Årsberetning 2015 Optikerforeningen Årsberetning 2015

Transkript

1 Årsberetning 2015

2 Bestyrelsens beretning 2015 Fremtidens optikerbutik vil være det sted hvor man først henvender sig med synsproblemer og hvor der udover sundhedsfaglige undersøgelser og vejledning også rådgives om den optimale optometriske løsning og den moderigtige brille. Branchen er ved at tilpasse sig fremtiden - det viser de mange nye tilbud i forbindelse med den traditionelle synsundersøgelse. Tilbud, som kun er begyndelsen på hvad fremtidens optometrist vil kunne tilbyde og som vil være med til at lette det voksende pres på den offentlige sundhedssektor og samtidig imødegå den voksende konkurrence fra internethandel og fra andre udbydere. En af foreningens fornemmeste opgaver er at bane vejen for en udvidelse af optometristens arbejdsområder og kommunikere budskaberne ud til pressen. Optikerforeningen har i løbet af 2015 haft mange henvendelser fra pressen blandt andet på baggrund af de nye tilbud om sundhedstjek. Derfor ligger der fortsat en stor informations opgave i at gøre opmærksom på optometristens/optikerens viden og arbejdsområder. Mulighederne for nye områder er store, men der er også andre faggrupper, som har interesser i enkelte områder, så det er vigtigt at foreningen er forberedt på at møde udfordringerne. Optikerforeningen vil derfor intensivere arbejdet med at sikre at de arbejdsområder, der kan varetages af optometristen, også vil blive varetaget af optometrister samt at kendskabet til optometristens ydelser udbredes gennem en øget pressekontakt. Per Michael Larsen Formand for Optikerforeningen Optikerforeningens formål At være en forening for alle optikere / optometrister. At drive informationsvirksomhed overfor samfundet og foreningens medlemmer. At søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har betydning for borgerens syn og optikerens / optometristens arbejde. At arbejde for en fortsat videreudvikling af optikeren / optometristens anerkendelse og virksomhedsområder. At medvirke til fortsat dygtiggørelse af optikeren / optometristen. At opretholde et kontinuerligt samarbejde med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer

3 et godt år for branchen 2015 har været et forrygende år for optikbranchen, aldrig før har omsætningen for hele branchen været så stor. Mere end 4 milliarder har omsætningen været i 2015 (figur 1). Det er en stigning på omkring 2% i forhold til året før og med en årlig inflation i Danmark på 0,5%, så må det betragtes som en særdeles god udvikling. Figur 1: Omsætningen i branchen At konkurrencen stadig er meget høj kan læses ud af forbrugerprisindekset. Vi har valgt at sammenligne branchen med forbrugerindekset generelt (figur 2). Af tabellen fremgår det, at priserne i optikbranchen stort set er uændrede siden Hvor forbrugerprisindekset generelt steg fra indeks 123 i 2010 til indeks 131 i 2015, så er prisindekset for briller og kontaktlinser det samme i 2015 som i 2010, stadig indeks 106. Husstandenes forbrug af briller og kontaktlinser (figur 3) er igen stigende, dog ikke med et forbrug der er i nærheden af de gode år i 2007, hvor forbruget toppede med kr. pr husstand. Bunden blev sat i 2013 med et forbrug pr. hustand på 851 kr., mens det i 2014, som er de senest tilgængelige tal, er steget til kr. pr. husstand. Figur 3: Briller og kontaktlinser pr. husstand Salg varer Momsfrit salg Til sammenligning er den samlede detailhandels omsætning på niveau med inflationen, hvor enkelte branche endog stadig er hårdt ramt, både af internethandel men også ændrede købsvaner. Figur 2: Forbrugerprisindex Alt andet lige viser statistikken, at der bliver flere kunder i butikkerne men der bliver købt flere enheder men billigere, og med en rekordomsætning som figur 1 viser, har der været travlt i butikkerne i Briller mv. Forbrugerprisindex ialt

4 Optometristen - nye arbejdsområder Muligheden for at opdage og behandle sygdomme har i samspil med den teknologiske udvikling betydet, at efterspørgslen efter sundhedsydelser er vokset betydeligt inden for de senere år. Nutidens optometrist spiller en væsentlig rolle for sundhedssystemets muligheder for at kunne imødekomme den voksende efterspørgsel. Optometristen kan med baggrund i sin uddannelse, efteruddannelse og med hjælp af de senest udviklede instrumenter og ikke mindst i kraft af sin tilgængelighed være med til at spore sygdomme i den begyndende fase, og dermed spare samfundet for væsentlige omkostninger og patienterne for varige skader. Mange af branchens udøvere tilbyder derfor nu sundhedstjek med undersøgelse af øjenbaggrund for begyndende AMD, sukkersyge og andre sygdomme. længe man ikke vildleder patienten til at tro, at undersøgelsen er omfattet af autorisationen. Reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed i autorisationen gælder dog fortsat for alt, hvad den autoriserede sundhedsperson foretager sig, og overser man noget, betragtes det som skærpende omstændigheder, og man kan blive dømt for kvaksalveri. Efteruddannelse Det er helt i overensstemmelse med Optikerforeningens målsætning, at optometristens arbejdsområder udvikles, så faget til stadighed bliver en mere og mere integreret del af den primære sundhedstjeneste, som patienterne kan konsultere. Men skal optometristen bevare sin troværdighed, er det nødvendigt at have en viden, der følger med udviklingen, og selv de nyuddannede får hurtigt huller i deres vide, hvis de ikke efteruddanner sig. Ikke alle øjenlæger har været glade for de nye tiltag, fordi de frygter at få henvist for mange falske positiver til deres i forvejen belastede klinikker. Øjenlægeforeningen rettede derfor en forespørgsel til Sundhedsstyrelsen med et ønske om, at der blev nedlagt et påbud mod, at optometristen foretager sundhedstjek og diagnosticerer. Men som Sundhedsstyrelsen skriver i sit svar, kan alle diagnosticere og foretage undersøgelser, så Optikerforeningen tilbyder derfor en bred vifte af efteruddannelseskurser både i form af aftenkurser og en weekend konference. Kurserne er godt besøgt og konferencen er blevet en tilbagevendende begivenhed, hvor udøvere af faget mødes.

5 Foreningen har også indledt et samarbejde med øjenlæge Toke Beck fra Aarhus Universitets hospital om udvikling at et kursus målrettet de optometrister, der ønsker at beskæftige sig med fundus fotografering. Et af elementer i uddannelse vil være billeddiagnosticering. Der vil blive arbejdet for, at kurset på sigt bliver kompetencegivende som f.eks. KL II tidligere gjorde. Salg af kosttilskud Mange optikerbutikker er i kombination med branchens øgede tilbud om sundhedsydelser også begyndt at sælge vitaminer og mineraler som kosttilskud med en positiv indvirkning på synet. Det kan være lidt af et minefelt at bevæge sig rundt i, og der er helt stramme regler for, hvad optometristen må oplyse over for kunden ved salget. Nogle butikker har allerede haft besøg af Levnedsmiddelstyrelsen, men holder man sig fra at give oplysninger ud over, hvad der fremgår af emballagen på præpareret, kan optometristen som alle andre lovligt sælge kosttilskuddet. indbragte en sag for Sundhedsstyrelse Styrelsen for Patientsikkerhed der på baggrund af foreningens oplysninger pålagde EuroEyes at ændre sin markedsføring. En laser- eller linseoperation kan ikke gøres om, og foreningen finder det meget kritisabelt, at nogen øjenlæger lokker patienter til at lade sig operere på et forkert grundlag. Optikerforeningen følger udviklingen og har indklaget endnu en øjenlægeklinik til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det kan undre, at nogen øjenlæger finder det nødvendigt at bruge urigtige oplysninger for at lokke flere patienter til, når de på grund af de lange ventetider samtidig frygter, at optometristen henviser for mange falske positiver. Øjenlægers markedsføring Fra de privat praktiserende øjenlæger ser man en stigende anvendelse af annoncer for de ydelser, de kan tilbyde potentielle patienter. Ikke alle annoncer er lige lødige, og man kan opleve, at nogen klinikkers annoncer stiller patienter resultater i udsigt, som de ikke kan leve op til. Det gælder især for markedsføring af laser-og linseoperationer, hvor der bliver lovet, at patienter for altid slipper for at bruge briller. Behovet for briller afhænger som bekendt af synsbehovet hos den enkelte person, og det kan nødvendigvis ikke løses med en enkelt operation, ligesom behovet kan ændre sig. Optikerforeningen Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference - Fagets årlige samlingspunkt Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference afholdt af Optikerforeningen, Serviceforbundet og Synoptik Fonden er blevet en veletableret succes med et stort deltagerantal og spændende og lærerrige foredrag. Konferencen samler branchens udøvere på tværs af interesser og tilhørsforhold. Ud over en masse spændende foredrag får deltagerne også

6 mulighed for at gense tidligere kollegaer og studiekammerater og for at skabe nye kontakter. Noget som der i dag ellers kun er begrænset mulighed for, og som har stor betydning for mange af deltagerne. Årets tema var børn og synet, og konferencen åbnede med foredraget: Udredning og tværfaglige krydsfelter med indlæg af Optometrist Steen Aalberg og øjenlæge Kirsten Baggesen med efterfølgende debat. Meget symptomatisk for konferencen, hvor det ved planlægningen har været målet at give deltagerne et indblik i den nyeste viden inden for såvel optometri som oftalmologi. Arbejdsgruppen Forum for Neurooptometrisk Synstræning under Optikerforeningen var repræsenteret med en stand med temaet: Sports Vision. Her kunne deltagerne afprøve deres koordinations-, koncentrations- og reaktionsevne med Thomas Kirkfeldts Mega Soft Board / Beatingboard, hvor de skiftende lyspletter skulle fanges på en stor skærm. Per Carlsen demonstrerede flere synstræningsredskaber, og den stigende interesse og forståelse for, at et af optometristen nye store arbejdsområde er synstræning gjorde, at mange aflagde et besøg på standen. Mange andre kendte foredragsholdere var engageret til konferencen fra såvel indland som udland, som eksempel kan nævnes Julie-Anne Little fra UK, der fortalte om Eye Care fra et UK perspektiv, Caroline Christie om muligheden for at ændre stammesproget når der kommunikeres med andre faggrupper, Hans Bleshøy om tilpasning af semi-scleral kontaktlinser, Peter Fahmy om Det røde øje, Greg Russell om online screening af Fundus billeder, Amond Andersen og Even Forwald om, hvad du bør kunne se med din spaltelampe, blot får at nævne nogen. Konferencen blev afsluttet med en præsentation af det meget spændende og yderst relevante forskningsprojektet om Børn og unges Syn. Projektet køres af tre forskningsgrupper og forventes afsluttet i Leverandørudstillingen, der er en integreret del af konferencen, er også med til at gøre konferencen dynamisk, levende og til at give deltagerne en enestående mulighed for at opleve den nyeste teknologi og at få denne demonstreret.

7 FNS har også sin egen lukkede Facebook side, hvor medlemmerne kan kommunikere og f.eks planlægge ERFA gruppe møder. Det årlige seminar med generalforsamling blev afholdt i København med spændende indlæg om Klassifikationer og guidelines ved Finn Abildgaard, Hvad sker der i Billund ved Thomas Kirkfeldt og Stereopsis og 3D ved Steen Aalberg Optimus Prisen, som hvert år tildeles et af de tre bedste bachelorprojekter, blev for andet år uddelt under konferencen. Præsentationen af de tre spændende projekter, der alle var af høj kvalitet, blev overværet af et fuldt auditorium. Projektet med budskabet til branchen hvis man opfører sig som en sundhedsperson, bliver man opfattet som en sundhedsperson fik førsteprisen. Budskabet er af overordentlig stor betydning og bør danne grundlag for en debat i branchen. Som en del af Optikerforeningens kursustilbud inviterede FNS i efteråret til et spændende kursus om Visuel terapi og hjerneskader med Finn Abildgaard og Steen Aalberg, der blandt andet fortalte om rehabilitering af klienter efter trafikuheld. Der blev også præsenteret 2 cases om rehabilitering af hjerneskadede ved hjælp af neurooptometrisk terapi. Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference 2016 afholdes den oktober på Konferencecentret Radisson Blue Scandinavia Hotel Aarhus. Forum for Neurooptometrisk Synstræning - FNS Forum for Neurooptometrisk Synstræning er et Forum under Optikerforeningen for optometrister med særlig interesse for synstræning. Der afholdes ERFA møder, seminarer og kurser i visuel terapi i samarbejde med Optikerforeningen, og formålet er at formidle viden og udvikling af visuel terapi. FNS var også repræsenteret på Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference, hvor medlemmer af styregruppen demonstrerede og fortalte om synstræning i forbindelse med Sports Vision.

8 Optometriuddannelsen Efter omlægningen af uddannelsen til en Bacheloruddannelse faldt søgningen til uddannelsen drastisk ligesom frafaldet var alarmerende stort. Endda i en sådan grad at risikoen for mangel på optometrister inden for en overskuelig fremtid var en realitet. Optikerforeningens repræsentation i uddannelsesudvalg Udover at markedsføre uddannelsen er Optikerforeningen med sin repræsentation i uddannelsesudvalgene på KEA og Dania med til løbende at præge uddannelsen. Som en udløber heraf har Optikerforeningen sammen med Serviceforbundet og uddannelsesinstitutionerne blandt andet drøftet problemet med praktikperiodernes ulige fordeling med Uddannelsesministeriet. Det er ingen nem opgave at få ændret et uddannelsesforløb, fordi en forudsætning er, at det skal være udgiftsneutralt; men foreningen arbejder stadig på at overbevise Ministeriet. Årsagerne er sandsynligvis manglende kendskab til uddannelsen, og skuffede forventninger til karrier mulighederne. Det var nødvendigt at Faget og uddannelsesinstitutionerne gjorde noget for at vende udviklingen. Optikerforeningen påtog sig opgaven med at gøre Optometristuddannelsen kendt, og med opbakning fra de 4 store kæder og en stand på 3 uddannelsesmesser i hhv. Århus, Odense og København, formåede man at få mange potentielle studerende i tale. Indsatsen resulterede i, at 50% flere søgte ind på uddannelsen. Samtidig afholdt uddannelsesinstitutionerne orienteringsmøder, hvor man meget målrettet orienterede de uddannelsessøgende om studiet, og dette har tydeligvis været med til at reducere frafaldet. Medicinsk udstyr Der sker for tiden meget omkring salg af medicinsk udstyr både i EU og i Danmark med det formål at sikre patienten mest muligt. I EU gennemgås direktivet om medicinsk udstyr for at sikre, at produkterne er placeret i den korrekte kategori. Gennemgangen har givet foreningen mulighed for at få indflydelse på en ændring af opfattelsen af plane kontaktlinser, så de fra at blive betragtet som en slags accessoires til fremover at blive kategoriseret som medicinsk udstyr i lighed med korrigerende kontaktlinser. Det forventes at direktivet træder i kraft i 2016 med den konsekvens, at det fremover alene er optometristen, der har ret til at sælge plane kontaktlinser. Den Danske lægemiddelstyrelse har nedsat et udvalg for Medicinsk Udstyr, som bl.a. skal udarbejde en handlingsplan for medicinsk udstyr. Handlingsplanens formål er at sikre, at medicinsk udstyr, der anvendes i Danmark, er sikkert at

9 anvende og har den fornødne ydeevne. Handlingsplanen skal desuden bidrage til en systematisering. uddannede efter den tidligere uddannelse at bruge diagnostiske drops efter at have deltaget i efteruddannelseskurser. Der er ikke lagt op til, at det bliver en del af handlingsplanen at se på afgiftsstrukturen, men foreningen arbejder på at blive repræsenteret i udvalget for der igennem, at være med til at påvirke, at der også bliver sat fokus på registreringsgebyret m.v. Optikerforbundet i Sverige har længe arbejdet på, at få tilladelse til også at kunne bruge diagnostiske drops, men selv om tilladelsen kom i 2013, er der efterfølgende opstået problemer med Socialstyrelsen og Lægemiddelverket. Det forventes at den endelige godkendelse er klar i begyndelsen af NOR Nordisk Optikerråd De nordiske optikerorganisationer mødes en gang årligt for at udveksle ideer, drøfte det nordiske samarbejde og situationen i de respektive lande. Til forskel fra de øvrige nordiske lande står brugen af diagnostiske drops ikke øverst på prioriteringslisten i Danmark. Salg af kontaktlinser er et andet område, hvor landene adskiller sig fra hinanden. Mens salg af kontaktlinser i både Finland og Danmark er forbeholdt optometristen, er salget i såvel Norge som i Sverige frit. Konsekvensen er, at der i stigende omfang sælges kontaktlinser fra blandt andet apoteker. Apotekerne henviser til, at salget falder ind under almindeligt detailsalg og ikke under sundhedslovgivningen, og at apotekerne, selv om de er sundhedspersoner, derfor ikke har den samme oplysningspligt og ansvar, som når linserne sælges af en optometrist. Der arbejdes i begge lande på, at lovgivningen ændres. Optikeruddannelsen og optometristens virksomhedsområde i de nordiske lande, er stort set ens med få undtagelser. I Finland og Sverige er brugen af diagnostiske drops en del af bachelor uddannelsen. I Finland betyder det, at der hvert år er 60 nye optometrister, der kan bruge diagnostiske drops, og det estimeres, at omkring halvdelen af optometristerne vil have mulighed for at benytte sig af diagnostiske drops om 5 år. Branchens omsætning viser en positiv tendens i samtlige skandinaviske lande. I Norge har de nyuddannede også ret til at bruge diagnostiske drops, ligesom det er muligt for

10 have vanskeliggjort optometristens adgang til at købe Fluoresceinstrips. Som følge at ECOOs lobbyarbejde har politikerne fået et større kendskab til anvendelsen af strips, og det forventes, at det fremover fortsat vil blive klassificeret som medicinsk udstyr. Den europæiske optikerorganisation ECOO ECOOs vision er: To improve vision and eye health by providing high quality, cost-effective optometric and optical services across Europa. Ved sin repræsentation I ECOOs kommittere har foreningen indflydelse på de områder, som ECOOs lobbyister arbejder med i EU-parlamentet og i EUkommissionen, hvor det overordnede regelkompleks for ensartede regler for erhvervsudøvelsen, lægemidler m.v. vedtages. I den fælles europæiske database, der bruges ved gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kompetencer, har den danske uddannelse været rubriceret som en erhvervsuddannelse og optikeren som en værkstedsoptiker. Det er nu lykkedes at få rubriceringen ændret til en bacheloruddannelse som optometrist, men kun efter et tæt samarbejde mellem Optikerforeningen og Sundhedsstyrelsen og et besøg i EU sammen med andre repræsentanter fra ECOO. Nogle af ECOOs mærkesager er at højne og harmonisere uddannelsesniveauet i medlemslandene, så uddannelsen kan akkrediteres det Europæiske diplom, som fælles standard. Det vil også være med til at skabe en ensartet definition af optometristens arbejdsområder. I 2015 har EU politikkerne gennem ECOOs lobbyarbejde blandt andet fået øjnene op for det problem, som de forskellige krav til billisters syn skaber, og der arbejdes på at få ensrettet reglerne yderligere. Fluoresceinstrips anvendes daglig af optometristen, men ved en ændring af lægemiddel direktivet, var der flertal for at klassificere Fluoresceinstrips som et lægemiddel, hvilket ville

11 Bestyrelse Per Michael Larsen - formand, optometrist Steen Saust næstformand, optometrist Søren Broberg - kædechef Profil Optik A/S Tom Skovbon - direktør Nyt Syn Erik Severin - Unik Optik, optometrist Rasmus Dalsgaard, optometrist Bent Brodersen, Optometrist Ekstern bestyrelsestilforordnet Hans Barth, fhv. Direktør Jyske Bank Ekspertudvalget Steen Saust - optometrist, FCOVD formand Anette Slyngborg - MSc. (Optom) Bo Lauenborg optometrist Steen Aalberg - optometrist, FCOVD-I Nicolaj Aagaard - MSc. (Optom) Per Michael Larsen - optometrist Forum for Neurooptometrisk Synstræning Finn Abildgaard - optometrist, Cand.scient Jesper Nørgaard optometrist Thomas Kirkfeldt - optometrist Per Carlsen optometrist Steen Saust - optometrist, FCOVD Ekstern repræsentation Kompetenceudviklingsfonden Per Michael Larsen Erhvervsakademi Dania s Bestyrelse Birger Borch Larsen Københavns Erhvervsakademi s Uddannelsesudvalg Steen Saust og Per Michael Larsen Pointudvalget Hans Bleshøy og Hans Tærsbøl Samarbejdsgruppen med Øjenlægerne Birger Borch Larsen, Jette Møller og Per Michael Larsen Detailhandelens Brancher Jette Møller og Per Michael Larsen Nordisk Optiker Råd Jette Møller og Per Michael Larsen European Counsil of Optometri and Optics (ECOO) Jette Møller og Per Michael Larsen ECOO s Executive Committee Per Michael Larsen Øjenforeningen Værn om Synet Per Michael Larsen Øjenforeningen Værn om Synets s fagkyndige komite Svend-Erik Runberg Sundhedsvæsenets diciplinærnævn Birger Borch Larsen og Peter Smaakjær Patientombuddets sagkyndige konsulenter Hans Bleshøy, Henrik Holton og Hanne Weihrauch Forbrugerklagenævnet Per Michael Larsen Erhvervakademi Dania s Uddannelsesudvalg Hans Bleshøy og Per Michael Larsen