Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1

Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for olie og gas (Government Take) Bilag 3: Uddybende beskrivelse af strategien for mineraler for 2014 18 Bilag 4: Beskatningsmodel for Mineraler (Government Take) 2

DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STRATEGIEN FOR OLIE/GAS FOR 2014 18... 10 1.1 Viden - Status og vurdering af den nuværende strategi... 10 1.2 Nye målsætninger for tilladelsesstrategi... 12 1.2.1 Den fremtidige licenspolitik... 14 1.2.2.1. Onshore Disko & Nuussuaq Halvøen.... 14 1.2.2.2. Baffin Bugten... 16 1.2.2.3. Davis Strædet - Nuuk Vest 63-67 N... 17 1.2.2.4. Åben-Dør området Sydvestgrønland... 18 1.2.2.5. Åben-Dør området Onshore Jameson Land.... 19 1.2.2.6. Tilladelsesstrategi 2014-2018... 19 1.3 Miljøforhold i de foreslåede områder... 20 1.3.1 Baffin Bugt... 20 1.3.2 Offshore områder i Davis Strædet vest for Nuuk... 21 1.3.3 Onshore områder Jameson Land... 22 1.3.4 Onshore områder Nuussuaq-halvøen... 23 1.3.5 Offshore områder Sydgrønland og Sydvestgrønland... 24 1.4 Fysiske forhold i de foreslåede områder... 26 1.4.1 Baffinbugten... 28 1.4.2 Davis Strædet... 28 1.4.3 Sydvestgrønland... 28 1.4.4 Jameson Land... 29 1.4.5 Nuussuaq-halvøen... 29 1.5 Beredskab... 29 3

1.5.1 Oliespildsberedskab... 30 1.7 Udbudsbestemmelser... 32 1.7.1 Forhåndsgodkendelser af operatører... 32 1.7.2 Særlige tilladelsesvilkår og udbudsbestemmelser for onshore... 33 1.8 Myndighedsbehandling af tilladelser og data... 34 1.9 Markedsføring af olie/gas potentialet... 34 1.10 Scenarier for olie/gas... 35 BILAG 2 BESKATNINGSMODEL FOR OLIE OG GAS (GOVERNMENT TAKE)... 37 2.1 Benchmarkanalyse for beskatningsmodeller for olie og gas (government take)... 37 2.1.1 Basiseksempel på udnyttelse af et felt... 37 2.1.2 Skatteregler... 37 2.2 Oversigt over effektive skatte- og royaltysatser m.v.... 38 2.3 Andre landes niveauer for government take... 39 2.3.1 Selskabsskat... 39 2.3.2 Diversitet fremfor enkelhed eller omvendt... 40 2.3.3 Royalty ulemper og fordele... 40 2.3.4 Hvem har haft succes med at sætte skatten op?... 40 2.3.5 Statsdeltagelse... 41 2.3.6 Eksport duty og kildeskat på udbytte... 41 2.4 Analyse af Grønlands Government take model... 42 2.4.1 Selskabsskatteprocent og udbytteskatteprocent... 43 2.4.2 Royalty... 43 2.4.3 Andre skatter... 43 2.4.4 Eksportskatter... 43 2.4.5 Statsdeltagelse... 44 2.5.6 Auktioner... 44 4

2.5.7 Administrationen af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland... 44 2.6 Alternative Grønlandske modeller til overvejelse... 44 2.6.2 Analyse af de forskellige modeller... 46 2.6.2 Surplus royalty... 47 2.6.3 Effekt af øgede omkostninger... 51 2.7 Anbefaling... 53 BILAG 3 STRATEGIEN FOR MINERALER FOR 2014 18... 56 3.1 Viden status og vurdering... 56 3.2 Nye fokusområder... 58 3.2.1 Globalt perspektiv... 58 3.2.2 Jernlegeringsmetaller og basemetaller... 59 3.2.3 Kritiske mineraler... 60 3.2.4 Guld... 61 3.2.4 Uran... 61 3.3 Særlige forhold for Nordgrønland nord for 81 grader nord.... 62 3.4 Småskalatilladelser.... 64 3.6 Markedsføring... 64 3.6.1 Scenarier for mineraler... 65 3.7 Tilladelsespolitik og Grønlands mineraler... 66 BILAG 4 BESKATNINGSMODEL FOR MINERALER (GOVERNMENT TAKE)... 68 4.1 Benchmarkanalyse for beskatningsmodeller for mineraler (government take)... 68 4.1.1 Basiseksempel på udnyttelse af en licens til udvinding... 68 4.1.2 Skatteregler... 69 4.2 Jern... 70 4.2.1 Basiseksempel på udnyttelse af jern... 70 5

4.2.2 Oversigt over government takes jern... 70 4.2.3 Niveau for government takes jern... 71 4.2.4 Selskabsskat jern... 71 4.2.5 Diversitet fremfor enkelthed eller omvendt jern... 72 4.2.6 Royalty ulemper og fordele jern... 72 4.2.7 Kildeskat på udbytte og renter jern... 73 4.2.8 Sammenligning af government takes jern... 73 4.3 Guld... 74 4.3.1 Basiseksempel på udnyttelse af guld... 74 4.3.2 Oversigt over government takes guld... 74 4.3.3 Niveau for government takes guld... 75 4.3.4 Selskabsskat guld... 75 4.3.5 Diversitet fremfor enkelthed eller omvendt guld... 75 4.3.6 Royalty ulemper og fordele guld... 75 4.3.7 Kildeskat på udbytte og renter... 76 4.3.8 Sammenligning af government takes for guld... 76 4.4 Kobber... 77 4.4.1 Basiseksempel på udnyttelse af kobber... 77 4.4.2 Oversigt over government takes for kobber... 78 4.4.3 Niveau for government takes kobber... 78 4.4.4 Selskabsskat kobber... 78 4.4.5 Diversitet fremfor enkelthed eller omvendt kobber... 78 4.4.6 Royalty ulemper og fordele kobber... 78 4.4.7 Kildeskat på udbytte og renter kobber... 79 4.4.8 Sammenligning af government takes for kobber... 79 4.5 Sjældne jordarter... 79 6

4.5.1 Basiseksempel på udnyttelse af sjældne jordarter... 79 4.5.2 Oversigt over government takes sjældne jordarter... 80 4.5.3 Niveau for government takes sjældne jordarter... 80 4.5.4 Selskabsskat sjældne jordarter... 81 4.5.5 Diversitet fremfor enkelthed eller omvendt sjældne jordarter... 81 4.5.6 Royalty sjældne jordarter... 81 4.5.7 Kildeskat på udbytte og renter sjældne jordarter... 81 4.5.8 Sammenligning af government takes for sjældne jordarter... 82 4.6 Ædelsten... 83 4.6.1 Basiseksempel på udnyttelse af ædelsten... 83 4.6.2 Oversigt over government takes ædelsten... 83 4.6.3 Niveau for government takes ædelsten... 84 4.6.4 Selskabsskat ædelsten... 84 4.6.5 Diversitet fremfor enkelthed eller omvendt ædelsten... 84 4.6.6 Royalty... 84 4.6.7 Kildeskat på udbytte og renter... 84 4.6.8 Sammenligning af government takes for ædelsten... 84 4.7 Zink... 85 4.7.1 Basiseksempel på udnyttelse af zink... 85 4.7.2 Oversigt over government takes zink... 86 4.7.3 Niveau for government takes zink... 86 4.7.4 Selskabsskat zink... 86 4.7.5 Diversitet fremfor enkelthed eller omvendt zink... 86 4.7.6 Royalty ulemper og fordele... 86 4.7.7 Kildeskat på udbytte og renter... 86 4.7.8 Sammenligning af government takes for zink... 87 7

4.8 Uran... 87 4.9 Hovedobservationer og tendenser samt overvejelser om ændringer... 87 4.9.1 Government take niveau... 87 4.9.2 Royalty... 87 4.9.3 Alternative Grønlandske modeller til overvejelse... 88 4.9.4 Jern, guld, kobber og zink... 88 4.9.5 Administrationen af kontrol og inddrivelse af government take i Grønland... 89 4.10 Anbefalinger... 89 4.10.1 Anbefalinger vedrørende den fremtidige beskatning for alle metaller og mineraler bortset fra uran, sjældne jordarter og ædelsten... 89 4.10.2 Anbefalinger vedr. fremtidig beskatning for sjældne jordarter... 90 4.10.3 Anbefalinger vedr. fremtidig beskatning for uran... 90 4.10.4 Anbefalinger vedr. fremtidig beskatning for ædelsten... 91 8

Bilag 1 Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 1 til forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 9

BILAG 1 Strategien for olie/gas for 2014 18 1.1 Viden - Status og vurdering aff den nuværende strategi s Et centralt element i den hidtidige strategi har været forberedelse og afholdelse af udbudsrunder for olie/gastilladelser. Udbud af tilladelser er typisk blevet gennemført med ca. to årss mellemrum siden 2002. Formen har været en kombination af Hvad er enn udbudsrunde? udbudsrunder og Åben Dør Naalakkersuisut fastsætter i udbudsmaterialet for en udbudsrunde for procedurer. eksempel: hvilke tilladelsesvilkår der vil gælde; hvilke tilladelsesblokke selskaber kan søge om; hvilken tidsfrist der er for indlevering af Den løbende ansøgninger og hvilke udvælgelseskriterierr der skal gælde afholdelse af udbudsrunder Efter ansøgningsdatoens udløb vurderes de indkomne ansøgninger og åben dør- har medført, sammenlignes de indkomne ansøgninger udd fra udvælgelseskriterierne. at der er samtidig. Hvis flere ansøgere har ansøgt om den sammee tilladelsesblok proceduren blevet meddelt et antal tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af olie/gas i Grønland. Nedenfor følger en kort oversigt: Hvad er en Åben Dør procedure? I en Åben Dør Procedure fastsætter Naalakkersuisut bestemmelser om, at et nærmere bestemt område skal være åbent for løbende meddelelser af tilladelser. I udbudsmaterialet beskriver Naalakkersuisut for f eksempel: hvilke tilladelsesvilkår der skal gælde; hvilke områderr selskaberne kan søge indenn for og hvilke udvælgelseskriterierr der gælder. Ansøgninger vurderes i den rækkefølge de modtages Udbudsrunderne i 2002 og 2004 esulterede i, at det canadiske olieefterforskningsselskab EnCana blev meddelt to efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, benævnt Lady Franklin og Atammik, i havet vest for Nuuk. Tilladelserne er efterfølgende blevet overdraget til selskabet Cairn Energy (Capricornn Greenland Exploration A/S). Udbudsrunderne i Disko-Nuussuaq regionen i 2006 og 2007 resulterede i tildeling af i alt syv efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til nogle af verdens største olieselskaber. Rettighedshaverne fordelte sig på følgende tilladelser: Sigguk og Eqqua (Cairn Energy, Nunaoil); Puilasoq P (DONG, ExxonMobil, Chevron, Nunaoil); N Orsivik (ExxonMobil, Husky, Nunaoil); Kangerluk og Ikermiut (Husky, Nunaoil) og Naternaq (PA Resources, Nunaoil). I 2008 blevv Cairn Energy og Nunaoil tildelt 4 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Åben Dør området ud for SydvestgrønS nland, benævnt Kingittoq, Saqqamiut, Sallit og Uummannarsuaq (Cairnn Energy, Nunaoil). 10

I 2010 blev der gennemført en udbudsrunde i den grønlandske del af Baffin Bugten. Råstofdirektoratet modtog 17 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser og efter grundig vurdering af ansøgningerne ud fra de udvælgelseskriterier, som var angivet i udbudsmaterialet, blev der i alt meddelt syv eneretstilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til følgende olieselskaber: Qamut (ConocoPhillips, DONG, Nunaoil); Anu og Napu (Shell, Statoil, GDF SUEZ, Nunaoil); Pitu, Napariaq og Ingoraq (Cairn Energy, Nunaoil); og Tooq (Mærsk Oil, Nunaoil). Efterfølgende er selskaberne Statoil of Tullow indtrådt i hhv. Pitu og Tooq tilladelserne. I 2012 og 2013 blev der gennemført en 2-faset udbudsrunde i Grønlandshavet i Nordøstgrønland. Udbudsrunden består af en præ-runde og en ordinær runde. Der forventes tildelt mellem fem og syv nye tilladelser i denne region. Der vil derfor i de næste år foregå en større indsamling af nye data i dette område. Forud for åbningen af denne udbudsrunde er der i lighed med tidligere blevet gennemført en række omfattende studier, herunder en strategisk miljøvurdering for området, vurdering af det geologiske potentiale, benchmark-analyse om fiskale vilkår samt is-studier. De forberedende arbejder fremgår blandt andet af kulbrintestrategien fra 2009. Den strategiske miljøvurdering for Grønlandshavet har blandt andet medvirket til fastlæggelse af, hvilke områder der skulle være åbne for efterforskning, og hvilke områder der ikke ønskedes udbudt til industrien. Derudover anvendes vurderingerne til at fastlægge de miljø- og naturforhold, som selskaberne skal være særligt opmærksomme på, når de planlægger og gennemfører deres aktiviteter i områderne. Området er geologisk et af de mest interessante i Grønland i forhold til dets olie/gaspotentiale. De amerikanske geologiske undersøgelser USGS vurderede i en rapport fra 2008, at området kan rumme 31 milliarder tønder olie/gas (middelestimat). Dette skøn er naturligvis behæftet med stor usikkerhed, og det kan vise sig, at mulige forekomster afviger væsentligt herfra. Når de kommende års efterforskningsprogrammer er færdigafsluttet, vil man med større sandsynlighed kunne fastlægge, hvor store mængder olie og gas, der findes og i givet fald hvorvidt det findes i kommercielle mængder. Den første fase af udbudsrunden i havet ud for Nordøstgrønland (præ-runden) var en udmøntning af den præferencestilling, de såkaldte KANUMAS- selskaber havde i medfør af de såkaldte KANUMAS-aftaler (fra 1989 og 2009). I præ-runden er det derfor et krav, at operatøren i ansøgergruppen skal være et af KANUMAS selskaberne (StatoilHydro, BP, ExxonMobil, ChevronTexaco, Shell, Japan Oil, Gas and Metals National Corporation) eller et datterselskab heraf. Ved ansøgningsfristen modtog Naalakkersuisut 11 ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas. Ansøgningerne kom fra tre forskellige ansøgningsgrupper. Der var konkurrence om de mest eftertragtede licensblokke De indkomne ansøgninger blev vurderet på baggrund af de udvælgelseskriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet. På baggrund af en samlet vurdering besluttede Naalakkersuisut, at der skulle meddeles fire tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas. Tilladelserne blev meddelt til følgende olieselskaber: Statoil, ConocoPhillips og NUNAOIL, Blok 6 ( Avinngaq ); ENI, BP, DONG og NUNAOIL, Blok 8 ( Amaroq ) og Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL, Blok 9 ( Umimmak ) Blok 14 ( Nerleq ). Ved ansøgningsfristen for den anden runde havde Naalakkersuisut modtaget tre ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser efter olie og gas, og ansøgningerne kom fra to forskellige ansøgningsgrupper. Vurderingsprocessen var ikke afsluttet på tidspunktet for udfærdigelse af denne strategi (ultimo december 2013). 11

Det er Naalakkersuisuts vurdering, at den hidtidige tilladelsesstrategi har medført et tilfredsstillende antal tilladelser. Det er med strategien lykkedes at opbygge og fastholde de udenlandske råstofselskabers interesse i at foretage efterforskningsaktiviteter i Grønland. Efterforskningsaktiviteter på olieområdet er karakteriseret ved betydelige investeringer og ikke mindst betydelige efterforskningsrisici. Et centralt element i tilrettelæggelse af en strategi for tilladelser på olie/gas-området er derfor, at der til stadighed fastholdes et højt efterforskningsniveau i flere forskellige regioner i Grønland. Årsagen hertil er, at det ikke på forhånd er muligt at forudsige, hvilken region som først vil føre til det ønskede gennembrud i olieaktiviteterne. Det kan således forventes, at ikke alle nuværende tilladelsesområder fører til kommercielle fund. I takt med at den geologiske viden om undergrunden forbedres, kan man således forvente, at efterforskning i nogle tilladelsesområder vil blive intensiveret. Man må samtidig forvente, at andre tilladelser bliver tilbageleveret, hvis de geologiske parametre ikke vurderes lovende nok i forhold til det forventede omkostningsniveau ved at foretage yderligere efterforskning. Eksempler på den ovenstående naturlige udvikling, er Cairn Energy s efterforskningsboringer i 2010 og 2011. Ud fra de indledende geofysiske efterforskningsresultater vurderede selskabet, at det geologiske potentiale i visse af tilladelsesområderne var så lovende, at selskabet ønskede at intensivere efterforskningen ved at gennemføre efterforskningsboringer. I alt 8 boringer blev gennemført i 2010 og 2011. Brøndene blev boret i forskellige sedimentære bassiner offshore Vestgrønland, og i flere af disse fandt Cairn Energy mindre mængder af olie og gas, dog ikke nok til en kommerciel udnyttelse. Cairn Energys boringer i 2010 og 2011 kostede i alt ca. seks milliarder kroner at gennemføre. Kortet på Figur 1 viser en status af nuværende meddelte tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af olie/gas i Grønland. 1.2 Nye målsætninger for tilladelsesstrategi Naalakkersuisut vurderer, at den hidtidige olie/gas tilladelsesstrategi har opnået sit mål om at skabe og vedligeholde industriens interesse for olieefterforskning i Grønland. Det er Naalakkersuisuts målsætning at fortsætte arbejdet med at tiltrække investorer til at foretage olieefterforskning i Grønland. Naalakkersuisuts målsætning er at have olieefterforskning i forskellige regioner af Grønland. Det nuværende niveau for tilladelser vurderes at være tilfredsstillende. For at fastholde det nuværende aktivitetsniveau, er det nødvendigt, at der løbende bliver udbudt nye licensområder, for at kompensere for de licensblokke som over tid vil blive leveret tilbage. Som beskrevet i det følgende afsnit er det den geologiske vurdering, at følgende områder vil være særligt interessante: Onshore områder Disko og Nuussuaq-halvøen Onshore områder Jameson Land Offshore områder Sydgrønland og Sydvestgrønland Offshore områder i Baffin Bugten Offshore områder i Davis Strædet vest for Nuuk 12

Figur 1 Tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, aktive pr. 31/12/2013 13

1.2.1 Den fremtidige licenspolitik Indenfor den næste fem års periode stiles der mod at afholde udbudsrunder med cirka to til tre års interval. I forhold til tidligere års udbudsrunder, hvor der især ved Disko Vest og Baffin Bugten udbudsrunderne har været udbudt meget store blokke på 10.000 km 2 eller mere, foreslås, som følge af, at der nu er en bedre datadækning i de forskellige regioner, at man i stedet udbyder mindre blokke på 1.000 til 4.000 km 2, Blokkene opdeles således, at det efterstræbes, at der findes mindst et attraktivt efterforskningsmål indenfor hver blok. Dette har været fremgangsmåden ved udbudsrunden i Grønlandshavet i Nordøstgrønland. Ligeledes anbefales det at bruge et net (grid) på 10 gange 30 bue minutter til udformning af blokkene, som det også var tilfældet i forbindelse med udbudsrunden i Grønlandshavet (se Figur 2). Nedenfor gennemgås de forskellige regioner som Naalakkersuisut agter at udbyde de følgende 5 år. Figur 2 Grid på 10 gange 30 bueminutter som vil blive anvendt i de nye udbudsområder. Nye blokke vil blive udformet i henhold til dette grid. 1.2.2.1. Onshore Disko & Nuussuaq Halvøen. Disko-Nuussuaq regionen har siden 2003 været lukket for meddelelser af olie/gastilladelser. Siden da har især Nuussuaq-halvøen været genstand for forespørgsler angående muligheden for at søge olie/gasefterforskningstilladelser. Interessen er mest kommet fra små og mellemstore olieselskaber. 14

Samtidig har mineralselskaber vist interesse for at udtage borekerner i områdets nordlige del i forbindelse med mineralefterforskning. Ligeledes har der været indsamlet seismiske data på land på Disko-øens vestlige del. Disse data vil være vigtige i den fremadrettede vurdering af området. På både Disko-øen og på Nuussuaq halvøen er der observeret udsivninger af kulbrinter i de vulkanske lag og horisonter af kul er også fundet. Det landområde på Nuussuaq halvøen, som påtænkes at være inkluderet i det kommende udbudsområde i 2016, har et areal på 6.000 km 2 (se Figur 3). Hele arealet på Disko Øen er medtaget i den kommende udbudsrunde. De udbudte blokke vil blive noget mindre end i offshore områderne Opdelingen af blokkene vil blive baseret på at skulle indeholde mindst et interessant område. Figur 3: Området onshore Disko-øen og Nuussuaq halvøen angivet som det røde krydsskraverede område De første fund af olieudsivninger i Disko- Nuussuaq-Svartenhuk regionen blev gjort i 1992, og der er efterfølgende gennemført omfattende geologiske undersøgelser. Figur 3 Onshore udbudsområdet på Disko-ø og Nuussuaq Resultaterne fra boringer fra land har vist, at der i området findes flere forskellige niveauer med olieimprægnerede bjergarter og nogle intervaller med gas under tryk. Geokemiske analyser af det organiske materiale i lagene har vist indhold af fem forskellige olietyper i lagserien, og i en af enhederne er olien samme type som i en vigtig kildebjergart, der kendes fra shelfen ud for Newfoundland i det østlige Canada. Samlet set vurderes resultaterne fra Nuussuaq Bassinet positive med mulighed for olieforekomster i landområdet mellem Disko og Svartenhuk Halvø. Disko-Nuusuaq området onshore udbydes som en ordinær udbudsrunde i 2016, hvor væsentlige data fra nærliggende offshore områder vil være frigivet. Resultater fra efterforskning onshore Disko-Nuussuaq vil give betydningsfulde informationer, som også vil have relevans for offshore efterforskningen i området. Resultaterne kan derfor blive brugt i den videre strategi for offshore områderne omkring Disko-Nuussuaq, som i strategiperioden ikke vil være under en efterforskningstilladelse. Den nuværende viden for området tilsiger at flere forudsætninger for en succes er til stede. 15

1.2.2.2. Baffin Bugten I Baffin Bugten, Nordvestgrønland, blev der i 2011 tildelt 5 efterforsknings og udnyttelsestilladelser. Siden da og fremover vil der blive indsamlet en større mængde nye data. Denne dataindsamling vil ligge til grund for en løbende evaluering af områderne i Baffin Bugten og danne grundlag for en vurdering af, hvordan disse områder i fremtiden eventuelt kan udvides til at inkludere større udbudsområder i disse geologiske provinser. Figur 4 Kort over udbudsområdet, vist indenfor de røde linjer, i Baffin Bugten, som overvejes at udbydes afhængig af resultaterne fra boringer i de eksisterende Eneretstilladelser i Baffin Bugten. Der forventes efterforskningsboringer i Baffin Bugten i 2014/2015. I lyset af disse vil Naalakkersuisut overveje at gennemføre en udbudsrunde i området i 2016/2017 afhængig af resultaterne af de planlagte efterforskningsboringer i regionen i de kommende år. De områder som vil blive udbudt er valgt, så de ligger inden for afgrænsningen af kontinentalsoklen. Blokkene vil blive opdelt ved at følge nettet på 10 gange 30 bue minutter. I løbet af de sidste seks år er der blevet foretaget omfattende geofysiske undersøgelser i den nordøstlige del af Baffin Bugten og havbundprøver med organisk rige Øvre Kridt skifre indikerer muligheden for en kildebjergart i området. Set over hele den nordlige del af Baffin Bugten er alle komponenter i et aktivt kulbrinte system tilstede, men efterforskningen vil betinget af de lokale geologiske forhold være udfordrende. Netop derfor vil resultater fra nye efterforskningsboringer være af helt afgørende betydning for regionen. I den sydligste del af Baffin Bugten på grænsen til Davis Strædet (nordlige Disko Vest) blev der offshore foretaget fem efterforskningsboringer fra 2010 til 2011. Fire af disse boringer er placeret umiddelbart syd- og vest for det påtænkte udbudsområde (Figur 4). Den femte boring er placeret inden for det påtænkte udbudsområde (Delta-1). Boringen nåede ikke ned igennem de vulkanske basalter til underliggende efterforskningsmål. En af boringerne (Alpha-1S1, se Figur 4) viste spor af kulbrinter i vulkanske bjergarter, mens en anden boring påviste gas i nogle tynde sandstenslag. Der er dokumenteret aktive kulbrinte systemer flere steder i regionerne omkring det udbudte område. Dette gælder for eksempel olieudsivning af fem forskellige olietyper langs Disko kysten samt Nuussuaq og Svartenhuk halvøerne øst og sydøst for udbudsområdet. Yderligere er der veldokumenterede olieudsivninger i Scott Truget på den modsvarende canadiske side af Baffin Bugten (ca. 72 nordlig 16

breddegrad). Det påtænkte udbudsområde strækker sig fra ca. 71 til 75 nordlig bredde, men er opdelt i to delområder, et mindre nordligt segment (ca. 6.600 km 2 ) og et større sydligt segment (ca. 40.000 km 2 ), se Figur 4. En udbudsrunde i Baffin Bugt området nord for 71ºN i 2016/2017 vil afhænge af resultaterne af de forventede boringer i den nordlige del af Baffin Bugten. Resultaterne vil være med til at eliminere nogle af de geologiske usikkerheder, der er i området. I tilfælde af et positivt resultat vil det være naturligt også at udbyde dette sydligere område i Baffin Bugten for efterforskning, som har flere ligheder med den nordlige del af Baffin Bugten. 1.2.2.3. Davis Strædet - Nuuk Vest 63-67 N Det overvejes, at et af de kommende udbudsområder bliver i Kangâmiut, Nuuk og Lady Franklin bassinerne, offshore Vestgrønland mellem 63-67 N (også kaldet Nuuk Vest, se Figur 5). Dette udbudsområde i Davis Strædet har et areal på samlet set ca. 82.000 km 2, eksklusiv de to eksisterende efterforskningsblokke (Lady Franklin og Atammik). Derfor vil Naalakkersuisut dele det samlede udbudsområde op i to mindre områder, et nordligt område fra 65-67 N indeholdende Kangâmiut og Nuuk bassinerne og et sydligt område fra 63-65 N indeholdende Hecla Ryggen, Fylla Ryggen og Maniitsoq Ryggen. Figur 5 Kort over Nuuk Vest udbudsområdet angivet som området indenfor den røde linje. Området er ikke inkluderet i USGS s 2008 estimat for Vest Grønland - Øst Canada, men er den sydlige forlængelse af USGS vurderingsenhed AU-2, der samlet set er vurderet til at indeholde omkring 6.000 mio. tønder olieækvivalenter (gennemsnits estimat). Dele af dette område har været udbudt tidligere og det var her, den første efterforskning startede i 1970 erne, og hvor de første efterforskningsboringer i Grønland blev foretaget. Siden da er der blevet indsamlet store mængder data, især 2D seismik (0,61 linje km/km 2 ), og boret fire efterforskningsboringer. Analyser af de tidlige boringer sammen med de seismiske data har vist, at der eksisterer flere store interessante områder. Endvidere har undersøgelser påvist tilstedeværelsen af en tyk lerpakke, der kunne udgøre et potentielt segl. Boringerne i 2011 afslørede desuden eksistensen af 17

et aktivt kulbrintesystem i området. Ligeledes er der indsamlet havbundsprøver omkring Qulleq-1 boringen i 2012 for at underbygge tilstedeværelsen af et aktivt kulbrintesystem, og det forventes, at en større databehandling af ældre seismiske data kan tilvejebringe nye informationer til området. Nuuk Vest området udbydes sidst i strategiperioden, da flere væsentlige data indenfor strategiperioden vil blive frigivet og efterbehandlet. Det er vigtigt at disse data er til rådighed ved åbningen af en udbudsrunde, således at den mest effektive efterforskning kan finde sted. Tidligere kortlægning har vist at området indeholder adskillige store u-testede strukturer, som vil være i fokus i forbindelse med en kommende udbudsrunde. 1.2.2.4. Åben-Dør området Sydvestgrønland Havområdet udfor Sydvestgrønland mellem 60 N til 63 N og vest for 42 30 W og syd for 60 N har været Åben-Dør siden 2008 (se Figur 6). Siden starten af 2009 har Cairn Energy PLC haft fire efterforskningstilladelser i de mest kystnære dele af Åben-Dør området, hvoraf to er ansøgt tilbageleveret. Der er i den seneste fem års periode indsamlet både 2D og 3D seismik data, men datamængden er stadig begrænset og forefindes især i de mest kystnære områder, hvor vanddybden er mindre end 2.000 meter. Efterforskning i dette Åben-Dør område er forbundet med en vis usikkerhed, men de nye data indikerer tilstedeværelsen af ganske dybe sedimentære bassiner med større strukturer, sådan som det også findes på den canadiske side af Labrador Havet, og hvor et lovende kulbrinte system er påvist. Åben-Dør området bibeholdes i sin nuværende form, men fremadrettede tilladelser vil blive udformet i henhold til det 10 gange 30 bueminut net (grid) der er indført. Figur 6 Åben Dør områder, Sydvestgrønland Den senere tids dataindsamlinger i området har vist tilstedeværelsen af efterforskningsmæssigt attraktive forkastningsblokke, men områdets lave datatæthed 18

betyder at området bibeholdes som Åben-Dør område indtil datatætheden er større. 1.2.2.5. Åben-Dør området Onshore Jameson Land. Jameson Land har i 1980 erne været genstand for efterforskning, hvor ARCO startede efterforskning i området. Der blev i den forbindelse indsamlet 2D seismik i området, men siden da er der ikke indsamlet andre geofysiske data. Området har dog været genstand for adskillige geologiske feltturer og kortlægningskampagner. Det vurderes, at det næste skridt i efterforskningen vil være indsamling af 3D seismik eller en boring. Området har siden 2002 været Åben-Dør område og det vil vedblive at have Åben- Dør status i denne fem års periode (se Figur 7). Der er adskillige mineralselskaber i området, der besidder en efterforskningstilladelse efter mineraler og en eventuel operatør af en kulbrinteefterforskningstilladelse vil skulle udføre sine aktiviteter i samhørighed med eksisterende aktiviteter. Jameson Land onshore udbydes som Åben- Dør område da datadækningen fortsat er forholdsvis beskeden. Figur 7 Åben-Dør området onshore Jameson Land angivet som det røde krydsskraverede område. 1.2.2.6. Tilladelsesstrategi 2014-2018 Naalakkersuisut har sammenfattende følgende strategi for licenspolitikken i området: Udbudsområderne og den rækkefølge hvormed områderne udbydes, er vurderet i forhold til deres prospektivitet samt timingen for tilvejebringelsen af væsentlige data fra omkringliggende områder. Således vil der i flere tilfælde være en forbindelse i mellem resultaterne fra allerede udbudte områder samt tilvejebringelsen af forbedrede datasæt og de udbudte områder, således at den mest effektive efterforskning kan foretages. Ligeledes er der skelet til, at nogle af disse områder kan indgå i en mere langsigtet strategi for endnu u-efterforskede områder i og omkring Grønland med mulig olie/gas-prospektivitet. Følgende områder er indeholdt i en Åben Dør procedure fra og med 2014: 19

o Offshore Syd/Sydvestgrønland syd for 63 N o Onshore Jameson Land Gennemførelse af en udbudsrunde onshore Disko-Nuussuaq i 2016. Gennemførelse af en udbudsrunde offshore i Baffin Bugten nord for 71 N i 2016/2017 såfremt de forventede olieboringer understøtter yderligere udbud. Gennemførelse af en udbudsrunde offshore i Davis Strædet vest for Nuuk (63 N-67 N) i en udbudsrunde i 2018. Det anbefales at der bibeholdes en flerstrenget efterforskningsaktivitet på olie/gasområdet, hvor flere af de Grønlandske geologiske provinser udforskes. Dette sker både med henblik på at øge forståelsen af områdernes geologi, men også grundet forskelle i klima, isforhold og deraf følgende forskelle i operationelle muligheder. Den foreslåede strategi vil tilgodese dette. I de følgende afsnit gives et overblik over miljøforhold og fysiske forhold i områderne. Herefter skitseres de foreslåede tilladelsesvilkår og udbudsbestemmelser. 1.3 Miljøforhold i de foreslåede områder DCE udarbejder i samarbejde med Grønlands Naturinstitut (GN) strategiske miljøvurderinger (SMV), som indgår i grundlaget for den politiske beslutningsproces før et havområde skal åbnes for olieefterforskning. Strategiske miljøvurderinger beskriver det pågældende områdes biologiske og fysiske baggrundstilstand og vurderer hvordan natur og miljø kan blive påvirket af olieaktiviteter og hvordan effekterne bedst kan begrænses. Strategiske miljøvurderinger er samtidig med til at identificere behov for udvikling af ny og forbedret viden om områderne og deres økologiske sammenhænge. 1.3.1 Baffin Bugt Baffin Bugt udbudsområdets miljø er beskrevet i den strategiske miljøvurdering udgivet med en opdateret udgave i 2012 (Link). Området er desuden omfattet af et kystzonealtas, som kortlægger de oliespildsfølsomme områder (Link) og yderligere et atlas, der dækker den nordlige del er under udarbejdelse. I den strategiske miljøvurdering fremhæves, at det marine miljø er præget af forekomsten af havis i en stor del af året. Men på trods af dette, er området meget rigt i biologisk/økologisk forstand. Dette medfører koncentrationer af havpattedyr og fugle, som tillige har gjort det muligt for mennesker at etablere sig permanent i området for ca. 1000 år siden. Langs de grønlandske kyster findes mere end 80 % af den globale bestand af den meget talrige søkonge; vurderet til mere end 30 millioner par. Men også kysterne i Upernavik-området har store forekomster af ynglende fugle (særlig polarlomvie), fordi havisen her bryder tidligt op. Blandt de fugle der forekommer i området er der nationalt og internationalt vigtige og rødlistede arter som polarlomvie, edderfugl, ride, havterne og lunde. Blandt havpattedyrene er der vigtige (både nationalt og internationalt rødlistede) arter som isbjørn, hvalros, narhval, hvidhval og grønlandshval. Der er en særlig bestand af narhvaler, som opholder sig det indre af Melville Bugt om sommeren, som er en vigtigt indtægtsgrundlag for den befolkning der lever i de nærliggende bygder. Hellefisk og rejer udnyttes kommercielt i den sydlige del af udbudsområdet og fangst og fiskeri til lokalt brug er vigtige aktiviteter langs de beboede kyster. Hele den indre del af Melville Bugt er udpeget som naturreservat, primært med henblik på beskyttelse af isbjørn og narhval. Flere af de store fuglefjelde i Upernavik-området er udpeget som fuglebeskyttelsesområder, ligesom alle havfuglekolonierne, herunder det meget store og udstrakte kolonier for søkonger i Thule-området, generelt er beskyttede mod forstyrrelser (jvf. fuglebeskyttelsesbekendtgørelsen). Kystzoneatlasset udpeger særligt de kystnære fravande som ekstremt sårbare overfor oliespild. Råstofstyrelsens feltregler og forskellige vejledninger udpeger en række vigtige 20

områder for dyrelivet og beskyttelsesområder i forbindelse med seismik. De vigtige områder for dyrelivet er flere kystområder, hvor aktiviteter er reguleret i sårbare perioder og seismik-områderne omfatter vigtige narhval- og hvalroslevesteder. Der er i forbindelse med den første udgave af den strategiske miljøvurdering (2009) gennemført en række undersøgelser af miljøet i Baffin Bugt herunder kortlægning af bunddyr, af fiskefaunaen, isbjørn og narhvaler som er indarbejdet i den opdaterede udgave fra 2012. Men der er yderligere brug for viden som skal bidrage til at a) vurdere, planlægge og regulere aktiviteter så risikoen for påvirkninger på miljøet mindskes b) identificere de mest sårbare områder og c) etablere en basisviden for før og efter -studier af påvirkninger i tilfælde af større olieudslip. Det er ligeledes vigtigt løbende at følge eventuelle effekter af olie/gas-aktiviteter, inklusiv seismik, på narhvalerne i Melville Bugten. Her kan som eksempler på yderligere undersøgelser nævnes: Kortlægning af forudsigelige og afgrænsede forekomster ( hot spots ) af høj primærproduktion og biodiversitet inkl. undersøgelser af deres økologi; rejeog krabbelarvers udbredelse, drift med havstrømme og deres etablering på havbunden; kortlægning af følsomme områder for bunddyr og -planter; undersøgelser af vigtige bestande af fugle, havpattedyr og kommercielle fiskearter. I forbindelse med oliespildsberedskab er der behov for en række undersøgelser behov som deles med de øvrige udbudsområder beskrevet her. Som eksempler kan nævnes: Potentialet for nedbrydning af olie i vandsøjle og bundsediment; undersøgelser af olies indvirkning (giftighed) på nøglearter i området; indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding på havet; potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne og sandsynligheden for at et oliespild fra et offshore udbudsområde når ind i fjordområderne. Der planlægges et øget samarbejde med Canada om de mulige grænseoverskridende effekter af grønlandske olieaktiviteter. 1.3.2 Offshore områder i Davis Strædet vest for Nuuk Nuuk Vest-områdets miljø er beskrevet i den foreløbige strategiske miljøvurdering for Davis Strædet (Link). Nuuk Vest-området er desuden omfattet af den kortlægning DCE og GN har fortaget af kyster og havområder, der er sårbare overfor oliespild (Link). Den foreløbige strategiske miljøvurdering nævner bl.a. at de relativt lavvandede banker, de forskellige vandmasser, der mødes, og forekomsten af havis om vinteren især i den nordlige del er væsentlige faktorer for områdets biologi/økologi. Biodiversiteten i de frie vandmasser er generelt lav, men flere arter er meget talrige og forekommer i tætte koncentrationer, og betegnes som økologiske nøglearter, fordi bestande af fugle og havpattedyr er helt afhængige af disse forekomster. På havbunden på bankerne er biodiversiteten derimod høj. Fiskefaunaen er domineret af bundlevende arter, som hellefisk, rødfisk, havkat samt andre ikkekommercielle arter. Vigtigt er det primære gydeområde for hellefisk fra hele Baffin Bugt og Davis Stræde som findes på dybt vand på tærsklen mellem Grønland og Canada. Herfra stammer formentlig alle de hellefisk som senere fiskes længere nordpå for eksempel i Disko Bugt. Tobis forekommer i tætte stimer på fiskebankerne og udgør en vigtig føderessource for fisk, havfugle og bardehvaler. I det kystnære område gyder lodde og stenbider. Lodde er vigtig som bytte for større fisk, havfugle og havpattedyr. Torsk forekommer i fjordene og den samt stenbider (rogn) udnyttes på kommerciel basis. Fjeldørred er også en 21

vigtig art i de kystnære områder. Andre arter som udnyttes i mindre skala, kommercielt eller ikkekommercielt, er laks, helleflynder og havkat. Der er rige forekomster af fugle i området. Langs kysterne i sommerhalvåret særligt kolonirugende arter, som ride, polarlomvie, lunde og alk samt forekomster af fældende dykænder, som strømænder (nationalt rødlistet som næsten truet ). I vinterhalvåret er der meget store forekomster af havfugle langs kysterne og på bankerne. Området er et meget vigtigt overvintringsområde for fugle fra hele det nordatlantiske område, og de talrigeste arter er polarlomvie, almindelig edderfugl, kongedderfugl og ride. Fuglene er især sårbare overfor forstyrrelser og oliespild. Havpattedyr er en vigtig del af økosystemet. Blandt de vigtigteste og mest følsomme forekomster er hvalrosserne, der overvintrer i den nordlige del af området, og klapmydserne, der føder unger på havisen langt fra kysten vest og sydvest for Nuuk. Den meget fåtallige og rødlistede ( kritisk truet ) spættet sæl forekommer i nogle af fjordområderne. Blandt hvalerne, der er sårbare over for forstyrrelser fra for eksempel seismik, findes både arter der forekommer om vinteren (grønlandshval, hvidhval og narhval - alle rødlistet i national sammenhæng, de to sidstnævnte også i international), og om sommeren (bardehvaler, marsvin, kaskelot, døgling, m.fl.). Menneskelig udnyttelse af de naturlige ressourcer er udbredt i hele området; fritidsfangst og erhvervsfangst i mindre skala er udbredt i det kystnære område, mens et betydeligt kommercielt fiskeri efter rejer og hellefisk foregår udenskærs. Der er ikke udpeget internationale naturbeskyttelsesområder i Nuuk Vest-området og langs de nærliggende kyster. Af nationale naturbeskyttelsesområder er der kun ét, nemlig et geologisk fredningsområde (øen Akilia). Langs kysterne er der mange ynglekolonier for havfugle (jvf. bekendtgørelsen om fuglebeskyttelse). I de åbne havområder peger kystzonekortlægningen på den kystnære del af bankeområderne fra Maniitsoq og sydpå som ekstremt sårbare overfor oliespild. Den strategiske miljøvurdering er foreløbig og peger på, at der bør udarbejdes og gennemføres et strategisk miljøforskningsprogram ligesom i Baffin Bugt og Disko Vest-udbudsområderne. Formålet er at styrke vurdering, planlægning og regulering af aktiviteter, at identificere de mest sårbare områder og at etablere en basisviden for før og efter -studier af påvirkninger i tilfælde af større olieudslip. Sådanne studier kan for eksempel være: Kortlægning af forudsigelige og afgrænsede forekomster ( hot-spots ) af høj primærproduktion og biodiversitet med undersøgelser af deres økologi; reje- og krabbelarvers udbredelse, drift med havstrømme og deres etablering på havbunden; kortlægning af følsomme områder for bunddyr og - planter; undersøgelser af vigtige bestande af fisk (kommercielle), fugle og havpattedyr. Ligesom i andre områder, er der behov for en bedre forståelse af effekter af seismiske undersøgelser på havpattedyr. I forbindelse med oliespildsberedskab er der også behov for en række undersøgelser: Olies indvirkning på nøglearter i området, nedbrydningspotentialet for olie i vandsøjlen; indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding; potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne. Det seneste kystzoneatlas med identifikation af særligt oliespildsfølsomme områder er fra 2000. Det planlægges derfor at opdatere det med de nye forskningsresultater. 1.3.3 Onshore områder Jameson Land Jameson Land er beskrevet i en strategisk miljøvurdering udgivet i 2012 (Link). Denne påpeger at Jameson Land er unik i grønlandsk sammenhæng på grund af de store sammenhængende lavlandsområder. Kun mod nord er der højfjeldsområder, og her er der flere brede og lange dale. Lavlandsområderne og disse dale er rige naturområder med relativt frodig vegetation i fugtige kær og dværgbuskheder, og flere steder langs kysterne ud mod Hall Bredning er der strandenge. Disse områder har et rigt plante- og dyreliv med moskusokser, gæs og vadefugle som de vigtigste. 22

Moskusoksebestanden er den største og tætteste i Østgrønland og den udnyttes af befolkningen i Ittoqqortoormiit. Okserne færdes mest i de frodige lavlandsområder med Ørsted Dal og nærliggende dale som nogle af de vigtigste områder for arten. To arter af gæs bramgås og kortnæbbet gås forekommer i store antal i området. De er knyttet til de frodige vådområder og især fældende fugle optræder i tætte koncentrationer omkring søer, elve og strandenge. De er så talrige, at flere af områderne i Jameson Land er af international betydning for de to arter. Andre vigtige fugle omfatter vadefuglene, som forekommer spredt ud over lavlandsområderne, og desuden nogle i Grønland mere sjældne arter som sabinemåge, lille regnspove og hjejle. Flere af de nævnte dyrearter er listet som truede (rødlistede) i Grønland: Ulv, isbjørn, jagtfalk, hjejle, lille regnspove, sabinemåge og havterne. Vegetationen er artsrig med flere endemiske (dvs. de kun findes her) arter samt arter, der i Grønlandsk sammenhæng kun findes her. De store forekomster af gæs har medført at to områder i Jameson Land er internationalt udpeget som beskyttede vådområder, med særlig betydning for fugle (Ramsar-områder). Særligt moksusokser og gæs er sårbare overfor forstyrrelser fra de mange aktiviteter som olieefterforskning medfører. I forbindelse med de tidligere olieaktiviteter i området blev der udpeget områder vigtige for dyrelivet (jvf. Råstofstyrelsens feltregler), hvor forstyrrende aktiviteter reguleres for at undgå at påvirke gæs og moskusokser. Den strategiske miljøvurdering konkluderer, at den generelle viden om miljøet i Jameson Land er god. Der bør dog bl.a. gennemføres en række undersøgelser særligt af moskusoksebestanden før aktiviteter indledes. Endelig påpeges det at olieefterforskning i Jameson Land vil føre til øget skibstrafik i området, og dermed en potentiel øget risiko for oliespild til havs og for forstyrrelse af det marine dyreliv. Det marine miljø omkring Jameson Land er beskrevet i den strategiske miljøvurdering om Grønlandshavet (Link), hvor vidensbehov i området også er nærmere beskrevet. Der er ikke udført kystzone kortlægning af særlig oliespildsfølsomme områder. 1.3.4 Onshore områder Nuussuaq-halvøen Dele af dette udbudsområdes miljø er beskrevet i en foreløbig strategisk miljøvurdering (Link) fra 2008. Den omfatter kun Nuussuaq-halvøen, og en tilsvarende miljøvurdering for Disko-øen mangler. Miljøvurderingen for Nuussuaq-halvøen påpeger at området er præget af højfjeld. Lavlandsområderne er begrænset til smalle bræmmer langs kysterne og til den store centrale dal, der strækker sig på langt i baglandet. Det er i lavlandsområderne de fleste dyr og sammenhængende områder med vegetation findes, og mange aktiviteter i forbindelse med olieefterforskning forventes at ville foregå her. Disko er ligeledes præget af højfjeld, men her er der væsentligt større lavlandsområder, dels langs kysterne dels i flere store dalsystemer. Vegetationen er i disse lavlandsområder er særdeles rig og med mange særlige plantesamfund, for eksempel omkring de mange ensvarme kilder. Det vigtigste og mest sårbare dyreliv på land er rensdyr og gæs. Rensdyrene findes kun på Nuussuaqhalvøen og de udgør en lille isoleret bestand, som er sårbar overfor forstyrrelser fra for eksempel seismiske undersøgelser. Der er flere arter af gæs, og den grønlandske blisgås er den vigtigste fordi dens yngleområde er begrænset til det centrale Vestgrønland - den er endemisk for Grønland. Bestanden er i tilbagegang og grønlandsk blisgås er listet som moderat truet (EN) på den grønlandske rødliste. 23

Langs kysterne er der sårbare forekomster af havfugle, dels fældende dykænder, dels ynglekolonier, særligt af mallemuk, skarv og ride. Tre områder - alle på Disko - er internationalt udpeget som beskyttede vådområder, med særlig betydning for fugle (Ramsar-områder). Råstofstyrelsens feltregler udpeger desuden dele af den centrale dal på Nuussuaq og tre områder på Disko som vigtige områder for dyrelivet, hvor aktiviteter reguleres for ikke at forstyrre sårbare gåsebestande. På Disko er der endvidere udpeget to kystområder med sårbare forekomster af fældende andefugle. Ifølge national naturfredning er de mange ensvarme kilder beskyttede og nogle mindre områder på Disko fredede. Olieaktiviteter på land vil føre til øget skibstrafik i området, og dermed en potentiel øget risiko for oliespild til havs og for forstyrrelse af det marine dyreliv. Disse problemstillinger er beskrevet i en opdateret strategisk miljøvurdering for olieefterforskning i havområdet ud for Disko og Nuussuaq i 2013 (Link) og i en opdatering af kystzonekortlægningen blev gennemført i 2012 (Link). Den strategiske miljøvurdering for Nuussuaq peger på et behov for en række undersøgelser for at undgå eller minimere forstyrrelser på nøglearter og med henblik på linieføring af rørledninger ved en evt. produktion: Optælling og kortlægning af fældende blisgæs; undersøgelser af rensdyrbestanden herunder kortlægning af kælveområder og sporing af vandreruter; generel kortlægning af sårbar flora og fauna herunder kortlægning af vegetationstyper i felt og fra satellit. Der er ligeledes behov for en strategisk miljøvurdering af olieaktiviteter på Disko, som bl.a. skal identificere behovet for fremtidige miljøundersøgelser. 1.3.5 Offshore områder Sydgrønland og Sydvestgrønland Miljøet i udbudsområdet Sydvestgrønland er beskrevet i de strategiske miljøvurderinger om Sydgrønland ((Link) og Davis Strædet (Link) udgivet i 2012. Området er desuden omfattet af det atlas over områder følsomme overfor oliespild (kystzoneatlas), som DCE og GN udgav i 2004 (Link). De strategiske miljøvurderinger påpeger, at størstedelen af vurderingsområdet er dækket af dybt vand (over 2.000 m, max. 3.700 m) idet kontinentalsoklen i denne del af Grønland er relativt smal. Kystens topografi er kompleks, med mange øgrupper og fjorde, og de fleste strækninger er klippekyst med en stor tidevandsforskel. Som i andre grønlandske farvande topper primærproduktionen om foråret, når vandsøjlen stabiliserer sig, og falder i løbet af sommeren efterhånden som næringsstofferne bliver opbrugt. Den højeste produktion forekommer i områder, hvor næringsrigt bundvand kommer op til overfladen, f.eks. langs kontinentalskrænten. Havis i form af drivis bringes til dette område med havstrømme fra Østgrønland. Biodiversiteten i de frie vandmasser er formentlig lav, og domineret af få men talrige arter. Vandloppen Calanus finmarchicus er et vigtigt fødeemne for små pelagiske fisk (f.eks. lodde og tobis) og larver af større bundfisk (f.eks. torsk). De dybe dele af Labradorhavet er et af de vigtigste overvintringsområder for denne vandloppe, og vandlopper herfra understøtter sandsynligvis vigtige kommercielle fiskerier i Grønland og Canada. Bundfauna og -flora (alger på dybder under 50 m) er ikke særligt godt kendt. Men det forventes, at der er en rig og varieret fauna på bankerne ligesom længere mod nord i Davis Strædet, og at der langs kysterne er en rig flora af tang. De fleste fiske- og skaldyrarter i vurderingsområdet er bundlevende. Dybvandsreje og stor grønlandsk krabbe er vidt udbredte. Hellefisk er mindre talrig end længere nordpå i Grønland, mens de største 24

udenskærs bestande af torsk i Vestgrønland forekommer i vurderingsområdet. Rødfisk forekommer talrigt på dybt vand. Kystzonen er særligt vigtig for gydende lodde og stenbider. De økologisk vigtigste arter er pelagiske stimefisk (især lodde og tobis), som er vigtige byttedyr for mange større fisk, havpattedyr og havfugle. Bestandene af ynglende havfugle i vurderingsområdet er relativt små, men artsrige. Den vigtigste koloni er Ydre Kitsissut, som har den største bestand i Grønland af almindelig lomvie (rødlistet som moderat truet (EN) i Grønland), og den største bestand i vurderingsområdet af polarlomvie og alk. Kysterne i området er vigtige for fældende fugle, særligt strømænder (nationalt rødlistet som næsten truet (NT)) langs yderkysterne, i sensommeren og om vinteren er området meget vigtigt for almindelige edderfugle og for polarlomvier. Der er dog meget begrænset viden om forekomsten af havfugle i områderne udenfor kontinentalsoklen. Blandt sælerne er vurderingsområdet særligt vigtigt for spættet sæl (rødlistet som kritisk truet i Grønland). Desuden findes et ny-opdaget yngleområde for grønlandssæl i drivisen udfor den sydgrønlandske kyst, og store antal af klapmydser trækker gennem vurderingsområdet på vej mellem yngle- og fældeområder. Der er vigtige fødesøgningsområder for bardehvaler, især pukkelhval, vågehval, sejhval og finhval i området og kaskelot, marsvin, døgling og andre tandhvaler optræder også almindeligt. Det kommercielle fiskeri i vurderingsområdet er relativt lille, og har været vigende i de senere år. De vigtigste arter er dybvandsreje, stor grønlandsk krabbe, stenbider og torsk. De vigtigste områder for fiskeriet er Julianehåb Bugt og kontinentalskrænten. Det forventes at torskefiskeriet vil vokse i de kommende år, hvis en lokal gydebestand genetableres. Erhvervsfangst samt fritidsfangst og -fiskeri foregår nær alle byer og bygder. Omkring en fjerdedel af den grønlandske fangst af vågehval tages i vurderingsområdet, og marsvin er også vigtig for lokale fangere. I udbudsområdet er der to internationalt udpegede beskyttede vådområder, med særlig betydning for fugle (Ramsar-områder), nemlig øgruppen Ydre Kitssiut og fjorden Ikkattoq nord for Frederikshåb Isblink. Ikka bugten ved Arsukfjorden er nationalt fredet på grund af en geologisk unik forekomst. Jf. kystzoneatlasset er bankerne inkl. kontinentalskrænten udpeget som ekstremt sårbare overfor oliespild. Den revdannende koldtvandskoral, Lophelia pertusa er for nylig blevet fundet på dybt vand i udbudsområdet. Sådanne rev er på OSPAR-konventionens liste over særligt følsomme leveområder. Dette medfører krav til særlig opmærksomhed på lokalisering af disse rev i forbindelse med de baggrundsundersøgelser af miljøet som olieselskaberne skal udføre, når de ansøger om boretilladelser. Den strategiske miljøvurdering for Sydgrønland påpeger, at der bør indledes et strategisk miljøforskningsprogram med supplerende undersøgelser ligesom i Baffin Bugt og Disko Vest udbudsområderne. Formålet er at styrke vurdering, planlægning og regulering af aktiviteter, for at identificere de mest sårbare områder og for at etablere en basisviden for før og efter -studier af påvirkninger i tilfælde af større olieudslip. Ligesom i andre områder er der behov for mere viden om effekter af seismiske undersøgelser på havpattedyr. I forbindelse med oliespildsberedskab er der også behov for en række undersøgelser. På grund af det dybe vand i størstedelen af udbudsområdet er det for eksempel væsentligt at få undersøgt potentialet for nedbrydning af olie i vandsøjle og bundsediment, idet erfaringerne fra Deep Sea Horizon-spildet i Den Mexicanske Golf 2010 viste at en stor del af olien forblev spredt i vandet. Andre relevante undersøgelser er oliens indvirkning (giftighed) på nøglearter i området; indvirkning og nedbrydning af afbrændingsrester fra olieafbrænding på havet; potentialet for naturlig nedbrydning af olie på kysterne; sandsynligheden for at et oliespild fra et offshore udbudsområde når ind i fjordområderne (relevant i forbindelse med Ikka-søjlerne og de talrige nordboruiner). 25