UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det

UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? 1

2

UNG I GRØNLAND UDDANNELSESDRØMME Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? Birthe Kjeldsen Institut for Uddannelse og Pædagogik. Danmarks Pædagogiske Universitet. Pædagogisk Sociologi, Skriftligt Speciale 2013 OG 3

for U 4

Titel: Ung i Grønland. Uddannelsesdrømme Hvordan opleves det at være ung, og uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til moderne Grønland? Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet. Eksamensform: Skriftligt Speciale 2013 Vejleder: Mette Pless Omfangskrav 192.000 240.000 anslag Specialets omfang: 219.753 anslag Cand. stud. Birthe Kjeldsen 20076184 5

Forord Forord Denne tekst er en specialeafhandling i pædagogisk sociologi skrevet af Birthe Kjeldsen i sommeren 2013 ved Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet. Specialet er baseret på kvalitativ og kvantitativ materiale. Derfor ønsker jeg i denne forbindelse at rette en tak til alle de unge på Tasiilami Alivarpi (Folkeskole i Østgrønland), der velvilligt har stillet sig til rådighed i forbindelse med interviews, og en spørgeskemaundersøgelse. Endvidere ønsker jeg at takke min vejleder Mette Pless, der på trods af den store afstand, der er mellem Danmark og Østgrønland, for en yderst kompetent og engageret vejledning. 6

Abstract Abstract To go to another country is in itself a journey. As a rule it is a valuable challenge to go to a new country and then head out to explore an issue of particular interest in this new country. My travel to Greenland has been such a journey, going beyond the ordinary because I had to familiarize myself with the country s laws, cultural values, the various wievs of human nature, and in general to find out how everyday life works. It has been a journey that has provided me with a significant insight and knowledge about Greenland, the Greenlandic population and its alien culture, and I am very grateful to have been given the opportunity to experience all this at close quarters. Greenland is a complex society where the 'modern' world urgently hurries forward. And yet Greenland is a society where travellers, especially in an outlying area as Tasiilaq (East Greenland), meet a population deeply tied to local traditions. Here an inherent part of the cultural values make whalers upon having caught a minked whale (or lesser rorqual) to divide their catch among themselves and their families, as it has been the tradition during the time in which Greenland has been inhabited. Greenland is at the same time a society where students (at Tasiilami Alivarpi) in the 10 th classes (naturally) are surfing the Internet to fall into step with the world outside Tasiilaq. It is a society where people often have to travel thousands of kilometers to get an education. The Ministry of Education of Church, Culture and Gender Equality (Naalakkersuisut) presents the natural desire for society that every single individual contributes to the whole. This is best achieved by giving as many people as possible the opportunity to develop their abilities and aquire as many skills as possible through a formal education (2012). The research question in this thesis poses the question: How does it feel to be a young student from a marginal area in Greenland in relation to the future of modern world? What dreams do young people have and what barriers do they experience, and how can educational guidance in schools support young people's choice of education? In an otherwise normative humanistic approach to the hypothesis of this thesis, it has been important to use both the hermeneutic and the positivistic research method in order to collect 7

empirical results characterized by being able to appear generalisable in the previously mentioned field of study. In a study where the focus point is education, as is the case here, it is natural to describe past history of education in order to achieve a pre-understanding of the students' historical background. When being together with local people the conversation often is directed at how life was in the past, how is was possible to survive in the rough nature, and how food was provided for. This is the reason why a report in which Angutivdluarssuk Nielsen (born 1919) tells about his upbringing in a hunter s family is presented here, a report which then is compared to the modern educational system in Greenland. There is no profound valid studies on young people of marginalised areas in Greenland and their ideas about getting an education. The study that comes closest to this question is a study by Pedersen and Bjerregaard (2011) "The difficult youth. Youth Well-Being in Greenland - A study on the oldest public school students. Here young people are asked about their dreams and their future life, to which they answer "that education as well as adult guidance are both very essential to a good future". The students in the 10 th classes respond with a resounding yes to the question whether to get an education. Four out of five students want to get an education. The most surprising thing in this study is that almost all the young people are fully aware of what education they would start. Though, as they point out not surprisingly, they have a hard time finding 'the educational road'. One of the very big barriers is the fact that only half of the students can count on receiving support from their parents. The other half of the students have expressed that either they would be their own education counselors, or they would get no educational guidance at all. The second major barrier is that the marks for half of the students are not good enough to apply for direct access to a qualifying education, no matter which, whether it's a short, medium, or long higher education. A closer look at studies from other countries, discussing vulnerable young people s needs in an educational context, including studies from the Nordic countries, reveals clearly that the adults around these young people must be really enthusiastic engaged about working with 8

youngsters in vulnerable situations. The government of Nunavut (Canada) also emphasizes that, when working with vulnerable young people, the education must be organised as culturebased teaching. Therefore, as its starting point teaching must take the young people's own cultural background and connect it with knowledge from the rest of the world. It is being discussed in various research environments whether the concept of 'social heritage' is still to be used in relation to vulnerable young people, and as Niels Ploug (2007) points out is no one, with very few exceptions, is predestined to a bad life. Therefore, it is of overriding importance that the professional staff, such as teachers, educators and social workers change their 'view' on vulnerable youth. The professional staff should look at the young person s potentials instead of looking 'only' on the circumstance that a young person comes from a home with abuse problems, for instance. According to Greenland s Bureau of Statistics, approximately three out of four parents of these students do not have even a formal education. This fact does not mean that students can not get an education, but in Pierre Bourdieu terms it means that the vulnerable learners may find it more difficult to know or recognize habitus, which often is necessary either to know in advance, or to learn all along the way during the studies. Therefore, it is of utmost importance that the vulnerable young people are surrounded by adults (teachers, educators), ready to guide (as a mentor) them in educational context, if they are from homes alien to education. The future educational system is becoming increasingly specialized in line with the differentiation of modern society which is in great need of a variety of skills. This means on the other hand that while the division of labour is becoming increasingly specialized, the individual person is moving away still more from a mechanical and solidarity-based society, which, according to Anthony Giddens, again is going towards a society based on organic solidarity, where the individual dissimilarity provides the person with his opportunities. And it may be that understanding of modern social organization that forms the basis of whether the young from Tasiilaq obtain an education. 9

Indholdsfortegnelse Forord 6 Abstract.7 Indholdsfortegnelse 10 1. Præsentation af specialet...13 1.1 Specialets indhold og opbygning..13 1.2 Indkredsning af emnevalget..15 1.3 Speciale afgrænsning og problemformulering..17 1.4 Det at være ung, set i et samfundsperspektiv...18 1.5 Problemformulering..19 1.6 Analysestrategiske spørgsmål...19 1.7 Afgrænsning..19 1.8 Metodologi og analysestrategi...20 2. Position i det videnskabsteoretiske felt 2.1 Videnskabsteoretisk position.22 2.2 Begrebet positivisme.22 2.3 Hermeneutisk meningsfortolkning 23 2.4 Konstruktivisme 27 2.5 Aktør struktur modsætningen..28 2.6 Strukturalistisk konstruktivisme...29 2.7 Opsummering af videnskabsteoretisk position.30 3. Den grønlandske demografi og uddannelseshistorie 3.1 Grønlands demografi 32 3.2 Kort gennemgang af den grønlandske historie.32 3.21 Historien betydning i det nutidige...33 3.22 Et nutidsbillede af Tasiilaq by.33 3.23 Fra fanger- og fisker samfund.34 3.24 Årets første sildepisker 35 3.25 Et kort opsummering af fortid og nutid...36 3.3 Den spæde uddannelsesstart.36 3.31 Folkeskolen i Grønland...37 3.32 Uddannelsessammenhænge.38 3.33 Børnekonventionen..39 3.34 Naalakkersuisut s Uddannelsesstrategi...39 3.35 Uddannelsesstrategiens formål 39 3.36 De unges uddannelsesprofil.40 4. Introduktion til drømme og barrierer set i et uddannelsesperspektiv 4.1 Definition af begrebet drøm 41 4.2 Temaer der omhandler eksisterende forskning...42 4.3 Uddannelsesdrømme og uddannelsesbarrierer..45 4.4 Ung i et udkantsområde.47 4.5 Hvem inspirerer til valg af uddannelse..47 4.6 Uddannelsesvejledning...48 4.61 Folkeskolens vedtægter..49 4.62 Bekendtgørelsen fra 1982...49 10

4.63 Hvordan fungerer vejledningsindsatsen.49 4.64 Læring eller vejledning...50 4.65 Vejledning eller mentor..51 4.7 Opsamling og status..52 5. Empiri 5.1 Indledning til empirien 54 5.2 Den kvantitative metode.55 5.3 Den kvalitative metode...56 5.4 Trianguleringsmetoden...57 5.5 Virkelighedens verden 58 5.6 Forskerposition..59 5.7 Introduktion til empirien og kontakt til eleverne 61 5.8 Informantmålgruppe...62 5.9 Introduktion og metodiske overvejelser 62 5.10Metode, fund og analyse af den kvantitative.63 5.11 Faktuelle spørgsmål...65 5.12 Opsamling på faktuelle spørgsmål 67 5.13 Holdningsspørgsmål i den kvantitative.67 5.14 Opsamling på holdningsspørgsmål 72 5.15 Delanalyse af den faktuelle og den holdningsmæssige.73 5.2 Introduktion af informanterne til de semistrukturerede kvalitative...75 5.21 Den kvalitative undersøgelse.75 5.3 Første interview person;; Nivi.78 5.31 Hvilke drømme har du...78 5.32 Hvilke rollemodeller..79 5.33 Hvilken vejledning.79 5.4 Anden interview person;; Ivalo...79 5.41 Hvilke drømme har du...80 5.42 Hvilke rolle modeller.80 5.43 Hvilken vejledning.80 5.5 Tredje interview person;; Malik...81 5.51 Hvilke drømme har du...81 5.52 Hvilke rollemodeller har du...82 5.53 Hvilken vejledning.82 5.6 Opsamling på de kvalitative interviews..83 5.61 Hvilke rollemodeller 83 5.62 Hvilken vejledning har du fået 83 5.7 Delanalyse af den kvalitative undersøgelse.84 5.8 Delanalyse og opsummering af det samlede datamateriale 85 6. Introduktion til centrale begreber 6.1 Social arv og uddannelse.88 6.2 Uddannelse og habitus.90 6.3 Uddannelse - modernitet og globalisering 93 7. Endelig analyse og diskussioner 7.1 Analyse konstruktion..96 7.12 Analyse;; unge med uddannelsesdrømme...97 7.13 Analyse;; af uddannelsestanker i de nordiske lande.98 11

7.14 Analyse;; vedr. begrebet social arv...98 7.15 Analyse;; Uddannelse og habitus.99 7.16 Analyse; Uddannelse modernitet og globalisering.100 8. Opsummering og perspektivering 8.1 Opsummering.102 8.2 Perspektivering...106 9. Litteraturliste..107 10. Bilag Bilag 1 Anmodning om interview..113 Bilag 2 Til forældre 114 Bilag 3 Kvalitative spørgsmål 115 Bilag 4 Kvantitative spørgeskema. 116 11. Information Billeder på forside: fotograferet af Birthe Kjeldsen 12

Kapitel 1 Præsentation af specialet 1.1 Specialets indhold og opbygning Inden jeg indleder specialet vil jeg kort præsentere dens opbygning og struktur. Specialet er inddelt i otte kapitler, hvor der i kapitlerne 2,4 5 og 8 er en opsummering af kapitlets indhold. Undervejs er der foretaget delanalyser. Kapitlerne veksler mellem teoretiske afsnit og diskussion og analyse heraf. Jeg vil efterfølgende introducere de otte kapitler. I kapitel 1 Introduceres min forskningsinteresse, hvor hovedindholdet omhandler indkredsning af emnevalget. Da emnevalget kan berøre mange forskellige aspekter af, det at være ung og uddannelsessøgende i et udkantsområde i Grønland, indgår der en afgrænsning af emnevalget. Der introduceres kort til metodevalget i specialet. I kapitel 2 Skitserer jeg den ontologiske og epistomologiske teori, der vil indtage et centralt omdrejningspunkt i specialet og udmønter sig henholdsvis i den positivistiske og den hermeneutiske teori. Disse vil efterfølgende bliver uddybet med aktør- struktur modsætningsforhold. I kapitel 3 Bliver der taget hul på Grønlands demografi.hvilken betydning uddannelseshistorikken har i det moderne Grønland. Hvordan datidens levevis har betydning i den nutidige levevis i en udkantsområde i Grønland, og hvilken betydning levevisen måske har på de unges uddannelsesvalg. I Kapitel 4 Omhandler overvejende de drømme og barrierer, der kan have indflydelse på unges uddannelsesvalg, der har deres opvækst i et udkantsområde i Grønland. Da der ikke forefindes nogen valide undersøgelser, der omhandler de berørte problemstillinger, som er dette speciales omdrejningspunkt. Har jeg valgt at vende blikket mod nordiske og en canadisk undersøgelser, for dermed at underbygge de indsamlede empiri i denne undersøgelse. De 13

undersøgelser berører samtidig, hvilke vejledningsindsatser, der er betydningsfulde i de omtalte lande. I Kapitel 5 Er det den indsamlede emperi, der er afsættet for dette afsnit. Empirien er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvor der deltager 48 elever fra tre tiende klassser fra Tasiilami Alivarpi, der er den størtste folkeskole på østkysten i Grønland. Østkysten bliver ofte italesat som et udkantsområde i Grønland. Derudover indgår der semistrukturerede interviews, hvor elever fra tiende klassserne uddyber spørgsmål, der omhandler deres uddannelsesdrømme. Disse to undersøgelsesmetoders resultater indgår i en samlet analyse af, hvilke drømme og barrierer de unge oplever i deres uddannelsesvalg. I Kapitel 6 bevæger jeg ind på tre forskellige centrale begreber. I den første begreb diskuteres social arv og uddannelse, hvilken betydning kan det have for unge, at blive kigget på med det menneskesyn. Det andet begreb, tager sit afsæt i begrebet uddannelse og habitus, hvor der blandt andet med Pierre Bourdieu s teori, behandles teorier, der omhandler uddannelsessystemets indretning, og som for nogle elever er et uddannelsesfremmed mijø. Det tredje felt omhandler uddannelse modernitet og globalisering, hvor Lars Qvortrup plæderer for, at der i uddannelsesystemerne i mange år, har været tænkt i industrisamfundsmæssige baner, hvor han mener at uddannelsessystemerne i det senmoderne bør bevæge sig mod alle former for viden. I Kapitel 7 er afsnittet, hvor den indsamlede empiri bliver bundet sammen med, henholdsvis den positivistiske og den hermaneutiske tradition og efterfølgende analyseret. I Kapitel 8 er kapitlet, hvor der foretages en opsummering af de fremkomne resultater. Hvor elevernes dagligliv, der omhandler deres uddannelsesdrømme og de barrierer som de unge oplever. Og de videnskabsteorier, som specialet har bygget sine analyser på samles til specialets empiri. Afsnittet afsluttes med en perspektivering, der blandt andet peger på, at unge der er udsatte i uddannelsessystemet, har brug for en personlig kontaktperson eller mentor til at støtte dem gennem folkeskolen. 14

1.2 Indkredsning af emnevalget I efteråret 2012 kunne befolkningen i Grønland følge en nyhedsudsendelse på KNR 1, hvor det fremgik at Alt for få unge i Tasiilaq uddanner sig. Martin Ben Shalmi, der som formand for Sermersooq Erhvervsråd udtalte følgende: Af de 140 elever, der forlod folkeskolen i Tasiilaq i 2011 og 2012, kom 40 elever videre på efterskole og 3 kom på GU (gymnasiet), ikke en eneste af eleverne kom direkte videre på en erhvervsfaglig grunduddannelse. Departementet 2 for Uddannelse, Forskning og Nordisk samarbejde (april 2012) har i den seneste redegørelse for den fremtidige uddannelsesstrategi for Grønland udtrykt følgende: For Deparmentet er det naturligt ønske for samfundet, at det enkelte menneske bidrager til helheden. Dette ønske opnås bedst ved, at så mange som muligt har så mange kompetencer som muligt, og disse opnås naturligt gennem uddannelse. Uddannelse og kravet om flere, højere og bedre uddannelser, har været en gennemgående anbefaling fra alle sider, når man har sat fokus på Grønlands fremtidige udvikling og muligheden for at skabe et på alle måder selvbærende samfund, hvor målsætningen er, at fra 2025 opnår mindst 70% af en given ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne mulighed er for mange en drøm. En drøm, som Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde har sat sig som mål at få realiseret. Redegørelsen fortsætter: Uddannelse er en af de vigtigste grundsten for den enkeltes gode liv og mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Naalakkersuisut vil give alle mulighed for at tage et valg; at vælge en uddannelse og få det bedst mulige liv. Samfundet skal sikre alle unge en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 Nyhedsudsendelse 22.11.12 på KNR: http://www.knr.gl/da/nyheder/alt-f%c3%a5-unge-i-tasiilaq-uddanner-sig (udskrift 27.03.13) 2 Departementet for uddannelse og Forskning. April 2012 http://dk.nanoq.gl/emner/landsstyre/departementer/departement_for_uddannelse.aspx (Udskrift 27.03.13) 15

Departementet fortsætter i deres redegørelse, at der er et stigende fokus på gruppen af unge mellem 15 og 18 år, som ikke starter på en uddannelse eller efterskole umiddelbart efter folkeskolen, og som heller ikke er kommet i gang 1-2 år efter, at de har forladt folkeskolen. Restgruppen som denne gruppe bliver betegnet, er stor og udgør i disse år ca. 50 % af en ungdomsårgang. Sammenfattende peger analyser fra 2010 og 2011 på, at kun 15 % af en folkeskoleårgang starter direkte på et uddannelsesforløb. Jo længere tid unge er udenfor uddannelsessystemet, desto større risiko for at denne gruppe ikke færdiggør en erhvervskompetencegivende uddannelse (Departementet for Uddannelse og Forskning. 2013). I en undersøgelse foretaget af Else Christens m.fl. (2008): Børn i Grønland fremgår det, at der i Østgrønland, er der markant færre familier med gode økonomiske, sociale og personlige ressourcer (i alt 36 pct.) og at der er en større andel af familierne i Østgrønland, der har svage beskæftigelsesmæssige resourcer (Christensen. 2008. p.19). I en anden stor undersøgelse Det svære ungdomsliv Unges trivsel i Grønland 3 (2011), er en undersøgelse, der omhandler de ældste folkeskoleelever hvor 481 unge fra 9. og 10. klassetrin på 15 år og derover. Undersøgelsen omhandler bl.a., hvad de unge sér som det gode ungdomsliv? De unges besvarelser afspejlede flere udfordringer og problemer i forhold til at opnå en bedre trivsel, men de unge fremhævede i undersøgelsen, at for at få et bedre liv er uddannelse og vejledning vigtige for, at opnå en bedre trivsel. (Pedersen og Bjerregaard, 2011). Dette sammenholdt med udtalelserne fra et interview med en af de unge i undersøgelsen udtaler; Det gode ved at være ung i dag, er at have et arbejde/udddannelse og at have en høj stilling (Det svære ungdomsliv. 2011;157). MIPI 4, som er Videnscenter for Børn og Unge havde i 2011 et børnetopmøde i Grønland. Mødet var arrangeret af UNICEF for unge mellem 13-17 år. Temaerne var bl.a. selvværd, drømme og uddannelse, disse temaer var valgt for, at få de unge til selv at sætte ord på, hvad er et godt og hvad der er et dårligt børneliv i Grønland. To af udsagnene lød; Forældre skal blive bedre til at lytte, støtte, opmuntre og vejlede. "Jeg har brug for at blive støttet af mine forældre med hensyn til uddannelse". 3 Blev gennemføt i foråret 2011 af Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Det er en undersøgelse af de ældste skoleelevers trivsel i syv af landets byer. Det fremgår af undersøgelsen, at Tasiilaq indgår i undersøgelsen. 4 http://unicef.dk/artikler/groenlandske-unge-vi-har-brug-vores-foraeldres-stoette 16

Jeg er flyttet til Tasiilaq (som er et udkantsområde i Grønland) i Østgrønland, hvor jeg bor og arbejder. I min dagligdag, møder jeg ofte unge, der ikke har noget at beskæftige sig med, og som ikke er i gang med en uddannelse. Hidtil har mit interessefelt under studiet omhandlet udsatte unge og deres uddannelsesmuligheder i Danmark. Efter at jeg er flyttet til Grønland er mit interessefelt flytttet med til Grønland. Og på trods af de svære vilkår unge har i Grønland, har jeg en hypotese om, at de unge fra Tasiilaq, har tanker og drømme om, at få en uddannelse, når de er færdige med tiende klasse. Jeg tænker, at uddannelsessystemet er den samfundsmæssige arena, som for de allerfleste unge fylder mest i dagliglivet, men gør det nu også det i Grønland? Derfor ønsker jeg, at undersøge, hvilke uddannelsesdrømme, har de unge fra et udkantsområde i Østgrønland, hvilke barierer oplever de unge i deres uddannelsessøgen, og hvilken vejledning får de unge i deres søgen efter uddannelse? 1.3 Specialeafgrænsning og problemformulering Den nu afdøde Landsfadder Jonathan Motzfeldt (1938 2010) udtalte, citat;..jeg vil sige til alle børn og unge: Sørg for at tage en uddannelse, det er simpelt hen den bedste investering, som man kan foretage i sit eget liv. (Børn og unge i Grønland.2007;134). Men ser virkeligheden ud som landsfadderen ønsker det, for de unge? Der har M.phil og Ph.D. i Polar studier Jane Flora beskrevet, at det er ikke altid at de standardiserede samfundspolitiske fremtidsvisioner stemmer overens med virkeligheden, og det viser sig på flere måder. Citat; Der skal ikke herske tvivl om, at unge i lokalsamfundene betragtes som dygtige, hvis de ytrer ønske om uddannelse.men unge i lokalsamfundene, der ikke ønsker en formel uddannelse, betragtes også som dygtige (Sidste fremhævelse er min) (Børn og unge i Grønland. 2007;149). Der synes, at være en markant forskel på hvordan de politiske vinde blæser og på virkeligheden. Unge der ikke umiddelbart får påbegyndt et uddannelsesforløb omtales på forskellig vis i forskellige undersøgelser som: restgruppe (negativ) social arv, bogligt svage unge og udsatte unge. Disse udtryk benyttes ofte til at indkredse og forklare hvorfor nogle unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Undervejs i specialet benytter jeg begrebet udsatte unge som en betegnelse af unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. 17

Begrebet der ifølge Adjunkt Mette Pless 5 har den fordel i forhold til restgruppebegrebet, at det ikke i samme grad betegner en bestemt position som rest og tilovers, men i højere grad er processuelt og dynamisk begreb, hvor udsatheden ikke automatisk fører til marginalisering. Med dette begreb kan der sættes spot på, at de unges udsathed ikke er noget, der alene knyttes til dem som individer, men i høj grad produceres i samspil mellem de samfundsmæssige institutioner og de unge (Pless 2009;23). 1.4 Det at være ung, set i et samfundsperspektiv Uanset om man er ung i en storby eller man er ung i et udkantsområde i Grønland, har jeg en tese om, at udsatte unge i den moderne globaliserede verden ønsker, at få en uddannelse, men også ønsker at have indflydelse på deres uddannelsesvalg, så de i deres fremtidige liv bliver i stand til at forsørge dem selv og deres familie. De unge møder formodentlig ofte spørgsmålet: Hvad skal du være? I spørgsmålet ligger der implicit, at der ofte er nogle forventninger til de unge, at de unge skal have nogle planer for fremtiden, at de er målrettede med hensyn til uddannelsesvalg, og hvilken karriere de unge ønsker sig. Man kan sige, at de unge befinder sig i en overgangsfase, hvor de unge går fra folkeskolen og over til en ny fremtid, nogle vil sige til at blive voksen. I sociologien bliver den fase ofte omtalt som en socialiseringsproces, som primært omhandler den unge/individets formning og dannelse. Begrebet ungdom og unge bruges noget blandet, men ofte betegnes, det at være ung fra 13 år og til 18-20 års alderen. Hvad der er af forventninger og krav til den unge, vil være helt afhængig af hvilke værdier der er i det samfund som den unge er vokset op i. For 70 år siden, var det konfirmationsalderen, der var en helt klar overgang fra barn/ung til at være voksen. Det var helt almindeligt, at på det tidspunkt begyndte de unge selv, at tjene deres penge (se beretningen side 21). Det moderne samfund bliver i dag ofte betegnet som et videns- og uddannelsessamfund og det er i dette samfund, hvor de unge fra Tasiilaq, skal forsøge at skabe sig et liv, og tage mange afgørende valg for deres fremtid. Denne ungdomsfase er, at gå fra et liv som ung og afhængig af sine forældre til en livssituation som voksen, selvstændig og ansvarsfuld. Dette at være voksen indebærer både en social, økonomisk, selvstændighed og en uafhængighed og på den anden side retigheder, valg og pligter. I dette felt gemmer der sig frihed og valg, som er centrale værdier i et samfund. 5 Pless, Mette Adjunkt, Ph.d og Cand. Mag i pædagogik og kulturgeograf. Forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet. Er derudover tilknyttet uddannelserne Master i Vejledning samt Pædagogisk Sociologi (ved DPU) 18

For den unge kan netop disse forventninger, til at skulle vælge, ofte være de mest problematiske i ungdomsårene. De unge skal vælge studieretning. Den unge flytter hjemmefra. Det er også ofte i den periode at et kæresteforhold etableres, med andre ord den unge skal i gang med sit hverdagsliv. Kommer den unge fx ind på et forkert studie og senere bliver omtalt som en der dropper ud eller er udenfor. Dertil kan man spørge;; hvilke reelle valg har de unge, når samfundet fx ikke har nok praktikpladser, kollegieværelser eller studiepladser. De forskellige problemstillinger, og hvordan de unge tackler de problemstillinger beror meget på, hvilke individuelle forudsætninger og personlige egenskaber og færdigheder de unge har med i deres rygsæk. Derudover vil de unge i denne overgangsfase blive påvirket af de muligheder og begrænsninger, som de unge har i deres nære familie og i deres nære netværk, hvor de unge har haft deres opvækst, i det lokale miljø og i samfundet som helhed. De unge bliver ofte italesat som værende;; et produkt af tiden (Thrana. m.fl. 2009). På den måde, kan de unge ses som en passive deltagere, som bare følger med de retninger, der er i samfundet, og enten oplever at blive inkluderet eller ekskluderet. En anden måde, er at se den unge, som en aktiv deltager og som er med til at skabe og forme det samfund, som den unge er en del af. Dette gensidige samspil mellem den unge/individet og samfundet, hvor begge parter er med til at forme, beskrives som en af kendetegnene i det senmoderne samfund. På den anden side er der en viden om betydningen af, at den sociale baggrund, og hvilke opvækstvilkår, der kan påvirke den unges liv og uddannelse. Disse problematikker har ført mig frem til følgende problemformulering. 1.5 Problemformulering Hvordan opleves det, at være ung uddannelsessøgende fra et udkantsområde i Grønland, set i forhold til det moderne Grønland? 1.6 Analysestrategiske spørgsmål Problemformuleringen konkritiserer jeg i tre analysestrategiske spørgsmål. Hvilke fremtidsdrømme har de unge, set i forhold til uddannelse? Hvilke barrierer, oplever unge fra et udkantsområde (Tasiilaq) i Østgrønland, når de skal påbegynde en uddannelse efter folkeskolen? Hvordan kan vejledning i folkeskolen understøtte de unges uddannelsesvalg? 19

1.7 Afgrænsning Dette speciale er afgrænset ved, at der udelukkende i empirien er fokuseret på de unges følelser og tanker, vedrørende deres fremtidige uddannelsesdrømme. Der kunne have været indhentet empiri, hvor lærere, uddannelsesvejledere og andre i feltet kunne have været inddraget med deres tanker, der omhandler den beskrevne problemformulering. Dette er fravalgt, da formålet har været, at de unge skulle være stemmerne i denne sammenhæng. Dog er der indhentet valide undersøgelser, fra de nordiske lande og fra en canadisk undersøgelse, der omhandler den ovenfor beskrevne problemformulering, for derved at underbygge informanternes tanker vedrørende fremtidige uddannelsesdrømme, barrierer og vejledning. Formålet med dette speciale er ikke, at favne alle latente problemstillinger, set i forhold til hvad, der påvirker de unges uddannelsesdrømme. Der er ifølge Else Christensens (2008) undersøgelse gennemsnitligt flere unge i Tasiilaq end i resten af Grønland, der periodevis eller hele tiden har forældre med massive alkoholproblemer. Dette påvirker naturligvis de unge, og kan have en betydelig indflydelse på de unges opvækst. Men af hensyn til specialets omfang, har det ikke været muligt at inddrage den anførte problemstilling i dette speciale. Man vil også med god ret kunne påtale, at kommunikation/sprog, kunne have været en af problemstillingerne i dette speciale, da det bliver omtalt flere gange i løbet af specialet, men der er andre undersøgelser, der har undersøgt dette felt og det har også her, været nødvendigt at fravælge dette ellers store daglige samtaleemne i Grønland af hensyn til specialets omfang. 1.8 Metodologi og analysestrategi Den metode, der er anvendt i dette speciale er følgende. Da jeg grundlæggende har et ønske om, finde ud af hvordan kan det være, at der er massivt flere unge fra Østgrønland, der ikke har en uddannelse, end der er fra resten af Grønland. Startede jeg med, at læse op på den grønlandske historik, der omhandlede de tidlige og nutide uddannelsesmuligheder i Grønland. Jeg har fundet det nyttigt, at få en forforståelse af, hvordan udviklingen i uddannelsesfeltet har været og er planlagt, set fra den politiske vinkel. Da jeg læste op på historikken, stødte jeg ikke på nogen valide undersøgelser, der omhandlede hvilke uddannelsesdrømme de unge har, når de kommer fra et udkantsområde i Grønland. I de undersøgelser, der omhandlede uddannelse fremgik det på Naalakkersuisut (Government of Greenland) under Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, at omdrejningspunkterne var manglende kollegiepladser, manglende uddannelsespladser, men 20