Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Transkript

1 Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

2 Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen, Professor ved Aarhus Universitet publiceres i bogen: Fællesskab i skolen. Jensen, E. & Brinkmann, S. (2011, red.). Akademisk forlag Kvalitative interview med fem generationer af elever i folkeskolen. I alt 19 tidligere elever: 15-årige, 30-årige, 50- årige, 70-årige og årige Der er gennemført interview med tre personer inden for hver aldersgruppe. Interviewene er gennemført i perioden december 2005 til foråret 2007.

3 Forskningsspørgsmål Hvad peger medlemmer af de udvalgte generationer på som væsentligt for læring? Findes der afgørende identiske mønstre eller markante forskelle i deres oplevelser af folkeskolen?

4 Analytisk udgangspunkt Et forsøg på at dokumentere og analysere aktuelle kulturelle praksis på konkrete steder (Paul Willis, 2001, s. 211).

5 Individualiseringstesen Et fritstillet individ ikke bundet af traditioner Læringsstile, læringsstrategier, ansvar for egen læring, progressiv pædagogik Men intet individ uden (mikro og makro) fællesskaber der gør os til personer

6 Fællesskabers tilbagekomst I dag er fællesskab hot. Projektarbejde, teams og cooperative learning En slags modvægt eller oase i individualiseringen fællesskaber (facebook), co-creation, det nordiske køkken, hjemstavnslitteratur.

7 Skolen i et aktuelt spændingsfelt Kontrol og præstationsorientering Elevcentreret pædagogik med fokus på personlig udvikling, kompetencer og lyst til livslang læring.

8 Hvad viser det historiske og empiriske perspektiv? Skolen har altid været fyldt med fællesskaber Før: Fællesskaber som ikke-tematiseret bagtæppe Nu: Fællesskaber som pædagogisk strategi

9 Metaforen om den sorte skole Den sorte fortid: Spanskrør, ydmygelser, straf, fællesskaber som ekskluderende Den hvide nutid: Frihed, lyst, læring, kreativ og læringsbefordrende fællesskaber

10 En sort-hvid retorik om folkeskolen Åbner døren for enten en a-historisk individualisme eller en kortsigtet præstationstænkning, hvor de grundlæggende materielle, sociale og kulturelle vilkår for at bedrive skole overses.

11 Evas historie født 1951 Betydningen af det lille mikrofællesskab med Tyrra Klassens tydelige sociale markører Betydningen af den pædagogiske økologi (Eisner, 2005) overse ikke artefakters betydning for læring

12 Otildas historie født 1927 Dagens orden ikke til forhandling En rar lærer optaget af klassens sammenhold, kreative fag og læringsledelse Blandt eleverne: gensidig hjælp Ren terpeskole? Personlig udvikling som nyt tema? Nej.

13 Tre drenge 15 år/ 2007 Fællesskaber som sociale markører og som identitetskonstituerende præcist som i Evas historie Projektarbejde ekskluderer de svage Folkeskolen som sammenhængskraft i det store perspektiv

14 Hvad viser disse historier? Ved at give stemme til eleverne oplevelser bliver det åbenbart, at skolen ikke er et neutralt medium for undervisningsteknologiernes fremmarch. Alt hvad der læres får tværtimod en social klangbund og giver kun mening, hvis det sættes i relation til lige præcis den kontekst, eleverne er placeret i.

15 Skolens fællesskaber: Konklusion tydeliggør eksisterende sociale uligheder for eleverne (og nok også for lærerne) gør, at eleverne lærer om disse uligheder betyder, at eleverne har et holdepunkt, der giver mening til skolelivet.

16 Fortsat Fællesskaber kan være problemudpegende, regulerende og individualiserende. Elevernes sociale engagement kan styrkes i konfrontationen med det anderledes, som fællesskaberne på nogle skoler tilbyder en indsigt i. Fællesskab ikke blot pædagogisk staffage eller pynt. Fællesskab er reelt i gennemgribende forstand afgørende for, hvad eleverne rent faktisk lærer.

17 Hvad kan man håbe på? At diskursen om skolen bliver mere flerstemmig inkluderer elever og forældres perspektiver

18 Udblik Eleverne fremhæver andre aspekter end de officielle diskurser om skolen Skoleinstitutionen er ikke et sted for en uproblematisk overførsel af viden, men snarere et sted, hvor både adfærd, kroppe og fællesskaber reguleres.

19 Undren Hvorfor gør de stadige introduktioner af nye sandheder om skolens praksis ikke hverken forældre eller politikere mere tilfredse med skolen?