Transistorer og transistorforstærkere Følgende er et kompendium, der gennemgår forskellige transistor-koblinger. Rettelser eller tilføjelser modtages gerne. Senest redigeret 6/1-215 Valle Se stor samling af transistor-kredsløb: http://electropub.files.wordpress.com/211/7/the-transistor-amplifier.pdf Af: Valle Thorø Side 1 af 55
Der findes to typer af den gamle bipolare transistor. En NPN-type, og en PNP-type. Følgende skitser viser, strømretningerne i de to typer. Fælles gælder, at en lille strøm styrer en stor strøm. Nogenlunde som i et servosystem, fx servostyringen i en bil, eller måske især en lastbil. Her kan en lille kraft overført fra hænderne til rattet styre en stor kraft, der drejer hjulene. Følgende skitser viser strømretningerne i de to typer transistorer: NPN Transistor PNP Transistor Collector C Lille strøm Emitter E Basis Lille strøm B BC337 E Emitter Stor strøm Basis B C BC327 Collector Stor strøm Her ses et eksempel på udformningen af en transistor-chip. På engelsk, en Transistor die. Den mangler bare at blive pakket ind. Der ses kun 2 tilledninger, den 3. er bagpladen. Transistor analogi: Bipolære transistorer er strømstyrede. Dvs. at den strøm, en transistor tillader fra Collector til Emitter ( for NPN-typer ) er styret af den strøm, der flyder gennem Basen til Emitter. Følgende skitser kan måske hjælpe til at man kan forholde sig til hvordan en transistor virker. En lille strøm kan styre en større strøm. Bemærk, det er en strøm i Basis, der styrer den store strøm. Skitsen til højre viser princippet. Af: Valle Thorø Side 2 af 55
Her en anden skitse: "Transistor man" observes the base current, and adjusts the output rheostat in an attempt to maintain the output current ILFE times larger Snekke og vandhjul som de er tænkt brugt i skitsen til højre. Herunder: Der skal et flow til fra B for at løfte ventilen. Herefter kan der flyde vand fra C til E. http://www.satcure-focus.com/tutor/page4.htm Transistorhuse: Af: Valle Thorø Side 3 af 55
Transistorer fås i mange forskellige typer, og i mange forskellige typer huse. Her et par eksempler: For at være sikker på benforbindelserne, må man ty til datablade! Husk Bottom-view eller Top-view. Eksempel på nogle transistores benforbindelser og udvalgte data. http://www.talkingelectronics.com/projects/2trccts/2trccts.html Af: Valle Thorø Side 4 af 55
SMD transistorer kan fx se således ud: De er kun få mm. lange! SMD står for Surface Mounted Device. Dvs. Komponenter, der ikke skal loddes i borede huller i en printplade. Det er også muligt, at få transistorer i IC er: fx denne transistor-array, ULN 23 Den har 7 ( darlington ) transistorer med Open Collector. ULN 283 har 8! Opgave: Undersøg datablad for disse to: Transistoren som Switch Relæ UCC 2 3 NAND2 1 U4 R1 Q3. 1 2 U1A 74 3 R1 1k Q1 Det, vi hidtil har brugt en transistor til, har været som switch, til at håndtere en større strøm, end en gate eller en Operationsforstærker kan klare. Ovenfor er transistorer styret af en gate! Til venstre ses en NPN transistor, til højre en PNP. En bipolar transistor er strømstyret. Dvs. at der skal en basisstrøm til for at transistoren kan lede en given strøm fra Collector til emitter. Størrelsesforholdet mellem basisstrømmen og collectorstrømmen kaldes transistorens strøm-forstærkning. Den kaldes hfe eller. For småsignal-transistorer er ca. 2 3 gange. Større transistorer, fx en Krafttransistor som 2N355 har en ret lille strømforstærkning. Måske kun 5 gange. Tjek datablad! Skal transistoren bruges som switch, skal man sikre sig, at den styres helt ON. Dvs. den skal have rigelig basisstrøm. Den virker derved som en strømstyret kontakt. Dog er der et spændingsfald fra Collector til Emitter på minimum ca.,2 Volt. Når der vælges en transistor, skal man tjekke dens IC max. En transistor kan kun switche en maksimal strøm. For BC547 er det 1 ma, og for BC337 er det hele 5 ma! Kraft-transistorer kan switche mere, men kræver større basisstrøm fordi forstærkningen er mindre! Spændingsfaldet UCE er ca.,2 til,3 Volt, og UBE er ca,7 Volt. Af: Valle Thorø Side 5 af 55
Basis-Emitter-strækningen kræver en spænding på ca.,7 Volt, for at åbne. Fra Basis til Emitter er der en diodestrækning, og den kan sammenlignes med en fjederpåvirket ventil. Flow Pga. Fjederen skal der et vist tryk til, før ventilen åbner. Dimensionering af formodstand!! Kan transistoren i et diagram lede 1 ma, ser dimensioneringen ud som følgende.: Transistoren skal styres helt ON, derfor helgarderes, der vælges en forstærkning på fx kun 1 gange. Basisstrømmen skal være: I Basis IC Max 1 1 ma 1 Basismodstanden findes som R Basis U Påtrykt I Basis,7 Generel formel: R Basis U Påtrykt I C _ Max,7 Eksempler på transistor-koblinger, hvor transistoren bruges som switch. Dette eksempel virker, men er lidt uheldig. Den er besværlig at beregne på!! Forklar! 2 3 NAND2 1 U4 R1 Ucc Q3 Relæ. Af: Valle Thorø Side 6 af 55
Dette kredsløb er lettere at arbejde med! Der er benyttet en PNP-transistor. U1 VCC 2 3 1 Rbas is Q1 BC327 AND2 Relæ Denne kobling kan fx bruges til Levelshift. Dvs. skift fra et 5 Volt digitalt signal til et 12 Volt signal. Hvordan kunne det se ud, hvis det skulle styres af en uc af 851- familien? 5 Volt U1A 1 2 74 3 R1 1k UCC Q2 R2 1k BC547 12 Volt Uout Inverter Et eksempel på en Relæstyring. 5 Volt styrer et 12 Volt relæ. Husk friløbsdiode!! 12 Volt UCC Et relæ kan vha. svagstrøm switche en stærkstrøm, ( 23 Volt ) vha. af magnetisering af en spole. Herved kan man undgå, at elektronikken kommer i kontakt med den høje spænding! 5 Volt 1 2 D1N4148 U1A 74 D1 R1 3 1k Relæ Q2 BC547 Skitser af relæer: Af: Valle Thorø Side 7 af 55
http://commons.wikimedia.org/wiki/image:rel%c3%a63.jpg Darlington-transistorer Darlingtontransistorer er egentlig to transistorer, der er sat sammen, så den første transistor forstærker basisstrømmen til den næste. Dvs. at UBE er 2 gange,7 Volt, = 1,4 Volt, og at forstærkningen er fx 1. gange. Beta gange Beta! 1k B C BC517 Husk formodstand for Basen! Den skal være betydelig større end 1Kohm, som vist. E Man skal være opmærksom på, at delta UCE er større end,2 V. Darlington-transistorer fås også som PNP. Typer, fx BC516 E Navngivet efter Sidney Darlington i 1953 R1 B Q1 1k C 8 MILLION GAIN! Af: Valle Thorø Side 8 af 55
This circuit is so sensitive it will detect "mains hum." Simply move it across any wall and it will detect where the mains cable is located. It has a gain of about 2 x 2 x 2 = 8,, and will also detect static electricity and the presence of your hand without any direct contact. You will be amazed what it detects! There is static electricity EVERYWHERE! The input of this circuit is classified as very high impedance. http://talkingelectronics.com/projects/2trccts/2trccts.html Her et eksempel på IC-en ULN23, der er Darlington transistor-array til at drive belastninger, fx direkte fra en microcontroller: Hver udgang kan synke op til 5 ma. Men bemærk, at når en udgang er lav, kan den max komme ned på ca. 1 til 1,2 Volt, afhængig af strømmen ICE. Se datablad! Sziklai Transistor Configuration Forbedret Darlington par. http://www.electronics-tutorials.ws/blog/darlington-transistor.html Af: Valle Thorø Side 9 af 55
Eksempel på, at man med en finger kan skabe en lille strøm i basen i Q1. Herved leder Q1, og Q2 får nok basisstrøm til at tænde Lysdioden. Konstantstrømsgenerator: Konstantstrømsgenerator opbygget med transistor. Kan Fx bruges til at forsyne en lysdiode, som kan komme ud for varierende forsyningsspændinger. Dvs. det er næsten lige meget, om indgangsspændingen bliver for stor!! Dioden vil ikke lyse mere af den grund. Disse kredsløb viser et par transistorkoblinger til at generere en konstant strøm til fx en lysdiode, uanset indgangsspændingen. Forklar: D1 VCC LED R2 1 Ohm Q1 BC327 R3 1k I=K Af: Valle Thorø Side 1 af 55
Vha. dette kredsløb, kan den konstante strøm switches On / Off Med Q6 kortsluttes Basen på Q5, så den ikke kan lede! VCC I=K R3 1k Q5 Q6 R4 1k BC547 D1 LED BC337 R2 1 Ohm Solid State Relæer. Undersøg, hvad en Solid State Relæ er! Typisk tændes relæet med en indgangsspændingen mellem 3 og 3 Volt! http://en.wikipedia.org/wiki/solid_state_relay Analyser dette kredsløb: VCC, + 4 til 3 Volt Strømmen gennem lysdioden vil gå gennem R2. Hvis spændingsfaldet Nul over R2 nærmer sig,7 Volt, åbner Tr2 lidt, og den stjæler basisstrøm fra Tr1. R1 1k T r1 BC547 VCC 68 pf BC547 C1 Nul T r2 R2 47 Ohm D1 LED Altså begrænser kredsløbet den strøm, der kan gå gennem lysdioden. Formlen er:,7 I R2 A Af: Valle Thorø Side 11 af 55
On-time kredsløb. Kredsløb, der giver strøm en vis tid. Efter en tid afbrydes forsyningen! Forklar! Signal til Coax-kabel. 9 til 12 V D1 2.7 V Zener R2 4,7 Ohm Q5 BD176 R1 Signal ind R5 Q4 1k Coax 6K8 BC547B R3 R4 2 x 1 Ohm Af: Valle Thorø Side 12 af 55
Kredsløbet er oprindeligt beregnet for IR-Lysdioder. Og der sendes ca.,75v/12ohm = 62,5 ma gennem. VCC, 12 V D13 D1N42 D1 LED D5 LED D9 LED Dvs. R2, 3 og 4 skal omdimensioneres ved brug af hvide lysdioder, der typisk er beregnet til max 2 ma. D2 LED D6 LED D1 LED De to 1N4148 kan med fordel erstattes af en rød LED. R1 1k D3 LED D4 D7 LED D8 D11 LED D12 LED LED LED ELV 3/96 Q1 Q2 Q3 D1N4148 D14 BC337 BC337 BC337 D1N4148 D15 R2 12 R3 12 R4 12 VCC, 9 V D1 Q1 Infra rød detektor. BP 14 kan også bruges! BPW34 BC547 Der forbindes til et 9 volt batteri via sluttekontakt. R1 1k D1 Undersøg frekvensspektret, - sammenholdt med en TSAL62 IRdiode. Gnd LED Opbyg testopstilling. BPW34 Af: Valle Thorø Side 13 af 55
Transistoren som signalforstærker I dette afsnit ses på hvordan en transistor virker på Silicium-niveau: En transistor er bygget op af 3 silicium-lag. I følgende eksempel huskes, at elektronstrømmen i realiteten går fra minus til plus! U Base Si + Arsen Si + Indium Si + Arsen Basislaget i midten er positiv i forhold til emitter. Dvs. i realiteten er der underskud af elektroner. Derfor tiltrækkes elektroner fra emitter, der jo har overskud af elektroner. Basisspændingen hjælper vandringen af elektroner. N V3 P 12Vdc N R belastning Mange elektroner der vandrer fra venstre mod højre fortsætter lige gennem det tynde basislag over til Collector, og videre gennem belastningen til plus!! De trækkes af det elektriske felt fra V3. Transistoren skematisk! Emitter er til venstre, Collector til højre! Omkring 99 % af elektronerne fortsætter til Collector. Basisstrømmen svarer til 1 % af ICE. Altså ses, at den største del af ladningerne vil fortsætte til Collectoren. N-materialet er forurenet doteret med Arsen, der i yderste skal har 1 elektron mere end silicium. I krystalstrukturen er der altså overskud af elektroner, dvs. negativ, dvs. N-materiale. Basislaget er modsat doteret med Indium, der har 1 elektron mindre i yderste skal, derfor mangler der elektroner i krystal-gitteret. Der er huller til elektroner. Det er positiv, P. Til sammen en NPN-transistor. Af: Valle Thorø Side 14 af 55
Se : http://sol.sci.uop.edu/~jfalward/semiconductordevices/semiconductordevices.html Se evt. Også: http://www.madlab.org/electrnx/lesson4.html Her ses et billede af transistorens elektronflow. Elektronerne går mod højre, fra Minus mod Plus.!! Men vi har jo vedtaget, at strømmen går fra Plus til Minus! http://fourier.eng.hmc.edu/e84/lectures/ch4/node3.html På tilsvarende måde kan man sige, at der går en hulstrøm mod venstre. Endnu en skitse: Af: Valle Thorø Side 15 af 55
Billedet viser en NPN-transistor. Emitter-Basejunction en er forspændt i lederetningen, og Collector-Base i spærreretning. e = elektroner, o = huller, og oe = rekombination af huller og elektroner. Se animation på http://www.learnabout-electronics.org/bipolar_junction_transistors_5.php Opbygning af en rigtig transistor: Skematisk opbygning af transistor: Lagdelt opbygning. Base Emitter Collector http://fourier.eng.hmc.edu/e84/lectures/ch4/node3.html Af: Valle Thorø Side 16 af 55
Måling af transistor-parametre Ucc Vha. denne testopstilling kan forholdet mellem de forskellige strømme og spændinger i transistoren findes. De kaldes transistorens parametre, eller transistorens karakteristik. U base Q3 Rlast Der indsættes metre for at måle strømme og spændinger, og det indsættes i grafer som vist nedenunder: Delta UBE ~,6 til,7 Volt. Ved hjælp af ORCAD er der her vist en graf for Ibasis som funktion af Ubasis, dvs. Ibe = f(ube) VCC 1mA Vdc VCC V1 R1 1k V2 Vpwl R2 47 I Q2N2222 V Vpwl går fra til 5 Volt Grafen er tegnet med V(Vb) som X-akse. Vb Q1 5mA A V.5V 1.V I(R2) V(VB) De andre transistor parametre måles, fx ved hjælp af følgende opstilling: A R collector 5V v ar U base R base A V Q4 Q2N2222 V U Collector 12 V v ariabel I alt ønskes følgende grafer tegnet: Af: Valle Thorø Side 17 af 55
Ib Ic Ic Ub Basisstrømmen som funktion af basisspændingen. Som grafen for en diode: Ib Collektorstrømmen som funktion af basisstrømmen. Uce Kollectorstrømmen ved varierende collectorspændinger. Målingen sker ved forskellige konstante basisstrømme. VCC I c 12mA 12Vdc VCC V1 R1 1 8mA V3 Vpwl R2 6 I Basisspændingen er her ændret fra til 5 Volt. Grafen viser Ic som funktion af Ibasis. Grafen er desværre ikke helt ret! Vb Q1 I Q2N2222 4mA A A 4uA 8uA IC(Q1) I(R2) 5mA VCC VCC V4 V R1 1 R2 1k Vb Q1 I Q2N2222 A I2 5uAdc IDC ORCAD simulering af Ic som funktion af UCC ved forskellige basisstrømme. Man -5mA s.5s 1.s IC(Q1) Time Af: Valle Thorø Side 18 af 55
siger Ib er parameter.. Vcc sweepet fra til 2 Volt, med forskellige Ibase: Her er valgt 2u, 4u, 5u, 75u, 1u, 125u, 15u, og 2u. Graferne for transistorens forskellige parametre kan samles il nedenstående graf, så man kan se sammenhængen mellem dem. Ic Ib Uce På næste side er vist en sammenstilling af graferne for en BC547: Ube Af: Valle Thorø Side 19 af 55
Kilde: http://www.htl-rankweil.at/grass/ftkl/datenblatt_bc547.pdf Af: Valle Thorø Side 2 af 55
I grafen her er der vist hvordan skemaet kan bruges. Start i 4. kvadtant, nederst til højre. En Basisspænding UBE bevirker en IBE, som igen bevirker en ICE som så igen resulterer i en UC. Først afsættes Ic Max. Tegn arbejdslinie. Når arbejdspunktet er valgt, ~ IC / 2, kan Ib findes. Enten ved interpolation mellem graferne i 1.kvadrant, ( kurveskaren ) eller gå vandret over på 2.kvadrant og videre lodret og aflæse. Af: Valle Thorø Side 21 af 55
Følgende er fra et datablad for BC546-BC55 Kilde: http://www.fairchildsemi.com/ds/bc/bc546.pdf Se flere udgaver af datablad på: http://www.datasheetcatalog.com/datasheets_pdf/b/c/5/4/bc547b.shtml Af: Valle Thorø Side 22 af 55
Transistoren som signalforstærker Her ses på hvordan en transistor kan anvendes som signalforstærker. Vha. spændingsgeneratoren på basen, får transistoren bias -strøm, dvs. er halvt on. Indgangssignalet, fx fra en microfon kan så pumpe spændingen op og ned, og herved også ændre Ice. Spændingen til daglig på Collector skulle helst være halv forsyningsspænding for at der er størst mulighed for at spændingen kan gå både op og ned. Denne spænding kaldes arbejdspunktet. Uin Cin Ucc Q3 U base R base Rlast Cout Uout Problemer med Varme Men! Når transistoren bliver varmet op, bliver Ube mindre. Dvs at Ibe stiger. Derfor stiger Ice, hvorefter Uce falder. Altså sænkes arbejdspunktet. Og transistorforstærkeren klipper. I praksis kan ovenstående kredsløb udføres som herunder. Uin Cin R base Ucc Q3 Rlast Cout Uout Uin Cin R base Ucc Q3 Rlast R E Cout Uout Temperaturproblemet kan i nogen grad afhjælpes med en modstand RE i emitteren. RE kan kaldes en temperatur-modkoblingsmodstand. Man bliver mere uafhængig af hfe for transistoren. RC Men A formindskes til ca.,9 R E RC hedder på diagrammet ovenover RLast. Af: Valle Thorø Side 23 af 55
Hvis temperaturen stiger, bliver UBE mindre. Herved stiger IBE, og derfor også Ic. Men større strøm i RE giver højere UE hvorved UBE klemmes og begrænser strømmen ind i basen. Dvs. arbejdspunktet fastholdes. Forstærkning: Forstærkningen er ca. Rlast divideret med RE. Det er fordi signalet over RE er lig indgangssignalet. Emitterspændingen er altid ca.,7 Volt under Basisspændingen. En ændring i URE resulterer i en ændring af strømmen ICE. I CE U R E RE Strømmen kommer fra plus, ned gennem Rcollector og giver et spændingsfald over RC. Strømændringen pga signalet resulterer også i en spændingsændring over RC. I CE U R C RC Strømmen er næsten den samme, idet IBE ikke er særlig stor pga., en stor forstærkning i selve transistoren. U RC U RE URC RC Der fås, at. Ordnes dette findes: R R U R C E Spændingsændringen over kollektormodstanden i forhold til spændingsændringen over emitter, som jo er lig indgangssignalet, er netop trinnets forstærkning. RE E En bedre, temperatur-stabil kobling! Vha. af dette kredsløb haves en mere stabil forstærker. Spændingen Ubasis fastlægges af Rbase 1 og Rbase 2. Uin Cin Ucc R base 1 Q3 Rlast Cout Uout Delta UE svarer til UB,7 Volt. U over emittermodstanden RE er altså Basisspændingen minus,7 Volt. Denne spænding sammen med emittermodstandens størrelse bestemmer nu hvile-strømmen ICE. R base 2 R E Af: Valle Thorø Side 24 af 55
Hvis ICE bliver for stor, vokser UE, og klemmer delta UBE. Dvs. IBE bliver mindre og herved også ICE, der holdes på plads. I E U R E E UC UCC IE RC RC A' ca.,9 R E R Last R e Re er en lille modstand, der er i transistorens emitter på siliciummet. Den kan regnes som: 3 25 1 Re I E Rlast kan evt. være indgangsmodstanden ind i næste trin. RE = ved afkobling. Dvs. der er en kondensator over RE. Ucc R R R R i B1 B2 ibase R h R R ibase fe E e Rs Cin R base 1 Q3 RC Cout Uout Uin R base 2 R E Af: Valle Thorø Side 25 af 55
Se en applet der viser strømmene i transistortrinnet: http://www.indiabix.com/electronics-circuits/common-emitter-amplifier/ Koblingen kan også opbygges med en PNP transistor http://circuit-diagram.hqew.net/transistor-amplifier-design_8923.html Afkoblet RE Kredsløbet med afkoblet emitter. Signalmæssigt er RE så lig nul. Af: Valle Thorø Side 26 af 55
RC R Forstærkningen bliver: A' ca.,9 R Last e Rs Cin Ucc R base 1 Q3 RC Cout Uout Uin R base 2 R E C E Cin: Lave frekvenser dæmpes. Højpas led. 1 2 X R R R R ved f Cin B B in base Serie generator nedre Cout: Lave frekvenser dæmpes, Højpasled, XC out RC RLast ved fnedre CRE: Forstærkningen stiger, når den træder i kraft. Altså forstærkes lave frekvenser ikke så meget. X R ved f C RE E nedre AC og DC-analyse: Ved analyse af et kredsløb, opdeles trinnet i en DC-analyse og en AC-analyse. Ved DC-analysen findes Hvilespændingerne eller Bias-spændingerne. Ved ACanalysen ses på trinnets signal-forstærkning og frekvensgang. Givet dette kredsløb: Rs Cin 12 V R b1 22k Q3 R C 1k Cout C4 Uout Uin R b2 4,7 K RE 56 R last 1 K DC-analyse! DC-analyse af et kredsløb bruges til at vurdere / dimensionere kredsløbet, så man ved, det arbejder i arbejdspunktet. Ved DC-analyse er alle kondensatorer lig afbrydelser. Derfor kan følgende ækvivalent-diagram tegnes! Af: Valle Thorø Side 27 af 55
12 V R b1 22k Q3 R C 1k R b2 4,7 K RE 56 hfe DC = 15, hfe AC = 16 Re er normalt lille, dette antages indtil videre. Ri base = hfe DC (RE + Re) ~15 x ( 56 + ) ~ 84 Kohm. Ubase = Uemitter = IEmitter = Re = Var det rigtig, at Re var lille?? AC-analyse! RC RL Forstærkningen er : A',9 R R E e 1k 1k 75 gg 1,9 ( gg = gange ) Kredsløbet kan AC-mæssigt tegnes på denne måde: Rs Q3 Uout Uin R b1 22k R b2 4,7 K R C 1k R last 1 K Dette kan forenkles til følgende to diagrammer: Af: Valle Thorø Side 28 af 55
Rs Uout Uin R b1 22k R b2 4,7 K R in base R C 1k R last 1 K Signal-mæssigt er Rb1 og Rb2 og Rin Base parallelle, idet Plus signalmæssigt er lig stel, via strømforsyningens kondensatorer. Emitterfølger. For at give lavere Rout, kan der monteres en emitterfølger. ( = jordet collector ) Denne har A = 1. Dette giver stor Ri, og lille Rout. Dvs. kan tåle hård belastning. Udgangsmodstanden er ikke så stor, hvorfor der kan leveres mere energi til en belastning.! Spændingen på emitteren er altid ca.,7 volt under basis på emitterfølgeren. Deraf navnet. Uin Rs Cin 12 V R b1 1k Q3 R b2 1K R C 1k RE 33 C4 Q5 C5 1k Uout Simulering med ORCAD: Opbyg følgende kredsløb i ORCAD. Først uafkoblet. Hvad bør forstærkningen være?? Tjek DC-niveauerne. Ændre lidt på komponentværdier, så bias spændingerne ligger rigtigt! Hvad er forstærkningen?? Uin Rs Cin 12 V R b1 22k Q3 R b2 4,7 K R C 1k RE 56 Cout C4 Uout R last 1 K Sæt en CRE på. Hvad bliver nu forstærkningen?? Sæt en emitterfølger på som følgende diagram viser: Af: Valle Thorø Side 29 af 55
VCC VCC 12Vdc V2 R3 2.2K VOFF = VAMPL = 1m FREQ = 1 V1 Uin V C1 1n R1 22k R2 47k Q1 Q2N2222 R4 56 Uout V C3 1u Q2 Q2N2222 V R6 1k C2 1u V R5 22 Forklar kredsløbet. Simuler: Af: Valle Thorø Side 3 af 55
Transistorforstærker summering: Et typisk transistor-forstærker kredsløb ser ud som følgende: Ucc Rb1 RC Rserie Cin Q1 Cout Ugen V1 Rb2 Re Rload RE CRE Icq, Ikke for stor, pga varme og støj Ikke for lille, pga for stor Rout ( 5 til 15 ma ) Itc ~ (1 til 2 ) Ib Rc = Rout Ucc Arbejdspunkt ca. Ucc/2 XCin ~ Ri + Rserie ved fnedre Rb1 RC Xcout ~ Rc // Rload ved fnedre Signalkildens udgangsmodstand Rserie Cin Q1 Cout Ugen V1 Rb2 Re Rload Re, er normalt lille, og medregnes ikke = 25 x 1E-3 / IE RE CRE CRE bypasser RE AC-mæssigt XCRE ~ RE ved fnedre UB = UE +,7 Volt IE = IB + IC IB << IC, altså IE ~ IC RE stabiliserer temperaturmæssigt A' ~,9 ( RC//Rload) / ( Re + RE ) RE = hvis der er en CRE Ri = RB1 // RB2 // hfe(re+re) Stiv spænding, dog påvirkelig af signalet Delta U RE q =,1 til 2 Volt eller 1 til 3 % af Ucc De,9 stammer fra spændingsdelingen mellem Rserie og Ri Q = Quicent, = hvile, når signalet = Af: Valle Thorø Side 31 af 55
Icq, Ikke for stor, pga varme og støj Ikke for lille, pga for stor Rout ( 5 til 15 ma ) Itc ~ (1 til 2 ) Ib Rc = Rout Ucc Arbejdspunkt ca. Ucc/2 XCin ~ Ri + Rserie ved fnedre Rb1 RC Xcout ~ Rc // Rload ved fnedre Signalkildens udgangsmodstand Rserie Cin Q1 Cout Ugen V1 Rb2 Re Rload Re, er normalt lille, og medregnes ikke = 25 x 1E-3 / IE RE CRE CRE bypasser RE AC-mæssigt XCRE ~ RE ved fnedre UB = UE +,7 Volt IE = IB + IC IB << IC, altså IE ~ IC RE stabiliserer temperaturmæssigt A' ~,9 ( RC//Rload) / ( Re + RE ) RE = hvis der er en CRE Ri = RB1 // RB2 // hfe(re+re) Stiv spænding, dog påvirkelig af signalet Delta U RE q =,1 til 2 Volt eller 1 til 3 % af Ucc De,9 stammer fra spændingsdelingen mellem Rserie og Ri Q = Quicent, = hvile, når signalet = Af: Valle Thorø bipolar_transistorer.docx Side 32 af 55
Et eksempel på et lille transistor-forstærkertrin. Af: Valle Thorø Side 33 af 55
Flere eksempler: Sættes en emitterfølger på, opnås en lavere udgangsmodstand. GUITAR FUZZ The output of a guitar is connected to the input of the Fuzz circuit. The output of this circuit is connected to the input of your amplifier. With the guitar at full volume, this circuit is overdriven and distorts. The distorted signal is then clipped by the diodes and your power amp amplifies the Fuzz effect. Se flere kredsløb, fx: http://talkingelectronics.com/projects/2trccts/2trccts.html#92 Og http://www.talkingelectronics.com/projects/2trccts/2trccts.html Af: Valle Thorø Side 34 af 55
Udgangsforstærkere: Udgangsforstærkere er normalt inddelt i forskellige Klasser. I udgangsforstærkere benyttes transistorer til at forøge den strøm, der kan leveres til en tilsluttet højtaler. En OPAMP kan selv kun levere få Milli ampere. Se fx: http://www.allaboutcircuits.com/vol_6/chpt_6/1.html Klasse C: Klasse C ser i princippet således ud. Signalet kommer fx fra en OPAMP. UCC Uout Uin Q2 Q1 47 4 W Uout Til Højtaler -,7 +,7 Uin 47 4W UEE Trinnet styres fx af en OPAMP. Uout og Iout.udviser desværre CROSS OVER problemer. 2 x emitterfølgere. De to 47 ohms modstande forhindrer overhedning ved kortslutning Højtaleren er forbundet til stel. Dvs. midtpunktet mellem plus og minus. Der skal altså både leveres, Sources, strøm, og synkes strøm, i hhv. den positive og den negative halvperiode. 2.V V -2.V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms V(V1:+) V(Uout) Time Af: Valle Thorø Side 35 af 55
På grafen ses, at de to transistorer skiftes til at lede, men de leder mindre end 18 grader hver. 4.mA A -4.mA s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms IC(Q1) IC(Q2) Time Kredsløbet er vist her: Uplus Det ses tydeligt, at der er 2 diodestrækninger, der skal overvindes. Uplus V2 12Vdc V3 12Vdc VOFF = VAMPL = 2 FREQ = 1k V1 R1 1k V Q1 Q2N2222 Q2 Q2N297A V R2 1k Uout Uminus Uminus Cross-over problemer kan gøres mindre med en op-amp og feed back som vist: UCC Uout U3 Q2 47 4 W Uin + - OUT OPAMP Q1 Uout Til Højtaler Uin 47 4W Uout vil nu følge Uin. UEE Af: Valle Thorø Side 36 af 55
4.V V -4.V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms V(SIGNAL) V(OPAMP_UDGANG) V(UOUT) Time Nu ses, at op-ampens udgang ligger,7 Volt over hhv. under Uout, for at kompensere for diodespændingsfaldet. Cross over afhængig af opamp ens slewrate: Hver transistor leder nu <= 18 grader. 4.mA A -4.mA s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms IC(Q1) IC(Q2) Time Klasse B Af: Valle Thorø Side 37 af 55
UCC UCC Q2 I tvær D1 D2 4,7 4,7 Uout Til Højtaler I Q2 Uin Q3 Q1 I Q1 Uin C1 Dioderne D1 og D2 ophæver delta UBE. De kan fysisk placeres på transistorerne, så de har samme temperatur!! http://www.sentex.ca/~mec1995/tutorial/xtor/xtor3/xtor3.html Af: Valle Thorø Side 38 af 55
http://www.sentex.ca/~mec1995/tutorial/xtor/xtor3/xtor3.html Eksempel på transistoramplifier. Her med Push- Pull kredsløb i Udgangen! Q1 styrer Q2, som igen styrer Push- Pulltransistorerne. http://www.circuitstoday.com/few-transistor-amplifier-circuits Af: Valle Thorø Side 39 af 55
T1 styrer T2, som igen styrer basisspændingern e på T3 og T4. R7 er modkoblingsmodstand. Gain er 1 + R7 / R5 Kilde: http://users.telenet.be/staybank/circuits/amplifier_2w.htm Gain: se http://sound.westhost.com/amp-basics2.htm Her bliver der brugt en OPAMP til at levere strøm til Push-Pull transistorerne: De to 4,7 ohms modstande på grund af termisk runaway. Stiger temperaturen, bliver delta Ube mindre. Derfor stiger Ic. Herved stiger temperaturen, og delta Ube falder mere. De to dioder ophæver UBE i transistorerne. Dioderne bør placeres, så de har samme temperatur som transistorerne! Uin U1 + - OUT OPAMP UCC Uminus D1 D2 UCC Q2 4,7 4,7 Q1 Uminus Uout Til Højtaler Der er ingen tomgangstab, men cross-over. Cross-Over vil forvrænge et signal! De to transistorer skiftes til at lede. Tegn grafer for Uout = f( Uin ) graf, og Itransistor = f(t) Af: Valle Thorø Side 4 af 55
Her et eksempel på en praktisk udgangsforstærker: BD139 / BD14 er et par kraftige transistorer. Transistorerne kan håndtere 1,5 Ampere. Men deres strømforstærkning er ikke særlig stor, kun ca. 25 gange! Dvs. de skal fødes med ret stor basisstrøm. Bemærk modkoblings-arrangementet omkring R4. Gain = 1 + R4/R3. Klasse AB UCC UCC Q2 D1 4,7 D2 D3 4,7 Uout Til Højtaler 1 Q1 47 39 Uminus Uminus Variabel Zenerdiode Her er UBE i transistorerne ophævet så godt og vel. Dvs. at der ved tomgang, dvs. ingen signal på indgangen løber en tværstrøm gennem transistorerne og de to 4,7 ohms modstande. Denne strøms størrelse kan evt styres ved at benytte en Variabel Zenerdiode. Vist til højre ovenfor. Af: Valle Thorø Side 41 af 55
Kredsløbet benyttes fordi transistorerne ikke er særligt lineære i det øjeblik, de starter med at lede. Derfor tyvstartes der her, dvs. den ene transistor starter med at lede lidt før den anden lukker helt. Begrænset tomgangstab I tvær Max 7 % virkningsgrad, og begrænset tomgangstab. I Q2 I Q1 Uin 4mA A -4mA s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms IC(Q1) IC(Q2) Time Eksempel på integreret Audio IC Hvordan forbindes den??? Find applications: TDA23 Af: Valle Thorø Side 42 af 55
Klasse A I klasse A forsøger man at undgå uliniariteter ved at styre transistorerne, så de ikke lukker. Den øverste fx vil lede mere samtidig med at den nederste leder mindre. Herved stiger spændingen ud til en højtaler. UCC UCC Q2 I tvær D1 I Q2 D2 4,7 D3 4,7 Uout Til Højtaler D4 Q1 Uin Uminus Uminus I Q1 Begge transistorer leder 36 grader. De slukker ikke. Tværstrømmen er I/2 selv uden signal. Derfor stor tab. Varmeovn!! Max 5 % virkningsgrad. Grafen viser strømmen i transistorerne: 4mA A -4mA s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms IC(Q1) IC(Q2) Time Af: Valle Thorø Side 43 af 55
Outputstage opbygget af compound/ Sziklai par Her kan selv en relativ lille strøm styre basis på Q2 og Q4, som så igen styrer Q3 og Q5. Tip2955 og TIP355 er Power-transistorer, der kan håndtere 1 Ampere. http://sound.westhost.com/articles/cmpd-vs-darl.htm Af: Valle Thorø Side 44 af 55
Klasse D. Det nyeste princip, kaldes Klasse D, fordi det er næste bogstav. Det bygger på pulsbreddemodulering af højtaleren. Der benyttes en høj frekvens eller rettere kort timebase, til at tilføre højtaleren energi. Udgangstransistorerne kører som switch, og der er derfor ikke megen varmetab. B&O kalder deres for Icepower.? Her et princip-skitse af en forstærker. VCC Uin Signal VCC R5 C5 47k 47n R6 47k U5 + - PWM Signal OUT Komparator 2 3 U2A BC14-1 1 VCC Q1 Q3 BC16 VCC D1 L1 1 2 47uH D2 C1 22n LS1 Utrekant C3 C4 R4 U6 - OUT + OPAMP VCC R1 R3 R2 2 3 U3A 2 1 3 U4A VCC BC14-1 1 Q2 Q4 BC16 VCC D3 L2 1 2 47uH D4 C2 22n 1u5 SPEAKER Af: Valle Thorø Side 45 af 55
Ovenstående er søgt illustreret med en simulering af følgende diagram + IC= 12 VOFF = 7.5 VAMPL = 2 FREQ = 4 V2 T imebas etrekant Musiksignal V V U2 + OUT - OPAMP PWM_signal V R5 1k U1 - R1 1k OUT 75n C1 + OPAMP R2 4.7k R4 1k 15Vdc V1 R3 1k Graferne bliver som følgende: 15V 1V 5V V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms V(PWM_SIGNAL) V(MUSIKSIGNAL) V(TIMEBASETREKANT) Time Af: Valle Thorø Side 46 af 55
Her er vist et skematisk diagram over en klasse D forstærker. Udgangssignalet er den blå sigsag-linje. Dvs. der er en høj frekvens adderet til signalet, og dette skal efterfølgende filtreres fra i et filter! Kilde: http://www.acroname.com/robotics/info/concepts/pwm.html Eksempler på Klasse D-IC er: LM4673, TDA7482, Der findes flere typer forstærkere, kaldet Klasse G, og Klasse H. Se http://en.wikipedia.org/wiki/electronic_amplifier Af: Valle Thorø Side 47 af 55
Audio-amplifiere Der findes et hav af IC-kredse, specielt beregnet som audio-forstærkere. Herunder er en liste over nogle af dem. Type Spænding Effekt Båndbredde Bemærk Hvilestrøm LM 1895 N TBA 82 LM 386 TEA 225 TDA 1514 TDA 22 TDA 23 TDA 23 TDA 1519 TDA 1519B TDA 12 3 16 Volt 3 12 Volt 2W ved 12 Volt, 8 Ohm 4,7 W ved 12 V, 8 Ohm 2 khz 1 KHz Brokoblet 4 ma 2 x 6 W 4 til 8 ma max 2 x 6 eller 12 W Brokobling Se: http://www.hobby-hour.com/electronics/power-audio-amplifier-ic.php http://www.rason.org/projects/icamps/icamps.htm Af: Valle Thorø Side 48 af 55
Fra: http://www.circuitstoday.com/car-stereo-circuit-using-tda24 http://electroschematics.com/1192/tda-amplifier-circuits/ http://xtronic.org/circuit/amplifier/power-audio-amplifier-tda22/ http://www.zen22142.zen.co.uk/circuits/audio/tda8.htm http://www.hobby-hour.com/electronics/tda25-power-audio.php ( bro-koblet ) Diverse audio circuits: http://www.zen22142.zen.co.uk/circuits/audio/audio.html Af: Valle Thorø Side 49 af 55
Testklasser for forstærkere: Forskellige firmaer angiver nytteværdien for en given forstærker ved forskellige forhold og forvrængninger. Efter forskellige normer: DIN sinus FTC (USA) IEC (Int) EIAJ (Japan) IHF Musikbelastning Effekt eksempel 1 8,6 9,4 17 17-2 ( W ) Klir max,7%,1%,7% 1% I 1 minutter Betingelser. ved 1 khz i stuetemperatur Forstærkeren skal kunne yde den angivne effekt og max forvrængningen: I 5 minutter i hele frekvensspekteret efter forvarmning med 3 % af mærkebelastningen FTC = Federal Trade Committee. IEC = International Electronic Committee EIAJ = Electronic Industry Association of Japan IHF = Institute of HiFi-Manufacturers I 1 minutter i frekvensområdet 63 Hz til 12,5 khz efter forvarmning med 1 % af mærkebelastningen Der måles i kold tilstand ved 1 khz Der måles ved 1 khz. Pulsdrift, 2 svingninger fuld last, 48 svingninger med 1 % last. Altså 4 % fuld last. Klirfaktor behøves ikke målt ved fuld last. Må bare ikke kunne ses på et scoop. Effektivitetsberegning for Push Pull trin Kilde: EAM 8/95 Skitse, Push Pull + højtaler Af: Valle Thorø Side 5 af 55
Nytteeffekt = PN Ueffektiv Ieffektiv I eff U R eff L Sættes ind fås: P Nytte U 2 eff R L Grafen viser et signal omkring halv forsyningsspænding. For oven og for neden er der et område, Urest, signalet ikke kan overskride pga. tab i transistorerne. Der er jo altid et tab i delta UBE. UPeack Signalets effektive værdi er Ueff 7% af U 2 Et AC-signals effektivværdi vil afsætte samme varme i en modstand, som en DC. Nogle gange er AC-signalet højere, nogle gange er det lavere end en DC-spænding. Nogle gange er den negativ, men det giver jo den samme varmeafsætning, eller effekt-afsætning i modstanden. U Peack DC en kan beregnes som. 2 I ovenstående svinger AC-signalet jo omkring halv forsyningsspænding. Signalets Peackværdi må være Peack-Peack-værdi divideret med 2. U U 2 U PP CC Rest Altså: U,35 U 2 U eff CC Rest 2 2 2 2,35 UCC 2 Urest,125 P U 2 U R R Nytte CC rest L L 2 P 2 Af: Valle Thorø Side 51 af 55
Altså, PNytte stiger ved aftagende lastmodstand, og tiltager ved stigende forsyningsspænding i 2. potens. Restspændingen er altid mindst 2 x,7 volt stammende fra en Basis-emitterstrækning. Altså mindst 1,4 Volt. Er Ucc = 12 Volt, og RL = 4 ohm findes en max nytteeffekt på : PNytte 2,125 12 1, 4 3,5W 4 I en bil, kan der altså ved 12 Volt forsyningsspænding ikke drives mere end 3,5 Watt ud af en 4 ohms højtaler!! hvis ikke man griber til brokobling og generering af højere forsyningsspænding!! Det er det, der sker i Brianforstærkerne bag i bilerne!! Transistorkredsløbs-eksempler, Motorstyring Eksempel på Bipolar H-bro. Af: Valle Thorø Side 52 af 55
Og et par mere. Kilde: http://www.electronics-tutorials.ws/blog/h-bridge-motor-control.html Af: Valle Thorø Side 53 af 55
Problemet med dette kredsløb er, at styrespænding A eller B skal op på,7v over +V for at motorerne får fuld spænding. Søg efter h-bridge Af: Valle Thorø Side 54 af 55
Vælg kvalificeret en C1. Som transistor bruges en BC547!!!, Rb2 = 22K, Re = 2,2K. Mål DC-spændingerne i kredsløbet. Mål Uout / Uin og forklar. Tegn graf over Uout og Uin Tegn Boodeplot Afkobl Re med 1 uf og mål igen A` og tegn Boodeplot Af: Valle Thorø Side 55 af 55