REFERAT 26/10-2006: REFERAT 26/10-2006: Møde i Det Særlige Bygningssyn den 26. oktober 2006 Fra Bygningssynet deltog: arkitekt Poul Ingemann, professor, arkitekt m.a.a. Gregers Algreen-Ussing, udviklingschef, arkitekt m.a.a. Freddy Avnby, museumsleder, mag.art. Lene Floris (forlod mødet efter pkt. 4.2), arkitekt m.a.a. Johan Fogh, museumsdirektør Carsten U. Larsen, museumsleder, cand.mag. Liselotte Mygh, Birthe Skovgård og stadsingeniør Erik Rasmussen. Afbud fra: fagleder, advokat Jette Bøgeby, civiløkonom Birthe Iuel og arkitekt m.a.a. Lone Wiggers. Fra Kulturarvsstyrelsen deltog: kontorchef, arkitekt m.a.a. Sven Koefoed-Hansen, direktør Steen Hvass under punktet om Christiania, sekretær Charlotte Lillieholm (referent) samt de sagsbehandlere, som havde sager på mødet. DAGSORDENEN 1.1 REFERAT AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYNS MØDE DEN 24. AUGUST 2006 CHRISTIANIA Gregers Algreen-Ussing ønskede at få tilføjet, at Bygningssynet på møde 15. juni 2006 nedsatte et udvalg på 4 personer blandt Synets medlemmer samt skitserede rammebetingelserne for besigtigelsen af mulige fredningsemner på Christiania. 1.2 REFERAT AF DET SÆRLIGE BYGNINGSSYNS EKSTRAORDINÆRE MØDE DEN 1. SEPTEMBER 2006 CHRISTIANIA Gregers Algreen-Ussing ønskede at få tilføjet, at besigtigelsen resulterede i, at Det Særlige Bygningssyn foreslog fredning af 58 bygninger fordelt på 7 kriterier, som blev præsenteret på mødet. 2. MEDDELELSER "HOLCKENHAVN", HOLCKENHAVN 1, NYBORG Birte Skov orienterede om, at der natten mellem mandag den 18. september og tirsdag den 19. september 2006 udbrød brand i trappetårnet på Holckenhavns østfløj. Trækonstruktionen i tårnet og spiret er svært skadet. Af sikkerhedsmæssige grunde er spiret demonteret og står nu på terrænet. Desuden er det sket mindre fugtskader i riddersalen. Kulturarvsstyrelsen kan allerede nu fastslå, at der er så meget bevaret og dokumenteret, at det må anbefales, at tårnet restaureres, som det var før branden med bevaring af så meget originalt materiale som muligt. ØSTRUPGÅRD, ØSTRUP 38, 48, 50 OG 60, FÅBORG Sven Koefoed-Hansen orienterede om, at Kulturarvsstyrelsen vil ændre afgørelsen om bevaring af tværskillevæggen i Karen Brahe-fløjen på Østrupgård. Ved en besigtigelse den 29. september 2006 kunne styrelsen konstatere, at det kun var muligt at bevare en ubetydelig del af skillevæggen. Kulturarvsstyrelsen vil derfor give tilladelse til nedtagning af den resterende del af væggen. Væggen er blevet beskrevet, opmålt og fotograferet, og det nedtagne tømmer bliver lagt i depot på gården. ROSENBORG SLOT, ØSTER VOLDGADE 4A, KØBENHAVN Sven Koefoed-Hansen oplyste, at Kulturarvsstyrelsen har givet tilladelse til at forstærke de rådangrebne bjælker i Frederik IVs gang med jernprofiler, som indstillet af Bygningssynet. Kulturarvsstyrelsen har endvidere, som indstillet af Bygningssynet, undersøgt mulighederne for at supplere bjælkelaget fra 1772 i riddersalen med træbjælker. Undersøgelsen har vist, at en sådan løsning ikke er mulig uden at beskadige ældre murværk. Kulturarvsstyrelsen har derfor besluttet at give tilladelse til at forstærke bjælkelaget med lasker af U-jern.
KUNSTINDUSTRIMUSEET, BREDGADE 70-72, KØBENHAVN Sven Koefoed-Hansen oplyste, at Kulturarvsstyrelsen som indstillet af Bygningssynet har undersøgt dels mulighederne for etablering af en symmetrisk placeret trappe(r) som nedgang til et nyt udstillingsareal under haven, dels en "renere" løsning forstået som en løsning, der medfører det mindst mulige indgreb i den fredede bygning. Undersøgelsen har vist, at en symmetrisk løsning ikke er mulig med respekt for fredningsværdierne. Kulturarvsstyrelsen har på den baggrund givet tilladelse til en trappe i det østvendte seks-fags rum, hvor trappen og udskæringen i gulvet er blevet begrænset. 3. ORIENTERING OM KULTURARVSSTYRELSENS EGNE BYGNINGER Som opfølgning på Det Særlige Bygningssyns sommerseminar til Fyn, hvor Bygningssynet bl.a. besigtigede Bremerstente, orienterede Sven Koefoed-Hansen og Birte Skov om status for Kulturarvsstyrelsens øvrige egne bygninger. 4. FREDNINGSSAGER 4.1 KRISTIAN RASMUSSENS GÅRD, BREDGADE 124, SØNDERSØ (2003-112/483-0001, forelagt af Lisbeth Brorsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at gården Bredgade 124 i Bolmerod, Søndersø Kommune, bestående af et fritliggende stuehus, tre avlslænger med én udløberfløj samt haven, har de kulturhistoriske, herunder arkitekturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Gården er fra den periode, hvor nye gårde almindeligvis blev opført i Bedre Byggeskik-stil. Landsforeningen for Bedre Byggeskik, der blev dannet i 1915, havde bl.a. det formål at højne standarden for landbrugets bygninger, og foreningen fik i perioden 1920 til 1940 meget stor indflydelse især på de statsstøttede husmandssteders udseende. I gårdbyggeriet vandt Bedre Byggeskik-stilen langsommere frem og ofte kun i en meget modereret form, da det her var gårdejeren, der som bygherre selv bestemte. Bygningssynet finder, at Bredgade 124 er et velbevaret og typisk eksempel på en sådan gård i tillempet Bedre Byggeskik-stil. Dertil kommer, at det i dag er sjældent at finde en gård, som ikke er væsentligt ændret siden opførelsen i 1924. Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier i stuehuset især knytter sig til de røde, blanke mure, det halvvalmede tag uden kviste, de blåglasserede tegl på taget samt vinduer og døre fra bygningens opførelse. Dertil kommer den oprindelige ruminddeling af stueetagen samt de oprindelige fyldingsdøre og gerichter. I avlslængerne knytter de bærende fredningsværdier sig især til de gule, blanke mure, de halvvalmede tage, der er beklædt med røde tegl, som kun brydes af to frontkviste, samt porte, døre og vinduer. Dertil kommer ladens tømmerkonstruktion. 4.2 KAPEL OG KIRKEGÅRD VED DET TIDLIGERE AMTSHOSPITAL VED NYKØBING SJ., ANNEBERGPARKEN 32, NYKØBING- RØRVIG (2003-112/327-0003, forelagt af Hannelene Toft Jensen) Det Særlige Bygningssyn finder, at kapellet ved Nykøbing Sjællands Psykiatriske Hospital bestående af kapel og kirkegård med stendige og jernlåge, Annebergparken 32, Nykøbing-Rørvig Kommune, har såvel de arkitektoniske som de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Kapellet er med sin dobbelte fremtræden neoklassicistisk på facaden med høje kirkevinduer og tagrytter til klokke og den mere prosaiske bagside en særpræget, men flere steder brugt, udformning af et kapel til denne helt specielle funktion. Kapellet fremtræder for den besøgende som en alvorlig kirkeagtig lille bygning, medens den mere nøgterne bagside i sin udformning gemmer sin funktion. Hvor hele det store hospitalsanlæg er bygget i nybarok Bedre Byggeskik rødstensarkitektur, har arkitekten ved udformningen af kapellet taget inspiration fra klassicismen, som den f.eks. ses ved kapellet på Assistens Kirkegård med indgangspartiet indrammet af store, tunge søjler. Kapel og gravplads fremtræder som et samlet anlæg. Gravpladsens arkitektoniske udformning med stendige og gravsten i koncentriske buer om en oldtidsgrav er et overordentligt fint eksempel på et beskedent anlæg. Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til kapellets sammensatte ydre fremtoning og til kapelrummet med pilastre, dørpartier og vinduer. Hertil kommer gravpladsen med stendiget og gravenes koncentriske halvbuer. Endelig skal Bygningssynet anbefale, at man fremover opretholder hele anlæggets isolerede skovbeliggenhed og den aksiale adgangsvej.
4.3 ZØLLNERHUS, NØRREBROGADE 174-176, ALLERSGADE 1, GORMSGADE 2A OG 2B, KØBENHAVN (2003-112/101-0052, forelagt af Elisabeth Buchwald) Det Særlige Bygningssyn finder, at det trefløjede etagehus med bagvedliggende terrasse, gård, garage, retirade og cykelnedkørsel (1934-36 af Charles I. Schou og Erik Kragh) har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Det sjældent velbevarede Zøllnerhus, der er et af de tidligste jernbetonhuse i Danmark, markerer sig med sin enkle og skarptskårne, pudsede overdel i kombination med den let tilbagetrukne, kobberklædte underetage med dens rundede baldakin og søjler som et af den danske funktionalismes mere raffinerede etagehuse. Hertil kommer husets bagside, hvor butikslokalernes baghus på bedste funktionalistiske vis er udnyttet til en hævet terrasse og tørreplads, og husets velbevarede indre, hvor såvel trapperum som lejligheder fremstår overvejende meget intakt med de originale døre, gulvbelægninger m.v. Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til etagehusets form med den kubiske hovedfløj og de let tilbagetrukne sidefløje, den kobberdækkede underetage samt indvendigt de velbevarede trapperum og lejligheder med deres tidstypiske overflader og materialevalg. Afslutningsvis skal Bygningssynet anbefale, at man for yderligere at styrke fredningsværdierne ved lejlighed: pudser facaderne i den oprindelige cremehvide farve giver stueetagens butiksvinduer og -døre en mere ensartet og til huset arkitektonisk mere passende udformning giver jernvinduernes fortsatsrammer en mere ensartet, spinkel og usynlig karakter udskifter trappernes nuværende rækværk i træ ved de fire nye loftslejligheder til rækværk, der bedre harmonerer med de originale. 4.4 CHRISTIANIA Det Særlige Bygningssyn finder, at Christiania-området med sit forsvarsværk, kaserneanlæg og sit kulturhistorisk prægnante kulturmiljø indeholder kvaliteter af national betydning, som med henvisning til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer 3 stk. 1 og 2 kan begrunde en differentieret fredning af Christiania-områdets bebyggelse. Citat fra fredningslovens 3 stk. 1 og 2: " 3. Miljø- og energiministeren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder. Stk. 2. I det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser." Store dele af Christiania-området er allerede fredet via fortidsmindefredning og fredningsbyggelinje, men Det Særlige Bygningssyn lægger afgørende vægt på, at bebyggelserne og det kulturmiljø, de er udtryk for, behandles som en samlet kulturhistorisk arv. Få kulturhistoriske tildragelser i 1900-tallets Danmark har medført så kraftige politiske diskussioner, så voldsom presseeksponering og så vedvarende krav om stillingtagen. Det Særlige Bygningssyn finder, at bebyggelsen, dens omgivelser og dens historie aftegner sig i en fysisk kulturarv, som både nationalt og internationalt symboliserer en væsentlig kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. Christiania-området er udviklet under så særlige omstændigheder, at området udgør en samlet national beskyttelsesværdig helhed, hvilket kan begrunde en differentieret fredning og bevaring af arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der både er ældre og yngre end 50 år. I lighed med en række af Bygningssynets tidligere indstillinger, der har ført til fredninger, og hvor grundlaget for udpegningen af de bærende fredningsværdier er det særegne bygningskulturelle miljø, der forefindes i en given afgrænset lokalitet, skal Synet pege på, at de bærende fredningsværdier i Christiania-området udgøres af tre karakteristiske elementer, der danner den omtalte helhed i lovens 3, stk.2: Voldanlæggets aktuelle bebyggelser som en del af den kulturhistoriske udvikling, man finder på alle Københavns historiske forsvarsværker. De militære bygningers aktuelle udtryk, som repræsentant for genanvendelse af en kaserne på linje med Kastellets bebyggelse.
Den yngre Christiania-bebyggelse som udtryk for en samlivsform, der har afsat et helt særligt fysisk kulturmiljø, der afspejler et væsentligt træk af den samfundsmæssige udvikling. Den omtalte differentiering af de bærende fredningsværdier og bevaringsværdige omgivelser er baseret på det grundige og omfattende materiale, som Kulturarvsstyrelsen har tilvejebragt for Bygningssynets vurderinger. Et omfangsrigt og professionelt bidrag hertil har været Christiania-udvalgets registrering af Kulturmiljøer og bygninger på Christiania, foretaget i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og publiceret i 2003. Der er heri foretaget en kvalitativ opdeling af samtlige kulturmiljøer i Christiania-området, og den har dannet grundlag for en detaljeret arkitektonisk og kulturhistorisk faglig vurdering, bygning for bygning, inden for en skala fra 1 til 9, som derpå er sammenfattet i en bevaringsværdi for hver enkelt bygning (jf. vedlagte bilag fra den nævnte registrering, side 32; Vurdering). > Se vurderingen i PDF-format (5,6 MB) BYGNINGSSYNETS VURDERING Det Særlige Bygningssyn har på sine møder den 15. juni, 24. august og 1. september d.å. genvurderet det samlede materiale med udgangspunkt i den nævnte vurdering. Efter besigtigelse af samtlige bygninger på stedet indstiller Bygningssynet følgende bygninger og deres umiddelbare omgivelser til fredning. Som nævnt i indstillingens indledning er det Bygningssynets holdning, at de bærende fredningsværdier i Christiania-området, der knytter sig til den enkelte bygning, må vurderes ud fra bygningens bidrag til det kulturhistoriske prægnante kulturmiljø, som ved henvisning til lovens 3, stk. 1 og 2, kan begrunde en differentieret fredning, bygning for bygning. Der er således lagt vægt på følgende kriterier for udpegningen, som relaterer den enkelte bygnings ydre fremtrædelse med det særlige lokale kulturmiljø, som karakteriserer Christiania-området: Nedenstående 7 kriterier er lagt til grund for besigtigelsen og Bygningssynets vurdering: 1. Militærbygninger, der fortrinsvis afspejler deres oprindelige arkitektur og kulturhistoriske funktion (f.eks. som Kastellet i København). 2. Militærbygninger, der er udviklet gennem lag på lag af senere ombygninger, tilføjelser og nye funktioner (f.eks. som Kronborg, Nyboder, Kanonbådsskurene blandt flere militærbygninger, der er under ombygning på Holmen). 3. Arkitektoniske eksperimenter, der udtrykker idealistiske ideer gennem form, materiale eller udsmykning (livsstil, meditation, genbrug, økologi, ressourcebesparelse, som f.eks. missionshuse, Bedre Byggeskik, Christiansfeld, Holmens Kirke). 4. Komplekse, sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur i den enkelte bygning (f.eks. som i Glyptoteket, Ordrupgaard, Det Kgl. Bibliotek). 5. Komplekse, sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur ved flere bygningers samspil (f.eks. som Roskilde Domkirke, Amalienborgs Kolonnade, Rigsdagsgården, Trævarefabrikken Bastian). 6. Byggerier, der enkeltvis eller gennem deres indbyrdes relation og særlige placering på og ved voldanlægget både udfordrer og beriger området (som f. eks. Amalienborg-Opera-Skuespilhus-Kraner i Københavns Havn). 7. Bygninger, der på overbevisende måde har inddraget de nære friarealer til pladser og lignende og dermed skabt et samlet miljø af særlig kvalitet (som f.eks. Lægeforeningens boliger, Kingohusene, Randers Statsskole). Fortegnelse over de bygninger, som Det Særlige Bygningssyn på det ovennævnte grundlag indstiller til fredning: I skemaet herunder henviser billednumrene til vedlagte billedrække. Områdebetegnelse og bygningsnumre henviser til den ovenfor nævnte registrering, Registrering af Kulturmiljøer og bygninger på Christiania, som Christianiaudvalget foretog i august 2003 med bistand fra Kulturarvsstyrelsen. Heri findes supplerende oplysninger om de enkelte bygninger, som Det Særlige Bygningssyn har støttet sig til.
Der indstilles således i alt 58 bygninger, hvoraf 23 indgår som supplerende bygninger i fire afgrænsede enklaver. Nedenstående kategorier og de deraf afledte bærende fredningsværdier er følgende: 1. Militærbygninger, der fortrinsvis afspejler deres oprindelige arkitektur og kulturhistoriske funktion, og som udgør et exceptionelt nationalt værk inden for deres bygningskategori.
*De bærende fredningsværdier i disse 9 bygninger er deres intakte hovedstruktur og form, der viser tilbage til Christiania-områdets kaserne- og forsvarsmæssige funktion. Denne reference bør søges opretholdt og styrket, men ikke nødvendigvis ved tilbageføringer. 2. Militærbygninger, der er udviklet og ændret gennem lag på lag af senere ombygninger, tilføjelser og nye funktioner. 15 militærbygninger viser ombygninger, der konfronterer det militære livs stringens med det civile livs turbulens. De enestående fysiske udtryk af denne konfrontation viser sig i ukonventionelle sammensætninger, der peger på tendenser, som kan aflæses i den nyere, internationale arkitektur. *De bærende fredningsværdier i de 15 bygninger består i disse lag på lag tilføjelser, som skiftende tider også i fremtiden vil tilføre bygningernes hovedstruktur. Denne udvikling af de bærende fredningsværdier bør støttes, enten som et udtryk for en funktionel nødvendighed og de ressourcer, der er til rådighed, eller som ombygninger, der herudover tilstræber et nyt formsprog i konfrontation med det bestående. 3. Arkitektoniske eksperimenter, der udtrykker idealistiske ideer gennem form, materiale eller udsmykning. De bærende fredningsværdier træder frem i 3 bygninger som tolkbare, arkitektonisk sammensatte eksperimenter, der er baseret på forsøg på ressourceøkonomisering og konstruktioner, der udtrykker idealistiske anskuelser. *Karakteren af og opretholdelsen af de bærende fredningsværdier må vurderes fra bygning til bygning inden for denne eksperimenterende ramme, og deres vedligeholdelse tilvejebragt gennem en ressourceøkonomisk proces. 4. Komplekse, sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur i den enkelte bygning. De bærende fredningsværdier viser sig i 10 markante bygninger, som egentlige sluttede bygningsværker, der fastholder en egen selvstændig arkitektonisk helhed. *Det er i opretholdelsen af denne helhed, udviklingen af de bærende fredningsværdier skal styrkes. 5. Komplekse, sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur ved flere bygningers samspil. *De bærende fredningsværdier dannes af 23 bygninger, der fremstår i fire strukturerede sammenhænge, hvori deres fælles opbygning er sammenføjet til homogene lokale kulturmiljøer. 6. Byggerier, der enkeltvis eller gennem deres indbyrdes relation og særlige placering på og ved voldanlægget både udfordrer og beriger området. 7 af de tidligere nævnte bygninger har disse bærende fredningsværdier. De er lokaliseret i voldterrænet på en måde, der både tilfører voldanlæg, vandflade og selve bygningen det, man kalder en "herlighedsværdi", som det også er tilfældet mange andre steder i Københavns tidlige forsvarsværker, hvor der er indføjet civile bygningsværker. *De bærende fredningsværdier er bygningernes landskabelige placering til vold og vandflade, der tilfører fortidsmindet en arkitektonisk værdi. 7. Bygninger, der på overbevisende måde har inddraget de nære friarealer til pladser og lignende og dermed skabt et samlet miljø af særlig kvalitet. *Fredningsværdierne i de fire nævnte kulturmiljøer og 2 indgangspartier er yderligere karakteristiske ved at danne usædvanlige og værdifulde "umiddelbare omgivelser" om den bygningsstruktur, de udgør i fællesskab. På grund af selvbyggerhusenes og selvbyggertilføjelsernes særlige udtryk for de regler og normer, som Christiania-fællesskabet har sat, må også forvaltningen af fredningen ske under hensyn hertil for at bevare kulturmiljøets kulturhistoriske karakter. Der anbefales derfor, som led i fredningen, nedsat et særligt Christiania-bygningssyn, hvori beboerne har sæde, og som kan foretage indstillinger til Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med fredningsforvaltningen. Hensigten hermed er at sikre, at der i selvbyggermiljøet opnås et råderum for ændringer, der viderefører de bærende fredningsværdier, som er nævnt ovenfor. ØVRIGE ANBEFALINGER
Det særlige Bygningssyn skal herudover anbefale, at der udarbejdes en bevarende lokalplan med udgangspunkt i nærværende indstilling og den kortlægning af kulturmiljøer og konkluderende vurdering, som Kulturarvsstyrelsen har foretaget i 2003. Heri fremhæves det, at områdets eksperimenterende og udfordrende bygningskultur og det resulterende kulturmiljø er en værdifuld og anderledes bystruktur end dem, man finder andre steder i København. 5. FREDNINGSUDVIDELSESSAG 5.1 KRENGERUP, KRENGERUPVEJ 96, GLAMSBJERG (2003-113/433-0002, forelagt af Elisabeth Buchwald) Det Særlige Bygningssyn finder, at gårdspladsen på Krengerup, inklusiv den gennemgående vej mod vest og dennes belægninger umiddelbart nord og syd for avlsgårdens porte, har såvel de arkitektoniske som de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af fredningen hermed. Gårdspladsen udgør en væsentlig del af helheden på Krengerup, hvor den med sin centrale hovedkørselsvej markerer den længdegående akse i det stærkt symmetriske anlæg. Hertil kommer rækken af borner med kæder, som adskiller det store gårdrum i to pladser med tilknytning til hhv. hovedbygningen og den ligeledes fredede, U-formede avlsgård samt brolægningerne, der skaber en funktionel adgang og forbindelse mellem herregårdsanlæggets bygninger. Bygningssynet finder således, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til gårdspladsens åbne og ubebyggede karakter med den øst-vestgående hovedkørselsvej samt gårdspladsens belægninger. Endelig skal Bygningssynet anbefale, at man ved lejlighed frit graver den gamle stenbelægning, der formodes at ligge under gruset på hovedkørselsvejen og gårdspladsen foran hovedbygningen. Fredningen vil herefter omfatte Krengerup hovedbygning (1772), avlsgården (1771), hvoraf vestfløjen er en agerumslade, hesteomgangen (ca. 1850) tilbygget vestlængen mod vest, de to fritliggende bygninger mod øst, hvoraf bygningen mod syd er en vandmølle (1838), samt gårdspladsen på Krengerup, inklusiv den gennemgående vej mod vest og dennes belægninger umiddelbart nord og syd for avlsgårdens porte. 6A. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. JUNI TIL 14. JULI 2006 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet. 6B. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. JULI TIL 14. AUGUST 2006 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet. 6C. LISTE OVER BYGGESAGER I PERIODEN 15. AUGUST TIL 14. SEPTEMBER 2006 Listen over byggesager blev gennemgået, og Bygningssynets spørgsmål hertil blev besvaret på mødet, bortset fra nedenstående sager: 28. august 2006, "Odense Slot", Nørregade 36-38, Odense Kommune, Fyns Amt. Nyindretning af slottet. På forespørgsel fra Liselotte Mygh oplyser Jan Bo Jensen, at "Slotsfirkanten" skal opdateres til nutidige arbejdspladser. I den forbindelse er det kommunens intention, at tidligere udførte uheldige tilføjelser uden respekt for den fredede bygning skal fjernes. Odense Bys Museer har modtaget en registrering af de nuværende forhold sammen med idéskitser til ny indretning og deltaget i et orienterende møde om sagen. Der er endnu ikke modtaget nogen ansøgning med konkret beskrivelse af projektet. 29. august 2006, "Nyborg Slot", Slotsgade 34, Nyborg Kommune, Fyns Amt. Belysningsplan for slotsområdet. På forespørgsel fra Gregers Algreen-Ussing oplyser Birthe Skov, at en belysningsplan for området omkring Nyborg Slot indebærer ændring fra den nuværende direkte belysning af slottet med projektører til belysning inde i selve bygningen, opsætning af orienteringsbelysning i form af pullerter samt ændring af enkelte eksisterende lamper. 7. BYGGESAGER 7.1 NYHAVN 55, KØBENHAVN
(2003-121/101-0732, forelagt af Jørn Andreasen) Det Særlige Bygningssyn finder, at forslaget til retablering af heltaget, hvis nederste del og hældning er intakt mod gårdsiden, vil betyde en styrkelse af husets arkitektoniske kvalitet. Opførelse af en muret gavlkvist med murhuller til glugger og luge vil efter Bygningssynets opfattelse understøtte facadens arkitektoniske kvaliteter uden at illudere en rekonstruktion til det historiske udseende. Bygningssynet finder desuden, at forslaget bidrager positivt til helhedsindtrykket af husrækken i Nyhavn. 8. ØKONOMISAG 8.1 NORDRE KEDELSMEDIE, HOLMEN, KØBENHAVN (2003-121/101-0557, forelagt af Jesper Jensen) Det Særlige Bygningssyn skal anbefale, at Kulturarvsstyrelsen støtter den omfattende restaurering af Kedelsmedien med 1.000.000 kr. i kontant tilskud og 1.100.000 kr. i lån. 9. EVENTUELT Der var intet under eventuelt.