Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

KEJSERSNIT 1973-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 19

Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse.

Kejsersnit 1973-2005 Fødselsregisterets oplysninger om Flere års stigning i afløses af stagnation I dette nummer af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen præsenteres i relation til komplikationer. Oplysning om stammer fra sregisteret. Fødselsregisteret har siden sin start i 1973 indsamlet oplysninger om hvorvidt fødsler er sket med. Fra og med 1982 foreligger endvidere oplysninger om hvorvidt skete før eller under. Fra og med 1997 rummer sregisteret mere detaljerede oplysninger om i henhold til klassifikationen af operationer. Figur 1 nedenunder og tabel 1 på næste side viser udviklingen i tenes antal og deres andel af fødslerne. En kan være såvel flerfolds- som enkelt. Med andre ord tælles der mødre uanset antallet af børn. Kejsersnitsandelen steg markant fra 1973 til begyndelsen af 1980 erne, hvorefter andelen lå konstant omkring 12-13 pct. indtil midten af 1990 erne, hvorefter andelen steg voldsomt med mere end 1 procentpoint pr. år. I 2004 udgør 20,4 pct. af alle fødsler. Med de seneste tal for i 1. halvår 2005 ser det ud til at der er sket en opbremsning i den stigende andel. Figur 1 Andel fødsler med, heraf fødsler i hovedstilling, flerfoldsog sædefødsler 1973-1. halvår 2005. Pct. 100 90 80 70 60 50 40 Sædefødsler Flerfoldsfødsler Hovedstilling 30 20 10 0 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 2

Tabel 1 Fødsler 1973-2005, heraf sædefødsler og flerfoldsfødsler med Fødsler Heraf i alt sædefødsler Kejsersnit i alt Heraf sædefødsler med Kejsersnit i pct. af alle fødsler, pct. Sædefødsler med, pct. Fødsler i hovedstilling med, pct. Flerfoldsfødsler med Sædefødsler i pct. af alle, fødsler pct. 1973 71 689 2 789 3 510 723 4,9 25,9 4,0 3,9 10,5 1974 71 045 2 813 4 175 888 5,9 31,6 4,8 4,0 13,8 1975 71 831 2 856 4 452 995 6,2 34,8 5,0 4,0 16,5 1976 65 065 2 599 4 476 1 036 6,9 39,9 5,5 4,0 16,4 1977 61 635 2 372 4 795 1 178 7,8 49,7 6,1 3,8 21,1 1978 61 760 2 522 5 598 1 437 9,1 57,0 7,0 4,1 25,6 1979 1) 59 139 5 965 10,1 28,2 1980 55 231 2 237 5 762 1 513 10,4 67,6 8,0 4,1 32,7 1981 52 837 2 214 5 841 1 544 11,1 69,7 8,5 4,2 38,4 1982 52 383 2 152 5 825 1 555 11,1 72,3 8,5 4,1 34,8 1983 50 551 2 133 6 169 1 619 12,2 75,9 9,4 4,2 42,6 1984 51 449 2 215 6 534 1 737 12,7 78,4 9,7 4,3 46,2 1985 53 388 2 208 6 929 1 751 13,0 79,3 10,1 4,1 43,5 1986 54 961 2 235 7 231 1 831 13,2 81,9 10,2 4,1 45,8 1987 55 876 2 331 7 097 1 859 12,7 79,8 9,8 4,2 41,1 1988 58 449 2 489 7 644 2 016 13,1 81,0 10,1 4,3 43,5 1989 60 937 2 408 7 709 1 895 12,7 78,7 9,9 4,0 46,0 1990 62 982 2 552 7 874 2 015 12,5 79,0 9,7 4,1 44,2 1991 63 757 2 542 7 894 1 990 12,4 78,3 9,6 4,0 45,1 1992 67 076 2 560 8 283 1 977 12,3 77,2 9,8 3,8 45,7 1993 66 595 2 468 8 438 1 959 12,7 79,4 10,1 3,7 45,4 1994 68 765 2 667 8 727 2 124 12,7 79,6 10,0 3,9 50,1 1995 68 888 2 648 8 712 2 064 12,6 77,9 10,0 3,8 49,4 1996 66 677 2 841 8 570 2 250 12,9 79,2 9,9 4,3 46,4 1997 66 859 2 339 8 640 1 809 12,9 77,3 10,6 3,5 48,6 1998 65 316 2 539 8 998 1 977 13,8 77,9 11,2 3,9 47,3 1999 65 332 2 574 9 295 2 042 14,2 79,3 11,6 3,9 50,4 2000 66 141 2 629 10 096 2 181 15,3 83,0 12,5 4,0 52,8 2001 64 319 2 742 10 885 2 504 16,9 91,3 13,6 4,3 57,5 2002 62 945 2 685 11 711 2 503 18,6 93,2 15,3 4,3 56,1 2003 63 485 2 874 12 396 2 647 19,5 92,1 16,1 4,5 58,5 2004 63 533 2 818 12 986 2 570 20,4 91,2 17,2 4,4 60,0 2005,1. halvår 31 177 1 306 5 908 1 165 18,9 89,2 15,9 4,2 53,4 1) Oplysning om præsentation foreligger ikke i 1979 Sædefødsler foregår nu næsten udelukkende ved Ændret sammensætning i tene Kejsersnit ved i underkropsstilling (sæde) er i perioden steget voldsomt fra ca. 25 pct. til ca. 90 pct. Underkropsfødsler udgør en nogenlunde konstant andel af alle fødsler, men langt de fleste forløses nu med. Figur 2 viser dels udviklingen i, dels hvorledes tenes sammensætning gradvist ændres. Figuren viser sammensætningen i 4 forskellige typer og/eller indikationer. Da nogle besidder mere end et af de fire karakteristika, tilordnes de et efter følgende prioriterede rækkefølge: 1) Fler- Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 3

foldsfødsler, 2) Sædefødsler 3) Kejsersnit under (Akut ) 4) Kejsersnit før ( ). Figuren illustrerer, hvorledes udviklingen i flerfoldsfødsler påvirker den samlede sandel af alle fødsler, sædefødslernes relativt konstante andel, samt stigning i såvel planlagte som akutte. Figur 2 Udvikling i i pct. af alle fødsler for udvalgte grupper af fødende. 1982-1. halvår 2005. Pct. 25 20 15 10 Kejsersnit før Kejsersnit under Sædefødsler Flerfold 5 0 1982 1987 1992 1997 2002 Regionale forskelle i Tabel 2 på næste side viser tenes andel af fødsler i mødrenes bopælsamter. Tabellen og figur 3 viser dels at der er regionale forskelle, og at der inden for det enkelte amt ses store variationer fra år til år. Figuren illustrerer, at der er meget store variationer mellem amterne i, hvor stor en andel fødsler der sker ved. Tabellen viser bl.a. at Århus amt i en længere periode frem til 1997 har haft den laveste andel og har befundet sig under landsgennemsnittet, men herefter har befundet sig på eller over gennemsnittet. Fyns amt og Roskilde amt udmærker sig ved at have de højeste andele af blandt deres fødsler. Således er mere end hver fjerde blevet forløst med i de senere år blandt fødende der bor i Roskilde amt. Frederiksborg amt havde den højeste andel på landsplan i slutningen af 1980 erne, men den laveste i slutningen af 1990 erne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 4

Tabel 2 Andel fødsler med udvalgte år 1973-2005 fordelt efter bopælsamt, pct. 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2005, 2001 2004 1.halvår Københavns kommune 4,4 7,9 11,2 12,7 12,4 11,7 13,1 17,3 21,1 19,8 Frederiksberg kommune 4,1 9,8 13,3 13,5 12,5 15,2 14,8 18,3 21,7 18,6 Københavns amt 4,7 8,7 12,3 13,5 12,4 13,0 12,1 15,0 20,5 15,0 Frederiksborg amt 6,7 10,6 16,2 15,5 16,1 15,1 12,7 16,5 21,2 21,1 Roskilde amt 5,2 8,7 14,0 16,5 13,9 13,3 15,1 18,8 25,3 25,8 Vestsjællands amt 5,8 9,4 11,6 16,6 12,8 12,8 13,0 17,1 18,8 20,5 Storstrøms amt 5,6 10,7 11,8 13,4 14,2 13,6 13,5 18,0 21,3 20,0 Bornholms regionskommune 3,2 7,1 16,5 12,9 12,8 15,6 12,5 15,0 13,5 12,9 Fyns amt 6,2 8,9 11,2 15,5 13,0 15,4 15,8 19,4 23,0 25,1 Sønderjyllands amt 3,6 6,7 11,4 13,3 16,2 14,3 13,3 15,6 17,3 14,8 Ribe amt 3,1 4,1 8,5 10,3 11,6 13,4 14,4 18,3 22,0 20,3 Vejle amt 5,6 7,3 9,9 12,9 12,4 13,4 13,9 16,7 21,2 19,1 Ringkøbing amt 4,9 8,5 11,2 14,6 14,7 11,4 12,2 17,5 18,3 14,2 Århus amt 2,7 4,3 7,8 8,6 8,7 8,8 9,3 17,1 20,0 18,7 Viborg amt 6,8 7,2 10,4 11,5 11,7 12,2 11,0 14,2 18,7 16,4 Nordjyllands amt 5,8 8,1 9,8 11,4 12,4 11,9 14,2 16,0 17,8 16,9 Hele landet 4,9 7,8 11,1 13,8 12,7 12,7 12,9 16,9 20,4 18,9 Figur 4: Andel fødsler med pr. amt 1973, 1989 og 2004. Pct. Roskilde amt Fyns amt Ribe amt Frederiksberg kommune Storstrøms amt Vejle amt Frederiksborg amt Københavns kommune Københavns amt Hele landet 2004 1989 1973 Århus amt Vestsjællands amt Viborg amt Ringkøbing amt Nordjyllands amt Sønderjyllands amt Bornholms regionskommune 0 5 10 15 20 25 30 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 5

Komplikationer i forbindelse med Sundhedsstyrelsen har igangsat et medicinsk teknologivurderingsprojekt om på morens ønske (maternal request). Som baggrundsmateriale præsenteres her beregninger af omfanget at komplikationer for mor og barn i forbindelse med det aktuelle. Data er indsamlet fra Landspatientregisteret og fra Fødselsregisteret og vedrører komplikationerne, som fremgår af tabel 3. Større registerundersøgelse af mulige komplikationer ved I undersøgelsen indgår sårgangene 1997-1.halvår 2005, i alt 549.107 fødsler og 560.752 børn. Lavrisikofødsler defineres som fødsler, hvor følgende krav skal være opfyldt Enkeltfødt, hovedstilling Ingen medfødte misdannelser hos barnet Ingen medicinske sygdomme, det vil sige komplicerende medicinske sygdomme som for eksempel, hjerte-karsygdomme, astma og stofskiftesygdomme 1) Ingen graviditetskomplikationer som for eksempel forliggende moderkage, blodtypetypeimmunisering, svangerskabsforgiftning skrampe m.v. 2) Svangerskabslængde > 37 uger og svægt > 2500 gram Mors alder ved mellem 18 og 40 år 1) Diagnosegrupperne: DO99, DO139, DO140, DO141, DO142, DO150, DO24 2) Diagnosegrupperne: DO44, DO360, DO361, DO10-DO16 Af de i alt 549.107 fødsler kategoriseres 399.532 som lavrisikofødsler ud fra definitionen ovenover. Ved udelukkende at fokusere på lavrisikofødslerne, sikrer man at det er en nogenlunde ensartet undersøgelsesgruppe. Komplicerede graviditeter medtages ikke i undersøgelsen, da de i mange tilfælde i forvejen vil være i risiko for at blive udsat for. I gruppen af lavrisikofødsler beregnes andelen af komplikationer (jf. definitionen i tabel 3) ud af alle fødsler i de samme undergrupper. Ud over gruppen af alle lavrisikofødsler under et, beregnes andelen af komplikationer i undergrupperne førstegangsfødsler, flergangsfødsler uden tidligere og flergangsfødsler med tidligere. Opdeling af lavrisikofødslerne i planlagt vaginal og planlagt De følgende tabeller omhandler komplikationer for lavrisikofødsler. Fødslerne opdeles i to hovedgrupper: og planlagt. Yderligere opdeles de planlagte vaginale fødsler i fødsler, der gennemføres som vaginale fødsler og i fødsler der ender med akut. Ud fra de indberettede koder om er det muligt at afgøre, hvorvidt et er udført akut eller planlagt. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 6

Tabel 3 Type komplikation Komplikationer for mor og barn, herunder klassifikation af komplikatio-nerne efter ICD-10 og SKS-koder, som indgår i undersøgelsen. Mødre Infektioner Sårruptur Blødning/Transfusionsbehov Organlæsioner blære/tarm Reoperationer Ogilvie Thromboemboli Hysterektomi B-Lynch Intrauterin palpation/tamponade Sphinkterruptur Cup/tang Collumrifter Spinal hovedpine/blood- patch Fødselsdepression Lav apgarscore Intrapartum-og tidlig neonatal død Børn RDS Asphyxi Neonatalt aspirationssyndrom ICD-10- og SKS-koder og definitioner DO85, DO860, DO861C, DO862A; KMWB, KMWC KMWA DO990A, BOQA0 KKCH00, KJFA70, KJFA80 KMW DK566H DO871, DO882D KLCD00 KMBW96A KMBA, KMBB DO702 KMAE, KMAF00 KMBC00 KTAB30 DF53.0, DF53.1 Apgar<7 efter 5 minutter Død under eller levendefødt der dør indenfor 7 dage DP22 DP20, DP21 DP240, DP241 Forskelle i komplikationsmønsteret mellem vaginal og Indgreb som sugekop (cup) og tang forekommer ikke i forbindelse med. Cup anvendes i øvrigt langt hyppigere ved førstegangs- end ved flergangs- vaginale fødsler. Imidlertid er der en række andre komplikationer, som hyppigere optræder ved end ved vaginale fødsler. Det er for eksempel infektioner, sårruptur, blødning/transfusionsbehov og organlæsioner, blære/tarm. Blødning/transfusionsbehov optræder ved 0,5 pct. af de vaginale fødsler men 0,9 pct. af de akutte og 0,5 pct. af de planlagte. Tallene tyder også på et større behov for reoperationer ved planlagte og akutte end ved vaginale fødsler. Tallene fremgår af tabel 4. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 7

Tabel 4: Alle fødsler under et Fødsler i alt Heraf: Komplikationer ved for mor og barn fordelt efter første og flergangsfødende med eller uden tidligere. Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut 379 013 29 136 349 877 20 519 100 100 100 100 Sphinkterruptur 11 286 6 11 280 32 3,0 0,0 3,2 0,2 Cup / tang 31 018 1 716 29 302 23 8,2 5,9 8,4 0,1 Infektioner 578 342 236 99 0,2 1,2 0,1 0,5 Intraut. palpation/tamponade 5 666 129 5 537 74 1,5 0,4 1,6 0,4 Collumrifter 731 16 715 1 0,2 0,1 0,2 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch 80 33 47 15 0,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression 442 78 364 0 0,1 0,3 0,1 0,0 Sårruptur 134 37 97 18 0,0 0,1 0,0 0,1 Blødning/Transfusionsbehov 1 899 269 1 630 95 0,5 0,9 0,5 0,5 Organlæsioner blære/tarm 27 26 1 17 0,0 0,1 0,0 0,1 Reoperationer 252 86 166 49 0,1 0,3 0,0 0,2 Ogilvie 2 2 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli 38 2 36 4 0,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi 24 11 13 2 0,0 0,0 0,0 0,0 B-Lynch 13 11 2 2 0,0 0,0 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min. 1 811 470 1 341 49 0,5 1,6 0,4 0,2 Intrapartum- og tidlig neonatal død 142 50 92 3 0 0,2 0 0 Førstegangsfødende Fødsler i alt Heraf: Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut 154 927 17 753 137 174 5 732 100 100 100 100 Sphinkterruptur 7 797 2 7 795 0 5,0 0,0 5,7 0,0 Cup / tang 24 340 1 404 22 936 16 15,7 7,9 16,7 0,3 Infektioner 437 279 158 36 0,3 1,6 0,1 0,6 Intraut. palpation/tamponad 3 459 81 3 378 38 2,2 0,5 2,5 0,7 Collumrifter 483 10 473 0 0,3 0,1 0,3 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch 62 25 37 4 0,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression 286 52 234 0 0,2 0,3 0,2 0,0 Sårruptur: 101 24 77 4 0,1 0,1 0,1 0,1 Blødning/Transfusionsbehov 1 418 201 1 217 30 0,9 1,1 0,9 0,5 Organlæsioner blære/tarm 12 12 0 3 0,0 0,1 0,0 0,1 Reoperationer 168 54 114 22 0,1 0,3 0,1 0,4 Ogilvie 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli 14 1 13 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi 6 3 3 1 0,0 0,0 0,0 0,0 B-Lynch 11 10 1 0 0,0 0,1 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min. 1 055 290 765 12 0,7 1,6 0,6 0,2 Intrapartum- og tidlig neonatal død 70 28 42 1 0 0,2 0 0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 8

Flergangsfødende med tidligere Fødsler i alt Heraf: Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut 22 792 5 583 17 209 9 129 100 100 100 100 Sphinkterruptur 1 047 0 1 047 4 4,6 0,0 6,1 0,0 Cup / tang 2 306 150 2 156 5 10,1 2,7 12,5 0,1 Infektioner 32 23 9 43 0,1 0,4 0,1 0,5 Intraut. palpation/tamponad 266 20 246 25 1,2 0,4 1,4 0,3 Collumrifter 45 5 40 1 0,2 0,1 0,2 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch 7 5 2 6 0,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sårruptur: 12 5 7 7 0,1 0,1 0,0 0,1 Blødning/Transfusionsbehov 102 35 67 33 0,4 0,6 0,4 0,4 Organlæsioner blære/tarm 10 9 1 12 0,0 0,2 0,0 0,1 Reoperationer 33 20 13 16 0,1 0,4 0,1 0,2 Ogilvie 1 1 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli 4 1 3 2 0,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi 6 2 4 0 0,0 0,0 0,0 0,0 B-Lynch 2 1 1 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min. 149 66 83 20 0,7 1,2 0,5 0,2 Intrapartum-og tidlig neonatal død 16 10 6 0 0,1 0,2 0 0 Flergangsfødende uden tidligere Fødsler i alt Heraf: Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut 201 294 5 800 195 494 5 658 100 100 100 100 Sphinkterruptur 2 442 4 2 438 28 1,2 0,1 1,2 0,5 Cup / tang 4 372 162 4 210 2 2,2 2,8 2,2 0,0 Infektioner 109 40 69 20 0,1 0,7 0,0 0,4 Intraut. palpation/tamponad 1 941 28 1 913 11 1,0 0,5 1,0 0,2 Collumrifter 203 1 202 0 0,1 0,0 0,1 0,0 Spinal hovedpine/blood-patch 11 3 8 5 0,0 0,1 0,0 0,1 Fødselsdepression 156 26 130 0 0,1 0,4 0,1 0,0 Sårruptur: 21 8 13 7 0,0 0,1 0,0 0,1 Blødning/Transfusionsbehov 379 33 346 32 0,2 0,6 0,2 0,6 Organlæsioner blære/tarm 5 5 0 2 0,0 0,1 0,0 0,0 Reoperationer 51 12 39 11 0,0 0,2 0,0 0,2 Ogilvie 1 1 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Thromboemboli 20 0 20 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Hysterektomi 12 6 6 1 0,0 0,1 0,0 0,0 B-Lynch 0 0 0 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Apgar <7 e. 5 min. 607 114 493 17 0,3 2,0 0,3 0,3 Intrapartum-og tidlig neonatal død 56 12 44 2 0 0,2 0 0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 9

Antal børn fordelt efter forløsningsmøde og svangerskabslængde. Med optælling af deres komplikationer Ingen store forskelle i komplikationerne hos børn efter vaginal og efter Tabel 5 viser andelen af børnene i de enkelte sgrupper, som har komplikationer, der kan sættes i forbindelse med fødslen. Der er i tabellen fokuseret på 3 typer komplikationer: RDS, respiratorisk distress syndrom ( våde lunger ), asphyxi (iltmangel under ) og neonatalt aspirationssyndrom, som er lungebetændelse forårsaget af at barnet har fået (evt. grønt) fostervand i lungerne. Oplysningerne om, hvorvidt børnene har været udsat for disse komplikationer, stammer fra Landspatientregisteret. Det vil sige, at børnene skal have været indlagt eller have været på ambulatorium med en af disse komplikationer for at kunne optræde i opgørelsen. Tallene i tabel 5 tyder på at der ikke er de store forskelle i komplikationer hos børnene hvad enten der er født vaginalt eller forløses ved. RDS og asphyxi er lige hyppige komplikationer hos nyfødte børn, hvor omkring 3,5-4 pct. af børnene kom til verden med disse lidelser. Neonatalt respirationssyndrom optræder hos under 0,5 pct. af børnene, men der ses en svag tendens til at børn født ved planlagt har en lidt mindre andel med denne lidelse end ellers. Der ikke tegn på at komplikationsgraden varierer med svangerskabets længde. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 10

Tabel 5 Komplikationer hos børn af lavrisikofødende 1997-1.halvår 2005 fordelt efter forløsningsmåde og svangerskabets længde. Alle fødte RDS Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt 14 146 1 063 13 083 769 3,7 3,6 3,7 3,7 37 447 48 399 55 3,7 3,9 3,7 3,7 38 1 432 124 1 308 351 3,7 3,8 3,7 3,8 39 3 244 175 3 069 257 3,8 3,5 3,8 3,7 40 4 649 261 4 388 66 3,8 3,4 3,8 4,1 41 3 075 257 2 818 21 3,7 3,6 3,7 2,8 42 1 235 186 1 049 16 3,7 3,9 3,7 3,7 43 58 12 46 2 3,9 4,2 3,8 4,9 44 5 0 5 1 4,5 0,0 5,3 33,3 45 1 0 1 0 3,1 0,0 3,6 0,0 Fødsler i alt 14 195 1 047 13 148 727 3,7 3,6 3,8 3,5 37 441 38 403 51 3,6 3,1 3,7 3,5 38 1 437 118 1 319 338 3,7 3,7 3,8 3,6 39 3 289 182 3 107 233 3,8 3,7 3,8 3,4 40 4 617 273 4 344 66 3,7 3,6 3,7 4,1 41 3 143 264 2 879 20 3,7 3,7 3,7 2,7 42 1 201 161 1 040 17 3,6 3,4 3,6 4,0 43 64 11 53 2 4,3 3,8 4,4 4,9 44 3 0 3 0 2,7 0,0 3,2 0,0 45 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt 1 390 96 1 294 61 0,4 0,3 0,4 0,3 37 41 8 33 6 0,3 0,6 0,3 0,4 38 138 10 128 34 0,4 0,3 0,4 0,4 39 311 21 290 17 0,4 0,4 0,4 0,2 40 470 18 452 1 0,4 0,2 0,4 0,1 41 299 21 278 2 0,4 0,3 0,4 0,3 42 123 18 105 1 0,4 0,4 0,4 0,2 43 8 0 8 0 0,5 0,0 0,7 0,0 44 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 45 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 11

Fødte af førstegangsfødende RDS: Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt 5 813 685 5 128 224 3,8 3,9 3,7 3,9 37 190 19 171 11 3,5 3,2 3,6 3,8 38 591 57 534 88 3,8 4,0 3,8 4,3 39 1 249 102 1 147 80 3,7 3,7 3,7 3,6 40 1 827 164 1 663 27 3,8 3,5 3,8 4,3 41 1 307 184 1 123 8 3,7 3,9 3,7 2,5 42 623 150 473 9 3,8 4,4 3,7 4,4 43 25 9 16 0 3,4 4,2 3,1 0,0 44 1 0 1 1 2,6 0,0 3,2 100,0 45 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt 5 785 671 5 114 204 3,7 3,8 3,7 3,6 37 178 14 164 10 3,3 2,4 3,4 3,4 38 581 52 529 74 3,8 3,7 3,8 3,6 39 1 283 103 1 180 76 3,8 3,8 3,8 3,4 40 1 811 170 1 641 31 3,7 3,6 3,8 4,9 41 1 291 192 1 099 6 3,7 4,1 3,6 1,8 42 610 132 478 7 3,8 3,9 3,7 3,4 43 30 8 22 0 4,1 3,8 4,3 0,0 44 1 0 1 0 2,6 0,0 3,2 0,0 45 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt 591 59 532 24 0,4 0,3 0,4 0,4 37 17 3 14 0 0,3 0,5 0,3 0,0 38 59 4 55 15 0,4 0,3 0,4 0,7 39 123 14 109 7 0,4 0,5 0,4 0,3 40 193 7 186 1 0,4 0,1 0,4 0,2 41 130 17 113 0 0,4 0,4 0,4 0,0 42 65 14 51 1 0,4 0,4 0,4 0,5 43 4 0 4 0 0,6 0,0 0,8 0,0 44 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 45 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 12

Fødte af flergangsfødende med tidligere RDS Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt 821 164 657 367 3,6 2,9 3,8 4,0 37 24 11 13 30 2,7 3,5 2,3 3,8 38 105 33 72 182 3,7 3,5 3,8 3,9 39 173 33 140 115 3,4 3,0 3,5 4,2 40 258 37 221 22 3,6 2,5 3,8 4,0 41 192 36 156 11 4,0 3,1 4,3 4,6 42 67 14 53 6 3,5 2,4 3,9 4,0 43 1 0 1 1 1,2 0,0 1,9 8,3 44 1 0 1 0 10,0 0,0 20,0 0,0 45 0 0. 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt 828 183 645 341 3,6 3,3 3,7 3,7 37 32 11 21 30 3,6 3,5 3,7 3,8 38 104 36 68 175 3,7 3,8 3,6 3,8 39 182 36 146 94 3,6 3,3 3,7 3,4 40 249 49 200 23 3,5 3,3 3,5 4,2 41 190 40 150 11 4,0 3,5 4,1 4,6 42 69 11 58 6 3,6 1,9 4,3 4,0 43 2 0 2 2 2,4 0,0 3,7 16,7 44 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 45 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt 66 17 49 21 0,3 0,3 0,3 0,2 37 5 3 2 2 0,6 1,0 0,3 0,3 38 12 4 8 13 0,4 0,4 0,4 0,3 39 15 2 13 5 0,3 0,2 0,3 0,2 40 19 4 15 0 0,3 0,3 0,3 0,0 41 9 3 6 1 0,2 0,3 0,2 0,4 42 6 1 5 0 0,3 0,2 0,4 0,0 43 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 44 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 45 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 13

Fødte af flergangsfødende uden tidligere RDS Asfyxi Neonatalt aspirationssyndrom Antal fødsler Akut Pct. af alle fødsler Akut Fødsler i alt 7 512 214 7 298 178 3,7 3,7 3,7 3,1 37 233 18 215 14 3,9 5,3 3,9 3,6 38 736 34 702 81 3,7 4,0 3,6 3,1 39 1 822 40 1 782 62 3,8 3,5 3,8 3,2 40 2 564 60 2 504 17 3,8 4,1 3,8 4,1 41 1 576 37 1 539 2 3,6 3,0 3,6 1,1 42 545 22 523 1 3,6 3,1 3,6 1,3 43 32 3 29 1 4,7 6,5 4,6 9,1 44 3 0 3 0 4,8 0,0 5,1 0,0 45 1 0 1. 5,3 0,0 5,6 0,0 Fødsler i alt 7 582 193 7 389 182 3,8 3,3 3,8 3,2 37 231 13 218 11 3,9 3,8 3,9 2,9 38 752 30 722 89 3,7 3,5 3,7 3,4 39 1 824 43 1 781 63 3,8 3,8 3,8 3,2 40 2 557 54 2 503 12 3,8 3,7 3,8 2,9 41 1 662 32 1 630 3 3,8 2,6 3,8 1,7 42 522 18 504 4 3,5 2,5 3,5 5,3 43 32 3 29 0 4,7 6,5 4,6 0,0 44 2 0 2 0 3,2 0,0 3,4 0,0 45 0 0 0. 0,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler i alt 733 20 713 16 0,4 0,3 0,4 0,3 37 19 2 17 4 0,3 0,6 0,3 1,0 38 67 2 65 6 0,3 0,2 0,3 0,2 39 173 5 168 5 0,4 0,4 0,4 0,3 40 258 7 251 0 0,4 0,5 0,4 0,0 41 160 1 159 1 0,4 0,1 0,4 0,6 42 52 3 49 0 0,3 0,4 0,3 0,0 43 4 0 4 0 0,6 0,0 0,6 0,0 44 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 45 0 0 0. 0,0 0,0 0,0 0,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 14

Tabel 6 Fødsler i alt Fødsler, heraf fødsler ved igangsættelse, og livmoderbristninger 1982-1.halvår 2005 fordelt efter om de fødende har haft ved en tidligere graviditet. Ikke tidligere Tidligere Andel Andel Alle fødsler Heraf rupturer rupturer, pct. Alle fødsler Heraf rupturer rupturer, pct. 1982 49 979 47 0,09 2 404 72 3,00 1983 48 146 45 0,09 2 405 78 3,24 1984 48 801 44 0,09 2 648 66 2,49 1985 50 321 32 0,06 3 067 73 2,38 1986 51 791 38 0,07 3 170 69 2,18 1987 52 370 23 0,04 3 506 84 2,40 1988 54 618 21 0,04 3 831 80 2,09 1989 56 880 25 0,04 4 057 92 2,27 1990 58 647 25 0,04 4 335 72 1,66 1991 59 327 22 0,04 4 430 74 1,67 1992 62 089 27 0,04 4 987 52 1,04 1993 61 412 20 0,03 5 183 62 1,20 1994 63 537 12 0,02 5 228 33 0,63 1995 63 429 11 0,02 5 459 34 0,62 1996 61 355 16 0,03 5 322 27 0,51 1997 61 413 12 0,02 5 446 35 0,64 1998 60 164 12 0,02 5 152 29 0,56 1999 59 968 8 0,01 5 364 29 0,54 2000 60 728 17 0,03 5 413 39 0,72 2001 58 945 11 0,02 5 374 44 0,82 2002 57 453 9 0,02 5 492 43 0,78 2003 57 831 20 0,03 5 654 61 1,08 2004 57 383 10 0,02 6 150 67 1,09 2005 27 830 4 0,01 3 347 47 1,40 Heraf igangsatte 1) 1991 4 853 4 0,08 418 12 2,87 1992 4 757 4 0,08 487 10 2,05 1993 5 011 1 0,02 528 11 2,08 1994 5 518 2 0,04 622 9 1,45 1995 5 974 2 0,03 669 8 1,20 1996 5 915 1 0,02 680 6 0,88 1997 1 757 0 0,00 193 0 0,00 1998 1 763 0 0,00 172 0 0,00 1999 1 620 1 0,06 156 1 0,64 2000 4 105 0 0,00 427 5 1,17 2001 4 456 0 0,00 426 7 1,64 2002 5 480 1 0,02 479 6 1,25 2003 6 262 5 0,08 510 8 1,57 2004 6 705 1 0,01 578 9 1,56 2005 3 272 0 0,00 294 6 2,04 1) Oplysninger om igangsættelser findes i sregisteret fra 1991 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 15

Stor stigning i andelen af fødsler med tidligere Større risiko for livmoderbristninger ved tidligere Underrapportering af tidligere Igangsættelse ikke afgørende for livmoderbristninger Sammenhæng mellem dødfødsler og tidligere Som det fremgår af tabel 1 har der været en stigning i antallet af fødsler med, og det betyder, som det fremgår af tabel 7, at en stadig større andel af fødslerne er gravide, som ved en tidligere fik. Samtlige fødsler i Fødselsregisteret er gennemgået og det er noteret, hvilken af dem, der foregik med. Oplysningerne er sammenholdt med sanmeldelsernes egne angivelser af om der har været et tidligere. Herefter er det beregnet, hvilke af de fødende kvinder der havde tidligere. I 1982 var andelen af fødsler med tidligere 4,5 pct. og de seneste tal fra 2005 viser at andelen er steget til 10,7. I tabel 7 er oplysningen om tidligere sammenholdt med oplysninger fra Landspatientregisteret om livmoderbristninger, der tidsmæssigt kan sættes i forbindelse med den aktuelle. Livmoderbristninger er en relativt sjælden komplikation. Ved godt 1 promille af alle fødsler 2004 til 2005 var der livmoderbristning. Sammenligner man andelen af rupturer i gruppen med tidligere med andelen hos dem uden tidligere, kan man se en væsentligt forhøjet risiko. Tallene for 2005 tyder på at risikoen forøges med faktor 97. Det tilsvarende tal for 2004 viser en faktor 62, idet andelen af rupturer hos gravide uden tidligere i de senere år ligger mellem 0,1 og 0,2 promille, mens andelen blandt dem med tidligere ligger over 1 procent. Det skal dog understreges, at registrering af livmoderbristning også omfatter mistanke om og truende livmoderbristning. I nogle tilfælde mangler oplysninger om tidligere, og stikprøveundersøgelser i journaler i gruppen af rupturer uden tidligere tyder i langt de fleste tilfælde på, at der har været tidligere eller anden operation på livmoderen. Det vil samlet set sige, at risikoen for livmoderbristninger med tidligere efter al sandsynlighed er højere end den, der fremgår af tabel 6. Det vil sige at tallene skal tages med forbehold, da der kan være tale om fejlagtig eller mangelfuld registrering, således at en del af rupturer hos kvinder uden tidligere reelt er rupturer hos kvinder, som har haft et tidligere, som blot ikke er registreret. Som følge af debatten om, hvorvidt igangsættelser i særlig grad forårsager livmoderbristninger, tyder tallene på, at det i de fleste tilfælde ikke er igangsættelsen i sig selv, der forårsager bristning men mere afgørende den omstændighed at der har været et tidligere. Et studie i Skotland publiceret i Lancet for to år siden antydede en sammenhæng mellem død og tidligere. I tabel 7 vises andelen af dødfødsler set i relation til tidligere. Tallene stammer fra Fødselsregisterets oplysninger om tidligere som omtalt ovenfor og oplysningen om hvorvidt der var tale om død. I denne opgørelse vil en flerfold, hvor mindst et af børnene er døde, samlet set tælle som en død. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 16

Forhøjet risiko for død i en senere graviditet hvis der tidligere har været et. Det gælder ikke for lavrisikofødende I denne oversigtstabel indgår kun kvinder, som har mindst to fødsler. Førstegangsfødsler optræder ikke i tabellen. Tabellen sammenligner således kun anden- eller flergangsgravide med eller uden tidligere. Tabellen viser, at i de fleste år, bortset fra 1983, 1986 og 1994, er andelen af dødfødsler højest i gruppen af fødende med tidligere. I perioden som helhed er andelen 36 pct. højere, idet forskellen varierer fra år til år fra 5 til 116 pct. højere andel, bortset fra de 3 år hvor andelen var den samme eller mindre. Tabellen omfatter alle fødende i perioden, dermed også de kvinder, som ikke er lavrisikofødende (jf. definitionen på side 6). Derfor skal disse tal i tabel 7 tages med det forbehold, at kvinder, som ikke tilhører lavrisikogruppen, og som alene af den grund har haft et tidligere, måske også i en senere graviditet har en højere risiko for død. Tidligere kan dermed ses som et tegn på at man ikke tilhører lavrisikogruppen. Der vil derfor være behov for en nærmere analyse af de tidligere. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 17

Tabel 7 Anden- eller flergangsfødsler heraf dødfødsler 1982-1.halvår 2005 fordelt efter om de fødende har haft ved en tidligere graviditet. Ikke tidligere Tidligere Fødsler i alt Dødfødsler Andel dødfødsler, pct. Fødsler i alt Dødfødsler Andel dødfødsler, pct. 1982 26 272 122 0,46 2 384 14 0,59 1983 25 020 125 0,50 2 378 11 0,46 1984 24 889 82 0,33 2 616 12 0,46 1985 25 547 107 0,42 3 033 20 0,66 1986 26 112 117 0,45 3 136 12 0,38 1987 26 173 109 0,42 3 478 23 0,66 1988 27 338 126 0,46 3 800 24 0,63 1989 28 375 128 0,45 4 017 23 0,57 1990 29 218 112 0,38 4 286 27 0,63 1991 28 607 123 0,43 4 214 24 0,57 1992 31 238 127 0,41 4 843 25 0,52 1993 30 983 135 0,44 4 981 26 0,52 1994 32 513 116 0,36 5 058 18 0,36 1995 32 604 114 0,35 5 277 35 0,66 1996 31 019 121 0,39 5 105 29 0,57 1997 30 511 144 0,47 4 884 39 0,80 1998 31 681 115 0,36 4 969 19 0,38 1999 31 373 104 0,33 5 212 22 0,42 2000 31 416 76 0,24 5 228 27 0,52 2001 30 592 109 0,36 5 214 25 0,48 2002 29 999 94 0,31 5 339 21 0,39 2003 30 002 84 0,28 5 543 27 0,49 2004 29 360 95 0,32 5 978 30 0,50 2005 13 603 43 0,32 3 044 11 0,36 1982-2005 684 445 2 628 0,38 104 017 544 0,52 Henvendelse: Steen Rasmussen, Tlf. 7222 7841, e-mail sra@sst.dk Næste offentliggørelse Fødselsregisteret 2005 (foreløbige tal) marts 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 19, december 2005 18