Søndag den 30. marts 2008 kl. 13.00 15.00

GENERALFORSAMLING Søndag den 30. marts 2008 kl. 13.00 15.00 DGI-byen Tietgensgade 65 1704 København V

Generalforsamling 2008 Danmarks Optikerforening DAGSORDEN 1) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2) Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3) Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 4) Forslag fra bestyrelsen eller medlemmer: 5) Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. Valg af medlemmer til bestyrelsen Efter tur afgår: Erik Sewerin (modtager genvalg) Hans Aagaard (modtager ikke genvalg) Henrik Petersen (modtager genvalg) Bestyrelsen foreslår valg af: Erik Sewerin Henrik Petersen Valg af suppleanter Bestyrelsen foreslår valg af: Charlotte Axel - optiker Valg af revisor Bestyrelsen foreslår valg af: revisionsfirmaet J.C. Nørgaard A/S, revisor J.U. Vejlby. 6) Eventuelt.

Indholdsfortegnelse Beretning... 4 Danmarks Optikerforenings medlemsundersøgelse 2007... 7 Danmarks Optikerforenings kursuskatalog... 7 Journalføring... 8 Tonede glas under kørsel... 8 Oplysning om behandlingsmuligheder... 8 Salg af kontaktlinser i abonnement... 9 Nordisk Optikerråd... 9 Foreningens årsregnskab 2007... 11 Bestyrelsens budgetforslag 2008... 14 Bestyrelsens budgetforslag 2008 bemærkninger... 16 15-02-10 3

B e r e t n i n g Som omtalt på sidste generelforsamling, var starten på 2007 ikke den nemmeste. Bestyrelsen valgte at opsige foreningens Direktør, og ikke at ansætte en ny. I stedet ville vi bruge tiden på at finde den rigtige løsning for foreningen som også ville være fremtidssikret. Efter direktørens fratræden, iværksatte bestyrelsen og sekretariatet et større oprydningsarbejde, som afslørede flere udgifter, som ikke var kalkuleret ind i foreningens budget for 2007, og som derfor påvirker resultatet i negativ retning. Bestyrelsen valgte i 2007 at tilknytte en ekstern konsulent til bestyrelsen. Dette skete bl.a. for at sætte foreningens arbejde under lup, og give bestyrelsen nogle input fra en person, som ikke var involveret i optikbranchen. Valget faldt på forhenværende Direktør i Jyske Bank, Hans Barth. Det har vist sig at valget har været rigtigt, og Hans Barth har været en uvurderlig hjælp for bestyrelsen, og for formanden, og valget har også betydet at det ikke har været nødvendigt at ansætte en direktør. På personalesiden har der været en del udskiftninger. Henrik Hansen og Tina Wissum fratrådte i slutningen af 2006. Sekretariatets bogholder Marianne Jensen valget at blive selvstændig og fratrådte sin stilling fra 1. august 2007, udannelseskonsulent Dorthe Stadsgaard valgte også at søge nye udfordringer, og som den sidste valgte Vibeke Fraenkel at stoppe arbejdet pga. personlige problemer. I hele 2007 har sekretariatet derfor været igennem flere runder med personalesamtaler. Grundet foreningens økonomiske situation, valgte sekretariatet ikke at benytte konsulenter til denne opgave. Samtalerne har medført et ekstraordinært arbejdspres, og dette sammenholdt med manglende medarbejdere har betydet, at sekretariatet ikke har haft ressourcer til at igangsætte mange af de planlagte projekter. Men netop fordi sekretariatet selv har stået for udvælgelsen, har sekretariatet nu fået et rigtig godt team. Dorthe Nielsen tiltrådte 1. maj 2007 som administrativ medarbejder, Karen Sørensen tiltrådte som økonomichef i oktober, med ansvar for alle regnskaber på sekretariatet, Britt Winkler blev ansat som sekretær den 10. januar 2008 med primær arbejdsopgaver for Optikerfagets fællesudvalg, og for nylig er Merethe Kristensen blevet ansat som bogholder i forbindelse med sekretariatets samarbejdsaftale med Dansk Erhvervsoptik. Derudover er Steen Saust ansat 2 dage om ugen som uddannelseskonsulent og har for nylig også overtaget formandskabet i Optikerfagets Fællesudvalg. Som i mange andre brancher, er der også i optikbranchen sket væsentlige strukturændringer i de seneste år, sidst med salget af et flertal af Profil Optik medlemmernes butikker til en kapitalfond. Profil Optiks medlemmernes salg påvirker ikke alene branchens struktur, men også foreningens medlemssammensætning og dermed kontingentgrundlaget. Dette skyldes blandt andet, at 4

grundkontingentet bortfalder, og hvis foreningen skal kunne opretholde samme aktivitetsniveau, vil dette derfor nødvendiggøre en kontingentændring. Danmarks Optikerforening fremstår i dag som en uvildig instans i modsætning til kæderne, som ofte vil blive beskyldt for at have økonomiske interesser i en konkret sag. Danmarks Optikerforening har endvidere gennem flere års arbejde opnået politisk indflydelse ved kontakt til embedsmænd og politikere. Ministerierne sender lovforslag til høring før ministeren fremsætter lovforslaget i Folketinget, og foreningen har netop nu en dialog med offentlige myndigheder om nye arbejdsområder, hvilket bl.a. ofte sker i samarbejdet med foreningens europæiske samarbejdspartner, ECOO. Foreningen har herigennem en lobbyist i Europaparlamentet. Foreningen har også kontakt til forbrugerorganisationer som Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen. Her ud over arbejder Foreningen på at udvikle egen kursusvirksomhed, der skal bidrage til, at optikeren kan blive en troværdig samarbejdspartner med andre sundhedspersoner. Men selv om der er enighed i branchen om Foreningens rolle, har bestyrelsen besluttet at branchens strukturændringer nødvendiggør en revurdering af Foreningens idegrundlag og kontingentstruktur. Bestyrelsen vil derfor nedsætte et udvalg, der vil bestå af repræsentanter fra ledelsen fra hhv. Thiele, Synoptik og Profil Optik. Repræsentanter fra bestyrelsen vil repræsentere de øvrige medlemmer. Udvalgets opgave er at gennemgå foreningens målsætninger m.v. og udarbejde et oplæg til fremtidig kontingentstruktur eventuelt med et oplæg til vedtægtsændringer, hvis det skulle være nødvendigt. Der er ingen, der er i tvivl om nødvendigheden af Danmarks Optikerforening og foreningens neutralitet, men med de store ændringer branchen er ude for, er det nødvendigt med justeringer af grundlaget. Oplægget vil danne grundlag for udarbejdelsen af foreningens nye idekatalog, som vil blive fremlagt på foreningens generalforsamling i 2009. Et område, som bestyrelsen imidlertid allerede nu har fokus på, er Foreningens hjemmeside. Hjemmesiden har indtil nu været målrettet medlemmerne, optikbranchen og pressen. Bestyrelsen ønsker, at ændre dette, så hjemmesiden fremover i højere grad målrettes forbrugeren og presse. Målet med den ændrede fokusering, er et ønske om, at foreningens hjemmeside, bliver det medie, hvor forbrugeren og pressen søger viden om synet og briller, og om de løsninger, der tilbydes i dag. Herigennem vil forbrugeren og presse få kendskab til synet, synsmiljø, synshjælpemidler og de forskellige måder at behandle eller korrigere synet på, og derigennem være med til at forbrugeren vælger optikeren som den primære sundhedstjeneste ved synsrelaterede problemer. Optometrien er inde i en rivende udvikling, specielt siden Lov om Optikere blev vedtaget i 1994 er udviklingen indenfor svagsynsoptik, samsynstræning, specielle kontaktlinser, synsfeltundersøgelse og fundusfotografering mærkbar. Denne udvikling giver optikeren nye muligheder for at specialisere sig og dermed styrke sine interesseområder. 5

Selv om alle disse interesseområder indgår i pensummet i såvel den gamle uddannelse som den nye proffessionsbachelor uddannelse, stiller samfundet i dag stadig større krav til indholdet af optikerens kompetencer. Der kommer hele tiden ny viden til, nye regler etc. For at sikre, at optikeren har den nødvendige viden, og at sundhedsmyndighederne således har garanti for, at optikeren har fuldt med udviklingen, har bestyrelsen besluttet, at arbejde for en certificering af udvalgte specialer. Certificeringen er ikke for at begrænse nogen i at begynde at arbejde med specialerne, men for at sikre optikerens troværdighed og for at højne fagligheden. En certificering sikrer, at den certificerede sundhedsperson opfylder nogle mindste krav, der er udarbejdet af faget og evt. godkendt af Sundhedsstyrelsen. Optikeren kan med en certificering dokumentere, at have såvel interesse som specialviden inden for arbejdsområdet. En viden som kan være opnået ved deltagelse i udenlandske eller danske kompetencegivende kurser. Det er certificeringen, der er dokumentationen overfor klienter, samarbejdspartnere og myndigheder. Der kan nævnes talrige eksempler, der underbygger nødvendigheden af en certificering: Samarbejde med kommunerne om levering af svagsynsoptik, kendskab til regler i forbindelse med levering af erhvervsbriller, og uklarhed og manglende anerkendelse af optikerens kompetencer inden for samsynstræning. Bestyrelsen har allerede nu fokus på certificering indenfor synsfeltundersøgelser, samsynstræning og svagsynsoptik. Bestyrelsen har i samarbejde med øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen med henblik på et møde, hvor man med baggrund i Jørgen Bruun-Jensens projekt: Samarbejde mellem optikere og Øjenlæger omkring undersøgelse af synsfelt skal drøfte den kliniske gevinst ved synsfeltundersøgelser foretaget af optikere. Samtidig vil en arbejdsgruppe nedsat af bestyrelsen udvikle et kursus, på baggrund af hvilket, optikeren kan certificeres til at foretage synsfeltundersøgelser. Samsynstræning har længe været stedbarnet inden for dansk optik, og selv om området indgår i optikeruddannelsen, er det fortsat vanskeligt at opnå berettiget anerkendelse af optikerens viden og kompetence. Bestyrelsen må da også erkende, at ikke alle optikere har den nødvendige viden til at kunne tilbyde samsynstræning. Kliniske undersøgelser og rapporter fra de lande, hvor samsynstræning er anerkendt, viser imidlertid samstemmende, at samsynstræning er en hurtig og effektiv behandlingsmetode. I det moderne samfund er der ingen tvivl om, at behovet for samsynstræning er stigende, og det er en af grundene til, at bestyrelsen har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der dels skal fremskaffe dokumentation for effekten af samsynstræning dels skal lave et sæt regler for certificeringen. 6

Danmarks Optikerforening medlemsundersøgelse 2007 I 2007 gennemførte Danmarks Optikerforening sin første elektroniske medlemsundersøgelse. Undersøgelse satte fokus dels på medlemmernes efteruddannelsesbehov dels på medlemmernes tilfredshed med foreningen. Som noget nyt rettede undersøgelsen sig også mod svendene, som havde mulighed for at komme med kursusønsker. Kurser Resultatet af undersøgelsen viste blandt andet, at de kurser, der primært efterspørges er: Henvisningskrævende (sygdomsrelaterede) synsproblemer. Synstræning og Ledelse & økonomi. Herefter kommer områderne Pædiatrisk Optik, Svagsynsoptik, Erhvervsoptik og Mode & Design. Det emne færrest oplever at have et behov for var Dekoration. Certificering Mere end 2/3 var positive overfor i fremtiden at indføre certifikater på områderne; Specielle kontaktlinser (76,9 %), Svagsyn (76,9 %) og Synstræning (76,5 %) Foreningen Undersøgelsen viser at medlemmerne er særdeles godt tilfredse med deres medlemskab og med foreningens bistand. Tilfredsheden er steget siden sidste undersøgelse i 2004. Der er stor tilfredshed med indholdet i Nyhedsbrev og med Optikeren. De erfarne optikere er de flittigste læsere af det elektroniske nyhedsbrev. Kendskabet og anvendelse af hjemmeside og extranet er blevet mere udbredt siden 2004. Bestyrelsen er meget tilfredse med det positive resultat, som vil være med til at definere foreningens fremtidige indsatsområder. Danmarks Optikerforenings Kursuskatalog. Under Danmarks Optikerforenings slogan - Professional Rådgivning - lancerede foreningen i september måned sit første uddannelseskatalog indeholdende alt fra inspirerende aftenmøder på 2-3 timer til en spændende 30 dages uddannelse i Vision Therapy. Også emnerne spændte vidt fra fundus fotografering, sammenhæng mellem ernæring, synet og kontaktlinser til mange andre spændende udfordrende og interessante faglige områder. Kursuskataloget er det første i en række af planlagte uddannelsestilbud og et synligt resultat af sammenlægningen mellem Danmarks Optikerforening og DOKS. Danmarks Optikerforenings medlemmer har gratis adgang til aftenkurserne og adgang til dag og weekendkurser til nedsatte priser, men også andre interesserede vil kunne deltage i kurserne. 7

Journalføring Patientklagenævnet træf i en sag mod en optiker afgørelse om, at det er i strid med reglerne om journalføring, hvis en optiker ikke underskriver kundens journalkort efter at have foretaget de nødvendige registreringer. Patientklagenævnet oplyste efterfølgende overfor Danmarks Optikerforening sekretariat, at det ifølge reglerne skulle være muligt at identificere den behandlende sundhedsperson. Og at dette var opfyldt, hvis optikeren anførte sine initialer, og det var åbenbart, hvilken sundhedsperson initialerne relaterede sig til. Da der i mellemtiden var trådt en ny lov i kraft omkring sundhedsperson og journalføring, kontaktede sekretariatet Sundhedsstyrelsen for at få bekræftet, at det også ifølge de nye regler var tilstrækkeligt at anføre sine initialer. Sekretariatet anførte overfor Sundhedsstyrelsen, at de fleste optikprogrammer var indstillet sådan, at det alene var initialerne, der blev anført i patientjournal, og at dette var fuldt ud tilstrækkeligt til at identificere optikeren. Sundhedsstyrelsen var i usikker på hvorvidt, dette ville være tilstrækkeligt efter de nye regler. Efter nogen tid vendte Sundhedsstyrelsen tilbage med den besked, at journalkort efter de nye regler skal underskrives, men at dette vil kunne foretages elektronisk. Tonede glas under kørsel. Efter ændring af bekendtgørelse om kørekort, opstod der hos flere kunder den misforståelse, at det ikke længere var tilladt at køre med tonede glas. Sekretariatet kontaktede Rigspolitiet, der kunne oplyse, at dette ikke var korrekt og, at ændringen alene var gældende for det billede, som skulle bruges i kørekortet. Oplysning om behandlingsmuligheder. Behandlingsmulighederne af brillebrugere eller folk med nedsat syn er i stærk udvikling. Det har betydet, at sekretariatet har fået en del henvendelser om, hvorvidt optikeren skal oplyse om, hvilke muligheder, kunden har for behandling. En af henvendelserne drejede sig om, hvorvidt optikeren havde pligt til at oplyse om mulighederne for en lasikoperation. På forespørgsel fra sekretariatet meddelte Sundhedsstyrelsen, at optikeren ifølge sundhedsloven var forpligtet til at informere om, hvad der ud fra en faglig vurdering var relevant. Det optikeren er autoriseret til er at foretage synsbestemmelser med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler. Optikeren er ikke autoriseret til at diagnosticere og overgive information om øjensygdomme. Derfor er optikeren heller ikke i medfør sundhedsloven forpligtet til at informere kunderne om mulighederne for at foretaget en lasikoperation. Det er vigtigt i relation til, hvad optikeren er forpligtet til at informere om at huske på, at den information, der skal gives, skal ses i sammenhæng med sundhedspersonens faglige kompetence. Det vil igen sige, hvad personen er autoriseret til at foretage. Der skal dog altid henvises til en læge, hvis der er mistanke om, at kunden lider af en sygdom. 8

Salg af kontaktlinser i abonnement. Told og Skat forventer at have besøgt samtlige optikere indenfor de næste 2 år. Det har medlemmerne mærket allerede i indeværende år, hvor mange har haft besøg. Et af de områder som Told og Skat har haft fokus på er salg af kontaktlinser i abonnement og den vejledende fordelingsnøgle, hvor 60 % anses som tilhørende tilpasning og 40 % salg af kontaktlinser. Told og Skat har påpeget, at det er det reelle forhold mellem salgsprisen på kontaktlinserne og salgsprisen på tilpasning, der skal være afgørende for opdelingen mellem momspligtig og ikke momspligtig omsætning. Beregninger fra Told og Skat har vist, at den anvendte fordeling mellem momsfri og momspligtig omsætning i abonnementsordninger ikke umiddelbart har udgangspunkt i konkrete beregninger, men i de overgangsregler og retningslinier, der er udarbejdet af Danmarks Optikerforening og Direktoratet for Toldvæsnet i 1985. Told og Skat har også påpeget, at det ikke er varens direkte indkøbspris, der vil kunne anvendes ved beregning af en fordelingsnøgle. Varen skal omkostningsdækkes, dvs. at forsendelsesomkostninger, varehold mv. skal indregnes i prisen, ellers vil indkøbsprisen ligge under, hvad varen reelt koster, og de momspligtige omkostninger vil blive lagt på det momsfrie honorar, hvilket ikke er lovligt. Også salgsfakturaerne har været i fokus hos Told og Skat. Her har Told og Skat påpeget, at det ikke er tilstrækkeligt, at kunden får en samlet faktura, heller ikke når betalingen sker over PBS. Af fakturaen skal fremgå: Virksomhedens navn, fortløbende fakturanummer, udstedelsesdato, leverancenavn og momsens størrelse. Sekretariatet er opmærksomt på, at Told og Skat krav skaber mange problemer for medlemmerne, og foreningen arbejder på at få en aftale med Told og Skat således at det accepteres, at ikke samtlige kunders abonnementer skal differentieres. Nordisk Optikerråd. Nordisk konference i Reykjavik. Islandske optikere var for første gang værter for det årlige møde i Nordisk Optiker. Samtidig var de værter for den første fælles nordiske faglige optikerkonference. Konferencen var tilrettelagt af den nyvalgte præsident for Nordisk Optikerråd Axel Ørn Ársælsson, og foredragsholderne var udvalgt og sponsoreret af de øvrige nordiske lande. Også den europæiske optikerorganisation ECCO (European Council of Optometry and Optics) var repræsenteret ved Præsidenten fra ECCO, Fetke Grit. Fetke Grit orienterede om den optometriske udvikling i de forskellige europæiske lande. De øvrige fordragsholdere ved konferencen var bl.a. Jan Richard Bruenech, der fortalte om Clinical Ocular Neuroanatomy, Einar Stefánsson omtalte Diabetic Retinpathy, Rune Brautaset: Understanding the accommodation 9

and convergence complex og The key to binocular problems. Fra Danmark deltog Svend Erik Runberg: Colour Vision. Konferencen var en stor succes med deltagelse af stort set samtlige islandske optikere. 10