miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.52 Sida 1 Lad os hjælpe dig på vej Miljøspørgsmål er ikke altid lette at håndtere eller forstå. Der er mange aspekter at tage hensyn til, når man vil gøre miljøvenlige valg. Hvad er det vigtigste? Og hvad betyder alle forkortelser og certificeringer? Denne brochure kan hjælpe dig et stykke ad vejen, og tøv ikke med at kontakte os med eventuelle spørgsmål. Vi har kompetencen til at hjælpe dig. 3
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.52 Sida 2 Branche med fokus på miljø Miljøspørgsmålene har alle årene fulgt i kølvandet på papirindustrien. Debatter, love og markedets efterspørgsel påvirker branchen. Blandt andet har klorblegning være en del af debatten i 80 erne. Svanemærket, miljøcertificeringer som ISO 14001, miljødeklarationen Paper Profile, bæredygtigt skovbrug i de to systemer PEFC og FSC samt, ikke mindst, den højaktuelle debat om CO ² udslip. De seneste 25 år er de miljøskadelige udslip blevet meget mindre samtidig med at produktionen øges. Certificerede miljøstyringssystemer er nærmest normen i dag. Også måling af energiforbrug, genbrug af energi og andelen af PEFC/FSC-certificerede skove, ikke mindst i Norden, er blevet et must. Miljøarbejdet har i årtier været en naturlig del af papirindustrien. 4
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.52 Sida 4 Map og miljøet Som grossist består Maps direkte miljøpåvirkning fremfor alt af transport. Strækningen, som vore lastbiler kører i Norden hvert år, svarer til at køre jorden rundt flere gange. Vi forventer, at vores speditørers lastvogne er udstyrede med energibesparende motorer og følger myndighedernes miljødirektiver på transportområdet. Vores egen bilpark fornyes kontinuerligt; alle nye firmabiler skal have lavt brændstofforbrug for at mindske udledningen af CO ².Vi indfører energibesparende tiltag på vore lagre og genbruger paller. Vores ansvar Men vores ansvar for miljøet stopper ikke ved vor direkte påvirkning. Hos Map ser vi vores rolle i et helhedsperspektiv. Vi bestræber os altid på at vælge det alternativ, som indebær mindst mulig miljøbelastning, når vi vælger nye produkter, samarbejdspartnere og arbejdsmetoder. Vi ved, at vi er et vigtigt link mellem forbrugerne og papirproducenterne. Det tager vi meget alvorligt. Vi uddanner og informerer om miljø, og er altid parat til at besvare spørgsmål. Derudover holder vi hele tiden vore leverandører opdaterede om, hvad markedet efterspørger på miljøområdet. Global styrke Miljøbelastningerne er en udfordring af global karakter. Skal menneskene kunne klare disse udfordringer, må vi alle arbejde sammen. I og med at Map indgår i den verdensomspændende Antalis-koncern, deltager vi i mange miljøprojekter med samarbejde tværs over grænserne. Et eksempel herpå er hvordan vores engelske søsterselskab James McNaughton Group beregner de papirkvaliteters CO ² aftryk (carbon footprint) og giver kunderne mulighed for at klimakompensere deres indkøb. Antalis arbejder globalt for en bæredygtig udvikling MILJØ Vi påvirkes af miljøhensyn når vi tager overordnede forretningsmæssige beslutninger. Vi tilbyder miljøtilpassede produkter. Vi bestræber os på at formindske vor leveringers miljøpåvirkning. Vi genbruger papir og emballagemateriale. DISTRIBUTIONSKÆDEN Vi samarbejder med leverandører, som viser et miljømæssigt og socialt ansvar. Vi efterspørger den allerhøjeste standard, når det gælder kvalitet og miljø. Vi stræber efter at mindske leverandørernes energiforbrug og -udslip. KUNDER Vi tilbyder et dækkende og miljøtilpasset produktsortiment. Vi informerer om miljørigtige produktalternativer. Vi vejleder kunder i relevante miljøspørgsmål. Vi rådgiver om genbrug af papir og emballage. MEDARBEJDERE Vi tilbyder et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi sikrer, at arbejdsforholdene bygger på respekt, rettigheder og tillid. Vi udvikler vor medarbejderes kompetenceområder. Vi opfordrer til ligestilling på ledende poster. SAMFUNDSMÆSSIGT ANSVAR Vi arbejder i henhold til lokale love og regler. Vi tilstræber at støtte en positiv samfundsudvikling gennem vor virksomhed. Vi støtter den lokale økonomiske udvikling. Vi støtter velgørenhedsorganisationer. 7
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.52 Sida 6 Om bæredygtigt skovbrug PEFC & FSC De to store systemer indenfor certificering af bæredygtig skovbrug har lidt forskellige baggrunde. Kravene til skovbruget er de samme i begge systemer, forskellen handler mere om administration, økonomi og hvem, der står bag. FSC blev dannet i Canada i 1993 på initiativ af miljøorganisationer, skovejere og repræsentanter for urbefolkningerne. PEFC blev dannet i 1999 af små og mellemstore private skovejere i Europa. TILL PAPIR KAN FORSKELLIGE VARIANTER AF MÆRKNINGAR FOREKOMME: PEFC Mindst 70% PEFC certificeret råvare FSC-Pure 100% FSC-certifieret råvare FSC-Recycled 100% genbrugspapir FSC-Mixed Der findes flere forskellige varianter af denne mærkning, som indebærer at papiret kan indeholde blandinger mellem følgende råvarer: FSC certificerede fibre Genbrugsfibre Fibre fra kontrolleret ikke FSC-certificeret skovbrug Skoven er en livsvigtig naturressource, som vi ikke kan tage for givet. Et bæredygtigt skovbrug indebær, at skoven bruges på en ansvarsfuld måde, som lever op til kravene, der gælder de økologiske, sociale og økonomiske aspekter. Den igangværende udrydning af dyr og planter, er en af de mest ødelæggende forandringer nogensinde på vor planet. Ved at tage hensyn til den biologiske mangfoldighed bremses denne negative udvikling. Genplantning sikrer, at skovbruget kan drives på lang sigt. Selv sociale og økonomiske hensyn tages, blandt andet garanteres urbefolkningens ret til at udnytte egne marker. Der findes to store velkendte certificeringssystemer, som sikrer at skovbrug drives på en langsigtet bæredygtig måde, PEFC (Programme for Endorsement of Forest Certification schemes) og FSC (Forest Stewardship Council). Systemerne i sig selv er ligeværdige. Kravene ligner hinanden og certificeringerne overvåges af en ekstern, neutral tredjepart. Globalt set var kun 7 procent af verdens skove certificerede i 2007. I Norden er vi kommet endnu længere, her er ca. 80 procent af skovarealet en del af de to systemer. Sporbarhed (CoC) Papir som indeholder cellulose fra PEFC- eller FSC certificerede træer kan mærkes med det respektive symbol. Men for at sikre, at ingen snyder med dette undervejs, må alle i kæden, fra skovejeren via cellulose- og papirfabrik samt grossister som Map og hele vejen til trykkerierne, have rutiner som garanterer sporbarhed. Dette kaldes Chain of Custody (CoC) og kontrolleres af en uvildig certificeringsorganisation. Map og bæredygtigt skovbrug Map har CoC-certifikat til både PEFC og FSC. Vi kan tilbyde dig en lang række produkter, som er certificeret i henhold til det ene eller det andet system. På vores hjemmeside finder du detaljeret information. 8
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.52 Sida 8 Om blegning For at kunne producere finpapir er man nødt til at blege papirmassen ved at fjerne stoffer, som for eksempel lignin. Dette gøres for at papiret skal få tilstrækkeligt gode egenskaber, så som læsbarhed, trykbarhed, styrke og aldersbestandighed. Før i tiden brugte man klorgas i blegningsprocessen, men dette resulterede i miljøskadelige kloropløsninger i afløbsvandet med op til 7 kg AOX pr tons produceret papirmasse, som kan være til skade for både dyr og mennesker. I starten af 1980 erne udviklede man derfor nye metoder, som ikke medfører forurening. I stedet for klorgasblegning anvendes i dag to processer. Den ene kaldes for TCF (Totally Chlorine Free). Her anvendes overhovedet ingen klorholdige kemikalier i blegningsprocessen. Den anden kaldes ECF (Elementary Chlorine Free). Her anvendes klordioxid i blegningen. Målinger viser dog, at ECF og TCF ud fra et miljømæssigt synspunkt er ligeværdige metoder. Værdierne af det organisk bundne klor, der normalt dannes ved blegning af papirmasse (AOX) er også ved brug af ECF processen så lav, at der ikke kan påvises nogen skadelig påvirkning af miljøet. TCF & ECF Med TCF bruges ingen klorholdige kemikalier. I stedet for anvendes hydrogenperoxid (brintoverilte) sammen med for eksempel oxygen og ozon for at blege papirmassen. Med ECF anvendes ikke rent klor kun klordioxid kombineret med f.eks hydrogenperoxid (brintoverilte) eller oxygen. Klordioxid reagerer ikke på samme måde som rent klor, i stedet skabes lavklorerende opløsningsstoffer i så små mængder, at de ikke medfører skadelig indvirkning på miljøet. TCF og ECF er ens ud fra et miljøsynspunkt. Map og blegning Ingen af vores leverandører producerer papir af cellulose, der er klorgasbleget. Derimod er der både TCF- og ECF bleget papir i vores sortiment. 11
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.52 Sida 10 Om genbrug og genbrugspapir GENBRUGSFIBRE & NYE FIBRE Jo flere gange fibrene genbruges, desto mere slidte bliver de. Der findes ingen tal for hvor mange gange fibre kan genbruges, men det drejer sig højst om 4-5 gange. Papir og emballage, som ikke genbruges, kan med fordel brændes for at give energi. At erstatte fossil brændsel med genbrugspapir er en måde hvorpå drivhuseffekten kan reduceres. Den kuldioxid som derved frigøres, modsvarer den mængde kuldioxid, som er nødvendig for at skoven kan genopbygges. Genbrugspapir er papir som helt eller delvist er forarbejdet af fibre fra tidligere anvendt papir. Eftersom papirfibrene slides hver gang de genanvendes, kan de kun cirkulere et vist antal gange i papirkredsløbet. Derfor kan man ikke udelukkende anvende genbrugsfibre uden også at tilsætte nye fibre. Men der findes finpapir, der udelukkende består af genbrugsfibre. Hvis de nye fibre hentes fra et bæredygtigt skovbrug, så er disse fibre ligeså gode ud fra et miljømæssigt perspektiv, som genbrugsfibrene. Under forudsætning af at ny skov plantes, når den gamle skov fældes, så bindes samme mængde kuldioxid i de nye træer, som den mængde der frigøres efterhånden som fibrene brændes. Dermed indgår forbrændingen i kredsløbet og forværrer ikke drivhuseffekten. Med bæredygtigt skovbrug svarer fordelene til at man anvender genbrugspapir og sparer energi (forudsat at transportstrækningerne ikke er for lange) og at man nedbringer mængden af affald, hvilket er vigtige miljøgevinster. Denne faktor kan være vigtig at tage med, når man gør sine miljøvalg. Map og genbrugspapir I vores sortiment findes der papir, som er helt eller delvis opbygget af genbrugsfibre og papir fra bæredygtigt skovbrug, PEFC eller FSC-certificeret træ. Se vores hjemmeside for detaljeret information. 12
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.52 Sida 12 Om certificeringer Mange virksomheder vælger i dag at forbedre deres virksomhed ved at certificere sig på såvel kvalitets- som miljøområdet. Når det gælder miljøet, handler det oftest om at indføre et miljøstyringssystem i henhold til ISO 14001. En sådan certificering udføres af uvildige revisorer. ISO 14001-certificeringen viser, at man tager miljøspørgsmålene seriøst og har valgt at integrere dem i organisationen og virksomheden som helhed for at opnå forbedringer. Men den siger ingenting om hvordan miljøtilpassede virksomheder tidligere har ageret. Certificerede virksomheder kan derfor have meget omfattende og negative miljøpåvirkninger, men de har indført systemer, så de kan forbedre sig. MILJØSTYRING I HENHOLD TIL ISO 14001 En certificeret virksomhed har en ledelse, der har en aktiv miljøpolitik og har: Effektive rutiner for hvor meget miljøarbejdet skal organiseres. Arbejdsmetoder til tilbudsgivning og produktudvikling. System til intern kontrol og revision af miljøarbejdet. Former for evaluering og bogføring af miljøarbejdet. Kommunikationsmåder hvorpå man beskriver produkters miljøpåvirkning. Klare mål for at formindske virksomhedens miljøpåvirkning. Map og ISO 14001 Størstedelen af (98 procent) den samlede produktvolumen som Map leverer, kommer fra ISO 14001-certificerede producenter. Dette indebærer, at miljøpåvirkningerne på de produkter vi sælger til stadighed mindske. 15
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.53 Sida 14 Om global opvarmning PAPIRETS KULDIOXIDAFTRYK (CARBON FOOTPRINT) Papirindustrien er blevet enige om 10 punkter for at beregne kuldioxidaftryk for papir og kartonprodukter i hele produktets livslængde (fra fiber i skoven til forarbejdet produkt): 1. Kuldioxidudtag lagret i skoven (ved fældning uden genplantning). 2. Kuldioxid lagret i produkterne. 3. Drivhusgasser fra cellulose- og papirproduktion. 4. Drivhusgasser fra produktionen af brænde eller flis. 5. Drivhusgasser fra produktionen af andre råmaterialer. 6. Drivhusgasser fra indkøbt elektricitet og damp. 7. Transportrelaterede udslip af drivhusgasser. 8. Drivhusgasser grundet produktanvendelsen (til for eksempel tryksager). 9. Drivhusgasser fra håndtering af produkter ved afslutningen af deres livscyklus. 10. Udslip som er undgået, gennem for eksempel højere energieffektivitet eller klimakompensation. I de senere år har miljødebatten generelt handlet om global opvarmning. Udslip af kuldioxid og andre drivhusgasser har fået stor fokus verden over. Det har vel næppe undgået nogens opmærksomhed, at træ binder kuldioxid og at skovfældning derfor bidrager til drivhuseffekten. Men brugen af papir og trævarer kan bidrage til at reducere drivhuseffekten. Skov, som dyrkes på en bæredygtig måde med efterfølgende nyplantning, optager faktisk mere kuldioxid fra atmosfæren end skov som ikke dyrkes. Men selvom at råvaren kommer fra bæredygtigt skovbrug, så medfører produktionen og distributionen af papir naturligvis kuldioxidudslip. De samlede udslip for et produkt kaldes også for kuldioxidaftryk (carbon footprint), hvilket kan være en god måde, hvorpå man i processen kan finde ud af, hvor man kan mindske udslippet. En papirfabrik, som er et unikt eksempel på arbejde med energieffektivisering, er Lessebo papirfabrik i Sverige, som indgår i savværkskoncernen Vida. Lessebo anvender råvarer fra nærtliggende bæredygtige skove, hvilket gør selve skovbruget klimaneutralt og minimerer transportdistancen. Desuden anvender man den tiloversblevne flis fra koncernens savværk som brænde, og udnytter denne grønne energi i produktionen. Map og kuldioxidaftryk Vi arbejder aktivt med at formindske udslippet i transportleddet og på at minimere energiforbruget i vores lagre. Vi tilbyder også papir, som bruger råvarer fra bæredygtigt skovbrug og kan hjælpe dig med at vælge produkter med så lidt kuldioxid som muligt. På vores hjemmeside kan du finde miljøinformation om vores kvaliteter. 16
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.53 Sida 16 Om miljømærkninger Både forbrugere og virksomheder møder i dag en lang række miljømærkninger på forskellige produkter. Dette gælder ikke mindst finpapir. Dels findes der mærkninger, som viser at produkter lever op til kravene i sin del af produktkæden, for eksempel at papirfibrene kommer fra bæredygtigt skovbrug eller er genbrugsfibre, dels mærkninger som omfatter miljøpåvirkninger i hele produktets livscyklus. De vigtigste miljømærkninger PEFC/FSC Symbolerne PEFC og FSC viser at råmaterialet i papiret kommer fra bæredygtigt skovbrug i henhold til PEFC s og FSC s regler, hvilket i begge tilfælde indbefatter en uvildig parts granskning og sporbarhedskrav i alle led. (Læs mere i afsnittet om bæredygtigt skovbrug.) Den nordiske Svane Symbolet viser, at produktet er godkendt efter en nøje undersøgelse, som indbefatter produktets miljøpåvirkning under hele dets livscyklus, fra råvare til affald. Vil man producere en Svanemærket tryksag, skal man henvende sig til et Svanemærkecertificeret trykkeri, som så trykker på papir, der lever op til Svanens kriterier. Mange papirtyper opfylder kriterierne uden at være Svanemærkede. EU Blomsten Symbolet er EU s miljømærkning på varer og tjenester. Kriterierne ligner kravene til Svanemærket. Blaue Engel Symbolet er et tysk miljømærke. Kun genbrugsvarer, -tjenester og papir kan mærkes med dette symbol. EMAS Forkortelsen står for Eco Management and Audit Scheme og det er en EU-ordning. Alle EMAS-registrerede virksomheder skal have et miljøstyringssystem, omtrent modsvarende kravene for ISO 14001 (se afsnittet om certificeringer), samt publicere en offentlig miljøredegørelse. NAPM Forkortelsen står for National Association of Paper Merchants og symbolet viser, at papiret eller kartonen består af mindst 75 % genbrugsfibre, som genbruges fra konsumentleddet. DEN NORDISKE SVANE EU BLOMSTEN BLAUE ENGEL EMAS NAPM 19
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.53 Sida 18 Om Paper Profile HVAD FREMGÅR AF EN PAPER PROFILE? Paper Profile dækker med nogle parametre alle de relevante miljøaspekter af cellulose- og papirproduktion på den enkelte fabriks produktniveau. Produktets sammensætning. Udslip af forskellige stoffer under produktionen. Mængden af købt energi. Om produktet indeholder genbrugsmateriale. Hvordan fabrikkens udledning i vand og luft pr. ton ser ud. Paper Profile er en standardform af miljødeklarationer for hver enkelt produkt, som de førende store cellulose- og papirproducenter benytter. Systemet er en frivillig informationsservice, som gør det nemt at vurdere forskellige produkters miljøpåvirkning. Map og Paper Profile Det kan være svært at forstå nøjagtigt hvad oplysningerne i Paper Profile indebærer, hvordan de skal vejes mod hinanden og hvilke tal, der vejer tungest. Du kan henvende dig til os på Map og føle dig helt tryg ved, at vi har de nødvendige kundskaber. Desuden følger vi op på samtlige Paper Profiles fra vores leverandører og undersøger de bagvedliggende årsager, hvis nogle værdier er ændrede i uventet retning for et bestemt produkt. 20
miljöbroschyr_dk_081112:layout 1 08-11-12 13.53 Sida 20 Udslip ved papirproduktion I forbindelse med papirproduktionen sker en række udslip, som er vigtige at minimere ud fra et miljøsynspunkt. COD COD står for Chemical Oxygen Demand og er en måling af den mængde ilt, som forbruges ved fuldstændig kemisk oxidering af stoffer i for eksempel afløbsvand. Når organiske stoffer, som for eksempel fiberartikler eller stivelse slipper ud i vand, nedbrydes det og forbruger en vis mængde ilt, hvilket kan føre til lavt iltindhold i vandet og derved indvirke negativt på vækst og dyreliv. AOX AOX står for Absorbable Organic Halogens og er en måling af den totale mængde klor, som er bundet til organiske forbindelser i afløbsvandet. Denne type af forbindelser forekommer naturligt i naturen i form af f.eks. salt, men dannes også i forbindelse med ECF-blegning af kemisk papirmasse. Fosfor P Fosfor forekommer naturligt i træ, men tilsættes også ofte i anlæg for biologisk rensning. Forhøjede niveauer af udslip i vand kan føre til overgødning og bidrage til formindsket iltindhold. Svovldioxid SO 2 Svovldioxid er en gas, som dannes ved forbrænding af svovlholdigt brændsel og som et biprodukt ved fremstilling af kemisk papirmasse. Når denne gas kommer i kontakt med fugtig luft, kan svovlsyre dannes, hvilket bidrager til såkaldt sur regn og påvirker surhedsgraden i naturen. Kvælstofoxider NOx Kvælstofoxider er gasser, som dannes af luftens ilt ved forbrænding. De bidrager til at øge surhedsgraden i naturen og overgødning af søer og marker. Kuldioxid CO 2 I forbindelse med cellulose- og papirproduktion dannes kuldioxid ved forbrænding af fossile brændstoffer. Forhøjet indhold af kuldioxid og andre drivhusgasser i atmosfæren bidrager til en fortsat formindsket udstråling af varme fra jordens overflade, det som også kaldes drivhuseffekten. NORDISK MILJØMÆRKNING 341 TRYKSAG 142 Svanemærket tryksag OMSLAG: Scandia 2000, 240 g, (PEFC certificeret). INDHOLD: Scandia 2000, 150 g, (PEFC certificeret). KILDER: Antalis, James McNaughton Group, M-Real, Stora Enso, Vida, Skogsindustrin. FOTO: Getty Images (s. 5, 9, 17 & 18), Mikael Svensson/Johnér (s. 6), Bruno Ehrs/Link Image (s. 10), Susanne Kronholm/Johnér (s.13), Johan Warden/Link Image (s.14), Ellinor Hall/Johnér (s.21). 22