Brancheafdelingens fagblad nr. 2 april 2007 55. år gang

INDHOLD Leder s. 3 Trafikale forhold... s. 4 Trafiksikring af Klostertorv s. 5 Chaufførhjørnet s. 7 Fra www.dr.dk s. 10 Fumleby s. 11 Vold s. 12 Procedurer... s. 15 Noget om stress... s. 20 FOA i Kbh... s. 22 Pensionisterne s. 24 Medlemsmøde... s. 25 Krydsord s. 26 Brancheafdelingens fagblad nr. 2 april 2007 55. år gang

2 Nr. 2 April 2007 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf. 46 97 32 30, Fax: 46 97 32 67 Skal du træffe Bente Mikkelsen i Brancheafdelingen på Chr. X's vej, så ring i forvejen, da Bente ofte bliver kaldt ud fra kontoret. Brancheafdelingens, Bente Mikkelsens mail adresse er: tiattenbente@sol.dk Brancheafdelingens hjemmeside: www.bus-aarhus.dk Tillidsmænd/bestyrelsesmedlemmer/SU.medlemmer Formand Johnny C. Fischer Tlf. 23 72 11 71 Næstformand Bente Mikkelsen Tlf. 23 72 11 70 Billetkontrollører Ole Bonde Petersen Tlf. 20 62 87 52 Tillidsmands-/ bestyrelses-/ SU.suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf. 23 72 11 69 Nord Alex Baun Tlf. 20 60 33 67 Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf. 20 60 33 72 Hans Jensen Nord Syd Steen Christensen Syd Stationsansvarlig Bent-Aage Andersen Tlf. 20 60 33 73 Syd Chris Gade Oxholm Sørensen Tlf. 21 49 10 61 Torben Lund Tlf. 25 15 53 56 Sikkerhedsrepræsentanter Billetkontrollører Nord: Pay Randlev Tlf. 20 60 33 72 Syd: Josef Stemborg Tlf. 86 11 52 49 Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Ole Bonde Petersen Tlf. 20 62 87 52 Nord: Jean Philip Ricard Redaktion: E-mail: sporvejsnyt@bus-aarhus.dk Niels Larsen Tlf. 26 20 52 48 Niels K. Kirk Tlf. 27 11 88 87 nv@oncable.dk nkirk@oncable.dk Nord: Bendt Bendtsen Tlf. 23 72 11 69 Syd: Chris Gade Oxholm Sørensen Tlf. 21 49 10 61 Michael Madsen Tlf. 86 21 10 91 Tjelevej26@privat.dk Torben Lund Tlf. 25 15 53 56 torben_lund@msn.com Automatskifter: Hans Henrik Pedersen Tlf. 27 11 68 79 Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf. 86 27 54 99 medio junil 2007 Oplag: Deadline: 1.000 fredag den 1. juni 2007 kl. 12.00

Nr. 2 April 2007 3 Pas på dig og hinanden Jobbet som buschauffør ligger stadig på top 10 listen over de farligste job. Stillesiddende arbejde, kombineret med høj koncentration og en meget stresset arbejdssituation er årsag til en markant øget risiko for hjerte og kredsløbssygdomme. I mange år har vi arbejdet seriøst med problemerne. Høj indflydelse på egen arbejdssituation fleksibilitet i forhold til særlige behov m.v. kan helt klart nedsætte risikoen for at blive ramt af de uhyggelige lidelser. Ikke desto mindre har de fleste af os mødt den grumme virkelighed når endnu en kollega blev en del af statistikken. I år er vi særlig hårdt ramt. Vi har desværre mistet 4af vores kære kolleger. Vi snakker om det på arbejdspladsen og mindes vores kolleger, og jeg ved, at flere kolleger ligesom jeg er stærkt berørte af situationen. Mine tanker går til de familier, der har mistet en ægtefælle en far en mor og mine tanker går til jer, der savner kollegerne. Men mine tanker er også gået til min egen familie og mit eget liv og de tanker vil jeg gerne dele med dig i håb om, at du måske også kan få glæde af lidt tid til eftertanke. Jeg tænkte, hvornår jeg sidst havde haft god tid til at snakke med min familie mine børn og min ægtefælle? Hvornår var det nu, at vi sidst havde tid til at tilberede en god middag og drikke et godt glas rødvin? Jeg spekulerede på, om det virkeligt var nødvendigt, at aftaler med familie og venner, skulle planlægges langt ud i fremtiden? Og jeg undrede mig over, hvornår jeg sidst var kommet på uanmeldt besøg hos en veninde? Og på trods af et stresset job med alt for meget stress alt for meget vold alt for mange dårlige privatbilister og cyklister for mange irriterede passagerer, når vi skal udføre en hård opbremsning eller når bussen er forsinket manglende ledelsesmæssig støtte og opbakning, når der opstår problemer dårlige vagtplaner og manglende ferie og afspadsering, når vi har brug for det på trods af alle disse ulemper, så skal vi alligevel prioritere vores familier og vores venner. Det kan alt for hurtigt blive for sent. Lad os give hinanden hånden på at når ledelsen og samfundet ikke prioriterer at passe på os så passer vi på hinanden. Vores liv kan ikke betales med overarbejdspenge. Tak hellere nej en gang for meget end en gang for lidt. Vores utilfredshed og bitterhed over ledelsens ligegyldighed overfor vores krav om en anstændig arbejdsplan kan vendes til en oplevelse af sammenhold og solidaritet med hinanden for du er ikke alene. Pas på dig og hinanden Bente Mikkelsen Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej 56 58 8260 Viby J Tlf.: 4697 3230 Ansvarshavende: Bente Mikkelsen Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Forsiden: Er det aprilsnar? Skal Præmien returneres, når virksomheden ikke længere opfylder betingelserne? Kårer man mon Østjyllands dårligste virksomhed? Har du en kandidat? Bagsiden: Det var så den vinter. Fotos: Bente Mikkelsen, Kjeld Nielsen, Henrik Olsen, Karl Viggo Stoll, Michael Madsen, Niels Larsen

4 Nr. 2 April 2007 De trafikale forhold i Århus er ofte kaotiske Man kunne i indsatsen for at finde en trafiksikker løsning ved fodgængerfeltet i busgadesvinget stile sig selv spørgsmålet: hvorfor overholder busserne ikke altid deres vigepligt? Svaret kunne være ret simpelt. Nemlig presset køretid, hvor chaufførerne oplever en væsentlig forringelse af pausekvaliteten på grund af jævnlige forsinkelser. Og vanskelig fremkommelighed i trafikken i midtbyen. F.eks. på grund af de utallige trafikanter og fodgænger som befinder sig på forbudt område i busgadesystemet. Det er ingen undskyldning for, men en mulig forklaring på, overtrædelserne af færdselsloven ved busgadesvinget. Hvis man i Århus fulgte eksemplet fra andre byer og indførte en mere flydende køreplan, frem for den stive version med faste minuttal, ville der være en realistisk chance for at ulovlighederne ophørte og trafiksikkerheden øgedes. ge pauser og bliver stressede. I området omkring Kloster Torvet kører taxaerne, som jo må være der, ofte meget uforsvarligt, og der er desværre også konstateret busser som tilsidesætter trafiksikkerheden på stedet. Bl.a. ved overhalinger ved Klostertorvets mange stoppesteder. For nylig i pressen har der været omtale af, at blandt andet busserne ikke overholder vigepligten ved den farlige fodgængerovergang i busgadesvinget. Rådmand Peter Thyssen, Det Radikale Venstre, er afvisende overfor en lysregulering ved fodgængerovergangen, og har fået den ide, at der måske skal være fartbegrænsning på stedet. Et unødvendigt tiltag, da køretøjer jo altid skal køre efter forholdene og i øvrigt har ubetinget vigepligt ved fodgængerfelter hvor i der befinder sig fodgængere, eller hvis der er fodgængere, der ser ud til at ville begive sig ud i dette. Direktør Torben Høyer, Århus Sporveje Busselskabet, giver i pressen udtryk for, at en lysregulering på stedet måske er nødvendig. En holdning som han uden tvivl deler med buschaufførerne. Og et forslag som vi har luftet mange gange i SporvejsNyt og argumenteret for. Blandt andet ved hjælp af fotos fra stedet. På nuværende tidspunkt er det ikke urealistisk at en bus skulle vente 5-10 minutter i myldretiden for at kunne passere fodgængerfeltet på lovlig vis. Hvis chaufføren ved at pausen er sikker, er der sikkert ingen der har noget imod at holde i den lange række af ventende busser. Eventuelt kunne chaufføren rejse sig og gå ned i bussen og samle en af de mange gratisaviser op, som passagererne har kastet fra sig, og læse i den i ventetiden. Som buschauffører skal vi hele tiden gøre opmærksom på de trafikale problemer i Århus. Forhåbentlig kan vi derved engang imellem motivere de ansvarlige myndigheder til grundigt at analysere situationen og tage initiativer til forbedringer. I dette nummer af SporvejsNyt sætter vi fokus på Kloster Torvet.

Nr. 2 April 2007 5 Trafiksikring af Klostertorvet I forsøget på at få forbedret og lovliggjort trafikforholdene ved Kloster Torvet har Sporvejsnyt henvendt sig til de relevante parter. Og fået svar fra nogle af dem. Til Svend Krarup - Århus Politi Bendt Bendtsen - Sikkerhedsrepræsentant Århus Sporveje Busselskabet Benny Christensen - Århus Kommune Frits Vittrup - Århus Sporveje Busselskabet Fra SporvejsNyt, klubbladet for chaufførerne ved Århus Sporveje Busselskabet. Vi skriver til jer, da vi i det næste nummer af SporvejsNyt deadline den 2. april 2007 planlægger at bringe en artikel om trafiksikring af vejstykket Klostertorvet mellem Vestergade og Klostergade. Vores idé og forslag er etableringen af en smal midterhelle, som den der findes på Chr. X s vej ved Ringvej Syd. Der er plads til det. Dagligt er der farlige situationer ved Klostertorvet med biler, cykler og taxaer der overhaler de busser der holder ved stoppestederne. Der er dobbeltoptrukne striber på stedet. Vejstykket er en busgade, hvor kun busser og taxaer må færdes. Der, så vidt jeg ved, endnu ikke sket alvorlige ulykker på stedet. For godt et års tid siden blev en buschauffør spyttet i ansigtet af en taxachauffør, da buschaufføren ved fagter og signalgivning havde forsøgt at advare taxaen mod at overhale en holdende bus. En familie var på vej til at krydse vejen ved at gå foran den holdende bus. For et par år siden omtalte vi også problemet, og jeg mener at huske, at chaufførernes sikkerhedsrepræsentanter og Århus Kommune diskuterede en midlertidig opsætning af en form for midterhelle. Kommunen var ikke afvisende, men der skete aldrig noget i sagen. Vi håber på jeres velvilje til at kommentere sagen. Formodentlig er det kommunen, der vil have det afgørende ord, da etableringen af en trafiksikrende midterhelle jo skal financieres. Med venlig hilsen SporvejsNyt

6 Nr. 2 April 2007 Politiet: Det er rigtigt, at politiet ikke kunne anbefale en midterhelle på strækningen fra Klosterport til Vestergade i stedet for de nuværende dobbelte spærrelinjer, da sagen blev drøftet for et par år siden. Begrundelsen herfor var og er stadig, at en bus som evt. er kørt i stykker vil blokere busvejen for andre busser og taxaer, da der kun er et spor i hver retning modsat Chr. X s Vej, hvor der er to spor i hver retning. Den pågældende strækning er samtidig udrykningsrute for Århus Brandvæsen til Immervad Lille Torv mv. En holdende bus vil derfor kunne få væsentlig indflydelse på brandvæsenets responstid. I»Bekendtgørelse om vejafmærkning«af 19. juli 2006 fremgår følgende vedrørende Q44 Spærrelinie:»Smal ubrudt linje. Den angiver adskillelse mellem vognbaner og må ikke overskrides eller krydses af kørende, heller ikke ved vending, svingning i vejkryds, indkørsel til ejendom eller lignende. Hvor særlige forhold, f.eks. vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj gør det nødvendigt, kan linjen dog overskrides under udvisning af særlig agtpågivenhed.«de forskellige overtrædelser af færdselsloven som er beskrevet og vist på de vedlagte billeder, er en opgave for færdselspolitiet der fører tilsyn med strækningen i det omfang ressourcerne strækker. Sikkerhedsrepræsentanten: I 4. afsnit i nedenstående skriver du:»kommunen var ikke afvisende, men der skete aldrig noget i sagen«. Faktum er, at både kommunen og politiet var afvisende, men for min skyld kan vi gerne genoptage ideen med en midterhelle ved klostertorvet, da jeg er enig i, at der opstår farlige situationer som nævnt. Det er jeg vidne til stort set dagligt. Med venlig hilsen Bendt Bendtsen. Kommunen: Din henvendelse er sendt ind til vor anlægsafdeling Med venlig hilsen Benny Christiansen Ingeniør Århus Kommune - Teknik og Miljø Trafik og Veje - Drift Vejteknisk afdeling Med venlig hilsen Svend Krarup Politiassistent Østjyllands Politi

Nr. 2 April 2007 7 Nu har jeg igen fået brev fra min ledelse Modtaget den 6. marts 2007 Af Kjeld Nielsen, buschauffør 2995 Jeg læste det et par gange, og hver gang sad jeg og så tomt frem i rummet, med en følelse af, ja jeg ved dårligt af hvad. Men jeg tænkte, er jeg virkelig ikke klogere set med min ledelses øjne. I brevet stod der ord og sætninger som: Levere stabil drift. Sikre fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. En god dialog mellem ledelse og medarbejdere. Sætte en undersøgelse i gang af hvilke turnusformer chaufførerne foretrækker (endnu en). En lokal arbejdstidsaftale for overenskomstansatte der holder vand, (om det er tårer den holder kan jeg ikke vurdere). Ensartede forhold for chauffører vil være til gavn for alle, (og selvfølgelig med laveste fællesnævner). Hvis ikke lige det var fordi samme ledelse lige har spist næsten 3 feriedage af min 5 ferieuge, ( 19.90 time så jeg selv måtte betale dagene for at få ferie, de blev trukket af lønnen). Og havde man ikke lige omskrevet en skudepisode med 5 skud mod bussens førerkabine til drengestreger med stenkast, (for drengestreger afføder jo ikke nogen indsats). Og når man sidder som disponibel og får besked om at køre en linie 5 til Toveshøj og derefter i garage, når man sagtens kunne køre den efterfølgende afgang til ende, og derefter nå at køre i garage og slutte af inden for sin rådighedsvagt, og så bagefter hører at det var sygdom, der var skyld i aflysning af omtalte tur. Ja så må jeg jo sige til indholdet i brevet, at det lyder som en handlekraftig og målrettet ledelse. Det er jo alt det rigtige der står i brevet. Så hvorfor det lige var denne tegning, der faldt mig ind at medsende, ved jeg ikke.

8 Nr. 2 April 2007 Jeg fik brev fra buschefen Af Bjarne Feddersen, buschauffør 2481 På foranledning af det sidste brev fra Frits Vittrup d. 14. marts 2007, er jeg kommet til at tænke på,»jamen hvad er det egentlig ledelsen har gang i?«efter al den tumult med omlægning og dårlig miljø generelt, er ledelsen nu kommet frem til, at mere overskuelige / gennemsigtige tjenester og ikke så stressende arbejdsvilkår er at foretrække! (Det var jo netop vores tidligere trafikmester Kaj Hvid s kæphest, at det skulle være globalt for at bevare overskueligheden, han ville vende sig i sin grav, hvis han så det nu) for sådan var det jo indtil foråret 2006. Så derfor er mit spørgsmål: Hvorfor så ikke beholde opbygningen af én af landets bedste arbejdspladser som både chauffører og passagerer var tilfredse med, hvor vi havde kendte tjenester og kunne planlægge vores privatliv og fritid langt ud i fremtiden, vi kendte de kollegaer vi arbejdede med, vi kendte de passagerer, som vi kørte med, og de os. Vi kendte de skæve eksistenser, børn og voksne og kunne dermed mange gange takle problemerne inden de opstod, vi kunne give en service til passagererne, når de spurgte om vej, fordi vi kendte vores rute, det var/ er, det som gør os til buschauffører. Økonomisk set når alt er regnet»frem og tilbage«og»op og ned«hvor er så besparelsen? Er det de ca. 150 chauffører, som er blevet afskediget? Altså»bare«et spørgsmål om at komme af med et X antal chauffører inden den 31/12-06 for at spare kommunen for deres pensioner? Det der er tilbage nu er: utilfredshed / frustration blandt chaufførerne og passagerer sygdom og andre menneskelige omkostninger, (den i forvejen skærpede årvågenhed som buschauffør, belastes yderligere, fordi hensynet til passagererne er utilfredsstillende.) Samtidig er det efterhånden svært at bevare optimismen for en del chauffører, når de ser sommerplanen og skal forklare familien, at de i fortløbende 3 uger skal arbejde 6 dage i træk med en samlet arbejdstid pr. uge på mellem 40 og 50 timer, det er noget der rykker. Der kunne måske have været sparet på mange områder, hvis chaufførerne dengang var blevet spurgt til råds og havde afleveret et forslag over, hvilke ruter der kunne være sparet på, på forskellige tidspunkter og hvilke enkelte, der kunne udgå på bestemte tider af døgnet. --- Hvis ledelsen og FOA havde spurgt chaufførerne, i stedet for at sidde som 2 utilpassede børn i en sandkasse og kastet med sand, (beskyldninger), mod hinanden, havde tingene måske set anderledes ud i dag så var meget blevet sparet, menneskeligt og økonomisk, og vi havde stadig bevaret busselskabet som en af de bedste arbejdspladser. Det tog 100 år at komme så langt, men meget få dage at nedbryde den. Til 817 og andre tidligere kollegaer Fra 834 Bent Gregersen Tillykke Henning Rye med dit nye job hos Abildskou. Og tak for din friske artikel i Sporvejsnyt nr. 1. Ingen er uundværlig det har du ret i det var for dårligt, at Århus Sporveje ikke ville give dig orlov efter så mange års tro tjeneste. Jeg rejste fra Århus Sporveje i 1992, hvorefter jeg havde job hos De Grønne Busser i 4 år, inden jeg gik på pension. Det var et skønt job med gode arbejdsforhold, lønnen var lidt mindre, men penge er jo ikke alt. Jeg læser om de dårlige forhold, som I har i dag hos Århus Sporveje, og det gør mig virkelig ked af det. Det kunne være anderledes, hvis man havde en rigtig planlægning. Jeg nyder nu mit otium og rejser meget. Held og lykke til jer alle i fremtiden Hej gamle kollegaer Af Henning Rye, tidligere buschauffør 0817 Et år er snart gået, siden jeg så en annonce i Århus Onsdag, et busselskab her i byen (Abildskou) manglede nogle chauffører til at køre til Berlin. Som mangeårig medarbejder, med flere tillidsposter gennem årene, havde jeg læst skriften på væggen. Det kunne kun gå én vej NED og det fortsætter det med et stykke tid endnu. I den sidste tid jeg var i firmaet, var jeg med til møder om ny turnus, men det var kun skinmanøvrer, der var lagt planer højere oppe fra, og jeg kan se, at det I kører i dag ikke ligner det, som vi foreslog til møderne. Som nogen måske ved, forsøgte jeg at få orlov i løbet af kort tid, men jeg kunne ikke undværes i firmaet, så det fik jeg ikke. Så var gode råd dyre, for jeg kunne godt tænke mig at køre til Berlin og havde fået jobbet, ok tænkte jeg, så er der kun en ting at gøre holde hos Sporvejene. Op på gummigangen mandag morgen for at sige op, tælle hvor mange dage jeg havde til gode, vupti én arbejdsdag tilbage. Der var et par stykker i administrationen, som var lidt misundelig på mig, de ville gerne holde også, men havde flere ting at tage hensyn til. Har jeg fortrudt det? NEJ der er lidt længere mellem stoppestederne, ruten lidt længere ca. 1.250 km, og der er ikke pause hver halvanden time, men jeg har det godt med mig selv, når jeg går hjem fra arbejde. De kunder jeg kører med til Berlin ønsker at få en rejseoplevelse, mange er på deres første tur til Berlin, så det gælder om at give dem en tur så de kommer igen. Derfor er det også en fornøjelse, når jeg kan være lidt guide undervejs, f.eks. udpege hvor den gamle øst/vest grænse var, eller fortælle lidt om de områder vi kører igennem og ikke mindst fortælle om det rige dyreliv, der er i det tidligere Østtyskland. Mange gange når vi er kommet tilbage til Århus, har jeg hørt dem sige, vi kommer igen, det var ikke sidste gang du så os, det glæder mig, for vores kunder er ikke afhængige af os, som Jeres er for der er jo ikke konkurrence på de enkelte linier, og de har ingen alternativer. Fra 1. april udvider vi turen, så skal vi køre alle ugens dage til Berlin. Skal vi så bruge nogle flere chauffører? nej, for desværre har vi måtte lukke ned for ruten til Amsterdam, så chaufførerne derfra skal køre Berlin. Går du i tankerne om at prøve noget andet end Å.S. så gør det, ingen er uundværlig i det firma, og det kan være, at du får det meget bedre med dig selv. Jeg har lagt nogle små historier ind på http://spaces.msn.com/busdriver1950, hvis I har lyst til at læse lidt mere fra mig. I løbet af kort tid får jeg min hjemmeside opkoblet www.aarhus-berlin.dk Nr. 1 Februar 2007 Høj tv-vært smidt ud af bussen Den 23-årige model og tv-vært Josephine Kime fik en noget særpræget behandling, da hun tog bus-linie 9 gennem London forleden. Der er bestemt ikke er noget galt med Kimes udseende, men på grund af hendes højde blev hun alligevel bedt om at forlade bussen. Jeg troede ikke, at han mente det alvorligt. Men så begyndte han at blive utålmodig og vred. Der var latterligt, siger den 180 cm høje pige til den britiske avis The Sun. Det var angiveligt fordi den høje tvvært skyggede for chaufførens udsyn, at han bad hende forlade bussen. Avisen har ikke været i stand til at finde frem til den 50-årige chauffør. 9 Pøj pøj med fremtiden.

Nr. 2 April 2007 9 Solidaritet eller solodaritet Af 2093 Chris Oxholm, tillidsmand I denne tid ses og høres ofte»fagforeningen gør ikke noget for mighvorfor skulle jeg så betalefagforeningen har jeg ikke brug for«eller»at betale til a-kassen er ikke nødvendigt, jeg har arbejde«. Disse udsagn kan være rigtige, men kun hvis man ser enøjet og ikke vil hinanden noget godt. Hvem er fagforeningen? Ja, det er ikke LO eller et af forbundene f.eks. FOA, 3F, HK eller Dansk Metal. Fagforeningen starter hos en selv på den enkelte arbejdsplads, hvad enten der er valgt en tillidsrepræsentant eller ej. Fagforeningsarbejdet starter med, at der er en kollega der vil gerne vil hjælpe en anden kollega. Dette kunne være med et hvilket som helst emne. Dermed også ved at vælge tillidsfolk, der kan hjælpe med de enkelte kollegaer, dermed opnår den enkelte tillidsvalgte en ekspertise og rutine i de typer af problemstillinger som der opstår på arbejdspladsen. Fordelen ved at have en tillidsvalgt på arbejdspladsen er dermed åbenlys, specielt i forhold til den svage kollega der ikke kan eller har mod til at gå til arbejdsgiveren med sine problemer. Fordelene i denne samling bag en kollega der er tillid til, er udbygget til sammenslutning af tillidsvalgte indenfor enkelte brancher eller i forbund. Hvor der er specialister indenfor enkelte områder, f.eks. arbejdsmiljø, arbejdstidsaftaler og arbejdsforhold, men også med eksperter som socialrådgivere og advokater, blot for at nævne nogle få. Alt dette koster penge, men set i forhold til hvad det enkelte medlem af fagforeningen har af fordele og muligheder gennem fagforeningerne, er det faktisk meget billigt. Nogle siger det er en forsikring, ja en forsikring der betales for ens egen skyld men også en fælles forsikring der dækker kollegaen når det går galt. Faktisk er det således at 90 % af udgifter i fagforeningen bruges på 10 % af medlemmerne. Men det er de 10 % som solidariteten gælder. I kraft af det tillidsarbejde der foregår hver dag på arbejdspladserne og i de enkelte fagforbund, er der helt klart opnået en lang række af forbedringer. Hvordan ville arbejdsforholdene være Hvordan ville lønnen være Hvor meget ferie kunne der holdes hvert år Hvor lang en arbejdstid ville man have Hvilket arbejdsmiljø ville der være Hvor lang opsigelsesperiode ville man have Hvilken pensionsordning ville der være hvis der ikke havde været en fagforening? Områder der alle kan gøres bedre i fremtiden, forbedringer der kun kræver at der er medlemmer der står sammen og stiller krav. Og jo større fagforeningen er, jo mere stærk står fagforeningen for at kravene går igennem ved forhandlingsbordet. De, der tror, at de kan klare sig selv sololisten, kommer ofte med, at de kan nemt opnå det samme som fagforeningerne det er logisk aftalen er jo opnået af fagforeningen. Men opnå noget der er bedre, det er ikke set. Og dermed er det samme som at gå i biografen uden at betale for billetten. 1. maj eller»maj først«ses der på de fagområder hvor der er dårlig løn og arbejdsforhold, er det også der hvor der har været mange lykkeriddere som har valgt at klare sig selv. Men også her der ses medarbejdere som forlader en arbejdsplads med manglende eller forkert lønudbetaling eller hvor arbejdsforholdene har betydet at helbredet er ødelagt som kommer lykkeridderen til fagforeningen og ønsker hjælp. Dette er umoralsk og svarer til at man først tegner en kaskoforsikring på sin bil, når den er ødelagt i et færdselsuheld eller en brandforsikring når det brænder. Derfor tegn din faglige forsikring i form af et medlemskab af fagforeningen og deltag aktivt i det faglige arbejde på arbejdspladsen. Det starter allerede ved at støtte og hjælpe den kollega der er lige ved siden af dig selv. Dermed bliver fremtiden bedre for din kollega, en kollega der måske ikke er i stand til at opnå samme resultater som dig selv se det er solidaritet og fællesskab til fælles glæde og gavn. Bedste hilsener fra Chris Oxholm tlf.: 21 49 10 61 Sikkerhedsrepræsentant/tillidsmand Station Syd

10 Nr. 2 April 2007 Kun knebent flertal for transport-overenskomst Fra www.dr.dk den 26. marts 2007 I går blev en storkonflikt afværget, da der blev indgået forlig på transportområdet. Men bag de lettede og tilfredse miner i Forligsinstitutionen, ulmer uroen i fagbevægelsen. For overenskomsten var tæt på at ryge på gulvet, og samtidig var der så stor utilfredshed med resultatet, at det kun var et knebent flertal på ti ud af 18 i fagforbundet 3F s forhandlingsgruppe, som sagde god for det. Anbefaler nej De utilfredse vil nu anbefale de i alt 600.000 lønmodtagere, der får nye overenskomster, at stemme nej ved urafstemningen. Ole Nors, der repræsenterer havnearbejderne, mener overenskomsten kunne være blevet meget bedre. Vi kom for at få et markant løft på mindstelønnen, og så kom vi for at få en toårig overenskomst, og ingen af delene fik vi, siger Ole Nors, som derfor sagde nej til overenskomsten. Ja er mest sandsynligt Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen anser det dog ikke for sandsynligt, at det ender med et nej ved den kommende urafstemning. Det er jo sådan, at der meget ofte ved overenskomstforhandlingerne er et nej-flertal i 3F som helhed, og ikke mindst på transportområdet er der ofte utilfredshed. Så det vil ikke overraske, hvis de stemmer det ned. Men der vil jo blive tale om en samlet afstemning, så derfor er det stadigvæk meget sandsynligt, at nej-stemmerne vil blive vejet op af ja-stemmer på andre områder, siger Jørgen Steen Madsen. Uroen ulmer blandt chaufførerne Fra www.dr.dk den 26. marts 2007 Uroen ulmer blandt chaufførerne Fagforbundet 3F og arbejdergiverorganisationen HTS har ellers netop forhandlet en overenskomst på plads. Men det er alt for få penge forliget. Chaufførernes løn stiger for lidt. Det fastslår Torben Joconde fra Regstrup, der er formand for Turistchaufførernes Landsklub: Vi står til at stige til 123 kroner i timen i løbet af de tre år, som aftalen strækker sig over. Det er alt for lidt. Især når man tænker på det ansvar, som den enkelte chauffør har. Han kører rundt med 60-90 mennesker i bussen, og materiellet alene har en værdi på to til seks millioner kroner, siger Torben Joconde. Han oplyser, at turistbuschaufførerne havde håbet på at komme på mellem 140-150 kroner i den nye overenskomst. Han anbefaler sine medlemmer at stemme nej til forslaget. Heller ikke buschaufførerne er imponerede over forhandlingsresultatet. Faglig sekretær Lennard B. Nielsen fra 3F i Næstved slog allerede i går fast, at arbejdsgiverne slipper for billigt. I de kommende dage skal detaljerne i aftalen forhandles på plads.

Nr. 2 April 2007 11

12 Nr. 2 April 2007 Tema: Vold Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen med hjælp fra Brancheafdelingen Når en chauffør eller en kontrollør kalder op på radioen får han/hun kontakt til Vagtcentralen hos Brandvæsenet. Det er Vagtcentralens medarbejdere, der noterer de indberettede episoder og hændelser i døgnrapporten, som altså er et billede af, hvad chauffører og kontrollører rent faktisk orienterer Vagtcentralen om. Undlades det at orientere Vagtcentralen om en hændelse, vil denne altså ikke fremgå af døgnrapporten, som bl.a. også er et vigtigt grundlag for sikkerheds- og tillidsrepræsentanternes viden om, hvad der sker på arbejdspladsen. I SporvejsNyt vil der hver måned blive bragt en oversigt over de i døgnrapporten noterede 0-tolerance episoder. Desuden vil der blive bragt udvalgte episoder, der er noteret som diverse eller uheld, hvis disse, efter redaktionens skøn, har relevans mht. vold og chikane over for chauffører, kontrollører eller passagerer. Redaktionen bringer uddragene fra døgnrapporten, sådan som medarbejderne på Vagtcentralen har noteret det. Der kan dog forekomme forkortelser af notater eller ændring af ordvalg. Dette sker kun af pladshensyn, da månedens uddrag af døgnrapporten, som udgangspunkt, kun skal fylde én side i SporvejsNyt. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der sker på vores arbejdsplads, er det vigtigt at orientere Vagtcentralen om episoder i eller omkring busserne. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at chauffører og kontrollører efterfølgende laver en skriftlig rapportering og giver denne videre til de relevante arbejdsledere. Kun ved at der bliver lavet skriftlig rapportering, og denne kommer Århus Sporveje i hænde, vil den officielle statistik over chikane og vold blive et billede, der afspejler virkeligheden. Skulle en chauffør eller kontrollør have været ude for en episode, der er meldt, men ikke er noteret i døgnrapporten, skal sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontaktes, og disse vil så undersøge sagen. Når der i døgnrapporten omtales en gademedarbejder, er der tale om Maher, som nu i 5 år har haft denne funktion ved Århus Sporveje. Maher er buschauffør, men er taget ud af kørende tjeneste og kører om aftenen, onsdag-søndag, i en af de små gule tjenestevogne og kan hurtigt træde til, hvis en chauffør har problemer. Da Maher har et veludbygget kontaktnet blandt de unge, bl.a. i Århus Vest, kan han mange gange medvirke til, gennem en snak med de unge, at forebygge, så uheldige episoder i busserne undgås. Hvis busradioen ikke virker, kan Vagtcentralen kontaktes på tlf. 86 76 76 13.

Tema: Vold Nr. 2 April 2007 13 Februar 2006 Fra døgnrapporten Fre. 2. 0 tolerance Vold. Kontrollør skubbet ud af dør. Mandsperson landet ovenpå kontrollør., Vagtcentral kontaktet skadestue. PL underrettet. Politirapport. Tur 11xx. Tir. 6. 0 tolerance Stenkast. En stor plasticlignende genstand er blevet kastet mod bussen ved Rosenvangsskolen. Tur 09xx. Tillæg PL: Rosenvangsskolens leder er kontaktet og vil tage fat i sagen. Ons. 7. 0 tolerance Vold. Kontrollør skubbet ud af dør. Mandsperson landet ovenpå kontrollør., Vagtcentral kontaktet skadestue. PL underrettet. Politirapport. Tur 11xx. 0 tolerance Chikane. Chauffør spyttet på af passager. PL orienteret. Tur 01xx. Fre. 9. 0 tolerance Chikane. En dreng på 12-13 år spyttede efter chf. da han forlod bussen. PL blev underrettet. Tur 11xx. Lør.10. 0 tolerance Chikane. Kontrollør oppe og skubbe med mandsperson. Tur? Ons.14. 0 tolerance Chikane. Chikane af chauffør ved Nordgårdskolen. Gademedarbejder tilkaldt, chauffør snakker med PL på vej i garagen. Tur 15xx. 0 tolerance Stenkast. Cyklistspejl ødelagt af sten, chauffør ok og fortsætter, PL underrettet. Tur 05xx. Tillæg PL: Chauffør oplyser at, da han holder ved endestation Gammel Åby, kastes der sten mod bussen, og de rammer sidespejl. Jeg ringer til chf. Han er ok og har ikke brug for hjælp, og forsætter turen. Tor. 15. 0 tolerance Stenkast. Stenkast eller lign. mod bus ved City Vest, PL kører til stedet, gademedarbejder kører også frem. Tur 15xx. Fre. 16. 0 tolerance Vold. PL: Efter henvendelse fra Vagtcentral kontakter PL chauffør, som har haft en dårlig episode i bussen. En passager stiger på bussen i Jægergårdsgade. Han bliver meget vred på chaufføren, og råber på ham, fordi han kører fra stoppestedet inden passageren har sat sig ned. Passageren fortsætter med at råbe og, ved H. Jensens Plads beder chaufføren ham om at stå af bussen. Det nægter han, og smadrer en siderude med sin stok. Andre passagerer i bussen ringer efter politiet og chf. holder passageren i bussen indtil politiet kommer og henter ham. Jeg har haft en god snak med chaufføren, han er ok, og han har ikke brug for yderligere hjælp. Tur 55xx. 0 tolerance Chikane. Chauffør truet af passager. Politi rekvireret + PL informeret. Tur 12xx. Tillæg PL: Jeg har haft en god snak med chaufføren, han er ok, og han har ikke brug for yderligere hjælp. 0 tolerance Chikane. Chauffør truet af passager. PL informeret og udtager video. Tur 09xx. Tillæg PL: Havde en god samtale med Chf. var ellers ok og ville tage kontakt til PL`erne hvis han fik brug for yderligere hjælp. Video udtaget Ons. 28. 0 tolerance Chikane. Chauffør spyttet i hovedet af bilist. PL og Politiet orienteret. Tur 08xx. Tillæg PL: Ung af anden herkomst forsøger at overhale bussen på vej op mod vejarbejdet på Ringgadebroen. I forsøget på at komme forbi kører han med det ene hjulsæt inde i midterrabatten, hvor der også ligger en masse sne. Han kommer til at hænge fast og bliver derved meget ophidset, han kommer dog fri og oppe ved stoppestedet på Harald Jensens Plads, kører han ind foran bussen og springer ud af sin bil og ind til chf. Den unge mand skælder meget ud og slutter af med at spytte chf. i hovedet. Sagen er anmeldt til politiet og videoen udtaget til sagen. Chaufføren var lidt rystet og resten af turen blev kørt af disponibel. Efter afhøringen havde chf. det meget bedre og ville komme på arbejde igen næste dag.

14 Nr. 2 April 2007 Tema: Vold Marts 2006 Fra døgnrapporten Tor. 1. 0 tolerance Stenkast. Ved Rundhøjskolen blev der kastet sten på bussen. Politiet og PL. blev underrettet. Tur 01xx. 0 tolerance Stenkast. Ved Rundhøj Center blev der kastet is eller sten på bussen. Et sidespejl blev smadret. Politiet og PL blev underrettet. Tur 18xx. 0 tolerance Stenkast. Ved Saralystparken blev der kastet en del snebolde på bussen. Tur 11xx. Fre.2. 0 tolerance Chikane. Bliver chikaneret af bil. Besked til PL. Tur 12xx. Tillæg af PL: Chauffør forlod sin tur pga. chikane fra en anden bilist. Det viste sig at chf. var blevet truet af en 2g`er med tæsk. Dette havde chf. ikke gjort Brand opmærksom på. Det fik jeg først at vide da chf. ringede til mig senere. Han fortalte at han var meget rystet og derfor ikke kunne fortsætte på sin tur. Jeg fik en snak med ham og sluttede af med at fortælle ham, at det var vigtigt at han fremover husker at præcis hvad der sker, så vi kan give ham den nødvendige hjælp. Chauffør var ellers ok og har fri lørdag og møder ind søndag, hvor vi har aftalt at vi lige snakker sammen igen. 0 tolerance Stenkast. Ved Brendstrupgårdsvej blev der kastet en is/snebold på frontruden af bussen. Politiet og PL blev underrettet. Tur 17xx. Tir.6. 0 tolerance Chikane. Der har været nogle børn inde i vognen der har forsøgt at starte vognen, samt lavet svineri i den. PL informeret. Tur 01xx. Ons.7. 0 tolerance Chikane. 3 unge mennesker havde låst bagdørene med en kædelås, dog efterladt nøglen så chf. kunne fjerne den. PL underrettet og fik en snak med chf. som fortsætter. Tur 12xx. Tor.8. 0 tolerance Chikane. En pige bliver slået af nogle indvandre drenge og beklager sig ved chaufføren. Politiet bliver tilkaldt. Drengene sparker ruden i fordøren i stykker. Tur 14xx. 0 tolerance Stenkast. Stenkast ved City Vest ingen skade, gademedarbejder til området og chf. ok og fortsætter turen. Tur 15xx. Fre.9. 0 tolerance Stenkast. Stenkast ved skolen på Oddervej. Tur 06xx. Søn 11. 0 tolerance Vold. Overfald af medpassager med tom flaske, politi tilkaldt, chauffør ok, PL tilkaldt. Tur 52xx 0 tolerance Stenkast. Sten fra broen ved Ryhavevej, chaufføren OK. Politiet til stedet. PL informeret. Tur 15xx. Ons.14. 0 tolerance Chikane. Ved Røgelvej kastes der sten efter busserne. Politiet orienteret. Tur 16xx. Ons.21. 0 tolerance Chikane. Ved Nydamsvej er der 3 unge piger der spytter på chf. ved udstigning og efterfølgende tager de nødåbningen på dørene. Buschefen blev underrettet. Tur 12xx. Fre. 23. 0 tolerance Chikane. Chaufføren blev skældt ud af passager. Videregivet til PL. Tur 02xx. Lør.24. 0 tolerance Stenkast. På Ringvejen ved Herredsvej blev der kastet sten på bussen. Forruden blev smadret. Politiet og PL blev underrettet. Tur 12xx. 0 tolerance Chikane. Ved endestationen i Frydenlund går en påvirket mand ind i opholdshuset og smadrer kaffemaskinen og elkedelen. Politiet og PL blev tilkaldt. Tur 04xx. Tir.27. 0 tolerance Chikane. Chaufføren blev truet af en ca. 50 årig passager. Politiet kunne ikke komme pga. bombetrussel andet sted i byen. Dansikring sendt / og afmeldt. PL sendt. Passageren har forladt bussen, som fortsætter. Tur 03xx.

Nr. 2 April 2007 15 Procedure i forbindelse med 0-TOLERANCE episoder overfor personale ved busselskabet ÅRHUS SPORVEJE Dette værende overfald, røveri, chikane og lignende. Følgende hovedprincipper er gældende: A) Såfremt en episode er grov skal den anmeldes til politiet. Hvis den enkelte medarbejder ønsker en episode anmeldt kontaktes/tilkaldes politiet. B) Ved alle 0-tolerance episoder udfyldes»tjenesterapport i forbindelse med overfald«. Tjenesterapporten udfyldes også ved alvorlige trafikuheld. C) Da en tilkaldelse af politiet ikke automatisk udløser en politianmeldelse, afgør den konkrete episode om der skal ske anmeldelse til politiet. Følgende procedure skal følges: 1) En 0-tolerance episode skal meldes hurtigst muligt. Dette sker over radioen til Vagtcentralen. Ved alle alvorlige 0-tolerance episoder skal Vagtcentralen kontakte en PL, der straks kører til stedet for personlig observation. Uanset en episodes omfang skal Vagtcentralen tilkalde en PL såfremt medarbejderen ønsker det. Vagtcentralen kan også vurdere at en PL skal tilkaldes, på trods af at medarbejderen ikke ønsker det. 2) Det er Vagtcentralen der tilkalder politiet. PL en dirigeres til overfaldsstedet så hurtigt som muligt. PL en vurderer her, ved samtale med den overfaldne, om vedkommende er i stand til at fortsætte sin tjeneste. Skulle dette ikke være tilfældet skal der iværksættes afløsning. PL en har mulighed for at iværksætte tvangsafløsning, hvis vedkommende finder det nødvendigt. 3) Den overfaldne sørger for, sammen med PL en, at eventuelle vidner bliver på stedet eller opgiver navn, adresse og telefonnummer, til brug ved en eventuel senere sag. Dette kan sammen med den overfaldnes forklaring evt. efterfølgende overlades til Politiet. 4) PL en sørger for at en repræsentant fra Busselskabet følger den overfaldne på skadestuen. Repræsentanten for Busselskabet sørger her for at der laves lægeerklæring fra skadestuen til eventuel brug ved en senere sag (en såkaldt politilægeerklæring). 5) Efter skadestuebesøg skal PL en sørge for hjemtransport efter skadestuebesøg og skal så vidt muligt sørge for at den overfaldne ikke lades alene tilbage i hjemmet. 6) PL en skal orientere den overfaldne om mulighederne for hjælp og støtte, herunder også tilbyde den overfaldne psykologisk krisehjælp. Den overfaldne skal også gøres opmærksom på at han/hun skal indgive»tjenesterapport i forbindelse med overfald«. 7) Busselskabet sikrer sig, at der ved en eventuel efterfølgende retssag altid er en ledelsesrepræsentant til stede, til støtte for medarbejderen. Da Busselskabet ikke automatisk modtager orientering om dato for eventuel retssag, skal medarbejderen selv meddele dette til PL en. 8) Ved 0-tolerance episoder i videovogne, skal PL en sørge for afhentning (ombytning) af bånd, til nærmere gennemsyn for eventuelle beviser. Godkendt på MED den 21. marts 2007

16 Nr. 2 April 2007 Administrativ procedure efter overfald Busselskabet ÅRHUS SPORVEJE 1)»Tjenesterapport i forbindelse med overfald«bliver fremsendt af Administrationen (Jørgen Madsen). Den kan også udleveres af PL en. Rapporten afleveres udfyldt til Administrationen. 2) Administrationen arkiverer originalrapporten og sender en fotokopi af rapporten til PL en samt den relevante sikkerhedsrepræsentant. 3) Den ansatte henvender sig snarest til Administrationen vedrørende udfyldelse af skadesanmeldelse m.v. 4) Hvis voldssituationen udløser en fraværsdag udover tilskadekomstdagen, skal der ske anmeldelse til Arbejdstilsynet som arbejdsulykke. Dette varetages af Administrationen. 5) Hvis der er sket skader på tøj o.a. skal den ansatte henvende sig til Administrationen. 6) PL en udfylder skema om psykolog-assistance til Administrationen, hvis medarbejderen tager imod tilbuddet. 7) Medarbejderen udfylder inden 30 dage en»ansøgning om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser«. Det anbefales, at ansøgningen udfyldes i samarbejde med en tillidsrepræsentant og afleveres til politiet. Ovennævnte erstatningskrav kan enten fremsættes i forbindelse med en eventuel straffesag, eller det kan fremsættes overfor»nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser«. 8) Hvis medarbejderen efter besøget på skadestuen efterfølgende får symptomer, skal vedkommende søge egen læge, for at få dette dokumenteret via lægeattest. Attesten skal bruges til et eventuelt senere erstatningskrav for sygedage i forbindelse med overfaldet. Busselskabet betaler attesten - husk at få attesten med til PL en. 9) Hvis overfaldet medfører længere fravær, vil Administrationen henvende sig til medarbejderen efter ca. 14 dage og anmode om en lægeerklæring. 10) Da Busselskabet ikke automatisk modtager orientering om dato for eventuel retssag, skal medarbejderen selv meddele dette til PL en. 11) Kvartalsvis fremsendes der pr. mail en oversigt til PL erne og sikkerhedsrepræsentanterne over de 0-tolerance episoder, hvor der ikke er udarbejdet tjenesterapport. En PL er og en sikkerhedsrepræsentant på henholdsvis Nord og Syd drøfter listen.

Nr. 2 April 2007 17 Registrering af konflikter, trusler om vold og vold fra den 02.01.2007-03.04.2007 Pers. nr. Kort beskrivelse af episode Linie/stoppested - Vejnavn + husnr. Vogn Nr. J.nr. At. Nr. Medarb. type Konflikttype Konflikt - andet Politianmeldt Dato 02/01 Chf. spyttet i ansigtet af nogle unge drenge 16/Emmasvej 129 1 3 5 - - 03/01 Der blev kastet sten efter bussen - ingen skade 18/Holme syd 646 2 3 3 - - 09/01 Pass. gik op til chf. og påtalte manglende ring, 12/Åbyhøjgården 611 3 3 5 - - hvorefter han blev rigtig sur og spyttede ind i bussen - dog uden at ramme 14/01 Der blev kastet sten mod bussen. Forruden 15/Hejredalsvej 632 4 3-4 X revnede 19/01 Tre unge mænd kom op at slås. Standser ved 18/Holmevej 108 5 3-3 X væddeløbsbanken og politiet bliver tilkaldt 06/02 Chf forstår ikke hvad der bliver spurgt om, 1/Marselisborg 124 6 3 5 - - da 8-10 unge 2. gen. spørger om noget. Det er først, da der bliver spurgt på dansk, at de får deres svar. Da de står af bussen er der 2-3 der spytter og rammer chf. 14/02 Der kastes en sten mod bussen ved 5/Gammel Åby 372 7 3 4 - Nordgårdsskolen, der rammer sidespejl 06/02 Der kastes en hård gul plastiklignende 9/Rosenvangsskolen 318 8 3-4 - genstand mod bussen 09/02 En af en flok unge, der står af ved 11/Urmagertoften 395 9 3 5 - - Urmagertoften spytter på chf. 15/02 En 2g er smider en lighter ind i bussen, 15/City Vest 616 10 3 4 - X der eksploderer ved kontakt med sideruden få cm. fra skadelidte 16/02 Nogle passagerer vil have deres penge tilbage, Park Allé 431 11 3 2 - X da automaten ikke virker. Chf. giver 20 kr. tilbage, som han skal. Men de siger, at de har kommet 40 kr. i. Da chf. ringer politiet op, springer de ud og kommer med alvorlige trussler 14/02 En karton kakaomælk kastes efter bussen. 15/Nordgårdskolen 624 12 3 3 - - Ved Nordgårdskolen råber og skriger nogle 3g ere da fordøren ikke kan lukkes op, fordi de står helt nede ved døren 16/02 En passager råber og skriger. Chf. beder ham stige ud. Da han er kommet ud, tager han sin stok og hamrer den gennem øverste rude i forreste dør 55/Harald jensens Pl. 294 13 3 2 - X

18 Nr. 2 April 2007 01/03 Første troede chf, at det var sten der blev 1/Rundhøjskolen 392 14 3-4 - kastet mod budden, men ved endestation viser det sig, at det er isklumper eller hårde snebolde 02/03 Chikanekørsel af personbil og bliver truet 12/Frichsvej 641 15 3 3 - - med tæsk 06/03 I pausen ved endestationen er der nogle børn 11/ Østerby 602 16 3-4 - der har været inde i bussen og svine den til med chips og har forsøgt at starte bussen 08/03 Stenkast ved City Vest. 15/City Vest 604 17 3-4 - Rammer toppen af bussen 02/03 På turen mod garage Nord kastes en snebold 17/Brendstrupvej 117 18 3-4 X med et stort brag mod forruden 07/03 3 2 gere har låst bagdøren med en kædelås, 12/Digterparken 639 19 3 3 - - dog efterladt nøgle 08/03 Chf. er vidne til, at en pige bliver slået af 14/Bispehaven 417 20 3-1 X indvandre drenge. Hun beklager sig til chf. og politiet bliver tilkaldt 03/04 Uåbnede øldåser kastet mod bussen 12/Skøjtehallen 617 21 3-4 X Der er i ovennævnte periode lavet rapport/anmeldelse på 7 tilfælde af konfliktsituationer/overfald. Der var i ovennævnte situationer involveret medarbejdere, heraf var der 1 kvinde. ( der skal dog gøres opmærksom på, at samme person kan indgå flere gange i det nævnte tal. ) Red.: Tallene fra Århus Sporveje Busselskabet kan af naturlige grunde ikke være helt opdaterede, da nogle rapporter fra chaufførerne endnu ikke er nået frem. Arten af konflikter fordeler sig som følger: Konflikttype Tilfælde Art 1 Tilfælde med vold (skub, slag, krads, bid, spark, mv.) 2 2 Trussel/ Overfusning 3 4 Chikane 4 1 Trusler eller vold hvor, pistol, kniv eller andet er anvendt 5 4 Anden kontakt ( spyt, øl eller lign.) 6 0 Røveri/tyveri Andet Andet: 1 1 Vidne til vold / chikane blandt passagerer 2 0 Forsøg på påkørsel 3 1 Uro i bussen 4 8 Vidne til hærværk mod bus Oversigt over voldstilfælde i perioden 2000-2006: 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 Voldstilfælde incl. chikane og trusler 11 86 53 112 84 87 107 Andet, uro i bus, hærværk mod bus m.v. 10 53 49 28 20 37 27 Totalt 102 140 106 124 134 Jørgen Madsen, Administrationen Busselskabet.

Nr. 2 April 2007 19 Vedrørende sikkerhedsmæssige fejl på busserne I tilfælde af sikkerhedsmæssige fejl og mangler ved vognene, er det op til den enkelte buschauffør selv at afgøre, om det er forsvarligt at fortsætte kørslen eller afvente udskiftning af vognen. Hvis chaufførens afgørelse efterfølgende skønnes at være uhensigtsmæssig tager en PL og en sikkerheds- eller tillidsrepræsentant en samtale med den pågældende chauffør for drøftelse af forholdet. Nedenstående bringes uddrag fra referatet fra»koordineringsmødet i Sikkerhedsgruppen for Trafikafdelingen torsdag den 26. maj 2005«.»Punkt 3. Procedure ved fejl / defekte vogne. Det indskærpes, at det alene er chaufføren, der afgør, om fortsat kørsel er forsvarlig. Dette indebærer, at al kørsel med sikkerhedsmæssig risiko for chaufføren og passagererne ikke finder sted. For at der kan være tale om udskiftning af en vogn med en sikkerhedsmæssig begrundelse, skal der være tale om væsentlige fejl. F.eks. knuste ruder og spejle, defekte døre, defekte bremser eller defekte viskere. Derudover skal både radio og video være virksomme, da man altid skal kunne komme i kontakt med vagtcentralen i tilfælde af vold og lignende. I andre tilfælde af fejl ved vognen skrives der fejlrapport. Kære kollegaer Nu er tiden kommet, hvor vi skal have nye planer og der bliver lavet nye køretavler. De er så brugbare, når de deres laminering ikke er bøjet eller endog knækket. Så lad dem for pokker være hele og ubøjede, så vi kan se hele tavlen i det svage lys i busserne. Det er så irriterende at der er nogle, der ikke kan finde ud af at lade dem være i hel stand. De er ikke til at læse, når de har været bøjede eller knækket. De næste man kan henvende sig til er vejlederne, der SKAL pointere overfor deres elever at tavlerne SKAL forblive hele og ubøjede. Det skal hermed være gjort. Med venlig hilsen Torben Lund Tillidsrepræsentantsuppleant nord 2774 Når en chauffør har vurderet en fejl til at udgøre væsentlig sikkerhedsmæssig risiko for den videre kørsel og ønsker vognen udskiftet, kan udskiftning af vognen ikke tilsidesættes af andet personale. Hjælpsom buschauffør vinteren 2006. Foto Henrik Olsen

20 Nr. 2 April 2007 Noget om stress, udbrændthed og psykisk arbejdsmiljø Af Bente Mikkelsen Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling Lyt til din krop Mange har skrevet meget om stress, og desværre er det ikke alle arbejdspladser og medarbejdere, der lytter til signalerne. Ledelsen har stor indflydelse på om medarbejderne er i den udsatte gruppe for stress. Desværre har vi måttet sige farvel til mange af vores kollegaer pga. stress, og derfor er her lidt informationer om, hvad man skal passe på og lytte til. Indflydelse er en faktor af betydning for stress. Jo mere man selv har at skulle have sagt i forbindelse med sit arbejde, desto mindre er risikoen for at få stress. Det er altså med til at forhindre, at man bliver stressede, hvis man har noget at skulle have sagt, når ens arbejdsplads tilrettelægger opgaver, og hvordan de skal løses og prioriteres. Fysiske tegn på stress Træthed Muskelspændinger og muskelsmerter især i nakke og ryg Hovedpine og migræne Åndedrætsbesvær (hyperventilation) Hjertebanken Brystsmerter Svimmelhed Rysten på hænderne Øget svedproduktion Appetitløshed Maveproblemer som smerter, forstoppelse, diarré, opkast, halsbrand osv. Hyppig sygdom (med almindelige sygdomme som f.eks. forkølelse, bronchitis, halsbetændelse og urinvejsinfektioner) Psykiske tegn på stress Rastløshed og indre uro Søvnløshed Irritabilitet og utålmodighed Aggressivitet Hukommelsesproblemer Koncentrationsbesvær Manglende sexlyst Manglende lyst til sociale aktiviteter med venner og familie Angst uprovokeret eller som en overdrevet reaktion Lavt selvværd følelse af utilstrækkelighed Tendens til at give op Depression Langvarig stress kan som nævnt føre til en decideret klinisk depression og nogle af de nævnte symptomer overlapper med symptomerne på depression. Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk, hvilket kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme. Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres også ved stress. En stresset person er mere modtagelig for infektionssygdomme end normalt inklusiv mavesår og også alvorlige sygdomme som diabetes (sukkersyge) og måske cancer (kræft) ser ud til at forstærkes under stress. Det samme gælder kroniske lidelser som f.eks. leddegigt og psoriasis. Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og indlæring. Den rette størrelse vender dog tilbage når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere tids stress, ser hjernen ud til at skades permanent. Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller umulig at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord. Behandling Det sværeste ved behandlingen af stress er netop at indse, at man er i farezonen for at blive rigtig syg af stress og gøre noget ved det, før det går galt. Det kræver, at man tager sig tid til at pleje sig selv og til at lytte til kroppens signaler, men netop tid er jo ofte det, man synes at mangle! Har man nogle af de nævnte symptomer og føler at man har en stresset hverdag, er det vigtigt at søge læge. Lægen bør først og fremmest udelukke, at der er noget andet i vejen, for alle stresssymptomer kan også være symptomer på andre sygdomme - nogen af dem alvorlige. Selve behandlingen af stress bunder i virkeligheden i at udforske årsagen til stressen og derefter en omlægning af hverdagen og en