Grønland i Aalborg. Nordjyllands Historiske Museum

Grønland i Aalborg Nordjyllands Historiske Museum 1

Grønland i Aalborg Inger Kirstine Bladt og Bodil Frandsen Copyright 2010 ISBN I Nordjylland snakker man sgu ikke så meget. Jeg har fornemmet, at der er mange lighedspunkter, især oppe i Vendsyssel. Man overdriver ikke så meget. Grønlandsk lærer Om Aalborg: Den er til at overskue, men alligevel stor, den har det hele! Grønlandsk studerende i Aalborg i 1990 erne

Is og sne, kolonitid, storslået natur, sociale problemer, Knud Rasmussen, selvstyre, globalisering, slædehunde og kajakker, minedrift, selvmord, firehjulstrækkere, Kronprins Frederik, myter, isbjørne, musik der er mange billeder, der melder sig på nethinden, når danskere hører ordet Grønland. Generelt er det et unuanceret billede mange danskere har af Grønland og grønlændere. Enten er det den storslåede natur (inklusive den globale opvarmning) og den traditionelle inuit-kultur, som medierne fokuserer på, eller også er det de sociale problemer med misbrug, selvmord og flugten fra Grønland, der er i centrum. Det helt almindelige moderne arbejds- og dagligliv, som grønlændere lever i Grønland (og i Danmark) ignoreres i medierne og er ikke særligt kendt i befolkningen. At Grønland spiller en særlig rolle i forhold til Aalborg er heller ikke særligt kendt; Aalborg er den danske storby, hvor der bor flest grønlændere i forhold til hele indbyggertallet, og det er fra Aalborg, at næsten alle varer fragtes til Grønland (61 % af disse varer kommer fra Aalborgvirksomheder). Aalborg Kommune har ikke mindre end to venskabsbyer i Grønland Nuuk og Ittoqqoortoormiit (Scoresbysund). Kommunen indgik endvidere i 2007 en samarbejdsaftale med det grønlandske hjemmestyre inden for f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Ud af dette samarbejde er bl.a. sprunget Arctic Business Network, der er et netværk med nordjyske og grønlandske virksomheder. Der er god grund til at beskæftige sig med dette oversete fænomen. I 2009 blev der derfor sat fokus på Grønland i Aalborg i et meget frugtbart samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum, Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekerne og Det grønlandske Hus. Samarbejdet gik ud på at lave en samlet satsning på at gøre opmærksom på temaet. Aalborg Stadsarkiv udstiller og indsamler erindringer, interviews, fotos og arkivalier. Aalborg Bibliotekerne udstiller og afholder arrangementer. Det grønlandske Hus bidrager med at skaffe oplysninger og kontakter og med udlån af grønlandske effekter. Aalborg Historiske Museum står bag en række interviews og udstillingen Grønland i Aalborg. Der er indtil videre optaget interviews med omkring 25 personer, der i kortere eller længere tid har boet, arbejdet eller studeret i Aalborg, og der er indsamlet en del fotos. Dette bliver bevaret for eftertiden på Aalborg Stadsarkiv. Citaterne i denne publikation er indsamlet i denne forbindelse. Faldskærmsudspring på Grønlands nationaldag i Aalborg. Foto: Det grønlandske Hus 3

4

Grønland og Danmark et historisk rids Grønlands oprindelige befolkning har været på blot nogle få tusinde - Grønlands naturlige ressourcer sætter en naturlig grænse for hvor mange, der kan leve direkte af fangst. De første spor efter mennesker (Independence I og Sarqaq-kulturen) på Grønland er fra omkring 2500 før vor tidsregning. Sarqaqfolket, der bukkede under for 2500 år siden, var jægere, bevæbnet med bue og pil. Senere kom Dorset-folket, der brugte harpun til jagt på hvalrosser, sæl og rensdyr. Omkring år 900 uddøde også denne kultur, og så kom Thulekulturens fangere nordfra, næsten samtidig med at nordbo-bønderne kom østfra. Inuitterne levede hovedsageligt af fangst af havpattedyr; sæler, hvaler, hvalrosser. Det var i 982 at Erik den Røde og hans folk var nødt til at forlade Island pga. en drabssag, og fandt Grønland langt mod vest. De nordboer fra Island og Norge, der i vikingetiden bosatte sig i Sydgrønland, ernærede sig ved dyrehold i de dybe grønne fjorde. Nordbobefolkningen talte omkring 3000 personer. Arkæologer har kunnet spore nordboer i Grønland helt op til 1400-tallet. Den sidste skrevne beretning om nordboer er fra 1408 derefter er der ingen spor efter dem. Kun efterkommerne af Thulekulturens fangere var tilbage, da europæerne i 1600-tallet genopdagede det Grønland, der havde været inuitternes alene i 200 år. I 16-1700-tallet havde europæerne fået øjnene op for de fine ting, man kunne bytte sig til med inuitterne. Europæiske hvalfangere og handelsfolk byttede sig til spæk, tran, skind og narhvalstænder til gengæld for knive, nåle og redskaber af jern, og perler og spejle af glas. Grønland hørte fra nordbotiden under den norske konge, og da Norge fik fælles union med Danmark fulgte tilhørsforholdet med, på trods af unionens ophævelse i 1814. I 1721 koloniseredes Grønland med den danske missionær Hans Egede som frontfigur. Den danske handel med Grønland blev etableret i kølvandet på hans kolonisering af Grønland og oprettelsen af kolonien Godthåb i 1721. Efter nogle mislykkede forsøg på at opretholde handel til området, lod kong Christian VI i 1734 den nordjyske købmand Jakob Severin få monopol på besejlingen og handelen til Grønland i et sidste forsøg på at redde hele missions- og koloniseringsprocessen. Jakob Severin tog opgaven alvorligt og anlagde et skibsbyggeri, et trankogeri og en havn ved Hals nærmere bestemt det område, der kaldes Blødens Pæle. I tæt samarbejde med missionen anlagde han desuden en række nye kolonier i Grønland, bl.a. Jakobshavn (Illulisat), der er opkaldt efter ham. Den svensk-italienske biskop Olaus Magnus (1490-1557) tegnede i 1547 Carta Marina, der viser Nordens lande. I øverste venstre hjørne af dette kortudsnit ses spidsen af Grønland. Personerne på kortet repræsenterer hhv. en nordbo og en skrælling (nordboernes navn for kalaallit, grønlandsk inuit). Kilde: Wikipedia De små hvalfangerperler er stadig vigtige i den grønlandske kvindedragts perlearbejde. 5

Kortet viser, hvor Jakob Severin anlagde sin havn. Sejladsen udgik fra området Blødens Pæle, mens havnen administreredes fra gården Bløden, som under Jakob Severin blev omdøbt til Grønlandslykke. Herfra udvandrede mange østvendsysselske bønderkarle til Grønland. Trods statsstøtte gav handelsvirksomheden stadig underskud, og i 1749 måtte Jakob Severin opgive foretagendet. Grønlandshandelen overgik nu til Det Almindelige Handelskompagni, der etablerede sig på Grønlands Handels Plads i København, men i 1774 gik også dette kompagni konkurs. I stedet dannede den danske stat selskabet Den Kongelige Grønlandske Handel - i daglig tale kaldet KGH der fik eneret på al handel med Grønland, en position selskabet opretholdt frem til 1950. Det lå i kolonitidens verdenssyn at koloniernes opgave var at afgive rigdomme til kolonimagterne, samtidig med at de skulle omvendes til kristendommen. Koloniseringen virkede både fysisk og psykisk: Fysisk ved at der kom nye varer og større bofasthed, psykisk ved at tankeverdenen blev påvirket af de kristne missionærer, der f.eks. søgte at afskaffe flerkoneriet. Således var det også med Grønland. Inuitterne blev afhængige af kolonimagtens varer; kugler, krudt, jern og kaffe, kandis og alkohol. Alkohol blev uddelt som belønning. Europæiske sygdomme som mæslinger og kønssygdomme hærgede i befolkningen. Sult og nød blev ofte resultatet af, at man byttede sin fangst bort for europæiske varer. I 1844 indførtes pengeøkonomi i Grønland, og inuitterne kunne nu gemme pengene og behøvede ikke straks at bytte deres skind med naturalier. Man var hermed på vej væk fra selvforsyning til pengeøkonomi. I starten af 1900-tallet blev der lavet forsøg med landbrug og fårehold, og minedrift på kryolit blev en økonomisk guldgrube for den danske stat. Den officielle politik blev nu, at grønlænderne skulle rustes til at kunne leve i fri forbindelse med omverdenen, når koloniherredømmet blev ophævet. Den grønlandske kunstner Aron af Kangeq har her tegnet sin opfattelse af en missionærs omvendelse af inuitter. Kilde: Wikipedia 6

I 1953 blev grundloven ændret således, at Grønland blev et dansk amt i stedet for en koloni. Samfundet kom ud for en kolossal omvæltning. Bygder blev nedlagt, og befolkningen koncentreredes i de større byer, hvor der opførtes fiskefabrikker. Unge grønlændere begyndte i højere grad at rejse til Danmark for at uddanne sig. Mange blev i Danmark fordi fødestedskriteriet gav danskere i Grønland højere løn end grønlændere for det samme arbejde. I løbet af 1970erne voksede en grønlandsk national bevidsthed frem især mange unge mente, at den danske indflydelse skulle indskrænkes. I 1979 blev det ved valg besluttet at indføre hjemmestyre i Grønland. Hjemmestyret overtog efterhånden ved hjælp af det årlige bloktilskud fra Danmark selv styringen af skole, kultur og de sociale forhold, landsplanlægning og skatteområdet. I 2009 blev der med indførelse af selvstyre taget endnu et skridt i retning af frigørelse fra den tidligere kolonimagt. Grønland fik et større selvstyre på 30 områder, bl.a. kontrol med politi, kystvagt og retsvæsen. Dansk som officielt sprog afløses af grønlandsk, når selvstyret på et tidspunkt udvides. Thulebageren er en af de mange forretninger i Grønlandskvarteret, der har taget navn fra Grønland. Foto: Aalborg Stadsarkiv. Grønlandskvarteret Grønlandskvarteret er en stor bydel i Aalborg med mange tusinde indbyggere. Kvarteret blev udviklet i 1950erne og 1960erne, og vejnavnene begyndte at blive uddelt i 1958. Vejene er opkaldt efter grønlandske lokaliteter, forskere og personligheder. I 1950erne var man meget stolte over Grønland, der jo havde været isoleret fra Danmark under 2. verdenskrig. Gaderne fik navne som Knud Rasmussensvej, Peter Freuchensvej, Mylius Erichsensvej, Umanakvej, Diskovej og Thulevej. Man havde dog glemt Aalborgs venskabsby Scoresbysund derfor skiftede man i 1964 navnet Upernavikvej ud med Scorebysundvej. Også det grønlandske Hus ligger i Grønlandskvarteret. Det grønlandske flag er tegnet af den grønlandske kunstner og tidligere landsstyremedlem Thue Christiansen. Symbolet er den opgående sol over isen, der står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Kunstneren Julie Edel Hardenberg har i anledning af selvstyredagen 21. juni 2009 lavet dette kæmpemæssige flag af brugt tøj. Det hænger på gavlen af Blok P i Nuuk der i øvrigt er så stor, at 1 % af Grønlands befolkning bor her! 7

8 Venskabsbyer Aalborg har ikke mindre end 2 venskabsbyer i Grønland; Nuuk (Godthåb) og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Formålet med venskabsbyerne er at fremme samarbejdet inden for en lang række områder som havn, erhverv, uddannelse, universiteter, turisme og meget andet. Nuuk og Aalborg blev venskabsbyer i 2002. I fire år fra 1998 til 2001 havde Aalborg hvert år besøg af en flok 13-14 årige skolebørn i et par måneder. For mange af børnene var det første gang de var uden for Scoresbysund. En af drengene blev for eksempel rigtigt bange, da han så en voksmodel med tøj på i en af forretningerne i Reykjavik. Han var forfærdet over, at mennesker stod udstillet bag glas. Andre undrede sig over, at der også var stjerner på himlen her. Aalborg Stiftstidende 6/9 1998. Det er også vigtigt, at elevernes horisont udvides. Vi lever meget isoleret, og det er af stor betydning, at eleverne får et større kendskab til verden udenfor. Hvis skole-eleverne fra venskabsbyen skal have en uddannelse i Grønland, så er det væsentligt, at de får et rimeligt fagligt niveau. Det ekstra skub kan skolerne og opholdet i Aalborg være med til at give dem. Aalborg Stiftstidende 29/5 1998. Den venskabelige forbindelse med Scoresbysund stammer helt tilbage til 1960erne hvor skipper Ejnar Mikkelsen, der havde grundlagt Scoresbysund, kom til Danmark med et par isbjørneunger. Københavns Zoo sagde nej tak, men i Aalborg ville man gerne have bjørneungerne og det blev starten på venskabet.

Grønlandshandel KGH overtog i 1774 ikke alene handlen, men også det eksisterende skibstrafikanlæg ved Grønlands Handels Plads i Strandgade, og gennem de næste knap 200 år foregik næsten al udskibning af varer til og fra Grønland fra dette sted. Til Grønland sendtes et fast og ret restriktivt udvalg af dagligdags fornødenheder såsom isenkram, tømmer, stof osv. Varetransporten den modsatte vej bestod mest af råvarer, der blev forarbejdet i Danmark. Dette sidste vidner ikke mindst navnene på nogle af de gamle bygninger og pakhuse på pladsen ved Strandgade om; her kunne man f.eks. finde det såkaldte Skindpakhus samt Trankogeriet. I takt med at befolkningstallet i Grønland steg, steg også godsmængden, og anlægget i Strandgade kom efterhånden under pres. Den tendens blev yderligere forstærket, da KGH i 1950 mistede sit handelsmonopol, og i stedet alene fik forsyningspligten til landet. Med den frie handel voksede såvel udvalget af, som efterspørgslen efter varer til Grønland. Senest fra 1960 erne stod det klart, at det gamle anlæg ved Trangraven ikke i længden kunne klare presset. Denne erkendelse faldt samtidig med, at man fra politisk side begyndte at undersøge, hvilke statsinstitutioner der med fordel kunne flyttes til provinsen. KGH kom lidt modstræbende - hurtigt i søgelyset, og i 1964 nedsatte Ministeriet for Grønland et udvalg, der dels skulle vurdere konsekvenserne ved en eventuel udflytning for KGH, dels hvilken by, der måtte være bedst egnet. Dette arbejde trak ud, og først efter syv års arbejde, to tilbuds- og forhandlingsrunder og et hav af betænkninger traf regeringen en beslutning. Den 12. marts 1971 blev det meddelt, at KGH s transportvirksomhed skulle flyttes til Aalborg, og efter yderligere forhandlinger kunne parterne 14. december samme år underskrive de endelige kontrakter om både leje, drift og anlæg af den fremtidige havn. Med beslutningen om at gøre Aalborg til basishavn for hele grønlandstrafikken startede planlægningen af et enormt anlægsarbejde i den østlige del af Aalborg Havn. Parterne, der skulle samarbejde om såvel bygning som fremtidig drift af den nye basishavn, var KGH der i 1971 ejedes af den danske stat, Aalborg Kommune og Aalborg Havn, der dengang hørte under kommunen. Det nye anlæg, som i folkemunde hurtigt blev døbt Grønlandshavnen, blev praktisk talt bygget på bar mark, og skulle fuldt udbygget bestå af 580 meter bolværk, 4 pakhuse, en service- og en administrationsbygning, en kantinebygning, en portvagt og parkeringspladser til 250 biler. Alt skulle efter planen stå færdigt oktober 1973, så tidsplanen var mere end stram. 2. november 1973 en måned senere end oprindeligt planlagt fandt den officielle indvielse af Grønlandshavnen i Aalborg sted, og dermed var udflytningen af KGH tilendebragt. Reelt havde havnen dog været i funktion i et stykke tid, bl.a. afgik det første skib til Grønland allerede i januar 1973 fra det nye anlæg. Pakning af container i Grønlandshavnen. (Foto: Royal Arctic Line A/S) 9

Åbningen af havnen og KGH s indflytning var en begivenhed, som ikke mindst Aalborg by havde god grund til at fejre. Et af regeringens hovedmotiver for overhovedet at gennemføre udflytningen af en statsinstitution som KGH, var at øge egnsudviklingen på erhvervs- og bosætningsområdet i en positiv retning. I en tid med oliekrise og stor arbejdsløshed var den umiddelbare positive effekt, at hele anlægsarbejdet og efterfølgende KGH s flytning til Aalborg bragte mange folk i arbejde. Men også på længere sigt viste egnsudviklingen sig positiv. Efterhånden som KGH fik sig etableret i byen, voksede netværket af lokale samarbejdspartnere et faktum, som i dag tydeligt kan aflæses ved et besøg i Grønlandshavnen, hvor navne som Blue Water Shipping, Polar Seafood og Arctic Import alle vidner om nordjysk handel med Grønland. For KGH blev udflytningen til gengæld en kærkommen anledning til at genforhandle betingelserne for besejlingen til Grønland med Ministeriet for Grønland. Før udflytningen var besejlingen i princippet givet fri, men skulle en flytning og dermed etableringen af et nyt stort havneanlæg give mening, var det vigtigt at sikre besejlingens enhed hos KGH. Dette skete gennem indførelse af en såkaldt koncession (dvs. tildelt rettighed) på besejlingen i 1973. Koncessionen skulle hurtigt vise sig vigtig, for op gennem 1970 erne voksede godsmængden betragteligt. Det gjaldt ikke mindst den voksende efterspørgsel efter frost- og køletransport, der især var en følge af eksporten af rejer fra Grønland og til Danmark. Borgmester Kaj Kjær tager første spadestik til udvidelsen af lagerkapaciteten i Grønlandshavnen i 1986. Varerne transporteres rundt i pakhuset med truck. Foto: Royal Arctic Line A/S Den øgede handel og de nye lagerkrav betød, at man i 1979 og igen i midten af 1980 erne måtte udvide havneanlægget med ekstra pakhusplads samt køle-/ fryserum. Med overgangen til hjemmestyre i Grønland i 1979 ændredes hele KGH s struktur og virke. Som statsinstitution skulle virksomheden overgå til Grønland, hvilket efter mange og lange forberedelser trådte i kraft d. 1. januar 1986. Udadtil markeredes ændringen gennem navneskiftet fra den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) til det grønlandske Kalaallit Niuerfiat (KNI). Indadtil betød det blandt andet, at KNI s øverste ledelse og administration flyttede til Nuuk, ligesom hele virksomhedens fremtidige drift og virke nu tog afsæt i de grønlandske ønsker og behov. I første omgang fik ændringerne ikke den store betydning for Grønlandshavnen i Aalborg. Havnen 10

Gantrykranen på Grønlandshavnen i Aalborg. Under de GrønlandskeDage i Aalborg i 2008 holdt man bl.a. Åben Havn i Grønlandshavnen, hvor man kunne vinde en tur op i den 50 m høje kran. (Foto: Royal Arctic Line A/S) tjente stadig sit oprindelige formål, nemlig at være basishavn for gods til Grønland. Men naturligt nok begyndte man fra hjemmestyrets side at interessere sig for hvorvidt KNI s koncession på grønlandssejladsen, samt basishavnens placering i Aalborg, nu også var den mest optimale. Drøftelserne kulminerede i 1992, hvor parterne efter natlige forhandlinger enedes om den såkaldte Aalborg-aftale, der trådte i kraft fra nytåret 1993. Den indebar, at ejerskabet til bygningerne på havnearealerne fremtidigt skulle tilfalde et ejendomsselskab Grønlandshavnens Ejendomme I/S der var ligeligt ejet af hhv. Hjemmestyret og Aalborg Havn. Samtidig blev KNI s transportsektion omdannet til et aktieselskab, som fik navnet Royal Arctic Line A/S. Til gengæld var Hjemmestyret bundet til at bruge Aalborg som basishavn frem til1998. Med den nye struktur og samarbejdsaftale på plads skulle der gå meget længere end frem til 1998, før basishavnens placering i Aalborg igen kom i spil. Men i 2006 besluttede hjemmestyret at sende placeringen af basishavnen for Grønland i udbud, og Aalborg, Århus og Esbjerg blev inviteret til at afgive bud. Selvom Aalborg med et godt renomme, et stort netværk og det solide kendskab til de grønlandske ønsker og behov stod stærkt, blev udbuddets to runder en nervepirrende affære. Men d. 26. september 2006 kunne man ånde lettet op, for Grønlands Landsstyre valgte at bevare basishavnen i Aalborg foreløbig frem til 2022. I er dem der står os nærmest I er den by og den egn i Danmark, der står os nærmest, og det skyldes ikke kun tilstedeværelsen af Royal Arctic Line, KNI og folk som Fjord Riisgaard og andre gode mennesker. Nej, det er fordi Aalborg er en helt igennem Grønlandsorienteret by, og det går igen både på politikerside og i erhvervslivet, sagde den grønlandske førstemand Lars Emil Johansen på en konference med titlen Grønland mulighedernes land i Aalborg Industri- og Handelskammer december 1996. (Aalborg Stiftstidende 5/12 1996) 11

Grønland i Aalborg Aalborg i Grønland Da det grønlandske Landsstyre efter udbudsrunden i 2006 tog beslutning om at bevare basishavnen i Aalborg, blev det begrundet i to forhold; at der kunne opnås en årlig økonomisk besparelse på 10,5 mio. kr. og at der var gode og konstruktive forslag til at gøre et godt samarbejde endnu bedre. Selvom de økonomiske forhold nok har vejet tungest, har det andet argument bestemt ikke været uden betydning. Faktisk indgik en strategi for fremtidigt netværkssamarbejde også udover det rent transportmæssige som et element i udbuddet, og der er ingen tvivl om, at Aalborg på dette punkt stod stærkt. Gennem Grønlandshavnens godt 30-årige historie i Aalborg havde både erhverv, foreninger, institutioner og myndigheder opbygget et solidt netværk, som både formelt og især uformelt samarbejdede på en lang række områder. Da de mange aftaler blev samlet sammen og nedskrevet i forbindelse med udbudsmaterialet, fremkom et imponerende katalog af netværk og samarbejder, og opgaven blev nu at strukturere aftalerne i en række fremtidige netværks- og udviklingsaftaler. At samarbejdet mellem grønlandske og aalborgensiske virksomheder har rødder langt tilbage, fremgår af denne notits fra 1970 erne, hvor Provinsbanken lægger lokaler til en turismeudstilling om Grønland. 12

Først og fremmest lavede man den nye basishavnaftale. I modsætning til tidligere hvor aftalen blev indgået af myndighederne, er den nye aftale formelt indgået og reguleret af på den ene side Royal Arctic Line A/S på vegne af hjemmestyret, og på den anden side Aalborg Havn A/S på vegne af Aalborg Kommune. Aftalen rummer først og fremmest de konkrete økonomiske og juridiske betingelser for drift og brug af Grønlandshavnen, men bag disse konkrete forhold lå en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde. Det førte i 2007 til en generel aftale om udvikling af samarbejde mellem hhv. Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, indenfor f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Aftalen er i sig selv bemærkelsesværdig, fordi den går på tværs af de normale myndighedsskel mellem stat og kommune, og efterhånden som samarbejdet folder sig ud, bliver konstruktionen stadig mere unik. En direkte følge af samarbejdet, var de såkaldte GrønlandskeDage i Aalborg i 2008. Bag arrangementet stod - udover Aalborg Kommune og Hjemmestyret - også Nuuk Kommune og Aalborg Havn A/S, og desuden bakkede erhvervslivet op om arrangementet. I perioden maj december løb en række arrangementer af stabelen med så stor succes, at man nu er enedes om at gentage ideen, men skiftevis i Grønland og i Aalborg. erhvervsmæssige samarbejde mellem Aalborg/ Nordjylland og Grønland på alle områder med fælles interesse. Trods netværkets korte levetid er det allerede nu en stor og velfunderet succes med ca. 60 fuldgyldige eller associerede medlemmer. Endelig har Aalborg kommune gennem mange år haft en venskabsbyaftale med både Ittoqqortoormiit kommune og Nuuk kommune (nu Sermersooq kommune). Aftalen med Nuuk blev i 2005 udvidet til at omfatte et generelt samarbejde og en erfaringsudveksling kommunerne imellem, heriblandt muligheden for personale- og jobudveksling. Et kik i en køledisk i Nuuk hver uge kommer der friske varer via Grønlandshavnen i Aalborg. Logo for Arctic Business Network. Et andet initiativ, udsprunget af samarbejdsaftalen mellem Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, var dannelsen af Arctic Business Network i 2007. Forlægget for samarbejdet var det såkaldte Grønlandsudvalg, dannet under Aalborg Industri- og Handelskammer, men samarbejdet blev nu udvidet til at være et tværgående netværk med sekretariat i både Grønland og Aalborg. Målet med Arctic Business Network er at styrke og udvikle det Losning af skib i Grønlandshavnen. Containernes dekoration kaldes Moving Art, og nogle af dem blev lavet under de GrønlandskeDage i Aalborg i 2008. (Foto: Royal Arctic Line A/S) Hver uge sender Royal Arctic Line et containerskib fra Grønlandshavnen i Aalborg til Grønland. Denne trafik har umådelig stor betydning, da næsten alt hvad man kan købe i forretningerne i Grønland er sendt via Aalborg - dog skal man dog lige fraregne de flyfriske varer som frisk mælk og grøntsager, der sendes med fly fra Kastrup. Efter Grønlandshavnens flytning til Aalborg blev der lavet fremstød mod det grønlandske marked for at få de grønlandske kunder til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. I denne forbindelse blev der blandt andet afholdt en messe i Nuuk, hvor det blev præsenteret hvad nordjyske virksomheder kunne tilbyde til Grønland. Det er i den grad lykkedes, at over 60 % af de varer, der sendes til Grønland, stammer fra virksomheder i Aalborg og omegn! 13

Royal Arctic Line A/S Royal Arctic Line A/S, Nuuk Arctic Container Operation A/S, Aalborg Royal Arctic Linieagentur A/S, Aalborg Royal Arctic Bygdeservice A/S, Nuuk Royal Arctic Tankers A/S, Nuuk Arctic Umiaq LIne A/S, Nuuk Aalborg Stevedoor Company A/S, Aalborg Nordjysk Kombi Terminal A/S, Aalborg Aalborg Toldoplag A/S, Aalborg Royal Arctic Spedition A/S, Nuuk Diagram over Royal Arctic Lines opbygning. Royal Arctic Line A/S består af en række forskellige aktieselskaber og afdelinger. Ikke mindre end 750 personer arbejder i koncernen, heraf et par hundrede i Aalborg. Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside, www.ral.gl Grønlandshavnen i Aalborg er basishavn for al handel med Grønland. Her ligger Royal Arctic Lines Linieagentur, Arctic Container Operation m.v. Royal Arctic Linieagentur A/S er generalagent for Royal Arctic Line A/S. Her koordineres de mere end 85.000 forsendelser, der årligt transporteres. Aktieselskabet, der blev dannet i 1992, ejes 100 % af Grønlands Selvstyre. Royal Arctic Line A/S har koncession på al fragt fra Danmark til Grønland, og kendetegnes ved de store røde skibe, der ses i alle havne i Grønland, og i Grønlandshavnen i Aalborg. 14

Det meste gods kommer fra Aalborg Royal Arctic Line har lavet en opgørelse opdelt efter postnumre - over hvor de varer der bestilles fra Grønland, kommer fra. Den viser med al ønskelig tydelighed at næsten 2/3 kommer fra Aalborg. Den markedsføring af Aalborg-virksomheder man har kørt i Grønland, har altså båret frugt. Forsendelser via Aalborg i 2008 i m 3. Udlandet 1000-2999 (Københavnsomr.) 3000-3790 (Nordsjælland) 4000-4599 (Midtsjælland) 4600-4999 (Sydsjælland) Royal Arctic Lines hovedaktivitet er linjetrafikken mellem Grønland og resten af verden, og sejladsen til byer og bygder i Grønland. Koncernens 5 store Atlantskibe Arina Arctica, Irena Arctica, Mary Arctica, Naja Arctica, Nuka Arctica anløber på skift Grønlandshavnen i Aalborg med deres last af rejer, fisk og andet gods. På havnen i Aalborg arbejder omkring 140 personer med de store containere, der udgør lasten på skibene. Hver torsdag afsejler et stort fragtskib til Nuuk med alle tænkelige varer, der er bestilt af privatpersoner og firmaer i Grønland. Atlantskibene tager 7 dage om at sejle til Nuuk. 65 % af varerne skal til de fire største havne omkring 38 % af varerne går til Nuuk. Selskabet besejler 15 grønlandske havne, og betjener 57 bygder. Ud over de 5 Atlantskibe har Royal Arctic Line stykgodsskibet Pajuttat, kystpassagerskibet Ilaasartaat, og de 4 bygdeskibe Angaju Ittuk, Aqqaluq Ittuq, Anguteq Ittuk og Johanna Kristina. Containere på havnen i Nuuk Fotos: Royal Artic Line 5000-5999 (Fyn) 6000-6499 (Koldingomr.) 6500-6999 (Esbjergomr.) 7000-7199 (Vejleomr.) 7200-7599 (Herningomr.) 7600-7999 (Thistedomr.) 8000-8599 (Århusomr.) 8600-8799 (Silkeborgomr.) 8000-899 (Viborgomr.) 8900-8999 (Randersomr) 9000-9430 (Aalborgomr.) 9435-9990 (Nordjylland) 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside. 15

Med speciale i Grønlandshandel Gennem de seneste 30 år har den dansk/grønlandske koncern Arctic Group A/S været leverandør til svært tilgængelige områder som Grønland. Arctic Group A/S er en af de største leverandører til Royal Arctic Lines skibe på Grønlandshavnen. De varer der sendes til Grønland fra Grønlandshavnen kommer for en stor dels vedkommende gennem Arctic Group (Arctic Import og XL-BYG Arctic Import). Firmaet har 17.700 årlige forsendelser Opslag fra tryksag fra 1986. I hele virksomhedens levetid har der været fokus på markedsføring mod kunderne, for at illustrere det brede produktprogram, der blev tilbudt. I midten af 1980 erne blev der lavet et fremstød mod det grønlandske marked for at få grønlændere til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. til Grønland (16.700 fra Grønlandshavnen og 1.000 med luftfragt) Fra Arctic Import og XL-BYG Arctic Import i Nørresundby er der pakkeri og levering til skibsafgange fra Grønlandshavnen hver uge. Lagerkapaciteten er på mange tusinde m 2. I 1978 blev virksomheden Arctic Import etableret i Nuuk. Den grønlandske handelsvirksomhed blev dannet på baggrund af et stigende behov for levering af detail- og håndværksprodukter og konceptløsninger til det grønlandske marked. I 1984 blev et indkøbskontor derfor etableret i Nørresundby. Kontoret blev naturligt placeret med god adgang til Grønlandshavnen og Aalborg Lufthavn. Dette kontor har udviklet sig til i dag at være koncernens hovedsæde. Såvel Arctic Group koncernens hovedsæde som Arctic Import og XL-BYG Arctic Import er hjemmehørende i Nørresundby. Her beskæftiges 80 medarbejdere, hvoraf 6 er grønlandsksprogede. I Grønland er der endvidere beskæftiget 90 medarbejdere, hvoraf 75 er grønlændere. Arctic Group er et stort foretagende, der har 5 supermarkeder og 2 engrosbutikker, en trælasthandel og et showroom i Grønland. 16 Fotos: Arctic Group A/S

Royal Greenland A/S I 1960 blev der lavet reklamefremstød for Royal Greenland. Foto: Brems, Aalborg Stadsarkiv Medens de store fragtskibe hver uge sejler fra Aalborg til Grønland med alle tænkelige slags varer, er det næsten kun én slags varer, der sejles den modsatte vej! 97 % af eksporten fra Grønland (i kroner) består af rejer, hellefisk og torsk, samt lidt krabber, rødfisk, havkat og stenbiderrogn. Rejerne udgør dog langt den største del. Alle disse fiskeprodukter bearbejdes, pakkes og forhandles gennem Royal Greenland A/S. Navnet Royal Greenland stammer fra Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) tid, hvor fiskeprodukter fra Grønland fik denne betegnelse. Oprindeligt var det primært olie og tran man i KGH var interesseret i, men fra 1903 begyndte man også at styrke fiskeriet og at handle med fisk. I 1950erne blev der igangsat et industrialiseringsprogram i Grønland med det formål at gøre Grønland til en moderne fiskeri-nation. Der blev bygget fiskefabrikker i de større byer på vestkysten, og anskaffet fisketrawlere, således at der kom et regulært fiskerierhverv. Man satsede i starten stærkt på torsk, men klimaændringer betød, at det senere i stedet blev rejer, der blev den største indtægtskilde. Royal Greenland ejes af Selvstyret som et A/S (fra 1990 til i dag). Hovedkontoret er i Nuuk, og selskabsretsligt er firmaet hjemmehørende i Grønland. Hele firmaets salg og økonomi styres fra Svenstrup ved Aalborg. I 2008 var der 2213 ansatte i hele koncernen, heraf 1015 på fabrikker og skibe i Grønland, 386 i Danmark og 812 på øvrige koncernens øvrige afdelinger. Royal Greenland er dermed Grønlands største virksomhed, både hvad angår arbejdspladser og omsætning. Ud over i Grønland og Danmark har firmaet afdelinger over hele verden. De vigtigste salgsafdelinger er i Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Bortset fra varer til det grønlandske hjemmemarked går al Royal Greenlands handel fra Grønland med Royal Arctic Lines skibe gennem Grønlandshavnen i Aalborg. Her pakkes de på det store rejepakkeri ved Grønlandshavnen. Tørfisk, rejer og fisk til hjemmemarkedet produceres i Nuuk. I Aalborg bliver produkterne opbevaret før salg, sendt videre for at blive videreforædlet på andre fabrikker eller for videre eksport. Royal Greenland handler med varer fra hele verden; ud af de 175.000 tons seafood-produkter der blev solgt i 2008, kom 50.000 tons fra Grønland. Det er den grønlandske produktion, der går via Aalborg, de øvrige 2/3 går på kryds og tværs. Royal Greenland har bl.a. fabrikker i Glyngøre, Tyskland, Polen og Canada. 17 Fotos: Royal Greenland A/S

Grønlænder i Aalborg I Danmark bor der 14.376 personer født i Grønland omkring 1000 af dem bor i Aalborg. Langt de fleste lever et usynligt liv, hvor de naturligt glider ind blandt alle andre. En del grønlændere er her kun i en kortere årrække for at studere eller arbejde, medens andre bliver boende i mange år eller resten af livet. I de seneste år er der også kommet en øget tilstrømning af unge grønlandske familier, der ønsker at give deres børn en god dansk skolegang. I 1950erne og 1960erne var det sjældent at se grønlændere i gadebilledet. Det havde længe været almindeligt at unge grønlændere kom til Danmark for at studere eller videreuddanne sig. I løbet af 1960- erne og 1970erne steg tallet Grønland gennemgik i den periode en voldsom omstrukturering fra fangersamfund til moderne industrisamfund, og mange danske håndværkere rejste til Grønland for at deltage i byggeboomet. I den periode var der mange grønlandske kvinder, der giftede sig med danske håndværkere og tog med dem til Danmark. Ifølge statistikkerne er der stadig langt flere grønlandske kvinder end mænd i Danmark. 75 % af grønlænderne i Danmark har boet her i mere end 10 år, over 50 % i mere end 20 år. I 1972 var det kun 4 %, der havde boet i Danmark i mere end 20 år. Det er altså i perioden efter 1970, at mange grønlændere har slået sig ned i Danmark. I 2008 flyttede 188 personer født i Grønland til Aalborg; 130 personer rejste den modsatte vej. Ser vi på hele Region Nordjylland er tallene henholdsvis 482 og 328 personer. Søjlediagrammerne viser, at det især er unge og yngre mennesker, der rejser. Mange rejser til Danmark for at tage en uddannelse, andre kommer herned for at arbejde eller for at prøve lykken. Der er også et antal ældre grønlændere, der rejser til Danmark det kan bl.a. være fordi, de efter pensionering vil flytte ned til børn og børnebørn i Danmark. Har man diverse skavanker, er det nemmere at bo i Danmark. Den typiske grønlænder i Danmark er en kvinde, der er gift med en dansk mand, og har boet i Danmark i mange år. 75 % af kvinderne er gift eller bor sammen med en dansker, 50 % af mændene. Over halvdelen af alle grønlændere i Danmark er gift med en dansker!! Kun 5 % med en anden grønlænder! Via ægteskaber integreres grønlændere i Danmark på en helt anden måde end andre etniske minoriteter. Jo mere dansk man er (taler dansk, gift med en dansker, har en dansk forælder), jo bedre klarer man sig i det danske samfund. Det viser undersøgelsen Grønlændere i Danmark, en overset minoritet af Lise Togeby (2002). 18 Nationaldag og selvstyredag den 21. juni 2009 i Lindholm Strandpark En af de mange unge grønlandske familier, der i nogle år har boet i Aalborg for at studere, og senere er vendt tilbage til Grønland.

Skørping Tuberkulosesanatorium Grønland havde i 1950erne verdensrekord i antal af tuberkulosetilfælde i forhold til befolkningstallet (1.835 tilfælde pr. 100.000 indbyggere). Skønt man i 1954 byggede Tuberkulosehospitalet SANA i Nuuk, var der slet ikke sengepladser nok. Mellem 1951 og 1959 kom mange hundrede tuberkulosesyge grønlændere til Danmark Alene i de første 4 år kom der 886 patienter, der blev fordelt på forskellige sanatorier i Danmark. Mellem 1951 og 1955 blev der således indlagt 212 patienter på Skørping Sanatorium. De fleste var på sanatoriet i 1-2 år. Kristoffer Geisler i den grønlandske hvide anorak på Limfjordsbroen i Aalborg i 1950erne. Da han var blevet helbredt for tuberkulose, underviste han nogle år på Skørping Skole. Foto i privateje. Grønlænderne har vist sig at have stor tilpasningsevne. De er uden vanskelighed gledet ind i sanatoriets daglige liv, som de naturligvis præger i høj grad, idet de i de sidste par år gennemsnitlig har udgjort ca. halvdelen af patienterne. De synes at befinde sig vel og virker som regel glade og fornøjede, kun meget få synes at have lidt af hjemve i større grad. De indordner sig uden vanskelighed under de nødvendige kur- og ordensregler og underkaster sig med tillid de forskellige behandlinger. Der har ikke været vanskeligheder ved at have dem sammen med de andre danske patienter. ( Erfaringer med behandling af grønlandske tuberkulosepatienter i Danmark ved overlæge dr. Med. E. Strandgaard. 1955 ) De grønlandske patienter lavede bl.a. grønlandsk husflid, læste grønlandske bøger og havde en gang om måneden gudstjeneste på grønlandsk. Fra 1959 blev alle tuberkulosepatienter behandlet hjemme i Grønland. Der er stadig en del tilfælde; i 2006 var der 175 tilfælde pr. 100.000 indbyggere i Grønland. Kristoffer Geisler kom til Skørping Sanatorium først i 50- erne. Det er Kristoffer Geisler i første række nr. 2 fra venstre. Foto i privateje. 19

Grønlandsk studerende De første større grupper af grønlændere i Danmark var studerende og lærlinge. Det er en stor beslutning at forlade sit land, men for mange er og var der ingen anden udvej en lang række uddannelser kan man f.eks. ikke få i Grønland. Det grønlandske selvstyre giver studiestøtte til en række uddannelser i Danmark. Mange benytter også anledningen til at lære bedre dansk. Antallet af grønlandske studerende i Aalborg stiger. I 2009 er der omkring 100 grønlandske studerende i Aalborg. Tilgangen ved studiestart var rekordstor ikke mindre end 53 nye grønlandske studerende startede! Det grønlandske Hus i Aalborg og uddannelsesstederne laver introduktionsforløb for de nye grønlandske studerende, så de kan være forberedte på studiemiljøet i Danmark. Det grønlandske Hus har ansat 2 studievejledere og rummer 16 ungdomsboliger. Mange grønlændere er glade for studieformen på Aalborg Universitet, hvor der bliver lagt meget vægt på det sociale og på gruppearbejdet. Grønlandske studerende kan godt blive overvældede af den store læsebyrde af tekst på dansk, tysk og engelsk ofte kræver det virkelig meget forberedelse at følge med. Mange af dem har haft en elendig skolegang med mange aflysninger, lærere der pjækker, der ikke giver dem ordentligt arbejde og lektier for. Det gør, at de har en meget dårlig skolearbejdsform. Når de kommer herned som 16-17 årige og skal starte i 9.-10. klasse så er det ofte for sent, de kan ikke nå at indhente 9 års forsømmelse. Enkelte kan. En gang da jeg var ansat på Det grønlandske hus i Aalborg kom der en flok grønlandske unge mænd, der skulle læse til maskinmester i Aalborg, maskinister. Den første skoledag får de at vide, at de fleste af deres lærebøger er på tysk, som de aldrig nogensinde havde haft! (Grønlandsk lærer i Aalborg) Tyrolerlandsbyen på Ambassadør 1958. To nyuddannede maskinmestre, den ene født i Grønland, fejrer, at de er blevet færdige. En dygtig ung grønlænder blev af sin lærer advaret mod at være for sikker på sig selv, når han kom til Danmark for at studere sammen med andre dygtige unge. Blandt de blinde er den enøjede konge, men du kommer ned til normaltseende. Vi plejede at sige; der er 52 til studiestart, men lad os lige se 3-4 måneder. Det var ofte folk, der kom hertil og mente, at det faglige det kunne de bare, de var bare umodne og havde måske haft behov for et par år, hvor de arbejdede. Så kom de i gang og fandt ud af, hvor overvældende studieplanen var, der er ikke nogen, der vækker en og sørger for, at de kommer ud af døren. Og det var jo ikke et eller 2 kapitler, de fik for, men halve og hele bøger. Oftest var det på dansk eller engelsk, på revisorstudiet var jeg ude for bøger på tysk. (Grønlandsk studerende i Aalborg i 1990erne) For at kunne fungere som grønlandsk studerende i Danmark, er det vigtigt, at man skaber sig et nyt netværk. I Grønland fødes de fleste ind i et naturligt tæt netværk af familie og venner, der altid har været der derfor er det en stor omvæltning at komme til Danmark og selv skulle opsøge nye kontakter. De grønlandske studerendes forening, JAKIP (Jyllandip Avannaani Kalaallit Ilinniagaqartut Peqatigiiffiat) har omkring 60 medlemmer. Her kan man 20

møde andre grønlandske studerende, bytte lærebøger, spille fodbold, spise sammen, holde fest og meget andet. En grønlænder, der studerede i Aalborg i 1990- erne har udtalt følgende om at vælge Aalborg som studieby: Jeg var faktisk meget positivt overrasket, vi kørte på et tidspunkt nogle reklamespots på ANR for at lokke flere grønlændere til Aalborg Aalborg - det naturlige valg vi havde stjålet sloganet lidt fra Aalborg Portland. I Grønland købte vi et reklamespot via Radio Uptown.Jeg synes, at det der er det gode ved Aalborg, er at det er en storby, som har alt, men som er tilpas, særligt når man kommer heroppe fra, så kan København eller Odense eller Århus godt virke overvældende. Møde i Det grønlandske Hus mellem studievejledere og Teknisk Skole. Foto: Det grønlandske Hus. Introduktionsdag for nye studerende på Det grønlandske Hus 2009. Foto: Det grønlandske Hus 21

Socialt udsat grønlænder Regnet i kilometer er der lige så langt imellem Danmark og Grønland som der er imellem Danmark og Nordafrika. Men det er ikke kun geografisk, at distancen er stor- der er også store kulturelle forskelle. Der er en tidsforskel på 4 timer mellem Aalborg og Nuuk, 3 timer mellem Ittoqqortoormiit/Scoresbysund. Foto fra Det grønlandske Hus i Aalborg. I Aalborg har det offentlige oprettet en række projekter som sigter mod bedre integration af grønlændere. Nogle har brug for vejledning om arbejde og bolig, andre har blot brug for at vide, hvordan man får lavet et periodekort til bussen. Atter andre har brug for hjælp ud af alvorlige misbrugsproblemer. Projekterne består af en bred vifte af tilbud. Der er bl.a. Grønlænderenheden i Aalborg Kommune, Brobyggerselskabet, Projekt for grønlandske kvinder, Bo- og Gadeteamet, Bofællesskabet for grønlandske kvinder, Værestedet Perput og Kofoeds Skole - Aktivitetsstedet Neriusaaq. 22 Hvert år kommer en stor gruppe grønlændere til Danmark. Nogle rejser, fordi de vil arbejde og uddanne sig, andre søger en udvej væk fra et hårdt liv i de trængte grønlandske bygder. Mange af de grønlændere, der ender som socialt udsatte i Danmark, har en trist barndom med problemer og omsorgssvigt med sig i bagagen. Hvad end grunden kunne være for afrejsen til Danmark, er det et faktum, at mange har svært ved at finde sig til rette i det danske samfund. Mange ender med at føle sig ensomme og fremmedgjorte - nogle få ender endda som udsatte. Gruppen af socialt udsatte grønlændere er meget synlig i gadebilledet, og bliver mødt med mange fordomme. De har ofte de samme problemer som udsatte danskere, men sproglige og kulturelle forskelle kan forstærke problemerne for de udsatte grønlændere og øge isolationen. Grønlændere bliver ofte glemt og overset, når de flytter til Danmark. De er nemlig danske statsborgere, og det betyder, at de ikke får hjælp til at lære dansk, finde en lejlighed eller hvad de ellers har brug for. I Grønland er der tradition for, at man helst vil klare sig selv og hjælpe hinanden, man går helst ikke til de offentlige instanser og beder om hjælp. Og derfor kommer mange grønlændere først i kontakt med kommunen, hvis de havner i misbrugs- eller alkoholproblemer. Kofoeds Skole har i Aalborg ydet støtte til socialt udsatte grønlændere siden år 2000. Skolen arbejder med det hele menneskes behov og udviklingsmuligheder. At socialt udsatte grønlændere klarer sig så dårligt, forklares ofte med, at de ikke har kunnet klare omstillingen fra den grønlandske kultur til den danske. Dette er dog sjældent forklaringen. Problemerne har ofte rod i den personlige livshistorie, som de enkelte grønlændere bringer med sig til Danmark fra Grønland. En del grønlændere har levet et meget barskt liv på Grønland, inden de kom til Danmark. Måske har de oplevet en barndom med alkohol, vold og selvmord i familien, og den historie bringer de med sig, når de tager til Danmark i håbet om, at de kan skabe et bedre liv her. (www.udsattegroenlaendere.dk)

Sociale ydelser til grønlændere over 18 år i region Nordjylland. 2007 Kilde: Det grønlandske Hus. Sociale ydelser til alle over 18 år i region Nordjylland. 2007 Kilde: Danmarks Statistik Et grønlandsk hus Grønlænderhuset, nu Det grønlandske Hus, blev etableret som en selvejende institution pr. 1. januar 1973. Huset drives med tilskud fra Aalborg Kommune og Grønlands Selvstyre, samt private fonde. Formålet var dels at være et fristed, dels at tilbyde boliger for grønlændere i byen. I 1960erne og 1970- erne var der bl.a. ved Aalborg Værft en del grønlandske specialarbejdere, der havde behov for midlertidige boliger. I starten lå Grønlænderhuset på Nordvestvej, og derefter på Blåkildevej. I 1979 flyttede man til Umanakvej, hvor Det grønlandske Hus stadig ligger. Huset blev indrettet til 35 grønlandske lærlinge, og senere Efg-elever. I 1989-90 blev det ombygget til at rumme ungdomsboliger, og grønlandske studerende rykkede ind. Modtager ingen ydelser Folkepension Førtidspension Efterløn/Overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Barselsdagpenge Kontanthjælp Uddannelse/revalidering Ledighedsydelse Kommunal aktivering AF-aktivering Orlov I 1990 blev Det grønlandske Hus ombygget, bl.a. blev der bygget en stor pyramide, der dækker en atriumgård. Artikel i Aalborg Stiftstidende, 1990. Langt de fleste grønlændere studerer eller arbejder. Diagrammerne viser, hvor stor en andel af personer født i Grønland, der får ydelser af det offentlige i region Nordjylland, og de samme tal set ud fra hele befolkningen i region Nordjylland. Blandt Det grønlandske Hus formål er, at udvikle de kulturelle, menneskelige og handelsmæssige kontakter mellem Grønland og Region Nordjylland. Et andet vigtigt formål er at vejlede grønlandske uddannelsessøgende. Der er ansat to uddannelsesvej- 23

ledere, der skal hjælpe de grønlandske studerende med at komme gennem uddannelsen. Det grønlandske Hus giver social vejledning til herboende grønlændere også på grønlandsk. Endelig fungerer huset som kontakt- og samlingssted for grønlændere og grønlandsinteresserede i Region Nordjylland. Her mødes JAKIP (grønlandske studerendes forening) og Ikingutigit (forening for grønlændere). Der bliver også arrangeret koncerter, udstillinger, foredrag og fester, f.eks. på Grønlands Nationaldag d. 21. juni. Vi boede i samme lejlighed i 7 år, Umanakvej (i Det grønlandske Hus). Det var lidt hårdt at skulle flytte derfra vi fløj henover Pyramiden på vej hjem til Grønland. (Tidl. studerende) Det var meget svært at få hvalhud, mattak, men når det var der på Det grønlandske Hus, kunne man godt komme til at bruge lidt for mange penge, for det var jo dyrt. Vi mødtes meget i Det grønlandske Hus, der var jo de der lejligheder der, så det var naturligt at komme der. Der var udstillinger og musik. (Tidl. Studerende) Det grønlandske Hus råder i dag over 16 ungdomsboliger, 1 gæstebolig, kontorfaciliteter, fællesrum, tv-stue/læsestue, vinterhave, værksted og en overdækket pyramidehal på ca. 300 m2. Ud over Husets kerneydelser har Det Grønlandske Hus et værested - Perput, et bofællesskab for grønlandske kvinder samt et aktiveringsprojekt for grønlændere. Huset har desuden en lille butik, Iserit Mamat, som sælger musikudgivelser, smykker, bøger, plakater, frimærker, skindprodukter og grønlandske fødevarer. For den grønlandske befolkningsgruppe i Nordjylland har huset stor betydning som holdepunkt og samlingssted. Her kan man læse de grønlandske aviser, høre nyt og møde hinanden. Fotos: Det grønlandske Hus 24

Ikingutigit Den grønlandske Forening i Nordjylland er Danmarks næstældste. Foreningen hører ind under den landsdækkende sammenslutning Inuit, der har 22-23 foreninger under sig. Her mødes grønlændere fra hele Nordjylland til selskabeligt og oplysende samvær. Starten gik i 1964, hvor en gruppe grønlændere i Aalborg tog initiativ til at oprette en grønlandsk forening. Den fik navnet Ikingutigit (Venner). Formaalet med foreningen er at samle medlemmerne til hyggeligt samvær, at styrke venskabet mellem grønlændere og danskere og at yde eventuel hjælp til nyankomne grønlændere, hvis det behøves. (Formand Petrine Bødker i Aalborg Amtstidende14/3-1964.) Foreningen holdt møde en gang om måneden. På programmet var hyggeaftener med sang, optrin, pakkespil, lysbilledforedrag om Grønland og anden underholdning. Der var hvert år udflugt til en seværdighed i omegnen, f.eks. til Sulsted Kirke eller Fosdalen. Efter udflugten spiste man aftensmad på en lokal kro, og dansede derefter til ud på de små timer indtil turen gik hjem til Aalborg med bus. Ved den årlige generalforsamling lokkede man med suassat(suppe med sælkød eller anden grønlandsk kød) til grønlænderne og gule ærter til danskerne. Gentlemen I december 1970 opfordrede bestyrelsen medlemmerne til at tage de danske ægtefæller med til grønlandsk julegudstjeneste. Mange af medlemmerne var grønlandske kvinder, der var blevet gift med danske håndværkere, der havde arbejdet i Grønland i 1950erne og 60erne. (Udklip fra Ikingutigits scrapbog.) En tilbagevendende begivenhed er den årlige grønlandske julegudstjeneste. Allerede i 1960erne var der mellem 120 og 160 deltagere hver juleaften. Omkring nytår blev der holdt juletræsfester, hvor der var juletræ, sodavand og godteposer til medlemmernes børn, og kaffe og kage til de voksne. Julemanden kom og underholdt børnene. Der blev også arrangeret bærplukningsture til steder, hvor der er sortebær eller blåbær. Grønlandsk Pippi Fastelavnsfesterne var populære. Avisbilledet er fra festen i 1970 på Gasa Restaurant. Karnevalsæsonens yndigste og mest eksotiske Pippi slog lørdag aften sine folder på Gasa-restauranten, Aalborg, da Grønlænderforeningen for Nordjylland samlede sine medlemmer som gæster til karneval. Foreningens grønlandske navn er Ikungutigit, der betyder venner. Her ses et eksempel på venskabeligheden. Hawai-piger, hekse og haremsdamer færdedes hjemmevant mellem Storm P.- herrer, indianere og mere ubestemt prydede herrer. Ikke skygge af grønlandsk klædedragt! Fra venstre Rosa Petersen, Aalborg, Pippi Nicoline Nielsen, Klarup og Bolette Nielsen, Svenstrup. (Udklip fra Ikingutigits scrapbog.) 25

Skov og 25 graders varme Langt de fleste grønlændere, der flytter til Danmark, har været her før. De fleste har familie i Danmark, og har været her på ferie, andre har været her med skolen eller arbejdet. Alligevel er der mange ting, der er anderledes naturen, omgangsformerne, maden og de mange mennesker. Selv om langt de fleste grønlændere falder godt til i Danmark, er der nogle områder, hvor der kan være stor forskel på, hvordan man opfatter verden. I Grønland er det i sidste ende naturen, der bestemmer over liv og død og over kalenderen. De studerende, der har valgt at bo i byen i en årrække, men som ved, at de vender hjem til Grønland efter studiet, kan vælge at tage det som en oplevelse. Mange af de interviewede tilkendegiver at de har/havde en rigtig god tid i Aalborg, men at de også har det godt hjemme i Grønland. De føler ikke nogen splittelse hvor tandbørsten er, det er der, hvor man bor. Klimaet og naturen i Danmark kan være svært at vænne sig til. En ung studerende, der startede på AUC i 1991 husker, hvordan der var 25 grader varmt, da han i august kom til Aalborg. Han kunne ikke få luft der var simpelthen for varmt. Han vænnede sig dog til det. Hvad han ikke kunne vænne sig til var, at det var svært at orientere sig i en forholdsvis flad by uden fjelde som pejlingsmærker. I Grønland kender man ikke til private grunde omkring husene, og man skyder derfor altid genvej. Tovtrækningskonkurrence mellem Nordgrønland og Sydgrønland. Voksne grønlændere kan også lide at lave sjov, spille fodbold eller lege. Foto: Den grønlandske Forening. Det der med at man tænker i kilometer, det skulle jeg lige vænne mig til. Når noget var 60 km væk skulle jeg lige omregne - hvor meget er det i minutter? Og det med at man ikke bare kan skyde genvej - i Grønland kan jeg godt tage en genvej mellem nogle huse, men det kan man jo ikke her. Bare det at man ikke kan skyde genvej gennem landskabet, at der er nogle grænser for hvor man må gå, det skulle jeg lige vænne mig til. (tidl. studerende) Jeg savnede egentlig ikke ret meget, nok fordi jeg vidste, at jeg jo også kom tilbage. Jeg var meget glad for min cykel, som jeg havde købt hos cykelhandleren på Østerå. Den var meget speciel for mig, den havde hjulpet mig med at komme mange steder hen. Skoven bagved Borgmester Jørgensensvej havde jeg den bedste udsigt til. Jeg kan så godt lide lugten af jord og af træer uden blade på om vinteren. Jeg kan godt lide, når det er grønt, og det hele springer ud. Jeg vidste, at det kunne jeg jo ikke få i Grønland. Jeg kan selvfølgelig godt lide at være ude ved Vesterhavet med havet og bølgerne, men skoven, det var det bedste. (tidl. studerende) Det vi grønlændere ofte savner i Danmark, det er den her kæmpe natur, hvor man kan trække vejret. I Danmark er det lige meget hvor man er, man kan altid høre en bil, høre et tog eller noget. Dengang jeg var væk i længere tid, var det første jeg gjorde, når jeg gik ud af Danmarksmaskinen i Kangerlussuaq, så trak jeg vejret dybt, Aah, hjemme! Tidligere studerende. 26

Dansk og grønlandsk mentalitet De ca. 1000 grønlændere, der bor i Aalborg, er ikke flere, end at man bemærker det, når man møder hinanden. Når en grønlænder møder en anden grønlænder på gaden i Aalborg hilser de altid på hinanden også selv om de ikke kender hinanden. Jeg kan altid se om det er en grønlænder der kommer, nogen gange kan jeg dog være i tvivl om det er en vietnameser. Jeg får altid et nik, et lillebitte nik. Jeg kender langtfra alle, men de kender mig. I Østgrønland løfter man øjenbrynene. (Grønlandsk lærer i Danmark) Grønlændere i Danmark konstaterer som regel at danskere er mindre spontane. Hvis man går en tur med en af sine venner i Grønland, så går man ofte arm i arm eller hånd i hånd. Det gør man ikke i Danmark, der går man bare ved siden af hinanden. Det er nu blevet meget mere almindeligt i Danmark at man giver hinanden et kram, det har man altid gjort i Grønland. Dansk ironi kan være svær at fange, når man ikke er vokset op med den. Grønlændere har en mere direkte og fysisk præget humor og gør gerne grin med sig selv eller med andre. I den første tid i Danmark kan det knibe med at fange ironiske bemærkninger, man tror at de er alvorligt ment. Jeg elsker den danske humor. I Grønland har man en meget mere praktisk tilgang til humor. Hvis man ser en skvatte på røven i Danmark ville man styrte hen, åh slog du dig osv. I Grønland ville man lægge flad af grin. Det første jeg ville gøre hvis jeg faldt, var ikke at sige av, men at se mig omkring - var der nogen der så det. Tidligere studerende. Grønlændere i Grønland har ikke kalenderen fuld af aftaler, sådan som vi har i Danmark. Det hænger selvfølgelig sammen med, at samfundene er små, og hvis nogen ikke er hjemme, så kan man bare gå igen. Dagligdagen i Danmark er meget mere struktureret og planlagt end i Grønland. Man har sine aftaler skrevet i kalenderen mange måneder frem. I Danmark er der den her lange afstand, man skal sørge for børnenes fritidsaktiviteter, at køre frem og tilbage, alting sker ikke lige inden for ens eget lille nærmiljø. Her i Grønland har vi den tid, der gør, at vi kan bruge tiden sammen med hinanden. Her tænker vi, at folk må tage det som det er, jeg har ikke nået at rydde op, så bruger vi tiden på at snakke i stedet for. Tidligere studerende. Grønlænderne lever meget mere i nuet. Jeg tror at det hænger sammen med at naturen er så barsk, hvert år er der nogen der dør på havet, hvert år er der nogen der dør i fjeldet, så livet er meget mere skrøbeligt, det er som om man har en større forståelse for, at det slutter, at det kan slutte pludseligt. Grønlændere, de har det med, at når de har nogle penge, så bruger de dem. Vi behøver ikke at planlægge fra nu af og hen til jul, det klarer vi hen ad vejen. Vi skal nok nå det, det skal nok gå. Tidligere studerende. 27

I Danmark kommer man sjældent på uanmeldt besøg på den måde, som man gør i Grønland. Til gengæld går danskere meget op i, om man kommer på det præcise klokkeslæt, der var aftalt. Grønlændere fejrer snart sagt alle begivenheder ved at holde kaffemik. Barnedåb, halvårs-fødselsdag, fødselsdage, første skoledag, konfirmationer og så videre. I de små samfund i Grønland dukker alle op, når der er kaffemik, i de større byer og i Danmark inviterer man. Ved kaffemik går man ind, stiller skoene og tager plads ved bordet, når der er en ledig plads. Så sidder man en stund og spiser og drikker kaffe, indtil en anden får ens plads. Inviterer en grønlænder på kaffemik mellem kl. 14 og 17, betyder det ikke at man skal komme kl. 14 og gå kl. 17, men at man kan droppe ind i løbet af eftermiddagen. Når man holdt fødselsdag var det nærmest irriterende at have danskere med, for de forstod ikke konceptet med kaffemik. Så kommer man ind, goddag og sætter sig ned og får en kop kaffe, og så ud af vagten igen. Danskerne kommer fra det starter, og bliver til det er slut. I Danmark bliver man inviteret fra det til det, og man går ikke før suppen er serveret, skrub-af-suppen. Tidligere studerende. Grønlandsk humor er ofte direkte, hvor man gør grin med sig selv og andre. Grønlandsk trup optræder i Den grønlandske Forening. Foto: Den grønlandske Forening 28 Fra Grønland i Aalborg -arrangement i Tivoli 2008. Foto: Det grønlandske Hus

Paasiviuk? Forstår du det? Det grønlandske sprog er polysyntetisk. Det vil sige, at ordet både kan indeholde navneord, udsagnsord og tillægsord osv. Faktisk kan et enkelt ord på grønlandsk være en helt sætning på dansk. Det officielle sprog er vestgrønlandsk, og østgrønlændere kan have svært ved at blive forstået af vestgrønlændere. Grønlandsk er et af verdens sværeste sprog, og kun ganske få danskere taler grønlandsk. Der bliver hele tiden lavet nye grønlandske ord på nye begreber; f.eks. hedder kartoffel (der jo er en tilflytter til Grønland) naatsiiat noget man venter længe på skal gro op! I Danmarks statistik arbejder man med betegnelsen Personer født i Grønland det kan dække over mange forskellige slags grønlændere. Er det a en person med 2 grønlandske forældre b en person med én grønlandsk forælder c en person der taler grønlandsk eller d en der er født og opvokset på Grønland, uanset om forældrene er grønlændere eller ej? Jo bedre man er til dansk, desto bedre klarer man sig, når man rejser til Danmark. De grønlændere, der taler dårligt dansk, kan have det meget svært. Da grønlændere som regel er beskedne og høflige, vil de ofte svare ja! til et spørgsmål, selv om de ikke forstår det. Det kan være et problem hos lægen, på socialkontoret, på arbejdet og i skolen. Der er grobund for mange misforståelser mellem grønlændere og danskere. F.eks. bruges ordet ikke på en anden måde. Spørger man en grønlænder Har du ikke et sted at bo og han svarer jo, betyder det, at han ikke har et sted at bo. Grønlændere er opdraget til beskedenhed og høflighed. Man venter med at tale, før den anden er færdig med at snakke. Pauser i samtalen er naturlige for en grønlænder, mens danskere hurtigt vil sige noget for at fylde pausen ud. Flere af de interviewede fremhæver, at de føler sig mere hjemme i Nordjylland end i København, hvor man praler mere og det hele skal gå hurtigere. Og så det med at danskere snakker utrolig meget. De diskuterer alt og ingenting, engang imellem tænker jeg, nej er det nu også nødvendigt, at de sidder der og snakker om det. Det er nok en af de væsentlige forskelle, jeg mærkede, mellem den danske og den grønlandske kultur Tidligere studerende. Sprog er en af de vigtigste kulturbærere. Er man grønlænder, og taler man ikke grønlandsk, betyder det, at man ikke er en del af fællesskabet. Undersøgelsen Grønlændere i Danmark en overset minoritet viser, at grønlændere i Danmark ikke har store identitetsproblemer. De fleste ved 29

hvem de er, og hvor de hører til. En meget stor del føler sig stærkt knyttet til både Danmark og Grønland. Mine børn er vokset op med dansk, men hører meget grønlandsk, kan udtale grønlandske navne. De har meget kontakt med deres grønlandske fætre og kusiner, ringer sammen, mailer sammen og er på Facebook. Som børn var de gevaldig stolte over at have grønlandske forfædre. Grønlandsk lærer i Danmark. Mange, især yngre grønlændere, taler fejlfrit dansk, men forstår og taler næsten ikke grønlandsk. Årsagen kan være, at en af forældrene er dansker, og der kun er blevet talt dansk i hjemmet. Det giver ofte identitetsproblemer hvem er jeg, når jeg ikke kan tale grønlandsk? Man kan også blive mobbet i Grønland, hvis man ikke taler grønlandsk. Mange unge grønlandske forældre mener, at det er vigtigt at deres børn lærer ordentligt grønlandsk, så de kan være med i fremtidens Grønland. Jeg er dobbeltsproget, men mit modersmål er dansk. Min kone er dobbeltsproget, men hendes modersmål er grønlandsk. Vi taler grønlandsk med vores børn. Det er der flere grunde til. Det er deres modersmål. Og så er det også vigtigt for at bevare sproget, der er så få der taler det, ellers dør det ud. Tidligere studerende i Aalborg, nu i Grønland. Hvem er jeg? En grønlænder der bor i Danmark - hvad er det? Man kan være et barn af et blandet ægteskab. Man kan være helt etnisk dansk, men vokset op i Grønland og grønlænder af sind. Man kan være etnisk grønlænder, der ikke kan tale grønlandsk. Der er en stor optagethed af at være grønlænder, og der er også fokus på, at selv om man ikke er grønlænder, så føler man sig som grønlænder. Dem, der er opdraget til kun at have dansk som sprog, de må have det sværest med deres identitet, for sproget er så stor en del af ens identitet. Tidligere studerende. Jeg er selv et produkt af blanding med blanding, og det er mine børn jo også. Jeg tror ikke, at en fuldblods ren grønlænder findes. Oppe nordpå er der nogen, der er meget mørke i huden, fordi de er blandet med sorte, nede sydpå er der folk med rødt hår og grønne øjne pga. de franske og hollandske hvalfangere. Tidligere studerende. Du er ikke grønlænder, siger de. For det første kommer min accent fra København og så er jeg næsten 2 meter høj, jeg er slet ikke hvad man forbinder med en grønlænder (1.60, brune øjne og sort hår) Tidligere studerende. Nordjyske grønlændere og deres familier på udflugt til TUSA, grønlandsk Melodi Grandprix i Vejle. Privatfoto. Hyggesnak i Det grønlandske Hus. Privatfoto. 30

Pizza, frikadeller og sælkød Supermarkederne i Grønland ligner de danske og dog. Ved siden af færdigpizzaer og frossen hønsekødssuppe finder man hvalkød, sælkød, ammassater og rensdyrkød. Der er dog en tendens til, at der spises mindre grønlandsk mad end tidligere, og det bekymrer ernæringseksperterne. Rigtig mange grønlændere går selv på jagt eller fisker og det er almindeligt at have masser af fryseplads. På Brættet på havnen i byerne kan man købe fisk, sæl, rensdyr og andet kød. Noget af det, de fleste grønlændere i Danmark savner, er den grønlandske proviant sæl, rensdyr, hvalhud (mattak). Det er dyrt at rejse til Grønland og den store afstand betyder, at man nemt kan rammes af hjemve. Man savner det at have familie og venner tæt omkring sig, man savner naturen, maden og stemningen, f.eks. ved juletid. Når vejret i Danmark bliver vådt og mørkt, savner man sneen og frosten i Grønland. Når hjemveen er stor, hjælper det at mødes med andre grønlændere, spise grønlandsk mad og snakke grønlandsk. Glæden er stor hos grønlændere i Danmark, når der kommer en pakke med mad hjemmefra. Skibskiks og den grønlandske Araba-kaffe sælges i Det grønlandske Hus sammen med forskellige slags frossen kød og fisk. Marsvinebøf Den grønlandske forening var i maj 1965 de glade aftagere af 37 kg marsvin. I foreningens beretning står: Udenfor programmet fik grønlandske medlemmer den besked fra formanden, at der var ved at trække op til stort spisegilde. Der blev købt et marsvin, der vejer 27 kg og koster 50 kr. Spisegildet holdt vi hos Atsa. Hjemmebryg manglede vi heller ikke. Jeg tror nok at vi blev mætte alle sammen den aften. Tak! Sæl på Brættet i Nuuk 31

Musikken Kartofler i Kangerlussuaq Mange grønlændere er blevet glade for selv at dyrke grøntsager som her ved lufthavnen i Søndre Strømfjord/ Kangerlussuaq Jeg havde en mor, der var så flink at sende mig grønlandsk mad fra tid til anden, sælkød og engelsk søsterkage. Det var så skønt at få det der hjemmebag som frostvare over Atlanten. Det var hvalkød, sælkød og rensdyr, Det var meget vigtigt for mig at have en fryser. Ellers var det jo grønttorvet, det var en meget stor del af mit liv. Om lørdagen så var det bare indkøb af frugt til resten af ugen. Der var ikke mange penge at gøre med, så det blev til nogle ture ud til Bilka og købe farskød, som så blev delt op. Siden dengang har jeg ikke spist hakket oksekød. Det var skønt; hver gang jeg kommer til Aalborg, så gør jeg hvad jeg kan for at komme ned til grønttorvet, at man bare kan stå der og vælge til næsten ingen penge. Og meget mere frisk. Tidligere studerende. Byen var herlig, vi kom jo heroppefra, hvor vi hvert kvartal bestilte varer gennem DFØ. I Qaqortoq er der intet fersk kød, der er en frysedisk. Der er ingen slagter, du skal bestemme dagen før, hvad du skal spise dagen efter. Skib hver tredje uge, du løb jævnligt tør for varer. Grøntsager, det var frosne, for de friske, de var fløjet ind. De var rasende dyre, en agurk kostede måske 30-40 kr. Så at komme til Danmark til alle de her grøntsager, disse frugter, det billige kød, billig sodavand, altså i det hele taget, vi var jo meget privilegerede. Tidligere studerende. Musik fylder meget hos grønlændere. Hvert år udkommer der 10-15 cd er med grønlandsk musik. De plader der sælger bedst, udkommer i 5.000 eksemplarer. Det svarer til at hver 10. grønlænder køber den! Den grønlandske musikscene har talrige gode og kendte kunstnere; Julie Berthelsen, Rasmus Lyberth, Sumé, Nive Nielsen, Chilly Friday og mange andre. Den oprindelige trommedans blev forbudt, da missionærerne ankom. I stedet kom salmesang og korsang til at blomstre. Rigtig mange grønlændere har selv et musikinstrument, og de fleste kan lide at synge sammen. Det siges, at kæmpestore musikanlæg er unge grønlandske mænds kæreste eje. I 1967 var vi hernede i 3 måneder hele klassen. Vi kørte rundt hele klassen i bus. Vi skulle se samtlige slotte og museer og opera, det hænger mig langt ud af halsen. Der var flere radioprogrammer, jeg kan huske Hold da op, helt op til 3-4 radioprogrammer, man kunne skifte imellem! Jeg kan huske, at det fascinerede mig, at man på en Grønlandsk musik på Grand i Danmarksgade i Aalborg Ved et stort velgørenhedsarrangement på det nu nedlagte Grand blev tilhørerne præsenteret for forskellige former for grønlandsk musik; fra den traditionelle trommedans over grønlandsk kor til moderne grønlandsk musik med Peter Olsen og Jens Hansen. Privatfotos 32

transistor kunne skifte mellem 3-4 programmer og nogle gange komme ind på mellembølge, Radio Luxemburg. Grønlandsk lærer i Danmark. Den grønlandske Forening, Ikingutigit har et meget populært 4-stemmigt kor med ca. 20 medlemmer. Koret startede helt tilbage i 1964 samtidig med foreningen. Koret sætter en ære i altid at have en uddannet korleder en grønlandsk konservatoriestuderende - til at lede koret. Det grønlandske kor i Aalborg er meget velrenommeret, og får flotte placeringer til de årlige stævner for grønlandske kor. Julehilsen til Grønland Hvert år rejser Ikingutigit Aalborg til Vejle for at deltage i det store j hilsen-show. (Privatfoto) 33

Troen og højtiderne I Grønland gør man meget ud af årets og livets højtider. Denne skik følger de fleste grønlændere i Danmark også når man samles med andre grønlændere på festdage, og måske spiser grønlandsk mad sammen, bliver hjemveen ikke så stor. Juleaften starter allerede om morgenen med gaveuddeling. Børnene går fra hus til hus og synger julesange og får godter. I Aalborg holdes der altid grønlandsk gudstjeneste i Hans Egedes Kirke, på både grønlandsk og dansk. Salmerne synges på begge sprog. Ved juletid savnede jeg julestjernerne i vinduet og sneen selvfølgelig. Det var vigtigt for mig at synge grønlandske salmer og sange. Det var vigtigt for mig at komme i kirke, der var altid grønlandsk gudstjeneste til jul i Hans Egedes kirke. Tidligere studerende. Nytår fejres med masser af fyrværkeri. Grønlændere i Danmark skyder nytåret ind mindst to gange; kl. 24 og kl. 4, hvor det er midnat i Grønland. Helligtrekongersdag den 6. januar fejres ligesom herhjemme i gamle dage med at børnene går udklædte rundt og kræver slik. Ligesom i Danmark er julen den største højtid. Vintrene er lange og mørke, og i Grønland er der endnu mere behov for den lysfest, som julen jo er. Mange studerende vælger at bruge deres årlige frirejse til Grønland i julen, for der er savnet af familien størst. Julen starter 1. søndag i advent. Denne dag fejres i familiens skød, og det er ikke velset, at man ikke er hjemme. I julemåneden er alle grønlandske hjem julepyntede fra kælder til kvist, og i alle huse er der mindst een orange lysende julestjerne i vinduet. Sådan pynter mange grønlændere i Aalborg også op. Julehilsner 1937 I gennem mange år er der blevet sendt julehilsner til Grønland. Her sendes der fra Aalborg Post- og Telegrafstation Foto: Jens Anker Kirkegaard, Aalborg Stadsarkiv. 34

Nationaldagen d. 21. juni Nationaldagen er en folkefest, som fejres den 21. juni på årets længste dag. Overalt i Grønland fejres dagen. I 2009, hvor Grønland officielt indførte selvstyre på denne dag, blev der holdt en kæmpefest i Lindholm Strandpark. Her ses den pensionerede grønlandske provst Richard Petersen, der stadig holder mange gudstjenester, konfirmationer og begravelser for den grønlandske menighed. Allehelgensdag 1. november er en af de vigtige helligdage i Grønland. Det er på denne dag, man mindes de døde. Troen er stærk på Grønland. Juleaften er kirkerne fyldte til randen men det er de også mange andre søndage i Grønland står kirkerne ikke halvtomme. Den stærke tro og de barske levevilkår hænger tæt sammen. I små samfund opdager man mere, hvem der pludselig ikke er der mere. Naturen er barskere - mange drukner, fryser ihjel, dør i jagtulykker - eller begår selvmord. Fødsler og død er en naturlig del af livet. Min kone og jeg blev gift i Hans Egedes kirke i Aalborg ved en grønlandsk gudstjeneste. Det var meget vigtigt for os. Den præst der viede os, hed Karl Peter Andersen, pensioneret præst. Troen er meget mere nær, specielt omkring juletid. Vi skal ikke så langt tilbage, før naturen var tættere på. Fiskeri er et erhverv hvor risikoen for menneskelige tragedier er meget stor. Tidligere studerende. Ved højtider og festlige lejligheder mindes mange grønlændere i Aalborg Grønland ved at trække i nationaldragt og markerer samtidig deres tilhørsforhold. Den grønlandske mandsdragt består af hvid anorak af bomuld, sorte uldne bukser samt sko eller kamikker af sælskind. Kvindedragten består af en farvestrålende anorak, gerne i lyse og røde farver hos de yngre, og i mørkere farver hos de ældre. Anorakken sys helst af silkestof. Dertil hører perlekrave og perlemanchetter, korte bukser af sælskind og lange sælskindskamikker med blomsterbroderier. Øverst er kamikkerne pyntet med hvide kniplinger. Traditionen med de mange glasperler på kvindedragten stammer tilbage fra 1600-tallet, hvor europæiske hvalfangere byttede sig til grønlandske varer til gengæld for glasperler. Nationaldragten er ikke noget man køber, man syr den selv. Det tager mange måneder at sy en grønlandsk kvindedragt. Grønlandsk mands- og kvindedragt På billedet er Det grønlandske Hus leder Jan Thrysøe og informationsmedarbejder Tanja Knudsen trukket i nationaldragten i anledning af nationaldagen 2009. Foto: Det grønlandske Hus 35

Fordommene Selv om alle danske børn lærer om Grønland i skolen, er mange danskeres viden om det store land i nord ikke stor. Medierne fokuserer på naturen, på den gamle kultur, på slæderejserne og på de sociale problemer. Historien ind i mellem; den almindelige grønlænders daglige liv, der ligner det, vi kender herhjemme, alt det almindelige, er ikke interessant. Derfor findes der danskere, der tror, at sælfangst er den vigtigste beskæftigelse, at man bor i igloer om vinteren, eller at alle grønlændere er alkoholikere. Disse fordomme møder alle grønlændere i Danmark i større eller mindre grad. Blandt danskere er der mange forkerte forestillinger om Grønland, f.eks. at der går isbjørne rundt på gaderne. I virkeligheden er der flere danskere end grønlændere, der har set en isbjørn nemlig i Zoologisk Have. Isbjørne lever og yngler i den nordligste del af Vestgrønland og i Nordøstgrønland. Isbjørne kommer meget sjældent længere sydpå, og bliver derfor kun sjældent set af indbyggere og turister. Man vil dog af og til kunne se en isbjørn, når man sejler langs kysten. En af mine veninder bildte en dansk gymnasiekammerat ind, at vi red dressur på isbjørne det troede han på. Der var ikke nogen af os, der havde set en levende isbjørn nogen sinde. Vi havde kun set en død på Brættet én gang i vores liv. Tidligere studerende. Boble: Jeg er helt overrasket over den ølkultur der er i Danmark, det er helt utroligt. Selvfølgelig var der fordomme. Jeg møder tit folk med et unuanceret syn på grønlændere. De forestiller sig en eller anden højtråbende meget fuld grønlænder, der raver rundt i midtbyen. Jamen, det er da klart, siger jeg, når du ser mig, så ser du jo ikke en grønlænder, så tror du det er en dansker der kommer gående. 9 ud af 10 grønlændere er jo almindeligt velfungerende mennesker, men det er den 10. du lægger mærke til. Tidligere studerende. Jeg føler mig meget grønlandsk, for jeg synes det er så vigtigt at være den, man er. Men jeg kan også uden store problemer leve et liv i Danmark eller et andet sted. Det er f.eks. når jeg fik kogt noget sælkød i den her gang på kollegiet, og de andre gik rundt og holdt sig for næsen. Det kan godt være, at de syntes jeg var en kannibal eller sådan noget, at spise de der nuttede sæler. På den måde mærker man den forskel, der er. Tidligere studerende. Fanger eller funktionær? Skulptur på Nuuks Kunstmuseum. Kvinden ved pc en er fremstillet af traditionelle grønlandske materialer, og illustrerer dobbeltheden i opfattelsen af Grønland; moderne eller traditionelt? Kun 16 personer levede i 2005 af jagt eller landbrug på Grønland. Næsten 13.000 var ansat i den offentlige sektor, i følge Grønlands statistik. Det er ikke altid lige nemt at integrere sig med danskerne, for utrolig mange danskere har en opfattelse af Grønland og grønlændere på et niveau, som man ikke troede, var muligt. Man bruger utrolig mange kræfter på at modbevise teorierne, det kræver utrolig meget energi at være sammen med danskere, der ikke ved ret meget om grønlændere. Meget af tiden har jeg brugt på at være tålmodig, men også på at give viden om det Grønland, jeg kom fra. Jeg havde også nogle fantastiske studiekammerater, der ikke så noget problem i, at jeg kom fra Grønland. Tidligere studerende. 36

Opsigelse af kælderværelse det er ikke et museum I 1954 rejste en ung mand til Aalborg for at uddanne sig som maskinmester. Han er dansker, men havde boet hele sit liv i Grønland og følte sig som grønlænder. I det første halve år, han boede i Aalborg, følte han sig meget alene og savnede Grønland meget. Han kendte ikke nogen, der delte hans kærlighed til Grønland. I løbet af sin lærlingetid oplevede han at blive smidt ud af sit kælderværelse i Aalborg efter en måned. Begrundelsen var, at han havde nogle minder fra Grønland på sit værelse; et skind fra en ufødt sæl, en sælluffe og et par tænder. Mere havde jeg ikke, det kunne han ikke klare. Han (udlejeren) syntes nok det var for mærkeligt. (Maskinmesterlærling i Aalborg i 1950erne) Jeg syntes, folk havde et meget romantisk billede af, hvad Grønland er. De forestillede sig jo stadig, at vi boede i jordhytter og i igloer om vinteren og kørte på hundeslæde. På den anden side var der det forkerte billede af, hvad grønlændere var. Folk de troede jo, at vi alle kørte på hundeslæde og var fiskere og fangere, de tænker ikke over, at vi har busser og internet og højhuse som alle andre steder. Det var faktisk et stort kulturchok at komme til Danmark. Jeg havde altid haft opfattelsen af at unge grønlændere drak meget, og da jeg så kom til Danmark, så var jeg målløs over, hvor meget de danske unge mennesker de drak. Men på universitetet der måtte jeg kæmpe mod det der, at grønlændere drak meget. Folk de havde det meget med at holde afstand på grund af at jeg var grønlænder. Jeg følte mig ofte udenfor, jeg følte folk tog en distance, fordi jeg var grønlænder, jeg kunne ikke finde ud af, hvad de var bange for. Det blev nemmere hen ad vejen da de fandt ud af, at jeg bare var ligesom alle andre. De fleste venner jeg fik, var andre grønlændere. Fordommene var der, selv om folk ikke sagde noget. Tidligere studerende. Mange danskere tror, at grønlændere bor i igloer eller tørvehytter. Sandheden er, at langt de fleste bor i moderne boligbyggeri. Modellen af en tørvehytte er fra Nuuks Kunstmuseum. Fotos fra Nuuk. 37

Mindernes land Det med at gå på jagt og tage ud at fiske, det er det, du ikke kan tage med dig, og det er det du savner. Tidligere studerende. De grønlændere, der vælger at bo i Danmark i længere tid, indretter sig sådan, at de omgiver sig med ting eller minder fra det land, de næsten alle sammen savner. De fleste spiller grønlandsk musik på anlægget og på væggene i de grønlandske hjem i Aalborg hænger masser af plakater, fotos fra Grønland og fotos af de kære, man savner derhjemme. Noget af det man kommer til at savne mest; familien, naturen, maden, er umuligt at tage med sig. Alle turister, der har været i Grønland, har minder eller souvenirs med hjem. Minderne skal være gode og få en til at tænke på de gode stunder i Grønland. Minderne viser ofte tilbage til en fjern, lidt romantisk fortid, da det var fangsten og det oprindelige, der var fremherskende. Typiske minder er fotos fra den storslåede natur, grønlandsk mad som røget rensdyrkød, tørret fisk, frosset kød, kunsthåndværk, især tupilakker, skåret i ben eller tand, kamikker, tasker, puder syet af sælskind og modeller af fangstredskaber, kajakker og hundeslæder. Sådanne minder har grønlændere også med til Danmark. Det kan også være mere personlige ting, som den grydeske mor brugte, når hun kogte sælkød, ens egne første kamikker og masser af billeder af familien. Mange grønlændere vælger også at bære sælskindspelse og smykker af ben og horn på sig som levende minder om Grønland. Det var vigtigt for mig at gå med grønlandske smykker, det var en meget nem indgangsvinkel til at fortælle om grønlandske sagn; narhvalstand, moskushorn. Min mand gik med en isbjørneklo. Tidligere studerende. Ved grønlandske traditioner forstår jeg at have nationaldragten på til helligdage, have nok af mad i huset, holde kaffemik på fødselsdage og helligdage, have nok af kage og den slags. Jeg havde ikke nationaldragten med til Danmark, for min mor ville ikke give slip på den, hun skulle have den, hvor hun kunne øje med den. Også fordi hun gik meget op i, at temperaturen i Danmark er for fugtig. Hun skal vide, at jeg holder den i orden, at der ikke går små dyr i den. Det var også almindeligt, at de andre havde nationaldragter. Tidligere studerende i Aalborg. De to grønlandske piger i nationaldragt er porcelænsmalet af en studerendes faster. Figuren har fulgt hende overalt. Hjemmelavet kajak-model, der har fulgt en lærling i hans tid i Aalborg. Alle grønlandske hjem i Danmark rummer minder om hjemlandet. Ofte er det kunsthåndværk, der er fremstillet af de ældre i familien. 38

Jeg synes det er vigtigt at fortælle børn, hvad man troede på før i tiden - at alle en persons gode egenskaber lå i navnet, så gik de ting videre til barnet. En dygtig fanger, en omsorgsfuld mor. Derfor hedder mange piger Petrine, Hansine o.l., fordi de er opkaldt efter en mand. Det at være grønlænder er noget man definerer selv, om man gør en eller ti ting af den grønlandske tradition, er ligegyldigt. Det var vigtigt for os at have nogle grønlandske ting, tupilakker, og så selvfølgelig vores ting fra jordomrejsen. Aka Høeghs plakat Havets moder, den var vigtig for mig, for den fortæller noget om vores tro. Tidligere studerende. Souvenir Isbjørnefigur, medbragt som souvenir til Aalborg af grønlandsk studerende. Han havde fået den af sin engelsklærer. Det savner vi i Danmark At flytte til Danmark er en stor omvæltning mange ting bliver vendt op og ned. En del bliver boende i Danmark resten af livet, andre rejser hjem igen, f.eks. efter endt studietid. De fleste har savnet Grønland, medens de var i Danmark, men der er også ting ved Danmark, som man er blevet glad for og kommer til at savne i Grønland. Jeg savner det der med, at det er nemmere at komme rundt andre steder. Man kan savne endnu flere kulturelle tilbud. I starten kunne jeg også savne cafélivet, det er så kommet heroppe. Vi er jo efterhånden rigtig mange studerende, der har været i Danmark og er kommet hjem. Der er åbnet 2 cafeer efter jeg kom hjem. Jeg har savnet en Netto i lang tid. Den danske natur er jo også dejlig, når der har været frost om natten og der sidder sådan noget rimfrost på træerne, det synes jeg er rigtig flot. Tidligere studerende. Litteratur Finn Gad. Grønland. Politikens Danmarkshistorie, 1984. Lise Togeby. Grønlændere i Danmark en overset minoritet, (2002). Marianne Krogh Andersen. Grønland - mægtig og afmægtig, (2008). Fjord Riisgaard. Fra Trangraven til Langerak en epoke i Grønlandstrafikken, (2008). Hans Gregersen. Jakob Severin- Storkøbmand og godsejer i Vendsyssel Årbøger, 1982. Links www.royalgreenland.com www.ral.gl www.arcticimport.dk www.dgh-aalborg.dk www.udsattegroenlaendere.dk www.stat.gl 39

Grønlandskort i udstillingen Grønland i Aalborg. På Aalborg Historiske Museum har museumsgæsterne sat knappenåle i et Grønlandskort for at vise hvor de har været, eller hvor de kommer fra. Der er mange forbindelser også fra Danmark TIL Grønland.