysningskonsulent i IMS 5
En del forbrugere ringede til os om ftalater i viskelæder. Miljøstyrelsen havde offentliggjort en rapport, som viste, at der var et problem. Men ingen vidste rigtigt, om man kunne købe dem uden. Derfor undersøgte vi markedet og offentliggjorde en positivliste over viskelæder uden ftalater. Linette Mainz Jensen, kommunikationsmedarbejder i IMS besøgstal for www.miljoeogsundhed.dk Besøg fordelt over årets måneder i 2006 besøgte sider 2006: 3.26 mio. 2005: 2.86 mio. 100.000 0.000 unikke besøg 2006: 723.500. 2005: 637.000 60.000 0.000 20.000 0 December november oktober September august uli uni Maj april Marts Februar anuar statistik for pjecer Ren information om REN INFORMATION OM produkter til gravide og børn: 19.050 Undgå allergi fra parfume: 24.500 Ren information om allergi og produkter: 7.890 PRODUKTER TIL GRAVIDE OG BØRN REN INFORMATION OM ALLERGI OG PRODUKTER Ren information om mærker og miljø: 3.565 Miljømærke sekretariatet 1 www.miljoeogsundhed.dk Diverse temahæfter: 133 DENNE FOLDER ER UDGIVET AF INFORMATIONSCENTERET FOR MILJØ & SUNDHED IMS er et uafhængigt informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centrets formål er at give forbrugerne let tilgængelig og handlingsorienteret information om miljø og sundhed samt at fremme en bred dialog om de risici, der knytter sig til forbrug. Centeret er finansieret af Miljøministeriet. Fiolstræde 17, 2 Postboks 2188, 1017 København K Tlf.: 33 13 66 88 ml. 9-12 www.miljoeogsundhed.dk - liste over 26 særligt allergifremkaldende parfumestoffer i kosmetik 6
Statistik om henvendelser fordelt på brugere og spørgsmålstype Sådan kan forbrugeren kontakte IMS: Alle forbrugerhenvendelser bliver registreret efter typer af brugere og emne. De to figurer nedenfor viser henvendelserne fordelt på bruger- og spørgsmålstype. Ringe på telefon 33 13 66 88 alle hverdage mellem kl. 9.00-12.00 og (fra 2006) 13.00-15.00 Skrive en e-mail til: info@miljoeogsundhed.dk Klikke ind på www.miljoeogsundhed.dk og benytte funktionen IMS-svarer undervisning 1 Grønne Guider 1 presse erhverv offentlig forbrugerhenvendelser fordelt på brugertype privat 0 Vask og rengøring 2 Fisk 1 plast 2 legetøj 2 tøj og tekstiler 2 Have 2 Maling, lak og gør-det-selv 2 Bolig 2 Indeklima 2 elektronik og trådløse systemer Mad andet Miljømærker Børneudstyr allergi 7 forbrugerhenvendelser fordelt på spørgsmålstype Graviditet 2 kemiske stoffer 1 kosmetik 12 Babypleje 7
Tun testet for kviksølv Danskerne har hang til tun, når der skal fisk på tallerkenen. Men både dåsetun og tunbøffer kan have et højt indhold af kviksølv. Tun på dåse er blandt danskernes favoritspise, når det gælder fisk. Men tun kan som andre fisk indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer, fx det giftige tungmetal kviksølv. Gravide og børn skal passe særligt på, for kviksølv kan påvirke hjernen og børns evne til at lære og huske. IMS har i 2006 haft fokus på fisk, miljø og sundhed. Andre aktiviteter under dette tema er: Undersøgelse om oprindelsesmærkning af fisk Temaside om fisk, miljø og sundhed www.fiskebloggen.dk Pjecen Ren information om fisk, miljø og sundhed (udgives i 2007) Bogen RisikoDebat om fisk, miljø og sundhed (udgives i 2007) Fokusgruppeundersøgelse om forbrugernes risikoopfattelse i forhold til fisk, miljø og sundhed Usikkerhed om dåsetun To amerikanske rapporter skabte i sommeren 2006 usikkerhed, om kviksølv i dåsetun kunne være et problem for forbrugernes sundhed. Flertallet af stikprøverne af dåsetun havde et relativt lavt indhold af kviksølv. Men indimellem fandt man dåser med et så højt indhold, at det overskred det ugentlige tolerable indtag. Det rejste spørgsmålet, om noget lignende var tilfældet for det danske marked? Dåsens deklaration siger ikke noget om indhold af kviksølv. IMS tog derfor på indkøb i danske butikker og fyldte kurven op med dåsetun. Ti stikprøver blev sendt til et laboratorium, der undersøgte indholdet af kviksølv. Vi fandt samme tendens som i de to amerikanske undersøgelser. Også blandt dåsetun, der sælges i Danmark, kan der indimellem være dåser med højt indhold. Så højt at gravide og børn ikke kan spise ret meget, før de når grænsen for, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Den gode historie var dog, at flertallet af dåsetun på det danske marked holder sig pænt under grænseværdierne. ren InForMatIon om Bøffer værre end tun på dåse IMS fik også undersøgt ti frosne og friske tun på laboratoriet. Det viste sig, at koncentrationerne af kviksølv i gennemsnit var dobbelt så høje som i dåsetun. - Undersøgelsen bekræfter, at tunbøffer som hovedregel indeholder mere kviksølv end tun på dåse. Det skyldes, at bøfferne ofte er skåret af store fisk, som har ophobet mest kviksølv, udtalte miljø- og sundhedsfaglig konsulent i IMS, Jethe Lennore, i en pressemeddelelse. Er kostrådene gode nok? I lyset af de to undersøgelser er det nærliggende at spørge, om de nuværende grænseværdier og kostråd om fisk så er tilstrækkeligt sikre? Det opfordrede vi Fødevarestyrelsen til at se nærmere på. Vi pegede også på, at der er behov for at få lavet en markedsdækkende undersøgelse af kviksølvindholdet i dåsetun. - Myndighederne råder gravide og ammende til højst at spise 100 gram rovfisk som fx tun om ugen. Men med de værdier, vi har fundet, er det et spørgsmål, om man ikke bør gå endnu videre og råde kvinder i risikogruppen til helt at fravælge rovfisk, sagde Jethe Lennore. 8
Fisk som trussel og redning Spis mere fisk. Det budskab forsømmer hverken myndighederne eller fiskebranchen nogen lejlighed til at bringe os. Alligevel er det som om mange danskere stadig har det svært med den gællede og skællede delikatesse. Smag, vaner, pris, udvalg og kvalitet er nogle af de odds, fisken har mod sig. Men også miljø og sundhed spiller en rolle for forbrugerne. Det viste en fokusgruppe-undersøgelse blandt forbrugere, IMS gennemførte i 2006. Formålet var at undersøge forbrugernes risikoopfattelse og få et større indblik i deres viden og informationsbehov i forhold til fisk, miljø og sundhed. Fiskespiserens dilemma Undersøgelsen peger på, at mange forbrugere oplever et dilemma mellem fisk som redningen - en vej til et sundere liv og fisk som trussel - en potentiel risikofaktor, vi har grund til at være på vagt over for. 9
FORTÆLLINGS-AKSEN Fisk som trussel Fisk som redning Fisk indeholder miljøfremmede stoffer, der kan skade mit ufødte barns hjerne og krop Fisk indeholder miljøfremmede stoffer, der kan skade mit eget helbred Er fisk nu så smart at spise pga. giftstofferne? De ophober sig i kroppen i løbet af hele livet Jeg varierer så meget som muligt, for ikke at få det samme indtag af tungmetaller og giftstoffer Fisk er min foretrukne spise, så jeg forsøger at undgå de værste forureningskilder Energiforbruget er et problem, fisk transporteres over lange afstande Voldsomme fangstmetoder ødelægger havbunden Dambrug forurener, og der bruges farvestoffer og antibiotika. En kunstig proces Nogle ting i fisken er godt for mig, fx protein, vitaminer og mineraler Man føler velvære og lethed i kroppen, og det er også godt mod stivhed i leddene Smerterne i lænden forsvandt, da jeg begyndte at spise fiskeolie Fisk forlænger livet, - kvinder fra Portugal lever længere og holder sig bedre Fisk forebygger hjertekarsygdomme Undersøgelsen viser, at dilemmaet håndteres forskelligt. Sundhedsrisikoen får nogle forbrugere til at vælge fisk helt fra, mens andre varierer mellem fiskearterne. Nogle går skridtet længere og afviser at tage stilling, fordi de bliver irriteret over de modstridende informationer. De lader sig slet ikke påvirke af budskaber om fisk, miljø og sundhed. Der tegner sig fire forskellige håndteringsstrategier: Den aversive, som fravælger fisk på grund af den mulige risiko. Den apatiske, som ignorerer risikobudskaberne og spiser fisk som før. Den afvejende, som danner en mosaik af ekspertviden, egne erfaringer og sund fornuft - og herudfra foretager bevidste valg. Og endelig den anerkendende strategi, som i ét og alt forsøger at efterleve myndighedernes råd. Fravalg skyldes ikke uvidenhed Danskernes beskedne indtag af fisk skyldes altså ikke nødvendigvis uvidenhed eller ulogisk adfærd, men snarere aktiv og refleksiv handlen, eller passivitet som følge af opgivelse. Det ser ud som om, at forbrugerne selv skaber en slags situationsbaseret privat fornuft på basis af sociale og kulturelle fortolkninger af ekspertviden, egen viden og hverdagserfaringer. Linette Mainz Jensen (2006): Fisk som trussel og redning, En kvalitativ undersøgelse af forbrugernes opfattelse af fisk, miljø og sundhed, Informationscenter for miljø & Sundhed. Kan downloades fra www.miljoeogsundhed.dk 1 0
Kampen om duftstofferne Et lille pift fra parfumeflasken og man får en fornemmelse af velvære. Uskyldigt måske. Men de kunstige dufte strømmer imod os fra mange sider og parfume er en væsentlig årsag til kontaktallergi. Hvordan rådgive om det uden at skræmme? Kosmetik, rengøringsmidler og legetøj er bare nogle få af de mange kilder til parfume i vores dagligdag. Antallet af parfumeallergikere er blevet fordoblet de sidste 15 år. Samtidig er der kommet større fokus på duftstoffernes udbredelse og de potentielle sundhedsrisici. Temamøde om parfumestoffer I december 2006 var DTC Sundhed og Miljø vært for et temamøde om parfumestoffer. Baggrunden var den omsiggribende brug af parfume, allergirisikoen og behovet for regulering. Blandt mødedeltagerne var en delegation fra foreningen af kemikalieoverfølsomme (MSC). Deres ansigter var dækket af beskyttelsesmasker, fordi den mindste påvirkning fra rummet eller de øvrige deltageres parfume var nok til at udløse en reaktion. I sit indlæg på temamødet beskrev sekretariatsleder Thomas Breck, hvordan IMS oplever et stigende antal henvendelser fra forbrugere, der ønsker at mindske risikoen for parfumeallergi. Mange forbrugere henvender sig med spørgsmål om parfume ( ). Desuden viste en fokusgruppeundersøgelse, som IMS foretog i 2005, at forbrugerne er bekymret over for allergiproblemet, men også tvivlrådige, fordi der er mange dilemmaer på området. Der blev efterlyst konkret og handlingsorienteret information, og IMS har siden forsøgt at give forbrugerne mere at den type informationer. IMS vil gerne gøre forbrugerne mere magtfulde og mindre magtesløse. Det vil vi gøre ved at tilbyde konkret og handlingsrettet information, der giver dem mulighed for handle mere miljø- og sundhedsrigtigt. Med deklarationspligten for de 26 parfumestoffer, der vides at fremkalde allergi, kan forbrugerne fravælge kosmetik, der indeholder disse stoffer. I IMS så vi her en mulighed for at give forbrugerne et lille redskab i form af folderen Undgå allergi fra parfume, så forbrugerne selv kunne tjekke kosmetikprodukter for de 26 stoffer. Thomas Breck i indlæg på DTC Sundhed og Miljøs temamøde om parfumestoffer december 2006 Kritik af fuld åbenhed EU offentliggjorde i 2004 en liste over de 26 parfumestoffer, der oftest ses kontaktallergi over for. Samtidig indførtes der pligt til at deklarere de 26 stoffer på emballagen. IMS har siden taget de 26 stoffer med i produktundersøgelser og informationsmateriale. For at give forbrugere, der har parfumeallergi eller ønsker at undgå det, mulighed for at vælge dem fra. Det har vi fået megen ros for af forbrugerne. Men det er ikke alle, som synes det er en god idé. Nogen synes vi skræmmer og gør problemet for ikke-allergikere større, end det er. En af dem er professor og formand for Kosmetikrådet Torkil Menné fra Videncenter for Allergi. Han mener ifølge dagbladet Politiken, at det skaber unødvendig bekymring, og at deklarationskravet til de 26 parfumestoffer alene skal ses som en hjælp til dem der i forvejen har allergi. ( Skal vi dufte eller hva?, Politiken efteråret 2006). 1 1
Falsk utryghed falsk tryghed? Kritikken lyder, at ensidig fokus på de 26 stoffer skaber en falsk utryghed, fordi allergirisikoen fx også afhænger af dosis, kroppens modtagelighed osv. Derfor er det langt fra alle, som udvikler allergi, selv om de udsættes for stofferne. Modsat hører man også det omvendte argument. At det skaber falsk tryghed, fordi det ikke kun er de 26 parfumestoffer, som kan fremkalde kontaktallergi, men alle parfumestoffer. Situationen tegner et dilemma for forbrugerinformationen. Hvornår informerer vi for meget og hvornår for lidt? I IMS har vi valgt størst mulig åbenhed. Oplysning om de 26 parfumestoffer er relevante for parfumeallergikere, men også for andre, fordi det har en relevans i forhold til forebyggelse af parfumeallergi. Oplysningerne skal følges af budskabet om, at det sikreste er helt at undgå parfume. Det giver forbrugerne mulighed for at handle i tide. Og handlemuligheden gør, at de måske føler sig mindre magtesløse. Er naturlige duftstoffer bedre? Producenter af naturprodukter anvender ofte æteriske olier i deres produkter. Udover at få produkterne til at dufte godt, påstås det ikke sjældent, at de naturlige duftstoffer har en lægende eller ligefrem helbredende effekt. IMS får ofte spørgsmål fra forbrugere, som gerne vil vide, om naturlige duftstoffer er mere sikre end de syntetiske. Der er ikke enighed blandt myndighedernes og naturkosmetikbranchens eksperter om allergirisikoen ved naturlige kontra syntetisk fremstillede duftstoffer. Naturkosmetikbranchen peger på, at æteriske olier udgør en minimal risiko i forhold til allergi. De henviser til undersøgelser, der viser, at personer, der i forvejen er allergiske over for duftstoffer, bedre tåler duftstoffer fra æteriske olier anvendt i et naturkosmetik mærke. Andre undersøgelser viser derimod, at planteolier- og ekstrakter, herunder æteriske olier, kan indeholde allergifremkaldende duftstoffer. Ifølge Videncenter for Allergi, er man ikke bedre beskyttet mod allergi ved at bruge naturkosmetik end anden kosmetik. IMS har valgt en forsigtig tilgang og gør ikke forskel på, om duftstoffer er syntetisk fremstillede eller kommer fra planteolie- og ekstrakter. Parfume i fremtiden Duftstofferne vil formentlig være en del af vores dagligdag mange år fremover, bl.a. fordi mange forbrugere ønsker det - og sætter pris på det. Derfor vil der fortsat være behov for information, der kan hjælpe forbrugerne med at nedsætte risikoen. 1 2
Grønne og gule parabener Mange cremer, sæber og deodoranter indeholder konserveringsmidlerne parabener. Et problem? Ikke nødvendigvis. Men en informationsmæssig udfordring, for parabener er mange ting. Vil du være sikker på en hudplejeserie, som både er god for mor og barn - og som hverken indeholder parfume, farvestoffer eller hormonforstyrrende stoffer - så vælg Derma. Sådan lød salgsargumenterne for hudplejeserien Derma, som blev lanceret i foråret 2006 af kosmetikproducenten DermaPharm A/S. Ét af flere eksempler på, at producenter har fået øjnene op for markedet for, hvad man kunne kalde lavteknologiske plejeprodukter. Herunder produkter uden de omdiskuterede konserveringsstoffer - parabenerne. Udover DermaPharm A/S har en række kosmetikproducenter i kølvandet på debatten om parabenerne valgt helt eller delvist at udfase brugen af dem i deres produkter. Svanemærket kosmetik må desuden ikke indeholde butylparaben og isobutylparaben. Parabener i søgelyset Parabener har i en årrække været brugt til at forlænge kosmetikprodukters holdbarhed. I de senere år er nogle af parabenerne kommet i søgelyset, fordi de mistænkes for at være hormonforstyrrende - og fordi der mangler data om, hvordan de optages gennem huden. Der er tale om en mistanke og om manglende viden ikke et endeligt bevis for farlighed. Debatten om parabenerne drejer sig derfor i høj grad om, hvordan man skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed og manglende viden. Er det bedst at vente med at informere til de videnskabelige beviserne foreligger? Eller bør man gennem fuld åbenhed lade usikkerheden komme ud til forbrugeren med den forvirring det også kan give? IMS har valgt den sidste strategi. For at illustrere problemet har vi taget trafiklyset til hjælp- Vi siger: Der er pt. grønt lys for to af parabenerne, men gult lys for fire af dem. Vil du være forsigtig, så kan du vælge produkter uden de fire. Vores rådgivning nåede bredt ud, da miljøkonsulent Jethe Lennore i august 2006 i TV2 s forbrugerprogram BASTA gav gode råd til nybagte mødre om bl.a. parabener i plejeprodukter til babyer. 1 3
Bedre risikoformidling Hvordan informerer man om grader af mistanker og usikkerheder, der kan være forbundet med en given risiko? Vel at mærke på en måde, så forbrugerne får bedre forståelse og øget handlekompetence - og ikke mister overblikket eller bliver unødigt bekymrede? Trafiklysets farvekoder i forbindelse med parabenerne er et eksempel på, hvordan risikoformidlingen kan forenkles. Idéen opstod spontant, men IMS har efterfølgende sat et arbejde i gang for at indsamle mere systematisk viden på området. Cand. scient. soc. Sia Boesen har i 2006 stået for forundersøgelsen Kan uvished deklareres?. Håbet er, at den kan danne basis for en større undersøgelse af danske og internationale erfaringer med forenklet risikoformidling samt udvikling af praktiske modeller a la trafiklys-modellen. Er parabener et problem? Det er der ikke fuldstændig enighed om blandt organisationer, der rådgiver forbrugerne. Forbrugerrådets blad Tænk stillede i november 2006 spørgsmålet Er parabener farlige? til henholdsvis IMS og Miljømærkesekretariatet (nu Miljømærkning Danmark). Her er et udpluk af IMS svar: Er parabener farlige? Parabener er nyttige, fordi de forhindrer bakterievækst og forlænger produkternes holdbarhed. Men samtidig er de under mistanke for at have nogle uheldige miljø og/ eller sundhedseffekter. Hvilke parabener skal man undgå? Er man allergisk over for parabener, bør man helt undgå dem, men allergi over for parabener forekommer meget sjældent. Ønsker man at være ekstra forsigtig i forhold til at undgå potentielt hormonforstyrrende stoffer, kan man vælge at undgå butyl- og propylparaben og deres isoforbindelser: Isobutyl- og isopropylparaben. Samtidig er man med til at mindske miljøpåvirkningen fra butyl- og isobutylparaben. fortsættes... 1 4
...fortsat Hvorfor skal man holde sig fra dem? Parabener kan i meget sjældne tilfælde give kontaktallergi, men problemet er næppe relevant for forbrugerne. Butyl- og isobutylparaben er bioakkumulérbare, det vil sige, at de kan ophobes i levende organismer i miljøet. Butyl- og propylparabener og deres iso-forbindelser er desuden mistænkt for at være hormonforstyrrende. EU s videnskabelige komité for forbrugerprodukter, SCCP, overvejer for øjeblikket spørgsmålet. Der er populært sagt givet gult lys for de fire. Til gengæld har EU givet grønt lys for to andre: Ethyl- og methylparaben. Hvad skal man så vælge - risikerer man ikke at vælge et andet, skadeligt konserveringsmiddel? Der findes i dag kosmetik på markedet uden parabener og uden andre konserveringsmidler, der har kendte eller mistænkte bivirkninger. Har I særlige anbefalinger til babyer og gravide med hensyn til nogle parabener? Børn og gravide er generelt mere følsomme for miljøpåvirkninger end befolkningen som gennemsnit. Derfor råder IMS disse grupper til at være særligt forsigtige. Hvilke forskere/eksperter lytter I til, når I drager konklusioner? IMS støtter sig til et bredt udvalg af danske og internationale videnskabelige kilder og myndigheder. Omkring parabenerne har vi især lyttet til EU s videnskabelige komité for forbrugerprodukter, Vitenskapskomiteen for mattrygghet i Norge, Miljøstyrelsen og Videncenter for Allergi. Har I ændret synspunkt omkring parabener gennem årene? Grundsynspunktet er det samme. Hvis der er en mistanke til et kemisk stof, bør det komme forbrugeren for øre. Men fordi der hele tiden kommer ny viden, kan konklusionen godt ændre sig. Det har været tilfældet for parabenernes vedkommende. Hvorfor har I ændret synspunkt? I januar 2005 offentliggjorde EU s videnskabelige komité for forbrugerprodukter en såkaldt opinion, hvor de vurderede sikkerheden ved at bruge parabener i kosmetik. Meldingen lød, at ethyl- og methylparaben er sikre at anvende i kosmetik i de maksimalt tilladte koncentrationer. Så derfor stoppede vi med at råde forbrugerne til at undgå de parabener. Samme konklusion var derimod ikke mulig at drage for butyl- og propylparaben og deres isoforbindelser, så dem råder vi fortsat forbrugerne til at undgå. 1 5
Små molekyler - store perspektiver De første nano-produkter har allerede været på markedet et stykke tid. I de kommende år vil forbrugerne for alvor møde den ny teknologi. Men rummer de små molekyler foruden de mange fordele også nye risici? Det satte IMS fokus på i 2006 i forbindelse med solcreme. Intelligente materialer, overflader der rengør sig selv og forbrugerprodukter med forbedrede egenskaber. De mange positive aspekter af nanoteknologi fremhæves ofte. Men i de senere år har en række videnskabelige rapporter og artikler sat fokus på teknologiens mulige risici. En rapport fra Teknologirådet konkluderede i juni 2006, at der helt generelt mangler viden om, hvordan kemiske stoffer opfører sig, når de findes i den mikroskopiske nano-størrelse. Rapporten anbefaler både mere forskning i risikoen og en øget dialog og oplysningsindsats. Nanopartikler i solcreme Nanoteknologi bruges allerede i dag i en række forbruger produkter bl.a. kosmetik. Et eksempel er solcreme, hvor formålet er at gøre partiklerne så små, at de er lettere at smøre ud på huden. Det har rejst debat om, hvorvidt de ultrafine partikler evt. kan have uønskede miljøog sundhedsmæssige effekter. For eksempel være i stand til at trænge igennem hunden og ind i kroppen og eventuelt gøre skade dér? Fra offciel side har der været skiftende udmeldinger. EUs videnskabelige komité for forbrugerprodukter vurderede tilbage i 2000, at det er sikkert at bruge titanium-dioxid i nanostørrelse som UV-filter i solcreme. Mangel på viden om de fysiske filtres mulighed for at trænge igennem huden fik i 2004 Miljøstyrelsen til ikke længere at anbefale fysiske frem for kemiske UV-filtre i solcreme til børn. I juni 2006 lød det dog fra Kosmetikrådet (som rådgiver myndighederne i sådanne sager), at det efter deres vurdering er sikkert at anvende solcremer med nanopartikler af titaniumdioxid. Uafhængig vurdering IMS ønskede en uafhængig vurdering af spørgsmålet. Derfor bad vi i foråret 2006 Dansk Toksikologi Center (nu DHI Miljø og Sundhed) se nærmere på den eksisterende viden om solcremer og nanoteknologi. Udredningen ser på forskellige aspekter af fysiske og kemiske filtre herunder anvendelsen af nanoteknologi. Den konkluderer, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden til, at man kan foretage en fuldstændig sikkerhedsvurdering af fysiske solfiltre i nanopartikelstørrelse. Den eksisterende viden om nanopartikler, som anvendes i solcremer, tyder dog på, at nanopartiklerne ikke trænger igennem huden og ind i kroppen, bortset fra når der er tale om beskadiget hud. DHI anbefaler derfor, at man ikke bruger solcreme med nanopartikler på forbrændt eller beskadiget hud, da man ikke ved om nanopartikler kan udgøre en risiko for sundheden. Behov for mere viden IMS vurderer, at der med den nuværende viden generelt ikke er grund til at undgå fysiske UVfiltre af mikroniseret titaniumdioxid (nanopartikler). Dog kan det være en god idé at undgå solcreme af denne type på beskadiget hud, hvis man vil være ekstra forsigtig. Men der synes samtidig at være behov for mere viden på dette område. 1 6
Boom i babykampagner Gravide og småbørnsforældre manglede ikke gode råd om miljø og sundhed i efteråret 2006. Babykampagnerne boomede i årets sidste måneder. Miljøministeriet og Miljømærkesekretariatet (nu Miljømærkning Danmark) lancerede med kort tids mellemrum hver sin landsdækkende kampagne. IMS offentliggjorde en liste med gode valg til baby, og TÆNK udgav deres Guide til sikre og sunde småbørn. Alle aktiviteter havde til formål at hjælpe gravide og småbørnsforældre til at begrænse udsættelse for kemiske stoffer. Samarbejde om synlighed IMS har tidligere i 2003 og 2005 lanceret vores egen kampagne om produkter til børn og gravide. I 2006 var rollen at samarbejde med de øvrige aktører om at skabe fokus på kampagnerne. IMS valgte desuden at lave et særligt babyfokus på hjemmesiden, så interesserede forbrugere nemt kunne få en enkelt adgang med links til alle kampagnerne og deres råd og budskaber. Miljøministeriets kampagne lancerede 9 gode vaner til gravide og ammende. De 9 vaner skulle gøre det overskueligt for gravide og ammende at begrænse udsættelsen for problematiske kemiske stoffer med særligt fokus på kosmetik, babyprodukter og legetøj. Men de 9 gode vaner er generelle og siger derfor ikke noget om, hvilke konkrete produkter, der er gode valg, hvis man er gravid eller ammende. IMS valgte derfor at supplere kampagnen ved at tilbyde de gravide og nybagte mødre nogle konkrete produktvalg. 17 gode valg til baby Vi tog på indkøb og kunne få dage efter offentliggøre en liste med navne på 17 gode produktvalg til baby inden for de to mest anvendte babyprodukter, babyolie og zinksalve. Listen byggede på en screening foretaget i supermarkeder, materialister, apoteker samt helsekostbutikker i Storkøbenhavn. Kun produkter, som ikke indeholdt miljø- og sundhedsproblematiske stoffer, kom med på listen. Listen var åben, og blev løbende udvidet pga. henvendelser fra producenter, hvis produkter overholdt kriterierne. Linette Mainz Jensen, kommunikationsmedarbejder i IMS Babyråd der kan mærkes Budskabet i Miljømærkesekretariatets kampagne På mærkerne for dig og din baby lød, at det er muligt både at spare sit barn for unødig kemi og sig selv for unødige bekymringer ved at købe produkter mærket med Blomsten og Svanen. Miljømærkede babyplejeprodukter indeholder bl.a. ikke parfume og allergifremkaldende stoffer, mens miljømærket børnetøj skal overholde krav til rester af bl.a. tungmetaller og formaldehyd. IMS anbefaler generelt, at forbrugerne vælger miljømærkede produkter. IMS oplevede en tydelig og positiv synergieffekt. For eksempel steg bestillingerne på vores babypjece i kølvandet på efterårets babykampagner. Desuden sås en stigning i antallet af personlige henvendelser fra gravide og småbørnsforældre. 1 7
Med testbrillerne på Hvilke produkter er ud fra en miljø- og sundhedsmæssig betragtning lidt bedre end gennemsnittet? Det spørgsmål hjælper IMS forbrugerne med at få svar på. Test er den samlende betegnelse for IMS aktiviteter, som sigter på at give forbrugerne handlingsrettet information om konkrete produkter som grundlag for et informeret valg. Testene opdeles i tre kategorier alt efter, hvordan oplysninger er indsamlet: Laboratorietest (LAB), hvor et udvalg af produkter indkøbes af IMS og sendes til test på et akkrediteret laboratorium. Deskresearch (DESK), hvor oplysningerne om produktet indsamles via varedeklarationen (deklarationstests) eller via skiltning i butikken eller evt. internettet (hyppigt anvendt i forhold til tests af kosmetik, hvor der er deklarationspligt). Dokumentbaserede test (DOK), hvor oplysningerne om produktet fås ved skriftlig eller mundtlig henvendelse til producenten, som på tro-og-love over for IMS står inde for oplysningernes ægthed. Testene kan have form enten som negativlister eller positivlister eller en kombination af de to. Negativlister fremhæver de produkter, som på grund af indhold af et eller flere miljø- og sundhedsskadelige stoffer eller egenskaber ikke kan anbefales. Positivlister fremhæver alene de produkter, som ud fra et antal kriterier kan anbefales, fordi de ikke indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer eller egenskaber. Endelig kan der være tests, som både fremhæver gode og mindre gode produktvalg. Hvis produkter havner på en negativliste, giver vi altid producenterne mulighed for gennem en høring at kommentere testen, inden den offentliggøres. Find de gode produkter IMS har på hjemmesiden under rubrikken Find de gode produkter omkring tyve faste positivlister liggende, som opdateres senest hvert andet år. Indimellem tilføres nye lister og gamle skiftes ud. Testene offentliggøres enten i Forbrugerrådets blad TÆNK eller i andre medier (fx Politikens Lørdagsliv). Alle tests offentliggøres efterfølgende på IMS hjemmeside www.miljoeogsundhed.dk Nogle tests offentliggøres alene på hjemmesiden og via informationscenterets nyhedsbrev og/eller en pressemeddelelse. 1 8
Tests i 2006 Test af levende lys (december) IMS testede 16 hvide lys. Der er forskel på hvor mange partikler, der afgives fra fyrfadslys, bloklys og stagelys. Partikler fra lysene påvirker indeklimaet og i værste fald helbredet. Test af kviksølv i tunbøffer (november) Undersøgelsen viste, at der er dobbelt så meget kviksølv i frisk og frossen tun som i dåsetun. Alle prøver holdte sig dog under grænseværdien. Test af kviksølv i dåsetun (september) Undersøgelsen viste, at de fleste dåsetun holder sig langt under grænseværdien for kviksølv. Men der kan indimellem være dåser med betænkeligt højt indhold. Pristest af elsparepærer (september) Fra halvanden til næsten ni kroner for 1.000 timers lys. Så stor er forskellen på en billig og en dyr elsparepære, viste IMS pristjek. Men prisen siger ikke alt. Test af grønne cremer (august) Cremerne markedsføres som grønne og sunde, men indholdet er langt fra uproblematisk, viste IMS test. Test af oprindelsesmærkning af fisk (april) IMS kontrolindkøb viste, at supermarkeder langt fra altid informerer om, hvor de færdigpakkede fisk er fanget. Test af vådservietter til baby (marts) Undersøgelsen viste, at fem ud af 13 vådservietter til baby er uden sundhedsproblematiske stoffer. Test af kemikalier i legetøj (marts) En kontrolmåling, som IMS fik lavet sammen med Forbrugerrådet viste, at legetøj kan afgive miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. IMS samarbejder med en række trykte medier om fast at levere nyhedsstof om miljø og sundhed. De faste samarbejdspartnere var i 2006 månedsmagasinet Helse, Forbrugerrådets TÆNK og MetroXpress. Nye og opdaterede lister i 2006 Babyolie og zinksalve til baby Delebiler og andelsbiler Dieselbiler med partikelfilter Dukker uden ftalater FSC-mærkede havemøbler Julelisten Maling med Blomsten Miljømærkede computere og printere Miljøvenlige tekstiler Miljøcertificerede (MPS)-gartnerier Overnatningssteder med Blomsten og Svanen Solcremer Vinterdæk uden HA-olier Økologiske frø 1 9
Dig og klimaet Verden bliver varmere. Der er brug for politisk handling, men vi kan også selv gøre noget for at nedsætte vores CO2-udslip. IMS tager i 2007 fat på de globale klimaproblemer. IMS besluttede i 2006 at den globale opvarmning og klimaet skal være tema i 2007. Fokus skal være på, hvad den enkelte dansker selv kan gøre. Temaet bygges op omkring hjemmesiden, hvor man under overskriften Dig og klimaet kan finde faktuelle oplysninger om global opvarmning og oplysninger om, hvad man selv kan gøre for at nedsætte sit CO2-udslip. Det er tanken, at hjemmesiden udbygges løbende, herunder med Sidste nyt om klimadebatten. 1 ton mindre kampagnen Miljøministeriet og Energi- og Transportministeriet lancerer i april 2007 en stor landsdækkende klimakampagne. Formålet er at få danskerne til at nedsætte sit CO2-udslip med 1 ton. Som et væsentligt element indgår en CO2-beregner, hvor man selv kan indtaste oplysninger om sit energiforbrug og sin livsstil og få forslag til, hvor det er muligt at skære ned. IMS indgår som partner i kampagnen og vil blandt andet bringe oplysninger via hjemmesiden, udarbejde forbrugerguides med fokus på CO2-venlige indkøb og sætte fokus på CO2- aspektet i vores tests. Fokusgrupper om klimaet Relevant og vedkommende forbrugerinformation om klima og reduktion af CO2-udslip kræver viden om de forskellige målgrupper. IMS har i forbindelse med tidligere temaer gennemført fokusgrupper for bedre at forstå forbrugernes risikoopfattelse og behovet for viden. Det samme overvejer vi at gøre i forbindelse med klimaet. Målet er at finde ud af, hvordan IMS hensigtsmæssigt kan kommunikere til målgrupperne, så de bedst muligt bliver informeret om klima og får handlingsrettede råd, der reelt kan bruges i forhold til deres aktuelle muligheder og livssituation. FAKTA OM CO2 OG KLIMA Hver dansker udleder i gennemsnit ca. 12 tons drivhusgasser om året, hvoraf de 10 tons er ren CO2. Vi er selv direkte ansvarlige for de 6 tons. Jorden er gennem de sidste 100 år blevet 0,7 grader varmere Luftens indhold af CO2 er de sidste 250 år øget med 33 % Verdenshavene er steget med 17 cm de sidste 100 år Jordens temperatur forventes at stige med 1,8-3,4 grader i dette århundrede Luftens indhold af CO2 forventes at stige fra 379 ppm til mellem 600-1250 ppm Vandstanden i havene forventes at stige mellem 18-59 cm i dette århundrede Danmark har forpligtet sig til at reducere den samlede CO2-udledning med 21 % i årene 2008-2012 i forhold til 1990. 2 0
Organisationen i 2006 IMS bestyrelse består af ni medlemmer. Der blev i årets løb afholdt fire bestyrelsesmøder. Derudover er der afholdt et éndags strategiseminar i december 2006, hvor bestyrelsesmedlemmer og sekretariatets medarbejdere bl.a. blev inspireret af oplæg ved sociolog Henrik Dahl. Bestyrelsen ved årsskiftet 2006/2007 Kommunaldirektør Suzanne Aaholm (formand) Direktør Thorkil Kjær, Astma-Allergi Forbundet Specialkonsulent Helle Jacobsgaard, Apotekerforeningen Medlem af forretningsudvalget Jeppe Juul, Forbrugerrådet Chefkonsulent Ulla Telcs, Dansk Industri Underdirektør Anette Toft, Landbrugsrådet Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse Forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv Kontorchef Ingela Karlsson, Det Økologiske Råd Sekretariatets medarbejdere I januar 2006 var der fire faste medarbejdere ansat i sekretariatet. Det var ud over sekretariatslederen en miljøkonsulent, en miljø- og sundhedsfaglig medarbejder med ansvar for tests samt en kommunikationsmedarbejder. Bogholderiet varetages af en timelønnet økonomikonsulent. Miljøkonsulenten gik på barsel over sommeren og en barselsvikar blev ansat 1. august 2006 til 1. februar 2007. Centerets miljø- og sundhedsfaglige medarbejder valgte at forlade IMS pr. 1. december 2006. Der ansættes derfor ny testmedarbejder og derudover endnu en miljø- og sundhedsfaglig medarbejder i foråret 2007. I 2006 blev der desuden ansat to timelønnede studentermedarbejdere samt en projektmedarbejder til et udviklingsprojekt og en midlertidig oplysningskonsulent under offentlig tilskudsordning. Endelig var der i året første måneder tilknyttet en praktikant fra Suhrs Seminarium. IMS har benyttet sig af eksterne konsulenter til bl.a. produktvurderinger, kvalitetssikring, PR samt IT-opgaver og grafiske opgaver. Sekretariatets medarbejdere har afholdt et internt udviklingsseminar i foråret 2006. Medarbejderne har desuden deltaget i diverse faglige konferencer samt kompetencegivende kurser, fx personalejura og toksikologi. 2 1
Sekretariatet ved årsskiftet 2006/2007: Sekretariatsleder Thomas Breck, cand.comm. Miljøkonsulent Hanne Svenningsen, cand.tech.soc. Barselsvirkar Jethe Lennore, Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kommunikationsmedarbejder Linette Mainz Jensen, cand.ling.merc. i kommunikation Oplysningskonsulent Susanne Jakobsen, Professionsbachelor i ernæring og sundhed Projektmedarbejder Sia Boesen, cand. scient. soc. Studentermedarbejder Nina Therkildsen, biologistuderende Studentermedarbejder Lars Langer, IT-studerende Økonomikonsulent Villy Christensen Økonomien i 2006: IMS modtog i 2006 3.5 mio. kr. i offentligt tilskud via Miljøministeriet, Egenindtægter fra undervisning og foredrag udgjorde 30.000 kr. Yderligere information: Informationscenter for Miljø & Sundhed Fiolstræde 17B, st. th. 1171 København K Tlf.: 33 13 66 88 Fax: 33 13 66 87 Telefonrådgivning: mandag fredag kl. 9.00-12.00 og 13.00-15.00 www.miljoeogsundhed.dk 2 2