center for skole & institution 10. klassecenter Stevns
Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den skal?... 3 Hvad består Stevns Kommunes tilbud af?... 5 Året rundt på 10. klassecenter Stevns... 5 Spørgeskemaundersøgelse af 10. klasse... 6 Sammenfatning spørgeskemaundersøgelse... 6 Fremtiden på 10. Klassecenter Stevns... 7 Sammendrag af EVA s rapporter om 10. klasse... 7 Første del: Karakteristik af 10. klasse elever... 8 Anden del: 10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse... 8 Ungdommens Uddannelsesvejledning - Køge Bugt... 10 Folkeskolens indsats... 10 Regeringens strukturering af ungeindsatsen... 11 Eksempler på særlige projekter til at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne igangsat af UUV... 11 Uddannelsesønsker fra elever efter 9. klasse... 12 Uddannelsesønsker fra elever fra 10. klasse... 13 Uddannelsesønsker fra special-elever... 14 Scor-tal fra Jobcenteret... 15 Frem mod de 95 % i 2015 Hvad kan vi gøre?... 16 Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen
Formålet med denne rapport Denne rapport laves for at fremlægge status for 10. klasse i Stevns Kommune. Herunder søgningsmønsteret i forhold til fordelingen mellem efterskoler, andre kommuner og kommunens 10. klassecenter. Aktuelt fremgår antallet af unge i 10. klassecenter i Stevns af denne tabel. Tallene indeholder ikke de elever, der går på Stevns Kommunes Ungdomsdagskole under ungdomsskolen. Tallene er en faktisk opgørelse fra den 5. september 2012. År 10. kl. på Stevns Efterskole Privatskole Anden kommune 2012 26 86 1 31 2011 38 78 0 21 2010 50 85 3 29 2009 57 80 1 20 Tabel 1. Center for Skole & Institutions opgørelse af, hvor eleverne går hen efter 9.klasse. Tallene er opgjort til Ministeriet for Børn og Unge pr. 5. september 2012 Pr. april 2013 10. kl. Erhvervs uddannelse Gymnasiale uddannelser Individuelle løsninger Antal elever 100 30 66 13 Fordeling i pct. 47,8 % 14,4 % 31,6 % 6,2 % Tabel 1.1. Tal for uddannelsesønsker fra 9.klasse elever opgivet af UUV pr. 5. april 2013. Se i øvrigt tabel 2 og 3 Pr. april 2013 10. kl. Erhvervs uddannelse Gymnasiale uddannelser Individuelle løsninger Antal elever 2 23 21 4 Fordeling i pct. 4 % 46 % 42 % 8 % Tabel 1.2. Tal for uddannelsesønsker fra 10 klasseelever opgivet af UUV pr. 5. april 2013. Se i øvrigt tabel 2 og 3. UUV tilkendegiver, at de 2 ønsker om at komme i 10.klasse igen kan være specialklasseelever eller omgængere. Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den skal? Undervisningen i 10. klasse er beskrevet i folkeskoleloven LBK nr. 998 af 16/08/2010 kapitel 2a. 10. klasse henvender sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen, har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er i 10. klasse stort fokus på vejledning af eleven i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse. Der er krav om obligatoriske brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne. Undervisningen i 10. klasse består dels af en obligatorisk del og dels af en valgfri del. Der stilles krav til et minimums antal undervisningstimer alt efter hvordan undervisningen organiseres. Den obligatoriske del kan opdeles i flere typer af undervisning. En type undervisning, som indeholder dansk, matematik og engelsk og en type undervisning, som består i at eleverne fremstiller en selvvalgt opgave. Den selvvalgte opgave skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et emne, der tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse. Opgaven er reguleret af bekendtgørelse 717 af 2.juli 2008. April 2013 side 3
Undervisningen indeholder også en valgfri del med mulighed for mere undervisning i dansk, matematik og engelsk samt flere fremmedsprog, naturfag, andre skolefag og værkstedsfag. 10 klasse kan, efter overenskomst med en kommunalbestyrelse, også udbydes på en af de institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. Dette reguleres af bekendtgørelse 906 af 9.juli 2010. Endelig skaber lovgivningen mulighed for et 10. klasseforløb, der består først af 20 uger i folkeskole/ungdomsskole dernæst 20 uger i et erhvervsuddannelses grundforløb. Efter de 20 uger i erhvervsgrunduddannelsesforløbet har eleven mulighed for at afslutte 10 klasse. Det er en betingelse at eleven i grundforløbet har fulgt en undervisning, der i indhold og niveau svarer til folkeskolens. Dette er beskrevet i folkeskolelovens 19 e. April 2013 side 4
Hvad består Stevns Kommunes tilbud af? 10. klassecenter Stevns arbejder med FORMÅL At forbedre elevernes faglige niveau med henblik på at forberede dem til at begynde en ungdomsuddannelse, der foregår i tæt samspil med den personlige udvikling af eleverne. Sætte individuelle faglige mål for eleverne i samråd med eleverne. Arbejde med ansvarlighed og personlig udvikling. Afprøvning af uddannelsesønsker gennem praktik og besøg på de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner. INDHOLD Skemaet sammensættes ud fra følgende fag og timer: De obligatoriske fag: dansk 6 lektioner ugentligt, matematik 5 lektioner ugentligt, engelsk 4 lektioner ugentligt. Temafag i 4 lektioner, hvor eleverne har f.eks hjemkundskab Tilbudsfag mindst 8 lektioner i f.eks.: Fysik/kemi, tysk, idræt, innovation, spansk, naturfag, samfundsfag og ekstra undervisning i de obligatoriske fag 10. klasse har et skema, hvor udgangspunktet er deres obligatoriske fag og herefter de individuelle timer ud fra deres valg af temafag og tilbudsfag. Skemaet afveksles af ekskursioner i samarbejde med bl.a. Ungdomsskolen, en dannelsesmæssig udenlandsrejse arrangeret af 10. klasse selv, brobygning til ungdomsuddannelser og individuelle praktikforløb. Lærerne forsøger at møde den enkelte elev, der hvor vedkommende har brug for at blive mødt. Obligatorisk selvvalgt opgave Eleverne afslutter med en obligatorisk selvvalgt opgave i forhold til den uddannelse de vælger i deres uddannelsesplan og som de påtænker at påbegynde efter 10. klasse. PRØVE Eleverne afslutter med folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse (FS10) eller de kan vælge at afslutte med folkeskolens 9. klasse afgangsprøve (FS9). Året rundt på 10. klassecenter Stevns Eksempler på undervisningsaktiviteter fra Hotherskolen 2012/1213: August Oktober November Februar Marts Introtur hvor ungdomsskolen i samarbejde med lærerne på Hotherskolen arbejder med vandaktiviteter og samarbejdsøvelser. Første brobygningsaktivitet i oktober på forskellige tekniske skoler, handelsskole, SOSU-uddannelse, landbrugsskole og gymnasier. Dannelsesrejse til Berlin i november med fokus på Berlins nyere historie. Eleverne ser rester af sporene fra 2.verdenskrig og den kolde krig. Koncentrationslejren Sachsenhausen besøges. En samlet brobygningsaktivitet på EUC / handelsskolen i Køge Temauge om film Prøver- I løbet af året afholdes terminsprøver og året afsluttes med afgangsprøve. Den obligatoriske selvvalgte opgave er individuel. Den bliver bedømt med en skriftlig udtalelse og en karakter. Eleverne skal med udgangspunkt i deres uddannelsesplan, undersøge et jobområde og/eller en ungdomsuddannelse. Opgaven skal bruges til at afklare valget af ungdomsuddannelse og støtte dem i processen. April 2013 side 5
Spørgeskemaundersøgelse af 10. klasse Eleverne på 10. klassecenter Stevns har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse i februar 2013. Spørgsmålene var inspireret af EVA-undersøgelsernes resultater. Den er gennemført ved hjælp af programmet Survey Exact. Spørgeskema (bilag 1) og resultater (bilag 2) findes sidst i rapporten. Alle 21 elever har besvaret skemaet. Undersøgelsen viser, at klassen er bredt sammensat af elever fra dels kommunens folkeskoler, fra Stevns Friskole, efterskoler og endelig af elever fra andre kommuner. På spørgsmålet Hvorfor valgte du at gå i 10. klasse?, har vi givet dem mulighed for at sætte kryds ved flere udsagn. 71 % svarer, at de har valgt 10. klasse: Fordi jeg gerne ville dygtiggøre mig yderligere i fagene, før jeg begynder på en ungdomsuddannelse. 62 % har sat kryds ved Fordi jeg gerne vil have et år til at finde ud af, hvad det er jeg gerne vil. På spørgsmålet: Hvad har du indtil nu fået ud af at gå i 10. klasse?, har de også haft mulighed for at sætte flere krydser. Her svarer 57 %: Større personlig udvikling (mere sikker på dig selv og hvad du kan) 29 % svarer: God social udvikling (bedre til at arbejde sammen med andre). 52 % svarer Højere faglig udvikling (mere sikker fagligt til at starte på en ungdomsuddannelse). På det åbne udsagn om deres faglige udbytte, fremhæver flere elever studieturen til Berlin. Sammenfatning spørgeskemaundersøgelse De svar, vi har fået fra eleverne på Hotherskolen februar 2013 viser, at deres begrundelser for at starte i 10. klasse på og deres udbytte af undervisningen i 10. klasse, svarer godt til resultaterne i den landsdækkende undersøgelse fra EVA. Motivationen for at starte i 10. klasse er et ønske om et bedre fagligt fundament og et ønske om at blive udviklet personligt. Dette svarer til EVA-rapportens udsagn om, at de elever, der vælger 10. klasse på en folkeskole primært har valgt det, for at forbedre sig fagligt og derved blive klar til en ungdomsuddannelse. På spørgsmålet om elevernes faglige udbytte af 10. klasse fremhæver 52 %, at de følte, at har fået et større fagligt udbytte og 57 % fremhæver, at de følte, at de var blevet mere sikre på sig selv. Så efter elevernes eget udsagn viser denne spørgeskemaundersøgelse, at skolegangen i 10. klasse har haft en betydning for eleverne. Sammenholder man med EVAs undersøgelser, bekræfter vores resultater fra spørgeskemaet til eleverne, at 10 klasse i folkeskoleregi løfter en særlig opgave. Der er ikke lavet nogen karakteristik af eleverne i 10. klassecenter Stevns, men ifølge EVA-undersøgelsen har den målgruppe, vi arbejder med i 10. klasse, brug for et år ekstra til at blive fagligt kvalificeret og personligt modnet. Det formål har 10. klassen opfyldt, selvom der altid er mulighed for udvikling. Nogle elever giver f.eks. udtryk for, at de har vanskeligt ved at tage sig sammen. Her ligger en pædagogisk udfordring i, at give eleverne motivation og ansvar for indholdet af deres egen faglige udvikling. En elev foreslår mere en projektorienteret undervisning, en anden beder om engagerede lærere og elever. Flere elever fremhæver Berlinturen som noget af det, der virkelig har givet udvikling. Alle data er udleveret til lærerne, således at de i fællesskab med eleverne kan lære af resultaterne og få ideer til udvikling af undervisningen. April 2013 side 6
Fremtiden på 10. Klassecenter Stevns Centeret er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen har en målsætning om, at 95-procent af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Her er grundskolen og især 10.klasse en vigtig medspiller. 10. Klassecenter i Stevns vil hvert år udvikle nye tiltag for at dække de unges behov i forhold til den aktuelle udvikling i samfundet. I skoleåret 2013/2014 vil der blive oprettet nye temafag og valghold, hvor eleverne har mulighed for at vælge. Disse temafag og valghold tilbydes ud fra elevønsker og mulighed for lærerdækning. Følgende fag kan vælges fra 2013/2014: Temafag- Fagrækken er fra 2013-2014 udviklet og suppleret af et samarbejde med EUC og virksomheder. Hjemkundskab Sløjd. NYT TEMAFAG. Musik. NYT TEMAFAG. Idræt og friluftsliv. NYT TEMAFAG. Erhverv og Håndværk. NYT TEMAFAG. Et fag, hvor en lærer fra Hotherskolen er tilknyttet UTA, undervisning på EUC, virksomhedsbesøg m.m. Individuel praktik. NYT TEMAFAG. Der bliver mulighed for etablering af individuelle praktikforløb som erstatning for et temafag så eleverne er i en virksomhedspraktik en dag om ugen. Valgfag er organiseret som intensive træningsworkshops. DETTE ER EN NY UNDERVISNINGSFORM. Det er et stort ønske fra eleverne, at det afprøves. Det har haft stor succes andre steder. Ekstra dansk Ekstra matematik Ekstra Engelsk Ovennævnte nye tiltag på 10. klassecenter i Stevns Kommune er udviklet i samarbejde med nuværende elever og lærere. Vi håber, at det vil give eleverne en mere alsidig og motiverende skoledag, hvor det faglige bliver prioriteret højt. Derudover er det formålet at skabe et grundlag for udviklingen af 10. klassecenter Stevns, så det bliver et sted, hvor eleverne vil søge til. Sammendrag af EVA s rapporter om 10. klasse EVA s evaluering har som overordnet formål at undersøge, hvilken betydning 10. klasse har for, at unge begynder på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Den samlede evaluering består af tre dele: Første del: Karakteristik af 10.-klasseelever (offentliggjort 2011) Anden del: 10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse (offentliggjort 2012) Tredje del: Effekten af 10. klasse på påbegyndelse og gennemførelse af første år af ungdomsuddannelse (endnu ikke offentliggjort). I dette afsnit er der lavet et sammendrag af de to første rapporter specielt med henblik på de resultater, der har betydning for 10. klasse på en almindelig folkeskole. April 2013 side 7
Første del: Karakteristik af 10. klasse elever Denne første del undersøger, hvad der karakteriserer elever, der vælger 10. klasse, hvordan elevgruppen har ændret sig gennem de seneste ti år, hvilke begrundelser eleverne giver for at vælge 10. klasse, og hvilke faktorer, der har betydning for, hvad eleverne vælger. Evalueringen har ved hjælp af registerdata og en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 9. klasse undersøgt disse spørgsmål og beskriver på denne baggrund de forskelle og variationer der er blandt elever, der vælger at gå i 10. klasse på henholdsvis folkeskoler og efterskoler, sammenlignet med elever, der vælger at begynde på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Hovedkonklusion Elever, der vælger 10. klasse på en folkeskole: 10. klasse på en folkeskole vælges især af unge der kommer fra større byområder. Unge med ikke-vestlig baggrund vælger oftere 10. klasse på en folkeskole end 10. klasse på en efterskole. Størstedelen kommer fra hjem hvor grundskolen eller en erhvervsuddannelse er den længste uddannelse. De beslutter sig sent for at de vil i 10. klasse, og er usikre på om de har valgt rigtigt. Deres karaktergennemsnit i dansk og matematik er lavere end gennemsnittet, de vurderer at deres faglige kompetencer er forholdsvis begrænsede, og mange vurderer at de har svært ved at følge med i undervisningen og ikke deltager aktivt i timerne. De vurderer deres sociale kompetencer som rimeligt gode og synes især at de er gode til at lytte til deres kammerater hvis de har problemer, og til at sige fra over for deres kammerater. En tredjedel kan lide at gå i skole, og 12 % synes at undervisningen er spændende. De oplever generelt set at de har en god relation til både deres lærere og deres klassekammerater. Anden del: 10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse Denne evaluering undersøger, hvilke typer af indsatser eleverne i 10. klasse tilbydes efter indførelsen af de nye regler, og hvilke faktorer, der har betydning for at øge elevernes motivation for at starte på en ungdomsuddannelse. Hovedkonklusion Der er stor variation i de forskellige 10.-klasse-tilbud. Der er bl.a. forskel på, hvordan forskellige elementer i 10. klasse som brobygning, vejledning og praktik er tilrettelagt. En stor andel af de elever, der i 9. klasse vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt, giver mere positive vurderinger i 10. klasse. Elever, der efter 10. klasse starter på en erhvervsuddannelse, har et bedre udgangspunkt end de elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. De elever, der er fortsat i 10. klasse, vurderer generelt deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation for ungdomsuddannelse højere end elever, der er startet på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. April 2013 side 8
Variation i 10.-klasse-tilbuddene Det varierer, hvilke tilbud de forskellige 10.-klasse-former har til eleverne. 10.-klassetilbuddene på folkeskolerne, herunder 10.-klassecentrene, prioriterer brobygning højt, tilbyder ofte længere brobygningsforløb og samarbejder i vid udstrækning med ungdomsuddannelserne om at udvikle brobygningsforløbene. Sammenholder man resultaterne fra første del og anden del af evalueringen, tegner det et billede af, at 10. klasse også har tilbud til andre elever end dem, der ifølge lovgivningen, er den primære målgruppe. Elever, der vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt i 9. klasse, udvikler sig positivt i 10. klasse Den elevgruppe, der i 9. klasse havde de laveste vurderinger, ændrer især deres vurderinger af, hvor vigtigt det er for dem at få en ungdomsuddannelse, hvor godt de synes om at gå i skole, deres relationer til klassekammerater og lærere og deres egne personlige og sociale kompetencer. Størstedelen af de elever, der i 9. klasse havde de laveste vurderinger, valgte at gå i 10. klasse på folkeskoler, 10.-klasse-centre og ungdomsskoler. Idet disse tre skoleformer modtager en stor del af de elever, der udvikler deres vurderinger mest i løbet af 10. klasse, peger evalueringen på, at disse skoleformer løfter en anden opgave end efterskoler og privatskoler/friskoler (fremhævning ved red). 10.-klasse-tilbuddene ser ud til at gavne piger og drenge lige meget. Stor forskel på elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter hhv. 9. klasse og 10. klasse De elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, har et andet udgangspunkt end de elever, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. De elever, der er fortsat i 10. klasse, vurderer deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation mere positivt på de fleste parametre end de elever, der er startet på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. Særligt er der forskel på elevernes vurderinger af deres faglige kompetencer og trivsel i skolen. Forskellen skal sammenholdes med, at de elever, der valgte at starte på en erhvervsuddannelse lige efter 9. klasse, i undersøgelsen i 9. klasse vurderede deres egne kompetencer lavest. Som følge af den udvikling, eleverne har gennemgået i 10. klasse, er der blevet endnu større forskel mellem de erhvervsuddannelseselever, der starter efter 9. klasse, og de elever, der har gået i 10. klasse. De gymnasiale uddannelser oplever ikke i samme grad som erhvervsuddannelserne en forskel på elever, der begynder efter hhv. 9. klasse og 10. klasse. Faktorer, der har betydning for elevernes udvikling af motivation for ungdomsuddannelse Evalueringen viser, at faktorer i både 9. klasse og 10. klasse har betydning for, om eleverne øger deres motivation for ungdomsuddannelse i løbet af 10. klasse. Det, at eleverne i 9. klasse oplevede, at de trivedes i skolen, og at forældrene interesserede sig for deres skolegang, har positiv betydning for, at eleverne i 10. klasse øger deres motivation for ungdomsuddannelse. I 10. klasse har det positiv betydning for elevernes udvikling af motivation, at de har været tilfredse med valget af valgfag og linjer i 10. klasse. De elever, der vurderer, at April 2013 side 9
vejledningen i høj grad levede op til deres behov, øger desuden i højere grad end de øvrige elever deres motivation for videre uddannelse. Typen af den vejledning, eleverne har modtaget i 10. klasse, har også betydning. De elever, der både har modtaget vejledning om praktik og brobygning, har i højere grad øget deres motivation end de elever, der ikke har modtaget vejledning om praktik og brobygning. De elever, der har modtaget vejledning om brobygning, er også mere tilbøjelige til at øge motivationen end dem, der ikke har modtaget vejledning om brobygning dog ikke helt så tilbøjelige som de elever, der har modtaget vejledning om både brobygning og praktik. Skoleformen har også betydning for elevernes udvikling med hensyn til motivation i 10. klasse. Elever, der har gået i 10. klasse på en folkeskole (herunder ungdomsskole og 10.klassecenter) eller privatskole/friskole, er mere tilbøjelige til i 10. klasse at øge deres motivation for at begynde på en ungdomsuddannelse end elever, der har gået i 10. klasse på efterskole. Enkelte baggrundsfaktorer har betydning for elevernes udvikling af motivation for ungdomsuddannelse i 10. klasse. Elever, hvis mødre er arbejdsløse, er mere tilbøjelige til at øge deres motivation i løbet af 10. klasse, end elever, hvis mødre er beskæftigede. Elever med mødre med grundskole eller ungdomsuddannelse som længste fuldførte uddannelse har større tilbøjelighed til at øge deres motivation end elever, hvis mødre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Til gengæld har faktorer som elevens køn og herkomst ikke betydning for udviklingen af motivation for ungdomsuddannelse i 10. klasse. Der er kun små variationer i elevernes egne vurderinger af betydningen af de forskellige elementer i 10. klasse for deres lyst til at fortsætte på en ungdomsuddannelse og for deres afklaring af uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning - Køge Bugt Flg. tekst og tabeller af baseret på UUV s publikationer Tal på vejen fra 2010, 2011 og 2012. Tabellerne er genereret ud fra UUV s tal. Mark Jensen leder af UUV -Køge skriver i indledningen til Tal på Vejen, 2012: Vejledning af unge handler ikke om at finde en løsning hurtigst muligt, men om at finde den rigtige løsning for den konkrete unge. Det er det mål, som UUV arbejder hen imod. Folkeskolens indsats Allerede i Stevns Kommunes folkeskoler arbejdes der sammen med UUV på, at eleverne skal vejledes og hjælpes så tidligt som muligt. Der undervises efter ministeriets vejledning i faget Udannelse og Erhvervsorientering, faghæfte 22. I samarbejde med klasselærerne og UUV-medarbejderen på skolen lægges en uddannelsesplan for hver enkelt elev. Der afholdes også særlige vejledningsaktiviteter i samarbejde med UUVmedarbejderen på skolen. En af vejledningsaktiviteterne er, at alle 8. klasseelever tager et kort introduktionskursus på 2 forskellige uddannelser, som de selv har valgt. Denne aktivitet kan gentages i 9. klasse, men kun til de elever, der har brug for ekstra afklaring. April 2013 side 10
Regeringens strukturering af ungeindsatsen 2011 blev regeringens ungepakke vedtaget, hvorefter der skal sættes specielt ind på: Pligt til aktivering Uddannelsesparathedsvurdering for grundskolens afgangselever E-vejledning Fælles datagrundlag Fra proces til resultatstyring De unge afgangselever følges nu tæt efter deres start på ungdomsuddannelse eller lignende og ved frafald følges der op på den enkelte unge. Man har især fokus på afgangselevernes frafald det første halve år og sørger at få dem videre til noget andet, hvis de falder fra. Uddannelsesparathedsvurdering Eleverne vurderes i starten af 9. klasse via UUV på deres personlige, faglige og sociale kompetencer og kan indstilles til en speciel uddannelsesparathedsvurdering, hvis de søger ind på en bestemt uddannelse og læreren og UUV-medarbejderen er i tvivl om elevens egnethed. Hvis eleven vurderes af UUV som ikke uddannelsesparat, kan der yderligere gennemføres en reel optagelsesprøve på selve uddannelsen. 2001 blev der i Stevns Kommune udvalgt 7,5 % eller 21 elever af 279 afgangselever, som blev udannelsesparathedsvurderet. I 2012 var det 3,7 % eller 9 ud af 241 elever. E-vejledning Der gennemføres desuden e-vejledning via nettet, chat, mail, sms og webcam. Eksempler på særlige projekter til at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne igangsat af UUV Virksomhedsformidling UUV Køge etablerer virksomhedsformidling til de 15-17 årige, der anses som længst væk fra det ordinære uddannelsessystem. Der arrangeres håndholdte forløb med bl.a. praktik, produktionsskole eller anden beskæftigelse. Man forsøger at spore dem mod en ungdomsuddannelse. Unge krydser grænser Unge på kontanthjælp inddrages på tværs af Køge Bugtområdets uddannelsesvejledere i et 4 uger langt UXG forløb- et vejlednings og uddannelsesafklarende forløb med netværkssamtaler, praktik og besøg på uddannelser. 7. klasseprojektet Der er et 7. klasseprojekt på tværs af UUVs område, hvor udvalgte elever løftes ud af klassen og møder andre 7. klasse elever og UU-Vejledere i Køge. Projektet tager på virksomhedsbesøg, besøger uddannelsesinstitutioner og arbejder med fysiske aktiviteter. Alt sammen med henblik på at formidle, at uddannelse er vigtig. I 2012 var der 9 elever fra hele Køge Bugtområdet, der deltog. Skolerne melder tilbage om en positiv effekt på eleverne. April 2013 side 11
Uddannelsesønsker fra elever efter 9. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 2012 10. klasse Erhvervsgrunduddannelser Gymnasiale Uddannelser Individuelle Uddannelser- STU og EGU Andet (produktionsskole, udlandsophold, går ikke direkte i uddannelse) Uddannelsesønsker efter 9. klasse 2008 2009 2010 2011 2012 10. klasse 47,1 % 59,7 % 54,7 % 56,3 % 53,0 % Erhvervsgrunduddannelser 16,7 % 8,9 % 13,7 % 17,6 % 16,0 % Gymnasiale Uddannelser 34,3 % 29,3 % 28,3 % 25,2 % 26,0 % Individuelle Uddannelser - STU og EGU 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 2,0 % Andet (produktionsskole, udlandsophold, går 2,0 % 2,1 % 3,3 % 0,9 % 3,0 % ikke direkte i uddannelse) Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Tabel 2. Uddannelsesønsker efter 9. klasse i Stevns Kommune baseret på UUV s Tal på vejen Som det ses af ovenstående tabel/søjlediagram er det ca. 50-55 % af 9. klasses afgangselever fra Stevns Kommune, der vælger at gå i 10. klasse. Ser man nærmere på tallene i publikationerne: Tal på Vejen kan 10. klasse være både 10. klasse på efterskolen, folkeskolen, ungdomsdagskolen, en fri grundskole og andre særlige tilbud. Men 10. klasse har altså stor betydning for afgangselever fra Stevns Kommune. Ønsker at gå i 10. klasse på 2009 2010 2011 2012 Folkeskole 52 % 45 % 38 % 33 % Andre steder 48 % 55 % 62 % 67 % Antal i alt 100 % 100 % 100 % 100 % Tabel 3. Uddannelsesønsker efter 9. klasse i Stevns Kommune baseret på UUV s Tal på vejen April 2013 side 12
Uddannelsesønsker fra elever fra 10. klasse 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 2008 2009 2010 2011 2012 Erhvervsgrunduddannelser Gymnasiale Uddannelser Individuelle Uddannelser- STU og EGU Andet - produktionsskole, udlandsophold, går ikke direkte i uddannelse Udannelsesønske efter 10. klasse 2008 2009 2010 2011 2012 Erhvervsgrunduddannelser 45,0 % 40,7 % 51,2 % 29,8 % 26,8 % Gymnasiale Uddannelser 52,5 % 46,3 % 44,2 % 50,9 % 56,1 % Individuelle Uddannelser - STU og EGU 0,0 % 0,0 % 0,0 % 7,0 % 4,9 % Andet - produktionsskole, udlandsophold, går ikke direkte i uddannelse 2,5 % 13,0 % 4,7 % 12,3 % 12,2 % Total 100,0 % 100,0 % 100,1 % 100,0 % 100,0 % Tabel 4. Uddannelsesønsker efter 10. klasse i Stevns Kommune baseret på UUV s Tal på vejen Som det ses af ovenstående tabel/søjlediagram, kan valget efter 10. klasse resultere i, at de målretter sig mod en ungdomsuddannelse. 10. klasse kan for nogle elever være et godt pusterum og et refleksionsrum, før de vælger at gå videre. Der er dog stadig ca.17 % af eleverne, der kan kræve en særlig indsats også efter 10. klasse. Det er de elever, der vælger det, der kaldes Individuelle uddannelser og Andet. Denne tabel er baseret på elevernes ønsker efter 10.klasse. De elever, der falder fra i løbet af det første halve år på ungdomsuddannelsen, følges op enkeltvis. April 2013 side 13
Uddannelsesønsker fra special-elever En særlig gruppe at være opmærksom på, er special-eleverne fra folkeskolen. 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 2009 2010 2011 2012 10. klasse Erhvervsgrunduddannelser Gymnasiale Uddannelser Individuelle Uddannelser- STU og EGU Andet - produktionsskole, udlandsophold, går ikke direkte i uddannelse 2009 2010 2011 2012 10. klasse 22,2 % 72,2 % 59,3 % 50,0 % Erhvervsgrunduddannelser 66,7 % 16,7 % 3,7 % 0,0 % Gymnasiale Uddannelser 0,0 % 11,1 % 0,0 % 0,0 % Individuelle Uddannelser- STU og EGU 0,0 % 0,0 % 14,8 % 20,8 % Andet - produktionsskole, udlandsophold, går ikke direkte i uddannelse 11,1 % 0,0 % 22,2 % 29,2 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Antal specialelever 9 18 27 24 Tabel 5. Specialelevers uddannelsesvalg efter 10. klasse i Stevns Kommune baseret på UUV s Tal på vejen De er først registreret separat fra 2009. Mange af dem går i 10. klasse og mange i Andet. Det er f.eks. produktionsskole og andre særlige undervisningstilbud. April 2013 side 14
Scor-tal fra Jobcenteret Uddrag af de såkaldte Scor-tal om de 24 årige på Stevns fra jobcenteret oktober 2012 (samlede tal er baseret på vedlagte bilag vv). Hvor mange har en ungdomsuddannelse i Stevns Kommune? 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 2011 2012 Har ikke en ungdomsuddannelse, og er ikke i gang Har ikke en ungdomsuddannelse, men er i gang Har en ungdomsuddannelse 2011 2012 Niveau Udvikling Har ikke en ungdomsuddannelse, og er ikke i gang 19,8 % 15,5 % Har ikke en ungdomsuddannelse, men er i gang 13,7 % 18,2 % Har en ungdomsuddannelse 66,4 % 66,2 % I alt 99,9 % 99,9 % Tabel 6: Hvor mange unge på 24 år i Stevns Kommune har en ungdomsuddannelse registret oktober 2012? Niveau: angiver at kommunen har et dårligere niveau end gennemsnittet af sammenlignelige kommuner. Mange unge afslutter deres ungdomsuddannelse og fortsætter med en videregående uddannelse. Det betyder ofte, at de fraflytter kommunen for at bo tæt ved den valgte uddannelse. For disse tal i tabellen kommer restgruppen procentvis kommer til at fylde mere på Stevns, derfor er tallene beregnet som en bestemt procentdel af ungebefolkningen. 15, 5 % af de unge beregnet på baggrund af ungebefolkningen på landsplan har ikke en ungdomsuddannelse og er ikke i gang. April 2013 side 15
Frem mod de 95 % i 2015 Hvad kan vi gøre? Som Mark Jensen fra UUV i Køge skriver i Tal på Vejen fra 2010 er der tre enkle hovedindsatser frem mod målet Uddannelse Til Alle : 1) Grundskoleelever skal sikres det rette valg af ungdomsuddannelse efter endt grundskole. De skal være uddannelsesparate i forhold til deres valg af ungdomsuddannelse. 2) På ungdomsuddannelserne skal der tages godt imod de unge, og der skal arbejdes for at fastholde dem på den valgte uddannelse, således at der sikres en høj gennemførselsprocent. 3) Opsamlingsvejledningen af de unge, der falder fra på ungdomsuddannelserne skal være hurtig og effektiv. De unge skal tilbydes kompetenceløft i forhold til de kvalifikationer der skal til, for at de på ny påbegynder en ungdomsuddannelse og gennemfører denne. April 2013 side 16
Bilag 1 Kære elev i 10. klasse I denne spørgeskemaundersøgelse er du anonym. Gennem din besvarelse kan du hjælpe os med at forbedre tilbuddet i 10. klasse til næste år. Undersøgelsen tager ca. 2-4 minutter. Hvilket køn er du? (1) Dreng (2) Pige Hvilken skole gik du på i 9. klasse? (1) Hotherskolen (2) Store Heddinge Skole (3) Strøbyskolen (4) Stevns Friskole (5) Efterskole (6) Anden skole Hvorfor valgte du at gå i 10. klasse? (sæt gerne flere krydser) (1) Fordi jeg gerne ville dygtiggøre mig yderligere i fagene, før jeg begynder på en ungdomsuddannelse (2) Fordi jeg gerne vil have et år til at finde ud af, hvad det er jeg gerne vil (3) Fordi mine venner gjorde det samme (4) Der var (også) en anden grund Den anden grund var
Hvordan vurderer du din FAGLIGE KUNNEN til at gå i gang med en ungdomsuddannelse? (1) Dårlig (2) Middel (3) God Hvordan vurderer du dine SOCIALE EVNER til at gå i gang med en ungdomsuddannelse? (1) Dårlige (2) Middel (3) Gode Hvad har du indtil nu fået ud af at gå i 10. klasse? (1) Større personlig udvikling (mere sikker på dig selv og hvad du kan) (2) God social udvikling (bedre til at arbejde sammen med andre) (3) Højere faglig udvikling (mere sikker fagligt til at starte på en ungdomsuddannelse) (4) Jeg har fået noget andet ud af det Det har jeg (også) fået ud af at gå i 10. kl. Hvordan vurderer du din egen indsats i 10. kl.? (1) Dårlig (2) Middel (3) God
Hvad skal der til resten af skoleåret, for at du kan lære endnu mere? Hvad har det bedste været indtil nu? Har du forslag til, hvad vi skal gøre mere ud af næste år i 10.klasse? Tak for din besvarelse - vi vil bruge den til at lave et endnu bedre tilbud for 10. klasse. Klik på Afslut for at forlade skemaet
- Bilag 2 Hvilket køn er du? Dreng 38% 8 Pige 62% 13 0% 25% 50% 75% 100% Hvilken skole gik du på i 9. klasse? Hotherskolen 19% 4 Store Heddinge Skole 33% 7 Strøbyskolen 0% 0 Stevns Friskole 10% 2 Efterskole 10% 2 Anden skole 29% 6 0% 25% 50% 75% 100% Hvorfor valgte du at gå i 10. klasse? (sæt gerne flere krydser) Fordi jeg gerne ville dygtiggøre mig yderligere i fagene, før jeg begynder på en ungdomsuddannelse 71% 15 Fordi jeg gerne vil have et år til at finde ud af, hvad det er jeg gerne vil 62% 13 Fordi mine venner gjorde det samme 5% 1 Der var (også) en anden grund 19% 4 0% 25% 50% 75% 100% Hvordan vurderer du din FAGLIGE KUNNEN til at gå i gang med en ungdomsuddannelse? Dårlig 5% 1 Middel 52% 11 God 43% 9 0% 25% 50% 75% 100%
Hvordan vurderer du dine SOCIALE EVNER til at gå i gang med en ungdomsuddannelse? Dårlige 0% 0 Middel 52% 11 Gode 48% 10 0% 25% 50% 75% 100% Hvad har du indtil nu fået ud af at gå i 10. klasse? Større personlig udvikling (mere sikker på dig selv og hvad du kan) 57% 12 God social udvikling (bedre til at arbejde sammen med andre) 29% 6 Højere faglig udvikling (mere sikker fagligt til at starte på en ungdomsuddannelse) 52% 11 Jeg har fået noget andet ud af det 14% 3 0% 25% 50% 75% 100% Hvordan vurderer du din egen indsats i 10. kl.? Dårlig 19% 4 Middel 57% 12 God 24% 5 0% 25% 50% 75% 100%