DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler: 1. Energi- og miljøforskning 2. Afgifter og klimamål 3. Trafikstøj Nedenfor opsummeres vismændenes væsentligste konklusioner og anbefalinger samt DI s vurdering af disse. Vismændene er skeptiske overfor energiforskning 1. Afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken Vismændene ser på samspillet og rollefordelingen mellem klimapolitiske og forskningspolitiske virkemidler i forhold til at nå de klimapolitiske mål. Herunder om det nuværende fokus på støtte til energiforskning er hensigtsmæssigt. Vismændene fremhæver, at støtten til energiforskning i høj grad har karakter af erhvervsstøtte og problematiserer koblingen af klimapolitik med erhvervspolitik. Vismændene peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at en større del af de offentlige forskningsmidler går til energiforskning, da energiområdet er relativt enkelt at regulere gennem afgifter, idet afgifter på CO2 øger rentabiliteten af CO2-fri energiproduktion. Dermed øges det økonomiske incitament til forskning og innovation. Vismændene mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der har været et fald i forskningsmidler til miljøområdet, hvor det i mange tilfælde kan være vanskeligt at pålægge en målrettet miljøafgift eller anden regulering. DI kan ikke tilslutte sig betragtningen om, at en generel CO2- afgift alene kan fremme den teknologiudvikling, der skal til for at nå det politiske mål om et samfund, der er uafhængigt eller fri af fossile brændsler. I en dansk kontekst er det nødvendigt med en kombination af virkemidler.
Det er afgørende fortsat at prioritere midler til forskning i energiteknologi. Målrettet forskningsstøtte understøtter både overordnede politiske målsætninger som målet om fossil uafhængighed samtidig med, at det forstærker dansk erhvervslivs etablerede styrkepositioner. DI er enig i, at midlerne til miljøområdet er underprioriterede, da der også her er store udfordringer på områder, hvor Danmark har en styrkeposition. således, at både forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogrammer til fremme af væsentlige områder inden for vand, luft og kemikalier skal fremmes. Stigende støtte til energiforskning Vismændene beskriver, at den offentlige støtte til dansk energiforskning er steget markant i slutningen af 00 erne, og at støtten til energiforskning i højere grad end tidligere har fokus på det sidste led af teknologikæden. Det offentlige fokus er i højere grad end tidligere rettet mod demonstration og markedsmodning af private virksomheders forskningsresultater. DI anerkender, at de såkaldte programmidler især er rettet mod demonstration med et efterfølgende kommercielt endemål, men ikke til markedsmodning. Samtidig går næsten 40 pct. af programmidlerne til offentlige institutioner. Støtten til energiforskning har væsentlig mindre karakter af erhvervsfremme, end Vismændene hævder. Det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) tager sigte på at understøtte forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige energiteknologier. EUDP giver ikke støtte til markedsmodning, som indikeret i rapporten. Fornyelsesfonden giver derimod støtte til markedsmodning, men denne støtte udgør kun knap 9 pct. af den samlede støtte til energiteknologi. Målet med at prioritere midler til bl.a. demonstrationen er at sikre større sandsynlighed for, at midlerne efterfølgende leder til kommercielle succeser og dermed forrentes. Erfaringer viser endvidere, at de midler, der skal anvendes i demonstrationsfasen, alt i alt er meget større end behovet til basisforskning. Dette skyldes ikke mindst behovet for at etablere pilot- og fuldskalaanlæg. Stor risiko for fejl ved støtte til produktion af vedvarende energi Som et yderligere virkemiddel til at reducere forbruget af fossile brændsler peger Vismændene på, at det i princippet kan være hensigtsmæssigt at give støtte til produktion af vedvarende energi med ny teknologi. Produktionsstøtten skal dog være midlertidig og bør være begrundet i en positiv gevinst i form af oplagte læringseffekter. Det er rigtigt, når vismændene nævner risici forbundet med produktionsstøtte til teknologier, der for eksempel producerer vedvarende energi. Vismændene burde dog tage udgangspunkt i problemstillingerne med nye og relativt uprøvede teknologier, 2
der befinder sig på forskellige udviklingsstadier. I den forbindelse ser DI, at der er behov for et nyt dansk markedsdrevet støttesystem, som i højere grad tvinger teknologierne igennem et effektiviseringsforløb, så de hurtigt bliver kommercielle og konkurrencedygtige. Energiteknologi har klaret sig selv Vismændene påpeger, at den energiteknologiske succes i Danmark allerede er påbegyndt, før støtten til energiforskning steg. Vismændene konkluderer derfor, at de danske virksomheder på egen hånd har været i stand til at udnytte det potentiale, der ligger inden for energiteknologi. Når der i rapporten refereres til, at virksomhederne af sig selv har deltaget i udviklingen før stigningen i støtten til energiforskning, så overses det imidlertid, at privat deltagelse tidligere fandt sted på et tidspunkt, hvor elmarkedet ikke var liberaliseret. I denne situation kunne elselskaberne uden risiko overvælte udgifterne til udviklingsaktiviteter i elprisen, hvilket de også gjorde. Dette gav et væsentligt bidrag til de energiudviklingsaktiviteter, der fandt sted før liberaliseringen, og før de offentlige midler til energiforskning blev øget. Efter liberaliseringen er der sket et strukturelt fald i energiselskabernes udviklingsaktiviteter - ikke bare i Danmark, men også andre lande, hvor der er liberaliseret. 2. Afgifter og klimamål Vismændene vurderer i kapitel III, hvordan afgiftsstrukturen for den ikke kvoteomfattede sektor kan indrettes, så Danmarks CO 2-reduktionsmål på 20 pct. i 2020 kan opnås samfundsøkonomisk efficient. Konkret er beregningerne foretaget i forhold til den manko, der for indeværende er i forhold til at opfylde reduktionsmålet i den ikke kvoteomfattede sektorer i 2020, som er på 6 mio. ton CO 2-ækvivalenter, jf. energifremskrivningen fra DØR (2010). Derfor er det nødvendigt med yderligere tiltag for, at Danmark kan leve op til sin reduktionsforpligtelses i 2020. Fokus på den ikke kvoteomfattede sektor Samfundsøkonomisk bedste måde at opfylde den danske forpligtelse Anbefalinger til afgiftssystemet Vismændene peger på, at den samfundsøkonomiske mest omkostningseffektive måde at opfylde den udestående forpligtelse på 6 mio. ton CO 2-ækvivalenter er at købe alle kvoterne i udlandet. Det er antaget, at prisen svarer til kvoteprisen i den kvoteomfattede sektor, at energiafgifterne på husholdningernes og erhvervenes energiforbrug fjernes, og at det provenutab, der opstår, dækkes uden for energi- og klimaområder via ikkeforvridende skatter (eksempelvis højere moms). Beregninger af forskellige (mere realistiske) scenarier giver anledning til en række anbefalinger, der mere specifikt adresserer forskellige elementer i udformningen af det danske afgiftssystem: 3
1. Når formålet med en afgift er adfærdsregulering, skal afgiften lægges tættest muligt på den samfundsøkonomiske omkostning ved aktiviteten. Dvs. der kun skal være én pris for at udlede CO 2, og prisen bør så vidt muligt være den samme i både den kvoteomfattede og den ikke kvoteomfattede sektor. 2. Hvis det ikke er muligt at have samme pris i den kvotebelagte og ikke kvotebelagte sektor, bør prisen for at udlede i den ikke kvoteomfattede sektor følge den internationale pris. 3. Konkurrenceevnen er ikke et argument for fritagelse for CO 2-afgift, da denne er specifikt målrettet en omkostning og dermed korrigerer en for lav markedspris. 4. Konkurrenceevnehensyn kan spille en rolle i forhold til opkrævning af energiafgifter, når disse ikke er målrettet en omkostning, og derfor må vurderes at have et provenumæssigt formål. Finansieringen af offentlige udgifter bør ske ved beskatningsformer, der forvrider mindst muligt., at det mest omkostningseffektive vil være at løse reduktionsmålene uden for kvotesektoren ved også at købe kvoter/udledningsrettigheder i udlandet. Vi forventer at der i fremtiden vil være begrænsninger på udbuddet af udledningsrettigheder i EU Det samme gælder adgangen til brug af de fleksible internationale reduktionsinstrumenter (JI/CDM). Derfor bliver det afgørende også at sikre en omkostningseffektiv dansk indsats i kombination med justering/udvidelse af EU s kvotehandelssystem. Det er netop et centralt tema i den kommende plan fra EU-kommission om EU s reduktionsmål efter 2020. Internationalt perspektiv i vurdering af energiafgifter Anvendelse af energiafgifter skal ses i et internationalt perspektiv. Hvis danske afgifter er væsentlig højere end udlandets, flytter aktiviteter ud af landet. Udflytning af energitung dansk produktion bidrager ikke til reduktion af den samlede CO 2- udledning, men flytter udledningen til et andet land. Konklusionen om, at der generelt ikke er behov for at tage særlige hensyn til konkurrenceudsatte virksomheder, kan DI derfor ikke støtte. Denne konklusion ser helt bort fra carbon leakage-problematikken. Med dansk enegang i klimapolitikken er der stor fare for, at en væsentlig del af reduktionerne i den danske CO 2-udledning bliver modsvaret af en tilsvarende stigning i CO 2-udledningen i andre lande., at energiafgifter på virksomhedernes energibrug rummer alvorlige konkurrencemæssige forvridninger, som det også fremføres i rapporten. Det er DI's opfattelse, at anvendelse af energiafgifter på energiintensive erhverv skal ske med forsigtighed. I europæisk sammenhæng er de danske energiaf- 4
gifter i forvejen enestående, og danske virksomheder betaler nogle af de højeste energiafgifter. PSO en Transportområdet Vismændene fremhæver, at PSO-tariffen, der opkræves på elforbrug, er et omvendt forurener betaler -princip, hvor aftagerne af el fra vedvarende energi selv betaler tilskuddet til vedvarende energi. DI er enig i Rådets betragtning om, at der er en række uhensigtsmæssigheder knyttet til PSO ens udformning. På transportområdet anbefaler vismændene en forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne samt introduktion af en CO 2- baseret kørselsafgift. DI er imod begge forslag. Først er fremmest er DI imod yderligere beskatning af transportsektoren, som i forvejen er afgiftspålagt langt udover markedsprisen for CO 2-udledning. En forhøjelse af brændstofafgifter vil skabe øget grænsehandel og virke konkurrenceforvridende. En kørselsafgift, baseret på CO 2-udledning, vil ikke håndtere trængsel, som er den mest omkostningstunge negative konsekvens af transport. DI anbefaler, at registreringsafgiften lægges om til en årlig CO 2-afgift. Herved opnår Danmark en grønnere og yngre bilpark. Det alene kan nedbringe CO 2-udledningen fra personbilerne med 10 pct. vel at mærke uden at ramme vores mobilitet. Omkostninger på 2,1 mia. kr. årligt Flere løsninger Trængselsafgifter virker ikke 3. Trafikstøj Vismændene analyserer gene- og helbredsomkostninger i forbindelse med trafikstøj. De skønner, at de samlede omkostninger i forbindelse hermed udgør 2,1 mia. kr. årligt. Godt halvdelen af disse omkostninger er knyttet til de syv pct. af boligmassen, der er mest belastet af trafikstøj. Vismændene peger på flere mulige løsninger for at nedbringe støjniveauet. Det kan således være fordelagtigt at koncentrere trafikken på veje med få eller ingen beboere. Der kan ligeledes indføres standarder for asfalt eller dæk, eller der kan iværksættes en målrettet indsats overfor de syv pct. af boligmassen, der er værst ramt, for eksempel gennem tilskud til lydisolering af boliger. Vismændene konkluderer også, at en kørselsafgift, som primært fokuserer på trængsel, ikke vil virke støjbegrænsende, fordi trafikken vil flytte sig mod mindre trafikerede veje, hvor den enkelte bils støj belaster forholdsvis mere end veje med i forvejen meget trafik. En generel reduktion i trafikmængden vil heller ikke virke efter hensigten, da trafikmængden skal re- 5
duceres voldsomt, hvis der skal ske en mærkbar sænkning af støjniveauet. Vismændene konkluderer, at den nuværende indsats er fornuftig og følger ovenstående principper. DI anerkender trafikstøj som et stort samfundsmæssigt problem, og at det kan være en stor helbredsmæssig belastning for de mennesker, der er udsat for støjen. DI støtter tiltag, der retter sig mod kilden til støj herunder støjvolde, lydsvag asfalt og EU-krav til dæk mv. DI er enig i, at reduktion af den samlede trafikmængde ikke er effektiv over for støj, da det vil have for store omkostninger i forhold til vækst og jobskabelse i Danmark. DI anbefaler, at der skabes fælles støjkrav fra EU, eftersom transportbranchen er international. For at muliggøre fleksibel varedistribution i byerne bør der være særligt skrappe støjkrav i stedet for forbud til f.eks. natdistribution. Inden for erhvervstransporten er det endvidere muligt at effektivisere sig til mindre trafikstøj ved brug af modulvogntog og højere tilladte totalvægte for almindelige lastbiler. Det kan reducere antallet af lastbiler og ture for at dække kørselsbehovet. 6