BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk Næstved Kommune Bilag 1
Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 5 Dagrenovation 6 Haveaffald 8 Storskrald 10 Emballageaffald - Papir og pap 12 Emballageaffald - Glas 14 Emballageaffald - Plast 16 Emballageaffald - Jern og metal 18 PVC 20 Imprægneret træ 22 Elektrisk og elektronisk udstyr 24 Farligt affald 26 Erhverv: 29 Emballageaffald 30 PVC 32 Imprægneret træ 34 Elektrisk og elektronisk udstyr 36 Farligt affald 38 Øvrige fraktioner (for eksempel madaffald fra storkøkkener, have-/parkaffald og dæk) 40 Industri (fremstillingsvirksomhed, forsyningsvirksomhed, landbrug, skovbrug, fiskeri mv.) 42 Service (institutioner, handel og kontor) 44 Byggeri og anlæg 46 Grænseoverskridende transport af affald 48 Dagrenovationslignende affald samt madaffald fra storkøkkener 50 Tværgående initiativer: 53 Nærgenbrugsstation 54 Prioritering af det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen 56 Information, herunder vidensdeling 58 Kvalitet i affaldshåndteringen og mere miljø for pengene 60 Affaldsforebyggelse 62 Regulativer 64 Krav til behandling af affaldet 66 Gennemsigtighed i de kommunale gebyrer 68 Side 1
Bilag 1 - Affaldsplanens opbygning AFFALDSPLANENS OPBYGNING Næstved Kommunes affaldsplan består af 3 dele: en hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. kommunens målsætninger, korte resumeer af planens forslag til initiativer Kommunens handleplan i korte træk og en samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Næstved Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: - Hvilke initiativer der er tale om - Hvilke krav der skal opfyldes - Hvor vi står i dag - Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) - Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose, målopfyldelse, ordningsstatus, affaldskortlægning Bilag 2 indeholder prognoser for affaldsmængderne, behov for behandlingskapacitet, planens økonomiske konsekvenser, målopfyldelse, status for affaldsordninger og en kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer. Affaldsplanen findes på kommunens affaldshjemmesider for hhv. husholdninger og erhverv: www.naestved-affald.dk og www.erhvervsaffaldweb.dk. En trykt udgave af affaldsplanen med bilag kan fås ved henvendelse i Borgerservice, Erhvervservice eller Miljøsektionen, tlf. 55 78 41 73. Side 2
1 PLANOPSLAG 1.1 Indledning Af dette bilag fremgår kommunens affaldsplan som opslagsværk. Opslaget er opdelt i planer/initiativer for: Husholdninger Erhverv Tværgående initiativer I denne affaldsplan behandles initiativer for hhv. specifikke affaldsfraktioner og generelt for sektorer. I affaldsplanen nævnes en lang række steder, at initiativerne udføres i/at der samarbejdes i fælles regi, hvilket refererer til samarbejdet mellem de kommuner, som er interessenter i I/S FASAN. Side 3
Side 4
Husholdninger: Side 5
Dagrenovation Omfatter: Affald, der naturligt forekommer i husholdninger, herunder organisk og vegetabilsk dagrenovation Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Organisk dagrenovation Af affaldsbekendtgørelsen fremgår, at vegetabilsk affald lovligt kan hjemmekomposteres. Perspektiver Genanvendelsen af dagrenovation kan øges, og der skal i de kommende år især sættes fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU s emballagedirektiv. Sigtelinje i affaldsstrategien 20 % genanvendelse af dagrenovationen 80 % forbrænding Vegetabilsk affald I affaldsstrategien hedder det: Lokal- og hjemmekompostering kan fortsat være en god idé og er en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold. Organisk dagrenovation Miljøministeriet igangsætter udvikling af en model for en lokal vurdering af, hvilken håndtering af den organiske dagrenovation der er mest hensigtsmæssig såvel miljømæssigt som økonomisk. Organisk dagrenovation udgør en ressource, som kan udnyttes enten ved forbrænding, bioforgasning eller kompostering. Lokale forhold er ifølge affaldsstrategien afgørende for, hvordan organisk affald udnyttes bedst såvel miljømæssigt som økonomisk. Affaldsstrategiens sigtelinje for 2008 er, at organisk dagrenovation behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Hvor står vi? Status Grundejere kan frasortere komposteringsegnet, vegetabilsk affald til hjemmekompostering. Udgifter til kompostbeholder betales af grundejeren. Affald af tilberedt mad må ikke hjemmekomposteres. Fælleskompostering af affald fra flere husstande kræver kommunens tilladelse. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Informeret om hjemmekompostering Afholdt Store ormedag hvert år i maj med gratis udlevering af kompostorm og komposthåndbøger, salg af kompostbeholdere til nedsat pris, samt råd og vejledning om kompostering af vegetabilsk dagrenovation og haveaffald Side 6
Hvad er planen? Kommunen planlægger at sætte fokus på øget genanvendelse af affald, der indgår i dagrenovationens restaffald. Der er især fokus på emballageaffald, hvilket fremgår af initiativerne under opslagene om emballageaffald. Hjemmekompostering Borgerne kan fortsat hjemmekompostere den vegetabilske del af den organiske dagrenovation. Indsatsen vil blive koncentreret om at hjælpe interesserede husstande med at kompostere en større del af deres vegetabilske affald frem for at forsøge at få alle husstande med i ordningen. Information, herunder kampagner, er væsentlige midler til fremme af hjemme- og lokalkompostering. Organisk dagrenovation Kommunen vil overveje at foretage en lokal miljøøkonomisk vurdering af den fremtidige behandling af organisk dagrenovation, når Miljøministeriets model herfor foreligger. Eventuelle fælles initiativer Næstved Kommune ønsker at deltage i følgende fælles initiativer, hvis de iværksættes: Udarbejdelse af et inspirationshæfte/idéoplæg om lokalkompostering. Iværksættelse af fælles informationskampagne. Tidsramme for initiativer Løbende i hele perioden 2005-2008. Organisk dagrenovation Udmelding fra statslig side ventes i perioden 2005. Prioritering af initiativer Initiativer vedr. organisk dagrenovation har lav prioritet: 3 Initiativer vedr. hjemmekompostering har høj prioritet: 1 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Den generelle vækst i mængden af dagrenovation (restaffald og affald til hjemmekompostering) forventes at udgøre 1% pr. år. Forventet udvikling i mængden af dagrenovation 2005-2008 ton 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2005 2006 2007 2008 Dagrenovation Hjemmekompost Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, tabel A6. Side 7
Haveaffald Husholdninger Omfatter: Grene, blade, afklip etc. Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Haveaffaldsindsamlingen er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I affaldsstrategien er sigtelinjen 95 % genanvendelse af haveaffald. Lokal- og hjemmekompostering kan fortsat være en god idé og er en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold. Hvor står vi? Status Haveaffald er omfattet af både en hente- og en bringeordning. Mod betaling kan haveaffald afhentes ved husstanden. Afhentningen sker en gang om måneden i perioden april til november. Der er begrænsning i mængderne der afhentes. I bringeordningen afleveres affaldet på Nærgenbrugsstationen. Haveaffaldet kan alternativt afbrændes efter særlige bestemmelser. Der er også mulighed for at kompostere affaldet sammen med vegetabilsk restaffald. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Undersøgt flishugning i grundejerforeninger. Er ikke gennemført. Undersøgt etablering af grenplads i Karrebæk. Ingen plads fundet egnet og derfor ikke gennemført. Genindført tilladelse til afbrænding af haveaffald igennem tillæg til regulativet. Udviklingen i indsamlede mængder haveaffald 1999-2002 - ton 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Haveaffald 1999 2002 Nærgenbrugsstation Haveaffaldsordning Af figuren ses, at mængden af indsamlet haveaffald er steget fra 5.053 ton i 1999 til 6.226 ton i 2002. Desuden ses, at størstedelen er indsamlet via Nærgenbrugsstationen for begge år. I 2002 blev 97% af haveaffaldet genanvendt. De sidste 3% blev ført til forbrænding (rødder og stød). Udviklingen fremgår af bilag 2, Tabel 5. Side 8
Hvad er planen? Næstved Kommune vil prioritere hjemmekompostering af haveaffald. Indsamling via Nærgenbrugsstationen fastholdes, og i overensstemmelse med udmeldingerne i affaldsstrategien forventes der ikke iværksat nye initiativer på området. Kommunen vil fortsætte informationsindsatsen, herunder deltage i en evt. fælles kompostkampagne. Tidsramme for initiativer Informationsindsatsen forventes udført løbende i perioden 2005-2008. Prioritering af initiativer Initiativer vedr. hjemmekompostering har høj prioritet: 1 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning For haveaffald er udviklingen i mængderne meget svær at forudsige. Bl.a. har vejrlig i form af nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året stor betydning, ligesom stormfald m.m. også har stor indflydelse på mængderne. Udviklingen i mængden af haveaffald kan således ikke alene relateres til den økonomiske udvikling. Den årlige vækst i figuren på 0,5% afspejler de erfaringsmæssige forventninger til den gennemsnitlige vækst over en årrække. Forventet udvikling i mængden af indsamlet haveaffald 2005-2008 - ton 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Haveaffald 2005 2006 2007 2008 Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 26. Side 9
Storskrald Omfatter: For eksempel indbo, jern og metal, madrasser Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Håndteringen af storskrald er omfattet af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I affaldsstrategien er der fokus på indsamling af storskrald. Genanvendelsen af storskrald skal øges, bl.a. ved at forbedre de eksisterende ordninger, herunder udsortering af storskraldet i flere genanvendelige fraktioner. Kommunerne opfordres til at etablere netværk for mandskab for containerpladser mv. Boligselskaber og andre etageboligbebyggelser opfordres til at etablere storskraldsordninger for genbrugelige og genanvendelige effekter. Sigtelinjerne i affaldsstrategien for behandlingen af storskrald er: 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding, 25 % deponering Hvor står vi? Status Indsamlingsordningen for storskrald består af en hente- og en bringeordning. I henteordningen skal storskrald sorteres i brændbart, ikke-brændbart, pap og metal. Desuden medtages elektronikaffald. Affaldet afhentes to gange årligt i marts og oktober, i sommerhusområder dog i maj og oktober. Hårde hvidevarer medtages ikke, men afhentes gratis af Nærgenbrugsstationen efter aftale. Borgerne kan også bringe affaldet til Nærgenbrugsstationen, hvor affaldet sorteres efter den gældende sorteringsvejledning. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Lavet forsøg med forsortering af storskrald inden aflevering til behandling. Opstillet containere til hård PVC-affald og trykimprægneret træ på Nærgenbrugsstationen. Udviklingen i indsamlede mængder storskrald 1999-2002 - ton 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Storskrald 1999 2002 Af figuren ses, at mængden af indsamlet storskrald er steget fra 13.017 ton i 1999 til 15.592 ton i 2002. I 2002 blev ca. 61% af storskraldet genanvendt. Udviklingen fremgår af bilag 2, Tabel 5. Side 10
Hvad er planen? De økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved henteordning af storskrald som supplement til bringeordning undersøges. Kommunen planlægger at stille krav om, at der sorteres i flere fraktioner til genanvendelse på Nærgenbrugsstationen. Yderligere initiativer vedr. storskrald fremgår under opslaget om Nærgenbrugsstationen. Kommunen vil undersøge om der er behov for yderligere Nærgenbrugsstationer. Der iværksættes undersøgelse af hvordan storskrald sorteres og håndteres i samlede bebyggelser, samt udarbejdes information i samarbejde med beboerforeninger og viceværter. Kommunen vil opfordre boligselskaber og andre etageboligbebyggelser til at etablere storskraldsordninger, der kan sikre, at genbrugelige effekter ikke ender i affaldssystemet, herunder etablering af byttecentraler i boligområder. Derudover vil kommunen tage initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd og renovationsarbejdere med henblik på bedre vejledning af borgerne om affaldssortering. Kommunen vil arbejde for at etablere netværk for gårdmænd, viceværter m.fl., der beskæftiger sig med storskraldsordninger, herunder udveksling af erfaringer med genbrug og genanvendelse af storskraldet. Tidsramme for initiativer Initiativer planlægges igangsat i 2005. Prioritering af initiativer Disse initiativer har mellem prioritet: 2 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Udviklingen i mængden af storskrald følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug. Væksten er sat til 2,1% pr. år. Forventet udvikling i mængden af indsamlet storskrald 2005-2008 - ton 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Storskrald 2005 2006 2007 2008 Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 23. Genanvendelsen af storskrald forventes at stige fra 58% i 2002 til 60% i 2008. Side 11
Emballageaffald - Papir og pap Omfatter: For eksempel dagblade, uge- og månedsblade, adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der indsamles papir- og papemballager fra husholdninger fra bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere. Perspektiver Af affaldsstrategien fremgår, at papir- og papaffald udgør en vigtig ressource, som bør genanvendes. Målet for 2008 er 60 % genanvendelse af genanvendeligt papir og papaffald fra husholdninger. I affaldsstrategien er målet at fastholde niveauet i indsamlingen af papir- og papaffald. Hvor står vi? Status Papir (aviser og andet papir) Indsamlingen af papir sker som hhv. henteog bringeordning. I henteordningen afhentes papir i en to-delt minicontainer på180 l. Minicontaineren tømmes en gang hver måned. Som bringeordning kan papir afleveres i de opstillede containere på containerpladserne rundt omkring i kommunen. Containerne tømmes hver 14. dag. Papir modtages også på Nærgenbrugsstationen. Pap Pap kan afleveres sammen med storskrald og på Nærgenbrugsstationen. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Fastholdt den høje indsamlingsprocent for papir og den gode sortering i to fraktioner Lavet forsøg med forskelligt indsamlingsmateriel til pap på containerpladserne. Egnet materiel er endnu ikke fundet. Af figuren vedr. indsamlingseffektivitet for papir og pap fremgår det, at der i 2002 blev indsamlet 75% af alt papir/pap fra husholdninger i kommunen. Dermed blev der indsamlet langt mere end 60%, som affaldsbekendtgørelsen for 2008 forudsætter. Indsamlingseffektivitet for papir og pap 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Næstved Kommune 2002 Fasans opland 2002 Hele landet 2001 Udviklingen i indsamlede mængder papir og pap 1999-2002 ton 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Papir og pap 1999 2002 Papir Husholdningsindsamling Papir Nærgenbrugsstation Pap Nærgenbrugsstation Pap Storskraldsordning Af nederste figur ses, at mængden af papir og pap er steget lidt i perioden. Udviklingen fremgår af bilag 2, Tabel 6. Side 12
Hvad er planen? Det er valgt at behandle papir og pap samlet, da denne fraktion registreres samlet. Desuden fastsættes affaldsstrategiens mål i henhold til emballagedirektivet samlet for papir og pap. Papir Næstved Kommune vil øge niveauet i indsamlingen af papiraffald fra husholdninger. Henteordning i land- og sommerhusområdet undersøges. Til kvalitetssikring af optimal benyttelse af containere, placering og tømningsinterval indkøbes et vejesystem. Kommunen vil fortsætte informationsindsatsen, for at øge mængden og kvaliteten i det indsamlede materiale, herunder deltage i en evt. fælles kampagne. Papir kan også fortsat afleveres på Nærgenbrugsstationen og på genbrugspladserne. Pap Næstved Kommune vil øge niveauet i indsamlingen af pap fra husholdninger. Kommunen vil prioritere at informere om indsamlingsordningerne og sorteringskravene for at øge niveauet i indsamlingen, herunder deltage i en evt. fælles kampagne. Afhængigt af redegørelsen til Folketinget i 2005 om målene for genanvendelse af emballage træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig. Egnet opsamlingsmateriel undersøges og vurderes. Pap kan også fortsat afleveres på Nærgenbrugsstationen. Tidsramme for initiativer I gang og fortsætter i planperioden 2005-2008. Prioritering af initiativer Disse initiativer har høj prioritet: 1 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Med den øgede fokus på indsamling af emballage, forventes en yderligere indsamlet mængde pap. Fremskrivningen af papir følger den forbrugsrelaterede vækst for dagrenovation jf. bilag 2, Tabel 21. Hertil forventes en øget indsamling af papir, svarende til 2% mere papir i årene 2005 og 2006, og 3% i årene herefter. Fremskrivningen af pap følger den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. bilag 2, Tabel 21. Hertil forventes en øget indsamling af pap, svarende til 4% mere pap i år 2005 og 5% i årene herefter. Genanvendelsesprocenten i forhold til potentialet forventes at stige ved gennemførelse af initiativerne. Forventet udviklingen i mængder indsamlet papir og pap 2005-2008 - ton 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Papir og pap 2005 2006 2007 2008 Papir Pap Figuren viser den samlede mængde papir og pap fra husholdninger. Kun det separat indsamlede pap regnes som emballageaffald. Den forventede udvikling i den totale mængde papir og pap fremgår af bilag 2, Tabel 26, mens forventningerne til papfraktionen fremgår af bilag 2, Tabel 31. Side 13
Emballageaffald - Glas Omfatter: Flasker, emballageglas Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser på over 2.000 husstande. Reglerne vedr. håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Krav til drikkevareemballage er gennemført i Lov nr. 475 af lov om miljøbeskyttelse (pant og retursystemer) og Bekendtgørelse nr. 713 af 25. aug. 2002. Perspektiver Af affaldsstrategien fremgår, at målet for 2008 er 80 % genanvendelse af glasemballage. Ved genanvendelse af glas og genbrug af hele glasflasker reduceres energiforbruget i forhold til produktionen af nyt glas. I affaldsstrategien er målet at fastholde niveauet i indsamlingen af glas. Hvor står vi? Status Glas indsamles i en bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at sortere glas og til at benytte ordningen. Opsamlingsmateriellet til glas er containere og bobler på containerpladserne. I sommerhusområder pallerammer og glasbure. Indsamling i pallerammer og glasbure varetages af foreninger. Containerne på containerpladserne tømmes hver anden uge, og pallerammerne og glasburene tømmes efter behov. Nærgenbrugsstationen modtager også glas. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Forøget antallet af glascontainere i kommunen Undersøgt separat indsamling af farvet og klart glas Udviklingen i indsamlede mængder glas 1999-2002 - ton 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Glas 1999 2002 Husstandsindsamling Nærgenbrugsstation Af figuren ses, at mængden af indsamlet glas er faldet fra 1.060 ton til 957 ton i perioden 1999-2002. I 1999 blev mængden fra Nærgenbrugsstationen og husstandsindsamlingen opgjort samlet. Mængden af indsamlet glas i 2002 fremgår af bilag 2, Tabel 14. Side 14
Hvad er planen? Næstved Kommune vil øge niveauet i indsamlingen af glas fra husholdninger, såvel mængde som kvalitetsmæssigt. Glas kan fortsat afleveres på Nærgenbrugsstationen, og glas vil ligeledes fortsat kunne afleveres på containerpladserne. Kommunen vil løbende prioritere at informere om indsamlingsordningerne og sorteringskravene for at øge niveauet i indsamlingen af glas evt. i fælles regi. Kommunen vil overveje sortering i klart og farvet glas, såfremt det viser sig, at det kan give en miljøøkonomisk hensigtsmæssig genanvendelse. Omfanget af de konkurrerende ordninger skal kortlægges, og fremtidig strategi på området besluttes. Regulativændring skal vurderes. Glasindsamlingen skal optimeres, så der sikres en skånsom indsamlingsmetode, således at flest mulige flasker kan genbruges og skårprocenten reduceres. Afsætning af glas fra kommunen skal afklares, evt. i fælles regi. Tidsramme for initiativer I gang og fortsætter i planperioden 2005-2008. Prioritering af initiativer Disse initiativer har mellem prioritet: 2 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Fremskrivningen af glas følger den forbrugsrelaterede vækst for emballageaffald jf. bilag 2, Tabel 21. Hertil forventes en øget indsamling af glas, svarende til 5% mere glas i år 2005 og i årene herefter. Forventet udvikling i mængden af indsamlet glas 2005-2008 - ton 1.200 1.000 800 Glas 600 400 200 0 2005 2006 2007 2008 Alt glas indsamlet fra husholdninger regnes som emballage. Den forventede udvikling fremgår også af bilag 2, Tabel 31. Side 15
Emballageaffald - Plast Omfatter: Plastdunke og -flasker, polyethylenfolie (PE-folie) for eksempel indpakningsfolie/plastruller/transportsække Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering I henhold til EU's emballagedirektiv stilles krav om, at kommunerne i affaldsplanlægningen skal tage højde for kravet om sorteringsmuligheder for plastflasker og -dunke. Reglerne vedr. håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver Af affaldsstrategien fremgår, at målet for 2008 er at øge genanvendelsen af plastemballage til 22,5 %. Dette er et generelt mål, det gælder ikke kun for husholdninger. Plastaffald er en ikkefornybar ressource, som kan udnyttes bedre end tilfældet er i dag. Emballager, der er nemme at tømme for indhold, er miljømæssigt fornuftige at genanvende. Hvor står vi? Status Næstved Kommune har ikke særskilt indsamling af plastflasker og dunke fra husholdninger. Indpakningsfolie fra erhverv frasorteres til genanvendelse. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Deltaget i en arbejdsgruppe i I/S FASAN, der undersøger mulighederne for ordning for plastflasker og dunke Der blev indsamlet 28 tons plastposer på Nærgenbrugsstationen til forbrænding. Side 16
Hvad er planen? Næstved Kommune vil iværksætte genanvendelse af plastemballage fra husholdninger. Indsatsen retter sig mod etablering af obligatoriske ordninger for plastdunke og -flasker samt polyethylenfolie. Indsamlingen af plastdunke og -flasker planlægges primært at foregå på Nærgenbrugsstationen, idet undersøgelser i statsligt regi viser, at det miljøøkonomisk er den mest hensigtsmæssige metode. Kommunens plan er således fra 2005 at give borgerne mulighed for at sortere de relevante emballager ud og aflevere dem til genanvendelse. En obligatorisk indsamlingsordning for plastflasker og -dunke fra husholdninger kræver en informationsindsats over for borgerne. Der er skal udarbejdes en sorteringsvejledning, og på Nærgenbrugsstationen er der behov for entydig skiltning. Der er fælles initiativ i gang vedr. plast til genanvendelse på nærgenbrugsstationerne, hvor der kan indsamles: Plastichavemøbler Kofangere Spoilere Bløde folier Næstved Kommune overvejer at tilslutte sig dette initiativ. Fælles afsætningsmuligheder for plast skal afklares. Tidsramme for initiativer Kommunen vil fra 2005 give borgerne mulighed for at sortere de relevante emballager og aflevere dem til genanvendelse. Prioritering af initiativer Disse initiativer har mellem prioritet: 2 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning I 2005 indføres obligatorisk indsamling af plastdunke og -flasker fra husholdningerne. Desuden indfører kommunen indsamling af plastfolie. Mængden af genanvendeligt plastemballage fra husholdninger vurderes at udgøre 10-12 kg pr. husstand pr. år afhængig af boligform (etagebolig eller havebolig). Ud af denne mængde kalkuleres med, at 40% kan indsamles, dvs. 5 kg pr. husstand pr. år. Forventet udvikling i mængden af indsamlet plastemballage 2005-2008 ton 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Plastemballage 2005 2006 2007 2008 Udviklingen i mængder vedr. emballageaffald er detaljeret i bilag 2, Tabel 26 og Tabel A4. Side 17
Emballageaffald - Jern og metal Omfatter: For eksempel emballager af stål, jern og aluminium Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Reglerne vedr. håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Krav til drikkevareemballage er gennemført i Lov nr. 475 af lov om miljøbeskyttelse (pant og retursystemer) og Bekendtgørelse nr. 713 af 25. aug. 2002. Genanvendelsen af metalemballager skal øges som følge af EU s emballagedirektiv. Der skal fastsættes regler om indsamling af metalemballager i affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagger. Målet er i affaldsstrategien er 50 % genanvendelse af jern- og metalemballager. Dette er et generelt mål, det gælder ikke kun for husholdninger. Hvor står vi? Status Kommunen har ikke i den sidste planperiode taget initiativer til særskilt indsamling af jern- og metalemballager. På Nærgenbrugsstationen er der indsamlet 1.041 ton øvrigt jern/metal fra husholdninger. En del af denne mængde består af metalemballage, hvor meget vides ikke. Side 18
Hvad er planen? Næstved Kommunes mål er at øge genanvendelsen af metalemballager. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. For husholdningernes vedkommende retter indsatsen sig mod krav om separat indsamling af jern- og metalemballager eller indsamling med øvrigt jern og metal fra 2006. Indsamlingen af jern- og metalemballage planlægges primært at foregå på Nærgenbrugsstationen. Indsamling på containerpladserne skal vurderes miljømæssigt- og økonomisk. Indsamling af jern- og metalemballager kræver en informationsindsats over for borgerne. Der skal udarbejdes en sorteringsvejledning, og på Nærgenbrugsstationen er der behov for entydig skiltning. Fælles afsætningsmuligheder for jern- og metalemballager skal afklares. Tidsramme for initiativer Initiativer planlægges igangsat i 2006. Prioritering af initiativer Disse initiativer har mellem prioritet: 2 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Kommunen indsamler ikke jern- og metalemballage separat. Metalemballage udgør en del af fraktionen jern og metal, andelen af emballage kendes ikke. Jern og metal er storskrald, men da der forventes initiativer for metalemballage er væksten i mængden skønnet større end for storskrald mellem 2,1 og 2,5% pr. år frem til 2016. Forventet udvikling i mængden af indsamlet jern og metal 2005-2008 - ton 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 Jern og metal 0 2005 2006 2007 2008 Figuren viser den samlede mængde jern og metal fra husholdninger. Den forventede udvikling fremgår også af bilag 2, Tabel 26 og Tabel A4. Side 19
PVC Omfatter: Ikke-genanvendeligt: for eksempel vinylgulve, persienner, tagfolier, regntøj og gummistøvler. Genanvendeligt: for eksempel rør, tagrender, nedløbsrør Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordning for PVC fra husholdninger. Genanvendeligt PVC skal indsamles til genanvendelse. Ikke-genanvendeligt PVC skal udsorteres til deponering. Perspektiver Når der er udviklet egnede behandlingsmetoder, vil der blive udstedt nye krav til håndtering af PVC-affald. Sigtelinjerne i affaldsstrategien for 2008 er at: Sikre en miljømæssig fornuftig håndtering af PVC-affald, således at ressourcerne udnyttes og problemerne med tilsætningsstoffer elimineres. Friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald. Sikre, at miljøproblemerne ved mekanisk genanvendelse minimeres. Hvor står vi? Status Næstved Kommune har i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens krav etableret indsamling af hård PVC til genanvendelse på Nærgenbrugsstationen. Ikke-genanvendeligt PVC deponeres i særskilte celler til senere oparbejdning. Følgende genanvendelig fraktioner indsamles: Tagrende, nedløbsrør, drænrør, vandrør, elektrikerrør og kloakrør. Følgende ikke genanvendelige fraktioner indsamles: Trapezplader, badebolde, græsplænekanter, persienner, ringbind og presenninger. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Indsamlet 1.454 ton genanvendeligt PVC fra husholdninger på Nærgenbrugstationen i 2002 Informeret borgerne om ordningen igennem avisomtale og revision af pjecen for Nærgenbrugsstationen og affaldshjemmesiden. Side 20
Hvad er planen? Næstved Kommune vil fortsat sikre, at genanvendeligt PVC-affald indsamles, og at PVC-affald, som ikke kan genanvendes, indsamles til deponering, hvilket er i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen. PVC indsamles på Nærgenbrugsstationen. Når nye statslige krav til håndtering af PVC er fastlagt, tilpasses kommunens ordninger for PVC hertil. Initiativer vedr. PVC blev igangsat som følge af den tidligere affaldsplan (og Affald 21), de miljømæssige og økonomiske forhold undersøges p.t. i statsligt regi (jf. tillige PVC fra erhverv i dette bilag). Indsatsen rettes mod at opnå en reduktion i mængden af røggasaffald ved at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC. Samtidig sikres en forbedret slaggekvalitet af de restprodukter, der genanvendes. Afsætningsmuligheder for PVC til genanvendelse undersøges i samarbejde med I/S FASAN (arbejdsgruppe). PVC til deponi (blød PVC): Afleveres separat, da det deponeres i særskilte celler. Tidsramme for initiativer I gang og fortsættes i perioden 2005-2008. Prioritering af initiativer Disse initiativer har mellem prioritet: 2 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Udviklingen i mængden af PVC fra husholdninger forventes at følge udviklingen i det private forbrug. Væksten er sat til 2,1% pr. år. Forventet udvikling i mængden af indsamlet PVC 2005-2008 - ton 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 PVC 2005 2006 2007 2008 Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 26. Side 21
Imprægneret træ Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal imprægneret træ udsorteres særskilt og deponeres. Træ, der er trykimprægneret med arsen og kreosot, er klassificeret som farligt affald. Kreosotbehandlet træ kan efter neddeling forbrændes på anlæg, der er godkendt hertil. Af affaldsstrategien fremgår, at målet for 2008 er at genanvende 15 % af træemballageaffaldet. Perspektiver Imprægneret træ, der indeholder krom-, kobber- og arsenholdige midler, skal i henhold til affaldsstrategien fortsat håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Af affaldsstrategien fremgår, at træ på sigt skal indsamles særskilt. Der er ved at blive udviklet bedre behandlingsmetoder, der er i stand til at udnytte de ressourcer (energi, krom og kobber), som imprægneret træ indeholder. Sigtelinjen for år 2008 er at udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Hvor står vi? Status Imprægneret træ kan afleveres på Næstved Kommunes nærgenbrugsstation. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Indsamlet 322 ton imprægneret træ fra husholdninger på Nærgenbrugsstationen i 2002 Informeret borgerne om ordningen ved avisomtale, revideret pjecen og affaldshjemmesiden. Side 22
Hvad er planen? Næstved Kommune vil fortsat sikre, at imprægneret træ udsorteres i henhold til de givne behandlingsmuligheder. Imprægneret træ indsamles på Nærgenbrugsstationen. Der afventes statslig udmelding om nye behandlingsmuligheder, førend der tages initiativ til en anderledes håndtering af imprægneret træ. Initiativer vedr. imprægneret træ blev igangsat som følge af den tidligere affaldsplan (og Affald 21), de miljømæssige og økonomiske forhold undersøges p.t., jf. tillige imprægneret træ fra erhverv i dette bilag. Imprægneret træ deponeres fortsat i særskilte celler på deponiplads og træet forventes forbrændt eller genanvendt, når egnede metoder til at udtage de farlige stoffer er udviklet og økonomisk acceptable. Tidsramme for initiativer I gang og fortsættes i perioden 2005-2008. Prioritering af initiativer Disse initiativer har høj prioritet (farligt affald): 1 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Udviklingen i mængden af imprægneret træ fra husholdninger forventes at følge udviklingen i det private forbrug. Væksten er sat til 2,1% pr. år. Forventet udvikling i mængden af imprægneret træ 2005-2008 - ton 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Imprægneret træ 2005 2006 2007 2008 Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 26. Side 23
Elektrisk og elektronisk udstyr Omfatter: For eksempel TV-apparater, musikanlæg, edb-udstyr, telefoner, måleudstyr, hårde hvidevarer, mobiltelefoner, elektronisk legetøj Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Elektrisk og elektronisk udstyr er reguleret af ny bekendtgørelse herom. Bekendtgørelsen er en implementering af WEEE-direktivet (direktiv om elektrisk og elektronisk udstyr). Der er indført producentansvar. Perspektiver Målet i affaldsstrategien er: At øge genanvendelsen af ressourcer fra fraktionen Friholde affaldsforbrændingsanlæg og deponier fra fraktionen Miljømæssig forsvarlig bortskaffelse Fraktionen er udvidet til også at omfatte bl.a. hårde hvidevarer for eksempel køleskabe og komfurer. Hvor står vi? Status I 2002 blev der indsamlet i alt 148 ton elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger på Nærgenbrugsstationen. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Indført indsamling af elektronikaffald sammen med storskrald fra 2003 Indgået frivillige aftaler med boligselskaber og forhandlere om at indsamle elektronikaffald i h.h.v. bebyggelser og forretninger og selv aflevere til behandler efter nærmere retningslinier Informeret om frasortering af elektronikaffald til særskilt behandling Etableret indkast til containerne til elektronikaffald for at undgå klunsning, hvilket ikke er tilladt for denne fraktion til specielbehandling. Side 24
Hvad er planen? I planperiodens første år (2005) indføres producentansvar for indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr og finansiering heraf. Næstved Kommunes evt. rolle i indsamlingen af elektrisk og elektronisk udstyr afventer udmelding fra forhandlinger mellem producenter og Kommunernes Landsforening Tidsramme for initiativer Der indføres producentansvar fra 2005. Prioritering af initiativer Disse initiativer har lav prioritet: 3 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Udviklingen i mængden af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger forventes at følge udviklingen i det private forbrug. Væksten er sat til 2,1% pr. år. Forventet udvikling i mængden af elektrisk og elektronisk udstyr 2005-2008 - ton 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Elektrisk og elektronisk udstyr 2005 2006 2007 2008 Fremskrivningen gælder kun den fraktion, som i 2002 blev indsamlet som EE-udstyr. Da mængden af hårde hvidevarer mv. ikke kendes, har en fremskrivning af denne del af den fremtidige fraktion EE-udstyr ikke været mulig. Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 26. Side 25
Farligt affald Omfatter: For eksempel batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer, olie- og benzinprodukter, maling, spraydåser m. restindhold, fotovæsker Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Perspektiver I affaldsstrategien er sigtelinjen for år 2008: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ Midlerne hertil er, at der skal udarbejdes en strategi for farligt affald og udvikles nye behandlingsmetoder. Kommunernes rolle er i henhold til affaldsstrategien at informere om de kommunale indsamlingsordninger for farligt affald. Hvor står vi? Status Farligt affald er omfattet af en bringeordning. Det farlige affald bringes af borgeren til Nærgenbrugsstationen til videre håndtering. Malerforretninger modtager tom emballage, kanyler kan afleveres på apotekerne og batterier kan bortskaffes via SAM-BAT- og RETUR-BAT-ordningerne. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Informeret borgerne om frasortering af det farlige affald til specialbehandling Der blev indsamlet 437 ton farligt affald fra husholdninger i 2002. Af den indsamlede mængde gik 23% til genanvendelse, 8% til forbrænding, 60% til deponering og 23% til særlig behandling. Den store mængde til deponi er asbest.. Side 26
Hvad er planen? Næstved Kommune vil øge informationen til borgerne om den kommunale ordning for farligt affald. Der sættes fokus på vigtigheden af, at farligt affald håndteres separat fra andet affald og på indholdet af farlige stoffer i affaldet. Tidligere initiativer revurderes, og der udformes en særskilt informationsplan for farligt affald generelt. Kommunen ønsker at deltage i fælles information om farligt affald, hvis det iværksættes. Ordningen vurderes løbende med henblik på evt. optimering af såvel indsamlingen og sorteringen som information til borgerne, herunder: Overveje mulighederne for etablering af husstandsindsamling af farligt affald i haveboliger. Overveje mulighederne for etablering af viceværtordning i etageboliger. Kommunen afventer nye udmeldinger fra Miljøstyrelsen om indsamling af batterier, før der tages nye initiativer til indsamling af batterier. Forventeligt bliver der i planperioden stillet krav om indsamling af alle typer af batterier. Tidsramme for initiativer Initiativet planlægges igangsat i 2005. Prioritering af initiativer Disse initiativer har høj prioritet: 1 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning På kort sigt kan bedre indsamlingsordninger og yderligere information medføre, at en større del af det farlige affald indsamles for sig. Dette giver større mængder farligt affald, idet affaldet flyttes fra for eksempel husholdningernes restaffald (for eksempel batterier). På lang sigt kan tiltag som Miljøstyrelsens produktorienterede miljøstrategi og kemikaliestrategi medvirke til, at både farligt og ikke farligt affald generelt bliver mindre farligt. Omvendt viser den hidtidige udvikling, at der opdages nye farlige stoffer, og at der rykkes ved grænsen for, hvad der er farligt. Udviklingen i mængden af farligt affald forventes at følge den samlede, økonomiske vækst i samfundet. Frem til og med 2005 foreligger der officielle vurderinger fra regeringen, mens væksten i årene herefter er sat til 1,9% pr. år. Forventet udvikling i mængden af farligt affald 2005-2008 - ton 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Farligt affald 2005 2006 2007 2008 Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Figuren viser den samlede mængde farligt affald fra husholdninger og erhverv. Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 32 og Tabel A13. Side 27
Side 28
Erhverv: Side 29
Emballageaffald Erhverv Omfatter: Emballager af for eksempel plast, træ, metal Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering I henhold til EU s emballagedirektiv stilles krav om øget genanvendelse af emballageaffald. Håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I affaldsstrategien er målene for år 2008: Minimum 60 % genanvendelse af papir- og papemballage, 22,5 % genanvendelse af plastemballage, 50% genanvendelse af metalemballage, 80% genanvendelse af glasemballage, 15 % genanvendelse af træemballage Målene er generelle mål og gælder ikke kun for erhverv. Genanvendelsesmålet for plast-emballager forventes primært opfyldt ved indsamling af transportemballager fra erhverv, hvilket skal styrkes kraftigt. Emballageaffaldet udgør vigtige ressourcer, som bør genanvendes. Genbrug af store plastdunke (over 20 liter) fra industrivirksomheder bør ud fra en miljø-økonomisk vurdering sikres. I statsligt regi forventes gennemført regler, der kræver, at store dunke sorteres til genbrug og genanvendelse. Der udarbejdes en redegørelse til Folketinget i 2005 om, hvordan målet om 55 % genanvendelse af al emballageaffald kan nås. Der foretages en statslig kortlægning af træemballageaffald. Af affaldsstrategien fremgår, at der laves en økonomisk vurdering af, hvordan Danmark billigst når målene om 15 % genanvendelse af træemballage i henhold til emballagedirektivet i 2008. Status I samarbejde med I/S FASAN har Næstved Kommune gennemført en informationskampagne målrettet til 1.050 industri-, handels- og servicevirksomheder om sortering af plast, pap og papir. En udvalgt en målgruppe på 625 virksomheder, fik tilsendt spøgeskema. Der er opnået en svarprocent på 70%. På baggrund af tilbagemeldinger blev der foretaget en række virksomhedsbesøg. Kommunen er i gang med en kampagne om affaldshåndteringen på egne institutioner, heri indgår emballageaffald, der er p.t. gennemgået 65 institutioner. Der er iværksat udvidet indsamlingsordning for papir, karton, pap og PE-plast fra virksomhederne. Ordningen gælder for virksomheder med over 50 kg papir, pap og karton pr. måned, og for virksomheder med over 100 kg PE plast pr. måned. Virksomhederne kan vælge mellem flere registrerede transportører og godkendte modtageanlæg. Der er særskilt ordning for indsamling af pap og papir fra offentlige institutioner i kommunen. Virksomheder med mindre mængder kan benytte indsamlingsordningerne for husstandene eller Nærgenbrugsstationen. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Gennemført informationskampagne målrettet til 1.050 industri-, handels- og servicevirksomheder. Gennemført spørgeskemaundersøgelse af 525 industri-, handels- og servicevirksomheder. Igangsat kampagne om affaldshåndteringen internt på kommunale institutioner. Foretaget tilsyn indeholdende information og vejledning om ordningerne. Etableret website om affaldshåndteringen www.erhvervsaffaldweb.dk Side 30
Hvad er planen? Næstved Kommune vil følge og forholde sig til de statslige udmeldinger om, hvorledes målet i emballagedirektivet på 55% kan nås. Initiativer vedr. de enkelte emballagetyper fremgår også under initiativer for sektorer nedenfor. Kommunen vil evt. deltage i informationskampagner i fælles regi, og arbejde for fælles regler og regulativbestemmelser for anvisningsordninger. Vurderingen af mængdegrænser, ændring af udvidet indsamlingsordning til anvisningsordning og ændring af regulativet afventer udspillet fra Miljøstyrelsen. Papir og pap: Kommunen vil løbende informere om ordninger og sorteringskrav for papir og pap fra erhverv. Dette med henblik på at øge niveauet i papirindsamlingen. Derudover afventer kommunen eventuelle udspil fra Miljøstyrelsen, om der er behov for en yderligere indsats vedr. emballage af papir og pap. Glas: Emballageglas fra erhverv anvises fortsat til genanvendelse, og der informeres om ordningen. Plast: Kommunen vil stille krav om udsortering af plastemballage og anvise det til genanvendelse, herunder store plastdunke (over 20 liter) og andre plastbeholdere (for eksempel tromler og palletanke) fra industri, handel mv. Kommunen vil prioritere informationskampagner og øget tilsyn med, at plastemballage håndteres til genanvendelse. Kommunen vil fortsat stille krav om en øget udsortering af transportemballagefolie fra industri, byggeri, handel mv. til genanvendelse. Kommunen vil prioritere tilsynet med, at transportemballage af plast indsamles til genanvendelse, og informere herom. Jern- og metalemballage: Kommunen vil anvise jern- og metalemballageaffald fra erhverv til genanvendelse og informere herom. Træemballage: Kommunen vil sortere træemballage til genanvendelse, herunder genanvendelse af paller. Der informeres herom. Tidsramme for initiativer Prioritering af initiativer Nye initiativer planlægges igangsat i 2006. Disse initiativer har høj prioritet: 1 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning For udviklingen i mængden af emballageaffald fra erhverv forudsættes det, at: Fremskrivningen af glas, papir og pap følger den forbrugsrelaterede vækst for erhvervsaffald jf. bilag 2, Tabel 21. Hertil forventes en øget indsamling på 0,5% mere papir og pap i årene 2005 og i årene herefter. Indsamlingen af polyethylen (PE) udgør 20-25% af potentialet på 35 kg pr. husstand pr. år. Det er især transportemballager, som det er hensigtsmæssigt at genanvende. Indsamlingen af metalemballage fra erhverv øges, så der, ud over den forbrugsrelaterede vækst for erhverv, jf. bilag 2, Tabel 21, samles 0,5% yderligere ind i 2005 og i årene herefter. Forventet udvikling i mængden af emballage fra erhverv 2005-2008 - ton 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Emballageaffald 2005 2006 2007 2008 Jern og metal Plastemballage Glas Pap Note: Da der ikke findes separat opgørelse af mængden af jern- og metalemballage, er der fremskrevet på den samlede mængde jern og metal fra erhverv. Udviklingen i den indsamlede mængde af emballageaffald fremgår af opgørelserne for de tre sektorer, se bilag 2, Tabel 31. Side 31
PVC Omfatter: Ikke-genanvendeligt: for eksempel tagplader, cadmiumholdige produkter, kabler, presenninger. Genanvendeligt: rør, tagrender, nedløbsrør, vinduer, døre Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Anvisning af PVC-affald fra virksomheder er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Kommunen skal anvise genanvendeligt PVC-affald til genanvendelse og ikke-genanvendeligt PVC-affald til deponering. Perspektiver Når der er udviklet egnede behandlingsmetoder, vil der blive udstedt nye krav til håndtering af PVC-affald. Sigtelinjerne i affaldsstrategien for 2008 er at: Sikre en miljømæssig fornuftig håndtering af PVC-affald, således at ressourcerne udnyttes og problemerne med tilsætningsstoffer elimineres. Friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-affald. Sikre, at miljøproblemerne ved mekanisk genanvendelse minimeres. Hvor står vi? Status Næstved Kommune har valgt at etablere anvisningsordning for PVC-affald. PVC skal sorteres separat fra øvrigt affald. PVC-affald anvises til genanvendelse, og det, som ikke kan genanvendes, bliver anvist til deponering i særskilt celle på I/S FASAN s losseplads med henblik på evt. på et senere tidspunkt at føre affaldet til behandling, når bedre behandlingsmetoder er udviklet. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Etableret og informeret om anvisningsordningen. Tilsyn indeholdende information og vejledning om ordningerne. I/S FASAN har etableret særskilt celle til modtagelse af PVC-affald. I 2002 blev der afleveret 158 ton PVC-affald til genanvendelse fra erhverv på Nærgenbrugsstationen. Side 32
Hvad er planen? Næstved Kommune vil fortsat sikre, at genanvendeligt PVC-affald anvises til genanvendelse, og at PVC-affald, som ikke kan genanvendes, anvises til deponering. Når nye statslige krav til håndtering af PVC er fastlagt, tilpasses kommunens PVC-ordning hertil. De miljømæssige og økonomiske forhold undersøges p.t. Initiativer vedr. PVC blev igangsat som følge af den tidligere affaldsplan (og Affald 21). Der er fælles initiativer i gang vedr. sortering af PVC til genanvendelse på nærgenbrugsstationerne, som Næstved Kommune overvejer at tilslutte sig. Indsatsen rettes mod at opnå en reduktion i mængden af røggasaffald ved at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC. Samtidig sikres en forbedret slaggekvalitet af de restprodukter, der genanvendes. Tidsramme for initiativer Er i gang og fortsættes i perioden 2005-2008. Prioritering af initiativer Disse initiativer har mellem prioritet: 2 Borgerinddragelse, se appendiks B, bilag 2. Hvor kommer vi hen? Fremskrivning Fremskrivning: Udviklingen i mængden af PVC fra erhverv forventes at følge den samlede, økonomiske vækst i samfundet. Frem til og med 2005 foreligger der officielle vurderinger fra regeringen, mens væksten i årene herefter er sat til 1,9% pr. år. Forventet udvikling i mængden af PVC 2005-2008 - ton 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 PVC 2005 2006 2007 2008 Udviklingen i mængden af PVC fremgår af opgørelserne for de tre sektorer, se bilag 2, Tabel 27, Tabel 28 og Tabel 29. Side 33
Imprægneret træ Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunen anvise imprægneret træ fra erhverv til deponering. Neddelt kreosotbehandlet træ kan dog forbrændes. Imprægneret træ, der indeholder krom-, kobber- og arsenholdige midler, skal fortsat håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Af affaldsstrategien fremgår, imprægneret træ på sigt skal indsamles særskilt. Perspektiver Der er ved at blive udviklet bedre behandlingsmetoder, der er i stand til at udnytte de ressourcer (energi, krom og kobber), som imprægneret træ indeholder. Sigtelinjen i affaldsstrategien for år 2008 er at udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Hvor står vi? Status Næstved Kommune anviser imprægneret træ til deponering i særskilt celle. Imprægneret træ afleveres på godkendt modtageanlæg. Nærgenbrugsstationen modtager imprægneret træ. Hvad har vi nået? I den tidligere planperiode har kommunen: Etableret og informeret om anvisningsordningen. Tilsyn indeholdene information og vejledning om ordningerne. I/S FASAN har etableret særskilt celle til modtagelse af imprægneret træ. Side 34