Stop unødvendige dyreforsøg 1
Debatoplægget er udarbejdet af: Tom Bengtsen, projektleder, dyrlæge Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C tlf. 3328 7000 fax 3325 1460 e-mail: db@dyrenes-beskyttelse.dk www.dyrenes-beskyttelse.dk April 2006 Oplag: 600 2
Stop unødvendige dyreforsøg Forsøgsdyr lider og dør, mens mennesker bliver syge men sådan behøver det slet ikke at være Mennesker bliver syge At gå en tur i et supermarked er som at træde ind i et kemisk laboratorium. I al maden er der forskellige kemiske stoffer tilsat, der ændrer smagen eller udseendet, forlænger holdbarheden eller får levnedsmidler af dårlige råvarer til at virke som produkter af bedre kvalitet. Hvis der da ikke er rester af sprøjtemidler i varerne. På hylde efter hylde står der forskellige farvestrålende flasker, der alle lover at gøre vores hverdag nemmere. Sæber, shampooer, vaskemidler, pletfjernere, afspændingsmidler, farvestoffer, hårfarve, makeup osv. Og alt dette er pakket ind i emballage, som i sig selv indeholder mange forskellige kemiske stoffer, som både kan afgives til indholdet, og som ved affaldshåndteringen afgiver miljømæssigt farlige stoffer. Vi sætter os derefter ud i bilen, som i sig selv indeholder et utal af kemiske stoffer i bl.a. lakken, og starter motoren. Så afbrændes benzin, som frigiver mange forskellige stoffer til luften, som vi siden hen indånder. På vejen hjem går vi måske forbi apoteket, hvor vi køber nogle af de mange kemiske stoffer, som forhandles her. Nogle gange er det stoffer, der hjælper os mod alvorlige sygdomme, men ofte er det bare stoffer, der skal gøre vores hverdag lettere og måske afhjælpe nogle af de symptomer, som turen i supermarkedet har givet os. Det kunne være antiallergimidler, cremer mod tør hud, hovedpinepiller, slankemidler eller rygeafvænningsmidler. Selv i vores hjem er vi omgivet af kemiske stoffer. Malingen på væggen afgiver langsomt kemiske stoffer, som vi indånder, møblerne er imprægneret, så pletter nemmere kan komme af, og børnenes vintersko sprayes med kemi for at holde dem tørre. I køkkenskabet står en større samling kemiske midler til f.eks. vask, rengøring, vedligehold af cykler og bilen, sprøjtemidler til haven, samt måske lidt duft på dåse for at skjule al den anden kemi, der er i hjemmet. Selv på arbejdet er vi ikke fri for påvirkning af kemiske midler. Man behøver ikke engang arbejde med en produktion, hvor disse midler bliver brugt i fremstillingsprocessen, for bare det at arbejde på et kontor udsætter en for kemiske stoffer. Tænk bare på de udledninger til luften, som computere, printere og kopimaskiner giver, og som vi hver dag indånder. Ved vi, hvad det er, og hvilken virkning det har? Selvfølgelig prøver vi at beskytte os mod al denne kemiske påvirkning. F.eks. er de kemiske stoffer i medicinen, man køber på apoteket testet for eventuel skadevirkning, inden man får lov at sælge dem. Også tilsætningsstoffer til fødevarer er testet, ligesom emballage ikke må sende farlige kemiske stoffer over i maden. Ligeledes er kosmetiske stoffer testet, før de kan sælges. Men denne testning foregår ved brug af millioner af forsøgsdyrs liv og lidelser. 3
Unyttige stoffer testes Men rigtig mange af de kemiske stoffer behøver vi slet ikke at bruge, og derfor behøver vi heller ikke at teste dem på dyr. Nogle af stofferne er fuldstændig unyttige og kunne totalt undværes i vores dagligdag. Og i andre tilfælde kunne man fremstille de samme produkter med kun et minimum af kemiske stoffer. Disse produkter ville samtidig være meget sundere for mennesker, dyr og miljø, og mængden af forsøgsdyr kunne nedsættes drastisk. Problemet er, at myndighederne overhovedet ikke vurderer stoffernes nyttevirkning, før de testes og sendes på markedet. Man accepterer så at sige producentens ret til at sælge alt og tester så kun, om det kunne være farligt. Man tager slet ikke stilling til, om samfundet har brug for stoffet. Hvis man gjorde det, kunne man allerede fra starten afvise dyretest af en lang række produkter, fordi der fandtes andre produkter på markedet, der indeholdt langt færre og mindre farlige kemiske stoffer. I dag skal forsøg på dyr i Danmark godkendes af Rådet for Dyreforsøg, og her skal man i vurderingen af en ansøgning tage stilling til, om forsøget er til væsentlig gavn for mennesker, dyr eller miljø. Og her vil det at sikre mennesker mod den skadelige virkning af stoffer i forskellige forbrugerprodukter og kemikalier være til væsentlig gavn. Men der skal ikke tages stilling til, om de forbrugerprodukter og kemikalier, som stoffet skal indgå i, har en væsentlig gavn for samfundet. F.eks. vurderer man, om de stoffer, der indgår i en shampoo, kan have skadelig virkning på mennesker, dyr og miljø, men man tager overhovedet ikke stilling til, om den samme shampoo kunne produceres uden brug af de mange stoffer. Det skal ændres, så man sparer både menneskers og forsøgsdyrs liv. Dyr lider I et typisk dyreforsøg, der udføres i forbindelse med testning af stoffer og kemikalier, fungerer dyrene som en slags mundskænke for os mennesker. Det sker ved, at man f.eks. udsætter mus for stoffet i en fastsat mængde, som man regner med er giftig for dyret. Derefter observerer man musene i 14 dage for at se, om de rent faktisk viser tegn på forgiftning. Musene kan få problemer med vejrtrækningen, nerveforstyrrelser, ændret adfærd og skader i hud, øjne og slimhinder. Nogle af musene kan opleve smerte og lidelse, og disse dyr bliver straks aflivet. Til sidst vil alle musene blive aflivet og deres organer undersøgt. Hvis ikke forsøgsmusene viser de forventede tegn på forgiftning, vil man give en højere dosis af stoffet til en ny gruppe mus. Så ser man, om disse mus bliver syge. Således kan man fortsætte, indtil man har en ide om, hvor giftigt stoffet vil være for mennesker. Desuden skal stofferne også testes f.eks. for giftighed ved længerevarende brug, for at være kræftfremkaldende, og om de giver fosterskader. Det behøver ikke at være sådan Mennesker fortsætter altså med at leve i en kemisk sump, som de blive syge af allergi, hudproblemer, kræft, hjerteproblemer samtidig med at millioner og atter millioner af forsøgsdyr lider og dør i en forgæves kamp mod de kemiske stoffer. Men det behøver faktisk slet ikke at være sådan. Center for Alternativ Samfundsforskning CASA har i en rapport peget på flere forskellige 4
områder, hvor man i dag tillader unyttige og nyttesløse stoffer, selvom der allerede findes bedre produkter på markedet. Der er således med meget beskedne midler for myndighederne mulighed for at mindske brugen af forsøgsdyr betragteligt, samtidig med at det kun ville påvirke mennesker i en positiv retning. Dette debatoplæg har taget udgangspunkt i CASA s analyser og eksempler. Med udgangspunkt i disse analyser og eksempler rejser Dyrenes Beskyttelse i det efterfølgende debatten om rimeligheden i, at dyrene skal lide uden grund. Rent hår er da rent hår Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugerne til at vælge de plejemidler, f.eks. shampoo, sæbe og parfume, der indeholder færrest mulige kemikalier Lige præcis når det drejer sig om kosmetiske produkter som f.eks. parfume, sæbe og shampoo, har myndighederne faktisk forstået, at man bør gøre noget. Man har besluttet, at kosmetiske produkter er så unyttige for mennesker og samfund, at man ikke kan acceptere, at forsøgsdyr skal lide og dø, for at vi kan sikre os mod de uønskede effekter af kosmetikken. Det er i EU allerede nu forbudt at teste færdige kosmetiske produkter på dyr, og fra 2009 kommer nye EU-regler, som vil være fuldt i kraft i 2013. Herefter må man heller ikke længere markedsføre produkter, der indeholder nye stoffer, der er testet på dyr. De gamle produkter bliver på markedet, men vil sandsynligvis i løbet af en årrække blive erstattet af nye, der ikke er testet på dyr. Selvom princippet om vurdering af stoffers og produkters nyttighed derfor allerede er på den politiske dagsorden og man allerede har besluttet at forbyde dyretest i forbindelse med kosmetiske produkter, vil det desværre ikke helt udelukke, at kosmetiske produkter i fremtiden vil indeholde nye stoffer, der rent faktisk er blevet testet på dyr. Det skyldes, at mange stoffer, der enten testes for at indgå i et lægemiddel, eller som testes i henhold til kemikalielovgivningen, også kan bruges i kosmetik. Man kan så at sige lovligt tage et nytestet kemikalie fra hylden og blande det i et kosmetisk produkt. Men der er enorme forskelle på, hvor mange stoffer der er i de forskellige kosmetiske produkter. F.eks. kan man sammenligne to forskellige shampooer, nemlig minirisk og Head&Shoulder. Begge er beregnet til normal daglig brug til at vaske håret rent. Men alligevel er der meget forskel på indholdet af de to ellers ens produkter. Hvor Head&Shoulder indeholder 31 forskellige kemiske stoffer, indeholder minirisk kun 4 stoffer. Man kunne blive mødt med det argument, at shampooen Head&Shoulder er mere effektiv, nemmere at bruge og vasker håret renere, netop fordi produktet indeholder flere kemiske 5
stoffer. Argumentet kunne være, at man reelt ikke sammenlignede to ens produkter, og at det ene ikke kunne erstatte det andet. Men dette er direkte blevet modbevist i bl.a. Forbrugerrådets undersøgelser, der er offentliggjort i bladet Tænk og Test den 14. juni 2004. Heraf fremgår det, at der overhovedet ikke er nogen forskel på de forskellige shampooers effekt, og at man lige så nemt får lige så rent hår ved at bruge den ene form for shampoo frem for den anden. Produkter med lavt indhold af kemiske stoffer vaskede generelt lige så godt som de typer shampoo, der indeholdt mange i denne forbindelse unødige kemiske stoffer. Her kan man altså med samme resultat undgå at komme i kontakt med 27 forskellige kemiske stoffer, hvor nogle af dem potentielt kunne være skadelige for mennesker, dyr og miljø. For ikke nok med at man selv udsætter sig for stofferne ved hårvask, så forsvinder shampooen jo ud i kloakken, hvor den senere kan skade miljøet og derved også andre mennesker. CASA har beregnet, at der til testning af Head&Shoulder-produkter mindst er gået næsten 23.000 forsøgsdyr, der har lidt og er døde for at sikre folk mod shampooen. Men pga. de mange færre kemiske stoffer i minirisk er der her kun brugt ca. 1.800 forsøgsdyr. Der er altså en væsentlig forskel i de to produkter, hvor man som forbruger direkte kan vælge at mindske den kemiske påvirkning af en selv, andre mennesker, dyr og miljø, samtidig med at man undgår, at unødigt mange forsøgsdyr må lade livet. I CASA-undersøgelsen indgik også en analyse af et hårfarvemiddel. Dette middel blev ikke direkte sammenlignet med et andet hårfarvemiddel indeholdende færre kemiske stoffer. Men det var alligevel skræmmende, at man ved at bruge dette middel udsatte sig selv for 57 forskellige kemiske stoffer, der alle havde krævet mange forsøgsdyrs liv, ca. 35.000. Man kan med rette spørge sig selv, om samfundet skal acceptere en så høj pris for den i den store sammenhæng så unødige handling som at ændre sin hårfarve. Så mennesker, dyr og miljø vil stadig blive udsat for mange kemiske stoffer, hvis ikke man bevidst går efter de produkter, der indeholder så få kemiske stoffer som muligt. Man har altså en mulighed for at mindske brugen af kemiske stoffer og brugen af forsøgsdyr bare ved at vælge det rigtige produkt på hylden. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at de mange forsøgsdyr allerede er blevet brugt, da stofferne i shampooerne blev godkendt. Ved at vælge de produkter med færrest kemiske stoffer opnår man selvfølgelig straks, at man selv, dyrene og miljøet bliver mindre udsat for deres eventuelle skadelige virkninger. Men man mindsker ikke direkte antallet af forsøgsdyr, der har måttet lade livet. Men man sender et meget kraftigt signal til de virksomheder, der producerer shampooerne, at man ikke vil have deres kemiske supper og man ikke vil være med til, at forsøgsdyr skal lade livet, for at de kan blive testet. På den måde kan virksomhederne forstå, at der er kunder til og penge i fremover at producere produkter, som indeholder så få kemiske stoffer som muligt. Så behøver man heller ikke vente i næsten 10 år med at reducere unødig lidelse og død hos forsøgsdyrene. Mulighederne ligger ligefor, både for virksomheder, myndigheder, butikker og forbrugerne. 6
Sund mad er kemikaliefri mad Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugerne til at vælge fødevarer med færrest mulige tilsætningsstoffer, f.eks. økologiske varer Et andet område, som CASA-rapporten dokumenterer, er i forbindelse med tilsætningsstoffer i fødevareindustrien. Vores mad svømmer så at sige i en kemikaliesuppe. Der findes et kæmpestort antal kemiske stoffer, som man må tilsætte fødevarer. Disse stoffer skal f.eks. konservere maden, så den får så lang en holdbarhed som muligt, de skal ændre eller forstærke smagen på maden, ofte fordi den ikke smager af noget i sig selv, eller de skal ændre udseende og struktur af fødevarerne, så især underlødige råvarer kan komme til at se indbydende ud. Alt dette er med til at skaffe forbrugerne så billige varer som muligt og fødevarevirksomheder og butikker så stort et overskud som muligt. Men prisen er høj. For ikke alene er der tydelige tegn på, at mennesker får allergi over for mange af disse stoffer, hvis de da ikke ligefrem får kræft og andre meget alvorlige sygdomme. Også her bliver mange forsøgsdyr brugt til at teste stofferne, før de må bruges. CASA-rapporten dokumenterer, at der for at teste en række af de mest almindelige tilsætningsstoffer er brugt hundredvis af forsøgsdyr. Hvert enkelt stof skal ifølge EU-regler som minimum testes på 340 dyr. Og da der findes omkring 350 tilladte tilsætningsstoffer og 2.800 aromastoffer, bliver det til et enormt antal forsøgsdyr. Ydermere betyder tvivl om visse stoffers potentielle skadelige virkning, f.eks. sødemidlet aspartam, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, at man løbende udfører dyreforsøg for at afklare problemet. Så brugen af sødemidlet fortsætter med at producere døde forsøgsdyr. CASA-rapporten beskriver som et eksempel, at tilsætningsstofferne i chokoladeknapper fra firmaet Carletti som minimum har været testet på 2.720 dyr. Derudover indeholder produktet farvestoffet tartrazin, hvor der også løbende udføres dyreforsøg for at afklare mistanke om sundhedsfare. Og løsningen på dette problem ligger ligefor. Det vil være meget nemt for forbrugerne med det samme at undgå mange af de unødige kemiske stoffer, der er i maden, samtidig med at man i stor stil fremover vil kunne reducere unødige forsøg på dyr. Kig bare over til den økologiske produktion. I denne produktion er kun en lille brøkdel af de tilsætningsstoffer, der findes tilladt, helt præcist 38. Og de tillades kun, hvis de er absolut nødvendige for at sikre menneskers helbred og varens kvalitet. Alligevel kan man i dag stort set producere alle slags fødevarer i økologisk form. Alt man skal acceptere er, at man må bruge bedre råvarer, at mad smager, lugter og ligner mad, og at man må betale det, det koster at producere fødevarerne. Selvom økologisk fødevareproduktion nok en overgang ville gøre maden lidt dyrere for forbrugerne, ville man samtidig kunne undgå udgifter til behandling af en masse mennesker, 7
der lider af fødevareallergi og andre alvorlige sygdomme. Det vil derfor på lang sigt blive billigere for samfundet, og man vil kunne undgå lidelse og død hos mange forsøgsdyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer myndighederne til at forbyde dyretest af tilsætningsstoffer, der beviseligt kan undværes, f.eks. demonstreret i den økologiske produktion Sund mad er naturlig mad Dyrenes Beskyttelse opfordrer myndighederne til at forbyde dyretest af Novel Food-produkter I de senere år er der kommet en række produkter på markedet, som går under fællesbetegnelsen funktionelle fødevarer. Fælles for dem er, at de er udviklet til at have bestemte virkninger, som kan fremme sundheden og forebygge sygdomme. Funktionelle fødevarer kan deles i tre grupper. Berigede fødevarer, der f.eks. indeholder vitaminer, kalk eller lignende Fødevarer, der indeholder f.eks. mælkesyrebakterier, for formodet at have en gavnlig virkning på menneskers sundhed Novel Food, der er specielt udviklede fødevarer og fødevareingredienser, der ikke tidligere har været en del af vores fødevarer f.eks. specielt udviklede plantefedtstoffer, der kan erstatte fedt. Især på de sidste to områder sker der en rivende udvikling og dermed også et behov for at teste disse nye produkters sikkerhed på forsøgsdyr. Ifølge EU-lovgivningen skal alle nye fødevarer eller ingredienser, der ikke før 1997 var anvendt til konsum i EU, godkendes, før de kan markedsføres. Især produkter, der er gensplejsede, kunstigt fremstillede eller tilsættes ingredienser for en særlig sygdomsbekæmpende effekt, skal testes på dyr, inden der gives tilladelse til salg. Nu kan man jo i sagens natur ikke forudsige, hvor mange forsøgsdyrs liv der vil gå til ved testning af en formodet lang række produkter, der endnu ikke er opfundet. Men CASA-rapporten gennemgår to eksempler på allerede eksisterende Novel Food-produkter, hhv. det kunstigt fremstillede sukkerstof isomaltulose, der kan søde læskedrikke, energidrikke, morgenmadsprodukter, energibarer, slik og chokolade, og D-tagatose, der er et sukkerstof, der indeholder relativt lidt energi i forhold til sødeevnen. Her fremgår det, at der er gået mange hundrede forsøgsdyr til for at teste hvert af stofferne. Og man kan kun gisne om, hvor mange tusinde for- 8
søgsdyr der må lade livet i de kommende år, når de store fødevare- og ingrediensproducenter rigtig får gang i produktionen af Novel Food. Hvorfor skal forsøgsdyrene egentlig lide for det. Langt de fleste funktionelle fødevarer, herunder Novel Food-produkter, er udviklet for at lappe på de dårligdomme, vi mennesker får, fordi vi spiser forkert. Det kan dreje sig om alt fra overvægt, hjerte-kar-sygdomme og for højt kolesteroltal til mangel på nødvendige vitaminer og mineraler. Det er egentlig ironisk, at fødevareindustrien knokler på for at fremstille fødevarer, som skal redde os fra de fødevarer, de også selv har fremstillet, samtidig med at mange forsøgsdyrs liv går til. For det er jo så enkelt. Hvis vi mennesker vil undgå de nævnte sygdomme, skal vi bare følge de kostråd, som alle kender. Spis sundt, varieret, fiberrigt og både frugt og grønt, samt spar på kalorierne og motionér. Så behøves alverdens Novel Food-produkter slet ikke, og tusindvis af forsøgsdyrs liv skånes. Hvorfor teste, når man nu allerede ved nok? Dyrenes Beskyttelse opfordrer myndighederne til at forbyde yderligere dyretest af kemikalier, som man allerede ved er farlige, og som man ønsker at afskaffe Mange stoffer, der indgår i vores hverdag i produkter, vi køber og omgiver os med, eller som vi udsættes for på vores arbejdsplads, er aldrig blevet testet. Godt nok er alle nye kemiske stoffer, der er kommet på markedet efter 1981, blevet testet, før de frigives. Men næsten 30.000 stoffer, der allerede var på markedet dengang, er endnu ikke testet for deres giftighed og indvirken på mennesker, dyr og miljø. Dette vil EU nu forsøge at rette op på med et enormt testprojekt kaldet REACH. Men dette forsøg på, midt i kemisumpen, at sikre menneskers helbred og undgå skade på miljøet har en meget høj pris. Millioner af forsøgsdyr lider og dør hvert år for at forsøge at teste de kemiske stoffer. Og deres liv og lidelser giver ikke engang nogen egentlig sikkerhed for menneskers sundhed. Testene viser ofte, at stofferne har en negativ indflydelse på mennesker, dyr og miljø. Man vurderer bare, at denne indflydelse er så lille, at det ikke har betydning. Eller også mener man, at der er så meget brug for stoffet, at vi må leve med bivirkningerne. Overordnet har man anslået, at som de første forslag til REACH ser ud, ville det betyde, at yderligere 10 millioner forsøgsdyr måtte lade livet. Og så er det jo, at det virker helt tåbeligt 9
at teste en række stoffer, som man allerede ved er meget farlige. De danske myndigheder har f.eks. udarbejdet en liste over kemikalier, som pga. deres effekter på mennesker, dyr og miljø anses som uønskede. Det er stoffer, som indebærer følgende risici: Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. Fare for varig alvorlig skade på helbred. Mulighed for kræftfremkaldende effekt. Kan give overfølsomhed ved indånding. Kan forårsage arvelige genetiske skader. Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning. Kan fremkalde kræft ved indånding. Meget giftige for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet. Farlige for ozonlaget. Kan skade forplantningsevnen. Kan skade barnet under graviditeten. Mulighed for skade på barnet under graviditeten. Kan skade børn i ammeperioden. Mulighed for varig skade på helbred. Samlet set medfører disse kriterier, at man må anse ca. 6.400 stoffer som uønskede af de danske myndigheder. Dog er det kun ca. 150 af stofferne, som benyttes i så store mængder i Danmark, at man direkte opfordrer virksomheder til at undgå at bruge dem. Denne liste over særligt udvalgte kemikalier kaldes Listen over uønskede stoffer. Selvom myndighederne således har en klar viden eller formodning om, at denne gruppe af kemikalier har en række uønskede egenskaber, som gør, at de ikke bør benyttes, vil denne gruppe af kemikalier formentlig også som følge af REACH skulle underkastes en lang række nye vurderinger i det omfang, sådanne ikke allerede findes i EU s register over kemikalier. Det betyder, at en lang række kemikalier, som i forvejen er erkendt uønskede, i et vist omfang skal underkastes forsøg med dyr for at fremskaffe yderligere viden om kemikaliernes effekter. CASA-rapporten dokumenterer, at det for ca. 120 af disse stoffers vedkommende vil betyde, at der formentlig må foretages yderligere dyreforsøg, for at de kan leve op til REACH-kravene. Dette vil betyde, at mindst 350.000 forsøgsdyr må lade livet for at teste disse stoffer, som der jo ikke er tvivl om er farlige, og som vi allerhelst vil afskaffe. Derfor må man stille sig selv følgende spørgsmål: Er det rimeligt, at der skal gennemføres en lang række dyreforsøg med et kemikalie, som myndighederne i forvejen har erklæret uønsket, netop fordi det har en række kendte uønskede egenskaber, og Er den eksisterende viden ikke tilstrækkelig til i stedet at koncentrere sig om at få disse kemikalier udfaset/forbudt Selvfølgelig kan man ikke umiddelbart forbyde mange af disse stoffer, da de i øjeblikket er nødvendige for at kunne fremstille en lang række produkter, f.eks. farvestoffer, kølemidler og flammehæmmere. Men når vi nu ved, at de er meget farlige, er der jo ingen grund til at teste yderlige, når det, vi burde koncentrere os om, var at finde mindre farlige alternativer til disse stoffer og derefter forbyde brugen af de uønskede stoffer. På den måde kan flere hundrede tusinde forsøgsdyrs liv skånes, samtidig med at vi mennesker og vores dyr ikke bliver syge og naturen ikke længere ødelægges af den menneskelige kemisump. 10
Vælg produkter med få kemikalier Dyrenes Beskyttelse mener, at forsøg på dyr for at teste stoffer, der vurderes som unødvendige og uden væsentlig gavn, skal stoppes CASA-rapporten har dokumenteret, at millioner af forsøgsdyr allerede er gået til, og mange flere forsøgsdyr vil lide og dø, for at vi mennesker kan sikre os, at en række stoffer ikke er skadelige for især os selv, men også for dyr og miljøet. Også selvom disse stoffer reelt ikke er nødvendige, for at vi kan leve et godt og sundt liv, ja nogle gange ved vi ligefrem, at stofferne er skadelige. Når forsøgsdyr bruges til at fremstille stoffer, der reelt sikrer mennesker en bedre sundhed, f.eks. ved udvikling af medicin mod alvorlige sygdomme, så er det for de fleste mennesker sådan, at man kan acceptere brugen af forsøgsdyr. Men når vi taler om stoffer, som fuldstændig kan undværes, såsom mange tilsætningsstoffer i fødevarer og stoffer i plejemidler, stoffer der skal afhjælpe livsstilssygdomme, såsom Novel Food-produkter eller stoffer, vi efter mange års brug ved er skadelige, så er det meget svært at forklare, hvorfor vi fortsat skal acceptere, at forsøgsdyr skal lide og dø for at beskytte mennesker mod disse stoffers skadelige virkninger. Det er også nødvendigt, at denne debat tages op på EU-plan, så nyttekriteriet kommer ind i den europæiske debat. På den måde kan man i hele det indre marked få forbudt dyretest på unyttige stoffer/produkter og samtidig få indført et importforbud på den slags produkter, der andre steder i verden er testet på dyr. For at få politisk opbakning til et sådant forslag er det samtidig vigtigt, at forbrugerne går forrest og viser, at man ikke vil finde sig i, at forsøgsdyr lider og dør, for at vi mennesker sikkert kan bruge en lang række nyttesløse stoffer og produkter. Nødvendigt med øget forskning i alternative forsøgsmetoder Dyrenes Beskyttelse foreslår, at der afsættes minimum 1 million kroner årligt på finansloven øremærket til forskning i alternative forsøgsmetoder Samtidig skal man i gang med for alvor at fremskaffe alternativer til brugen af forsøgsdyr. Kun på den måde kan man få antallet af forsøgsdyr endnu længere ned, og samtidig får man mulighed for at teste f.eks. kosmetiske produk- 11
ter og andre stoffer, som til trods for, at de er unyttige for samfundet, stadig efterspørges af mange mennesker. Og i dette arbejde ligger Danmark beskæmmende sidst i feltet. Europaparlamentet ser ikke passivt til denne udvikling. De har besluttet, at der skal arbejdes målrettet på at udvikle alternative metoder i stedet for at anvende forsøgsdyr. Og EU-Kommissionen har allerede gennemført den første konference, Europe goes alternative, og vil tage det første skridt til at gennemføre en markant indsats for at udvikle alternativer til brug af forsøgsdyr. I bl.a. Sverige, England, Holland og Tyskland er der etableret selvstændige institutioner med det ene formål at fremme udviklingen af alternativer og i det hele taget reducere brugen af forsøgsdyr i det enkelte forsøg. Det betyder, at der er videnskabelige miljøer til at gennemføre den kæmpestore indsats, der skal til for at undgå en udvikling, hvor millioner af forsøgsdyr skal lide for vores skyld. I Sverige, Finland, UK, Holland, Belgien, Tyskland, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Italien og Spanien er der etableret et samarbejde mellem industri, dyreværnsorganisationer, forskningen og staten for at fremme alternativer og reducere brugen af forsøgsdyr. Først nu mere end 2 år efter, at de offentlige råd anbefalede Danmark også at etablere et sådant samarbejde, er Justitsministeriet kommet i gang. Men helt typisk følger der ikke penge med. Og så er det svært at se, hvordan der kan gøres noget målrettet for at fremme alternativer. En første opgave for samarbejdet burde da være at etablere grundlaget for en selvstændig institution, der kan fremme alternative metoder. Dyrenes Beskyttelse har foreslået, at der allerede på sidste års finanslov blev afsat et beløb på 1 million kroner til en undersøgelse, der kan belyse omfanget og placeringen af den eksisterende forskning i alternativer til brug af forsøgsdyr, til reduktion i antallet af forsøgsdyr samt mindskelse af den belastning, forsøgsdyr udsættes for. Undersøgelsen skal danne grundlag for et strategisk forskningsprogram, der målrettet skal sikre, at vi ikke kommer til at bruge millioner af forsøgsdyr unødigt. Pengene er der allerede i regeringens dyrevelfærdspulje. Tiden er inde til, at den danske regering erkender sit ansvar i den europæiske udvikling og allerede i forbindelse med EU s kemikaliehandlingsplan REACH får gennemført en markant dansk indsats for at få alternativer til den skræmmende udvikling, der ellers vil tegne sig for forsøgsdyrene. Det kan ikke være rigtigt, at forsøgsdyrene skal betale prisen for, at vi andre ikke skal udsættes for giftige kemiske stoffer og produkter. 12
Dyrenes Beskyttelse foreslår derfor, at: Forbrugerne opfordres til at vælge fødevarer med færrest mulige tilsætningsstoffer, f.eks. økologiske varer Myndighederne forbyder dyretest af tilsætningsstoffer, der beviseligt kan undværes, f.eks. demonstreret i den økologiske produktion Myndighederne forbyder dyretest af Novel Food-produkter Forbrugerne opfordres til at vælge de plejemidler, f.eks. shampoo, sæbe og parfume, der indeholder færrest mulige kemikalier Myndighederne forbyder yderligere dyretest af kemikalier, som man allerede ved er farlige, og som man ønsker at afskaffe brugen af De danske myndigheder skal bringe debatten om forbud mod dyretest af nyttesløse stoffer op på EU-plan og arbejde for et europæisk forbud Der afsættes minimum 1 million kroner årligt på finansloven øremærket til forskning i alternativer til dyreforsøg Forsøg på dyr for at teste stoffer, der vurderes som nyttesløse og uden væsentlig gavn, skal stoppes 13
14 Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C tlf. 33 28 70 00 fax 33 25 14 60 e-mail: db@dyrenes-beskyttelse.dk www.dyrenes-beskyttelse.dk