LEJRE LIVET. 18 bud på Lejre. for

LEJRE LIVET for 18 bud på Lejre

LEJRE LIVET for Interviews produceret i fra august 2014 til april 2015 Redaktion og fotografi: Palle Bruselius 18 bud på Lejre Som en del af Lejre Kommunes kampagne LEJ- RE for LIVET, blev kommunalbestyrelsesmedlemmerne udfordret til at interviewe en borger eller flere om, hvad der er godt ved at bo i Lejre. 18 af 25 tog udfordringen op. Siden august 2014 har du kunnet læse interviews med fællestitlen LEJRE for LI- VET i Lejre Lokalavis. Med projektet LEJRE for LIVET ville Lejre Kommune sætte fokus på alt det positive i kommunen og det gode liv i Lejre, prøve at gøre livet i Lejre endnu bedre og samtidig gøre Lejre til et endnu mere attraktivt sted at etablere sig, uanset om man er en børnefamilie eller en virksomhed. Lejre Lokalavis blev spurgt om, vi ville være med i dette projekt. Det sagde vi ja til, og dermed blev en enestående artikelserie til. Der er tale om en regulær nyskabelse. Det er ikke før set, at en kommune og kommunens lokale avis indgår et samarbejde i denne størrelsesorden. Det er også helt enestående at sætte en række lokalpolitikere til at interview en borger, en familie eller en erhvervsdrivende. Her på avisen er vi stolte over at deltage i et nyskabende projekt som dette og over, at vi på den måde har kunnet et lille bidrag til en god udvikling i vores allesammens Lejre. Interviewene er blevet til ved at lokalpolitiker, interview-person og jeg mødtes et aftalt sted. Som oftest var det hjemme hos offeret, hvilket gav en lidt mere afslappet stemning. Den pågældende lokalpolitiker havde et antal spørgsmål til interwiewpersonen/personerne, og jeg skrev ned undervejs, stillede eventuelle supplerende spørgsmål og tog en - sikkert irriterende - mængde billeder. Bagefter blev notaterne redigeret sammen til det færdige interview. 18 af kommunalbestyrelsens medlemmer tog imod udfordringen og kastede sig ud i opgaven. Det har været morsomt, meget givende og meget lærerigt. Jeg gør det gerne om. Det sidste interview blev gennemført af borgmester Mette Touborg. Samtlige 18 interview kan læses i denne publikation. Med i projektets start var også Jacob Søby Bang fra kommunikationsfirmaet Strategize, der har udformet projektet ud fra de politiske ønsker, en enig kommunalbestyrelse har haft. Lejre, april 2015 Palle Bruselius

Poul Christensen (t.v.) blev interviewet af Martin Stokholm om kvaliteterne ved at bo i Lejre Kommune. Det blev en samtale, hvor de nåede rundt om meget.

Vi tager hensyn til hinanden LEJRE for LIVET Som et led i Lejre Kommunes kampagne LEJRE for LIVET er kommunalpolitikerne blevet udfordret til at interviewe en borger eller flere omkring, hvad der er godt ved at bo i Lejre. Martin Stokholm møder her Poul Christensen. Af Palle Bruselius Lejre Lokalavis mødte Martin Stokholm og Poul Christensen på Hvalsø Spisehus til en samtale om, hvad der er godt ved at bo i netop Lejre Kommune. Poul Christensen har boet i området i cirka 50 år. Han er vokset op på Smidstrup Old - altså lige uden for Lejre Kommunes område - fra femårs alderen. Forældrene boede der i 45 år. Poul har været medlem af Hvalsø kommunalebestyrelse, hvor han var valgt for Socialdemokraterne. Han har senere fungeret som suppleant i Lejres KB-bestyrelse. Poul er næstformand i fagforeningen 3F i Roskilde. Den måske mest vigtige kvalitet ved at bo i Lejre Kommune er han slet ikke i tvivl om. - Her er frisk luft og ro og fred herude, siger han. - Området er jo en guldgrube for enhver børnefamilie, Jeg forstår faktisk ikke, at der ikke er flere der flytter herud. Martin Stokholm, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokraterne og formand for Udvalget for Teknik & Miljø, er ikke så bekymret for den manglende tilflytning. - Det kommer igen. Mange kan slet ikke betale priserne i København, og så bliver det jo attraktivt at se nærmere på Lejre, svarer Martin. - Huspriserne herude stiger ikke så meget som i de store byer, lægger Poul til. Martin Stokholm stammer fra Ørslev ved Ringsted. Han blev gift, boede han og familien i Odense. -De den mindste af børnene var et år flyttede familien til Kirke Sonnerup. Her var valget ikke mindst truffet på grund af, at familien ville være i nærheden af en menighed i deres kirke (familien er mormoner) lå i nærheden. Da børnene blev større, flyttede familien til Hvalsø (Det skete for seks år siden). - Vi solgte huset til en OK pris. Det var dog inden kirisen, bemærker Martin tørt. Som en flue i en flaske - Vi har et utroligt spændende terræn her i området. Vi har godt frisk vand - der ikke behandles så meget med kemi som så mange andre steder, siger Poul om, hvad han finder attraktivt ved Lejre. - Jeg bruger rigtig meget tid i min nyttehave. Der kan du fordybe dig og finde den tilstrækkelige fred, der betyder at du kan mærke, at du lever. Du behøver ikke at fare rundt som en flue i en flaske. Her kan du vælge fred og ro. Det er vigtigt, siger han. Martin Stokholm peger på en anden kvalitet ved Lejre Kommune. - Jeg tænker på omsorgen, som vi giver ældre og handicappedesamt folk med særligt behov. I kraft af både mit og min kones arbejde, ser vi hvilke kommuner, der mere eller mindre for sine borgere. Lejre prøver at hjælpe så godt som muligt. Vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig. Lovgivningen kan dog være en hindring ind i mellem. Poul: Jeg er helt enig i, at vi tager hensyn til hinanden. Det er værd at bemærke, at vi hilser på hinanden herude. Det er ikke så almindeligt i de store byer. - I Odense snakkede man med naboerne, siger Martin. - Det kan være, at det er lidt bondsk - det med at hilse på hinanden - men det hører jo med til almindelig dannelse, synes jeg. Vi skal være lidt mere nære - i stedet for at være så overfladiske - Hverdagen stiller jo krav med mange ting. Forskellen er, at vi møder hinanden, spørger lidt ind til hinanden. Man står ikke for sig selv - man snakker, når man mødes, tilføjer Martin. De gode faciliteter - Vi har nogle gode faciliteter i kommunen. I Hvalsø er det for eksempel lykkedes meget godt med kulturstrøget op ad Skolevej (omfatter blandt andet biblioteket og Hvalsø Kulturhus - red.) Pavillionen ved siden af kulturhuset og biblioteket skal bare fjernes - den pynter bestemt ikke, siger Poul. - Vi har et valg - vi kan jo bare tage toget til København, hvis vi vil til større kulturelle arrangementer eller lignende. København er lige rundt om hjørnet. - Kommunen er geografiske set stor. Det kan være en udfordring at tilgodese alle. Vi kan være her hele livet. Børnehaverne og skolerne - begge dele er rimeligt spredt ud over hele kommunen. Når børnene bliver store, kan de gå på gymnasium og universitet i Roskilde, og når så kæresten er fundet, og man stifter familie, kan man flytte her ud igen, siger Martin og tilføjer: - Man kan gå en tur i skoven, gå med hunden, dyrke idræt og så videre. Der er mange ildsjæle, der gør et fantastisk stykke arbejde. Det er guld værd. - Ja, vi har idrætsforeninger i kommunen. De har en høj standard i deres arbejde, siger Poul. Handl lokalt Lejre Kommune markedsfører sig blandt andet som økologisk kommune og sætter mange kræfter ind på at markere sig på netop det område. - Hvad spiser vi herude? Hvad er vores brand? Det kan have en høj kvalitet, og det kan have stor værdi for kommunen. Vi vil gerne være forhave til København, siger Poul. - Mange lokale virksomheder bliver større. Det tiltrækker flere erhvervsdrivende, tror jeg, siger Martin. Hovedgaden og butikslivet i Hvalsø bliver også strejfet i samtalen, da debatten om udvikling og forskønnelse af Hovedgaden har kørt i mange år. - Hvad nu, hvis vi tænker på at ensrette Hovedgaden om omlægge trafikken i byen? Vi kunne inddrage den ene kørebane, lave et bredt fortov og parkering i den ene side, og også forbyde tunge lastvogne, foreslår Martin. - Hvis vi kan få bedre trafiksikkerhed ud af det, vil det sikkert være godt, siger Poul. Begge mener, at der skal passes på det lokale butiks- og erhvervsliv - Vi skal handle lokalt - vi skal understøtte vores lokaler butikker, ellers ender vi med at skulle køre til Roskilde for at få et stykke morgenbrød, siger Poul - Det er godt, at vi har nogen der laver specialvarer - for eksempel grøntsager, øl, bænke, vi har en verdensmester i chokolade - alt det sætter os på landkortet. Det giver arbejdspladser, skyder Martin ind. - Der er tid til at lave det gode og sunde, i stedet for at sprøjte det hele til med kemikalier, lægger Poul til. Samtalen nærmer sig sin slutning. Martin Stokholm tilføjer: - Du vil få en god oplevelse, hvis du kommer til Lejre og du vil få en oplevelse af, hvad de mange frivillige laver her i kommunen. I Osted er de begyndt med torvedage, og idrætsforeningen der er meget aktiv. Det bliver landskabet og naturen, der får de sidste ord med fra Martin og Poul. - Her er smukt overalt i kommunen - for eksempel er den nordlige del af kommunen virkelig idyllisk, siger Martin. - Det er der så mange steder i kommunen, der er, når du virkelig kommer rundt i hjørnerne. Du kan tydeligt se, at landskaberne er modelleret af isen. Kaffen er drukket og Martin og Poul skal videre til andre gøremål. Ingen af dem ser ud til nogensinde at ville flytte fra Lejre, så man kan her roligt tale om Lejre for Livet.

Verner - også kendt som kartoffelmanden (t.v.) skulle interviewes af Ivan Mottt om kvaliteterne ved at bo i Lejre Kommune. Samtalen kom i høj grad til at handle om naboskab.

Det gode naboskab Som et led i Lejre Kommunes kampagne LEJRE for LIVET er kommunalpolitikerne blevet udfordret til at interviewe en borger eller flere omkring, hvad der er godt ved at bo i Lejre. Ivan Mott mødte Verner. Af Palle Bruselius Scenen for mødet mellem Ivan Mott og Verner - efternavn ikke nødvendigt, mente Verner - var sat i Verners dagligstue på gården i Øm. Her mødte Ivan Mott op med kaffe og kage, og det blev indtaget, mens der blev talt om mange ting under interviewet. Interviewet blev mest af alt en god samtale om naboskab - en af de ting, som begge synes er godt ved at bo i netop Lejre Kommune. Verner, der er 94 år, har boet i Øm siden 1943. Han må derfor siges at kunne udtale sig med stor vægt om livet netop her. Ivan Mott, der repræsenterer Enhedslisten i Lejres kommunalbestyrelse, er i denne sammenhæng en ren grønskolling - han har nemlig kun boet i Øm cirka 25 år. Verner var og er stadig kendt lokalt som Kartoffelmanden, men det rummer faktisk kun lidt af, hvad han har beskæftiget sig med. Han har drevet landbrug med kvæghold, dyrkning af jorderne samt også virket som jordbærog kartoffelavler. Er det specielt for Lejre - her på landet - at man kender folk omkring sig? spørger Ivan. - Jeg har jo aldrig boet i byen, så det er svært at sige for mig. Jeg har boet her i 71 år, og der er sket virkelig meget i den tid, jeg har boet her. Jeg har nu også tænkt mig at blive her. Jeg skal køres herfra, siger Verner. - Ja - jeg har boet her i snart 25 år og er meget glad for det, siger Ivan. - Der er nok ikke mange, der har været her længere end jeg. Jeg kender kun to andre, der har været her længere, siger Verner og tilføjer tørt: - Jeg er jo tilflytter. - Du har jo taget hånd om naturen på din måde i forbindelse med landbrug, kartoffeldyrkning og så videre. - Ja, jeg købte jo stedet her. Det er et husmandssted med 11 tønder land. Jorden er forpagtet ud nu, men jeg har da stadig en nyttehave. Jeg havde jo tidligere også jordbær foruden kartoflerne. Dengang var det Rorup- Glim sogn - siden Lejre - og siden den nye Lejre Kommune, siger Verner. - Kan du give to gode grunde til at blive i Lejre, spørger Ivan. - Jeg tror, at det er det gode naboskab - venner og netværket her, der er det gode ved at bo her, siger Verner. - Mange har jo øje for dig og sørger for, at du bliver forkælet, siger Ivan. - Alle vores unger har været LEJRE for LIVET glade for at komme herned - for eksempel for at plukke jordbær. Dit hus har jo altid været åbent. Mine piger og mange andre har jo kunnet køre herned med 20-30 kroner og så plukke jordbær hos dig. Det var der mange, der gjorde, tilføjer Ivan. Samtalen om livet gennem tiden i især Øm fortsætter, og navne, steder og årstal flyver gennem luften. Igen og igen vender det gode naboskab og nærheden tilbage i samtalen. - Din force har jo altid været dit lille husmandsbrug. Hvordan kom du på at flytte hertil, spørger Ivan. - Min farbror boede ude på Tvillinggården og fortalte om stedet her. Jeg købte først et mindre sted ved Valore, men solgte det ret hurtigt, da det var for lille, og så købte jeg stedet her. Det passede til mine penge. Jeg købte det for 30.000 kroner, siger Verner. - Strengt taget ligger det i Glim, da det ligger på den anden side af åen. Men alle betragter det som Gl. Øm, tilføjer han. - Du er jo glad for at bo her. Jeg tænker, hvad der skal til for, at jeg bliver boende her så længe som dig, funderer Ivan. - Jeg kan godt lide at bo lidt for mig selv. Naturen her er dejlig. Selv om Verner er kendt som kartoffelmanden, der avlede og leverede kartofler til mange kunder, så har han - som tidligere nævnt - haft malkekvæg. - Jeg leverede mælk til Lejre Mejeri (det nuværende kulturhus Domus Felix). Det stoppede jeg med, da de ikke ville hente mælken mere. Det var en gang i 1970erne. Så var det sket med det, forklarer Verner. Kartoflerne fortsatte han længe med. - Vi leverede kartofler og jordbær til København. Jeg kørte kartofler i 29 år - blandt andet til købmanden i Lejre. - Vi skal da have dig og nogle af de andre op i forsamlingshuset og fortælle om dengang. Det ville være rigtig godt, siger Ivan. - Jo - jeg er forresten da også glad for at nogen vil prøve at åbne forsamlingshuset for alle, bemærker Verner. Selv om Verner har en hel del år bag sig, holder han sig stadig i gang. - Forleden gik Verner ude på gårdspladsen med hakkejernet og arbejdede, siger Ivan. - Det skal jo holdes i orden. Ellers drukner man i ukrudt her, svarer Verner. Hver mandag spiser Verner sammen med Birgit, der ligeledes bor i Øm. Det har hun gjort i fem år. Lokalt kaldes hun Lille Birgit, fortæller Verner. - Vores lille nybyggergruppe holder sommerfest hvert år - og Verner er inviteret med hvert år. Det hænger også sammen med vores venskab, fortæller Ivan. Som samtalen er skredet frem, er det blevet helt klart, at nøgleordene her er hjælpsomhed og godt naboskab. Det er helt tydeligt, at Verner er glad for sit sted. Han sætter også pris på det sammenhold, der findes i byen. Jeg har nu også tænkt mig at blive her. Jeg skal køres herfra.

Veronika skulle interviewes af Lulle Zahl om livet i Lejre. Samtalen handlede i høj grad om natur, lys og luft, men kom også lige rundt om One Direction og Bob Dylan.

Folk er meget hjælpsomme Lulle Zahle (SF), medlem af Udvalget for Kultur & Fritid havde inviteret Veronika Petersen til en snak om livet i Lejre. Begge bor i Lejre St. Af Palle Bruselius Lulle er bestyrelsesmedlem i LØFF (Lejre Økologiske Fødevarefællesskab), musiklærer (har blandt andet arbejdet sammen med Lotte Kærså) og arbejder også som kunstterapeut. Lulle er medlem af kommunalbestyrelsen for SF. - Det er mig med de berømte 18 stemmer, siger hun. Lulle blev valgt ind for SF ved kommunalvalget i 2013 med kun 18 personlige stemmer. Det var de mange personlige stemmer, som borgmester Touborg fik, der trak Lulle med ind i kommunalbestyrelsen. Veronika Petersen, bor i Lejre St. Hun er 15 år og går i 9. klasse på Sankt Josephs skole i Roskilde. Hun har tidligere gået på Osted Friskole. Lulle og Veronika er næsten naboer - sådan da. - Vi kender hinanden her fra vejen, forklarer Lulle. - Hvordan var det, at vi lærte hinanden at kende, spørger hun Veronika. - Det gjorde vi vist på grund af David - min storebror - der gik til spil hos dig. Veronika er ikke selv aktiv musikudøvende men har andre interesser. - Kan du fortælle lidt om dine fritidsinteresser, spørger Lulle. - Jeg er meget interesseret i gymnastik. Jeg gik til gymnastik i Allerslev Gymnastikforening, da jeg gik i 2.klasse. Siden skiftede jeg til Gadstrup, hvor jeg stadig dyrker gymnastik - blandt springserier, siger Veronika. - Kan huske, at du var vild med stjernekiggeri, siger Lulle. - Sagtens. Jeg er stadig fascineret af det, men jeg holder en lille pause med det lige nu, lyder svaret. - Hvordan er mulighederne for at dyrke sine interesser herude i Lejre, spørger Lulle. - Jeg synes, at de er gode. Det er godt, at vi får udleveret en folder, hvor vi kan se, hvad man kan lave. Det er godt, det vi har. Jeg har brugt en del af mulighedene efterhånden, siger Veronika. - I kommunalbestyrelsen pusler vi måske med at lave et børne- og ungdomshus her i Lejre. Et sted, hvor man godt må se, at det er unge der holder til og samtidig vil vi give bedre vilkår for musikskolen. Har du ideer til, hvad vi kunne putte ind i huset, spørger Lulle. - Det kommer an på, hvad huset skal kunne. Måske noget med hygge, lys og snak. Men gerne en blanding af værested og kreativt sted, svarer Veronika. - Kan der være plads til musik samtidig med andre aktiviteter? Skal der laves en styringsgruppe blandt de unge? - Der skal nok være nogen der styrer - så både dem der vil hygge, og dem der vil lave noget aktivt kan komme til. Der skal også være plads til udstillinger, mener Veronika. - Udstillinger er jo også en måde at lære hinanden at kende på, indskyder Lulle og fortsætter: - Jeg kunne godt tænke mig en slags elevråd, men der skal også være voksne med inde over. - Jo, der skal være repræsentanter for de forskellige grupper af brugere, følger Veronika op. - Der kunne være alle mulige slags værksteder. Det behøver ikke at være traditionelt, siger Lulle og spørger: - Har I haft aktive elevråd på de skoler, du har gået på? - Ja det har været rigtig godt, svar Veronika. Emnet politik dukker op under samtalen. - Vil du stemme, når du bliver 18 år, spørger Lulle. - Jeg godt lide at komme ud med mine meninger, så Jeg vil helt afgjort stemme, når jeg får muligheden for det. Temaet Lejre for livet afføder også en række spørgsmål og svar: - Kan du forestille dig at bo her som voksen, er Lulles første spørgsmål om det. - Jeg er vokset op med meget natur og luft. Her er luftigt. Så jeg kunne godt tænke mig at slå mig ned sådan et sted som Lejre. Jeg glæder mig over stedet, når jeg kommer hjem fra storbyferie. - Jeg føler, at jeg kan se alle. Det kan jeg godt lide. Der er luftigt nok til, at vi kan se hinanden. Jeg har en ting, jeg tænker om mit liv, nemlig at jeg låner lidt af livetmed hensyn til de ting, jeg ikke selv har opnået, siger Lulle. - Du giver dig selv plads til at drømme, spørger Veronika. - Ja netop - de ting, jeg måske længes efter i mit liv, kan jeg måske låne, sier Lulle. - Hvad LEJRE for LIVET drømmer du om? - Jeg drømmer nok mest om naturen - her er så dejligt. Jeg føler mig set og hørt. - Hvordan tor du, at er det er at blive gammel i Lejre, siger Lulle. - Fredsommeligt - her er ikke så mange biler - man kan godt bevæge sig ud. - Folk er meget hjælpsomme her. Jeg havde fået stjålet min cykel på stationen. Det er endda en ny cykel, Fire-fem dage efter ringede politiet og sagde, at den var fundet. Vi er gode til at hjælpe hinanden, fortæller Veronika. - Det nævnte storbyen før. Skal du helt ind til København for at få suset, spørger Lulle. - Jeg har gået skole i Roskilde. Er jeg der med min mor, så virker Roskilde lidt storbyagtig. Men det største sus får jeg nok i København. Musikken bliver også taget ind i samtalen. - Jeg er helt vildt med One Direction, men kan også lide stille og rolig musik, fortæller Veronika. - Jeg elsker Bob Dylan, siger Lulle. - Jeg kan godt lide ham - jeg kan godt lide hans stemme. Det er pænt godt, det han har lavet. Jeg spiller ikke selv. Lulle vil vide om Veronika laver andre kreative ting. - Når jeg virkelig går ind i mig selv, så kan jeg godt lide at male. Hvis jeg trænger til en pause, så er dem frem med blyant, pensel, lærred og så videre, siger Veronika. - Det er jo også vigtigt, at vi får udtrykt de ting, vi oplever, siger Lulle. - Det er vigtigt, at vi reflekterer det, vi oplever, runder Veronika af. Her er så dejligt. Jeg føler mig set og hørt.

Anton Andersen blev interviewet af Villy Hauritz. De to venner har boet i mange år i Kirke Saaby, og det fremgår klart, at byen betyder meget for dem begge.

Det gode liv i Kirke Saaby Villy Hauritz (SF) havde inviteret Anton Andersen til en snak om livet i Lejre. Begge bor i Kirke Saaby. Af Palle Bruselius Villy Hauritz kommer fra Osted og Kisserup og havnede i starten af 1970erne - i det han betegner som kollektivtiden - i Kirke Saaby, nærmere bestemt på en gård ude ved landevejen. Han har også boet i en periode i Hvalsø, men kom siden tilbage til Kirke Saaby. Anton kommer oprindelige fra Randers, men kom til Kirke Saaby i 1980, da han mødte sin kone, Karin. Siden købte parret en grund i byen og byggede hus i 1989. Anton læste i København og boede i Skuldelev, da han mødte Karin I Kirke Saaby mødte Villy og Anton så hinanden. - Villy og jeg mødte hinanden i 1980 hos en fælles bekendt og har været venner lige siden. Har fulgtes ad i vores arbejdsmiljø. Da vi nærmede os pensionsalderen, blev vi enige om at skulle have en båd, men synes alligevel, at det nok måtte være for bøvlet og valgte kajakkerne i stedet. Det har vi ikke fortrudt et øjeblik, fortæller Anton. Anton og Villy sejler i sæsonen kajak sammen - hver dag kl. 10.00 - næsten da. Vejrudsigten spiller lidt ind en gang imellem. - Vi sejler blandt andet ved Tempelkrogen og ved Skuldelev. Det er fantastisk vand at sejle i og meget smukt, fortæller Anton. Anton - Vi er oppe på at have sejlet 1.200 km på to år, tilføjer han. Det gode liv i Lejre - Det er en fantastisk god kommune, og den blevet bedre efter kommunesammenlægningen, siger Anton, da Villy tager hul på temaet for interviewet. - Det gode liv er det, man laver her i byen for eksempel og det, man laver for sig selv. Vi har et godt naboskab og et godt foreningsliv her i Kirke Saaby. Her bor usædvanligt mange børnefamilie i byen, uddyber han. - Hvad er det attraktive ved at flytte til netop Kirke Saaby? - Det er blandt andet nærheden til tog, motorvej, skolen, forsamlingshuset, kirken og den smukke natur, svarer Anton og tilføjer: - Vi kan jo cykle gennem skovene til Aastrup og til Lejre. - Man kan cykle en rundtur på 15 km og reelt kun have modvind på de to af km, siger Villy. De to venner cykler jævnligt, dog nok mest udenfor kajaksæsonen. Kirke Saaby er en by, hvor der er et ret højt aktivitetsniveau. - Vi har et velfungerende bylaug, der sætter gang i meget. I sprøjtehusene ved gadekæret er der trailere, man kan leje, grill, og telte til fester samt mange andre ting alle kan leje eller bruge. Bylauget laver også arrangementer. Alt dette gør det let for nye at komme ind i byen, fortæller Villy. - Som by er Kirke Saaby meget velfungerende. Folk er meget hjælpsomme, og alle kan snakke sammen uanset politiske og andre holdninger. Landsbyfællesskabet er godt - vi har hver vores eget lille frimærke - samt fællesskabet, siger Anton. Det er dog et enkelt savn i byen. - I dag har vi gode slagtere i Osted og Kirke Hyllinge, men det var godt den gang, vi selv havde en slagter i byen, siger Villy. Hvorfor synes I, at det er så godt at bo i Lejre Kommune, spørger Lejre Lokalavis. - Vi har borgmesterposten og har indflydelse i alle udvalg, siger Anton med et glimt i øjet. - Det er lykkedes for Mette med Lejre - den økologiske kommune Det skaber en fælles identitet. Alle kender kommunen for det. Hun har brandet kommunen - det kan helt sikkert ikke gøres bedre af professionelle. Fremtiden spiller også ind i overvejelserne. - Skjoldungelandet (den kommende nationalpark - red.) bliver godt - men bør bruges meget mere. Der er virkelig gode muligheder for sejlads, vandreture etc.,siger Anton. Villy er helt på linje med ham: - Det er som om, at Lejre LEJRE for LIVET ikke har opdaget det endnu. Ved Boserup kan man se, at folk bruger området meget. Det er nu nok mest Roskilde-folk. Hvordan får vi folk til at bruge det mere? - Måske med frivillige guider til at hjælpe på den første tur ud i området. En gruppe frivillige, der træner og øver sig lidt sammen kunne gøre en stor forskel. Man skal jo nok lære at bruge naturen, og vi skal være med til at hjælpe nye på vej, når de flytter hertil, siger Villy og tilføjer: - Vi skal have en Velkommen til Lejre-bog, når man flytter hertil. - Al frivilligheden herude er et kendetegn for kommunen - det er utroligt meget af den slags. Frivillig Fredag er et godt skuldeklap til alle de utroligt mange frivillige, der er i kommunen, siger Anton. Tilflytningen til kommunen optager begge. - Infrastrukturen er et problem. Vi skal kigge nærmere på vores busdrift, for det er ret svært at komme fra den ene ende af kommunen til den anden. Vi skal tilpasse det meget mere til de behov, der er. - Det er noget af en udfordring at få flere børnefamilier herud. Jeg tænker på, at man skal give et gratis måltid om dagen til alle børnene i Lejre. Forældrene får for de flestes vedkommende et måltid på deres arbejde. Det kan næppe koste ret meget at give børnene det måltid, siger Anton. Det gode liv er det, man laver her i byen for eksempel, og det man laver for sig selv

Jacob,, Rikke og Leif V. Nielsen er alle godt tilfreds med at bo Ejby og er enige om, at det er en god by.

Livet set fra Ejby Leif V. Nielsen (S) interviewede sine naboer - en børnefamilie fra Ejby - om livet i i Lejre. Af Palle Bruselius Familien består af Rikke og Jacob og børnene Freja på 12 år og Noah på otte år. Rikke er pædagog og arbejder i Holbæk, mens Jacob er tømrer og hovedsagelig arbejder i Københavnsområdet. Familien har boet i Ejby i otte år. - Vi kom fra Vangede - hvor vi blev sammenført i sin tid, fortæller Rikke. Jacob er oprindelig fra Rørvig og Rikke fra Herlev. Familien flyttede via Brønshøj og Amager til Ejby. - Det er mere eller mindre midtvejs mellem, hvor vores forældre boede, siger Jacob - Jeg troede aldrig, at jeg skulle på landet, siger Rikke. Da husjagten gik ind, begyndte parret at søge på nettet. Efter en tid blev Ejby interessant. - Ejby var et godt kompromis med hensyn til afstanden til København, arbejde og så videre, siger Rikke. - Hvad tænker I spontant på, når man nævner Lejre Kommune? Hvordan ville I få venner til at flytte til Lejre. Er der fordele ved Lejre?, spørger Leif. - Det er en god børnekommune. Skolen her i byen (Bramsnæsvigskolen - red.-) er god, og der er i det hele taget mange gode tiltag, siger Jacob. - Selv om det er små samfund her i kommunen, så bliver der arbejdet sammen. Pladsanvisningen og andre kontakter på kommunen har været gode, siger Rikke, og fortæller videre: - Vi prøvede først dagpleje til Noah, men dagplejeren blev langtidssyg, og Noah blev flyttet rundt flere gange. Vi kontaktede pladsanvisningen og efter tre måneder kom han så i vuggestuen her. Vi følte, at der blev lyttet til os. - Noah var absolut ikke et skovbørnehavebarn, så derfor røg han på Hyldebjerg. Har I oplevet noget negativt? - Jacob: Nej ikke rigtig. Jeg har ikke oplevet noget der ikke fungerede. - LEJRE for- LIVET - hvad betyder det for jer? Er det noget med, at man bor her hele livet, eller overvejer I at flytte, Vi har aldrig fortrudt at flytte her til. Vi har endda også fået et par venner til at flytte hertil. når børnene flytter hjemmefra? - Vi har fået en god og stor vennekreds. Folk bliver her, kan jeg se. Der er ikke mange der flytter tilbage til Nykøbing og Rørvig, hvor jeg kommer fra, siger Jacob. - De, der har flyttet væk, kommer mange gange tilbage igen. - Jeg er jo selvfødt her, men har boet i Roskilde by, i nogle år og flyttede så herud, da børnene skulle i skole, fortæller Leif. - Vi havde det ret hurtigt sådan, at når vi kom af motorvejen, så var: Jaaa - nu er vi hjemme. Det føles bare så rigtigt - også selv om jeg kommer fra København, siger Rikke. - Er I klar over om, der er tilbud for ældre, frivilligt arbejde, tilbud etc.? - Næh - ikke sådan rigtig, siger Jacob. - Måske ved vi mere om det om 10 år siger Rikke. - Nogen tror, at når de er flyttet på landet, så kommer folk automatisk og snakker. Men det sker ikke - man skal selv yde noget, siger Leif. - Det er vigtigt for mig, siger Rikke - Lynhurtigt var jeg den opsøgende, kom i forældrebestyrelsen, gik ind i mini-sporten og så videre. Alt det gav os en forståelse for, hvor vi bor. Minisport er for store-gruppen i børnehaven. Børnene prøver forskellige former for idræt. Der er også en social idé i det, herunder en afprøvning af børnenes nysgerrighed. Mini-sport kræver forældredeltagelse samt deltagelse af pædagogerne. - I har oplevet børn, der er kommet fra Kirke Sonnerup efter skolelukningen. Hvordan det været? - Det er faktisk været meget positivt, siger Jacob. - Nej, der var ingen problemer - heller mellem børnene, lægger Rikke til. - Freja syntes jo bare, at alle hørte til i klassen. - Bramsnæsvig har traditioner for fester for forældrene uden børn. Det gav en godt stemning, og man lærer hinanden at kende, synes jeg, siger Rikke - De børn, der er kommet fra LEJRE for LIVET Sonnerup, trives godt, kan vi se, siger Jacob. - Her er Grønhøjgaard (SFO - red.) et vigtigt og godt sted. Den kaldes også for Klubben og går normalt til 7. klasse, tilføjer han. - Der mangler aktiviteter for de der er blevet for gamle - altså over 7. klasser, siger Leif. - Ja, det gør der generelt efter, at alle klubberne er lukket, siger Rikke. - Er der noget i Ejby der mangler, spørger Leif. Selv mener han, at der mangler noget til de unge. Skolereformen dukker kortvarigt op i samtalen. - Nu begynder folk også at melde børnene ud af SFOen på grund af de lange skoledage efter skolereformen, siger Rikke. - Måske er ungdomsskolen så en idé for de større børn. Idrætsforeningerne - der er der rigtig meget socialt, og de betyder meget, siger Jacob. Flytningen fra København er tydeligvis den rigtige beslutning for familien. - Vi har aldrig nogensinde fortrudt at flytte her til. Vi har endda fået et par venner til at flytte hertil, fortæller Jacob. Kommunalbestyrelsens ønske om en større tiflytning til Lejre berøres mod slutningen af samtalen. - Kan vi brande os på, at Lejre er en god børnekommune? spørger Leif. - Det kan I godt. Det har været positivt for os, lyder svaret fra begge. - Børn giver jo noget liv i byen, siger Leif og sekunderes af Rikke. - Det smitter jo også af på foreningslivet, kan vi se.

René Jensen, Line Holm Jacobsen og Ann Thambo og med Kamma og Gustav Carl forrest. Alle bor i Hvalsø er og glade for byen.

Om at bruge sin by LEJRE for LIVET Line Holm Jacobsen (V) interviewede en børnefamilie fra Hvalsø om livet i i Lejre. Af Palle Bruselius Line Holm Jacobsen havde sat familien i stævne i Hvalsø Hallen. Her blev det til en snak om ikke mindst de gode sider af Hvalsø, hvor både Line og familien bor. Familien består af René Jensen, der er tømrer, Ann Thambo, der er optiker og indehaver af AtSeOptik i Holbæk samt børnene Gustav Carl og Kamma. Både Ann og René er født og opvokset i Ejby og har boet i Hvalsø i 12 år efter have boet i Roskilde. Netop valget af Hvalsø bliver indledningen på interviewet. - I er begge opvokset i Ejby. I flyttede siden til Roskilde i en ejerlejlighed, hvor I boede i fem år. Hvorfor valgte I egentlig Hvalsø? - Det er en stationsby og sidste station i HT-området. Du kan altid komme afsted - og så er det lidt mere by end Ejby. forklarer Ann. - Hvorfor blev I så ikke boende i Roskilde? - Vi ville gerne have hus og begyndte at se på huse og sammenligne priser. Vi er vokset op på landet, og det trak en hel del, svarer Rene: - Dine forældre flyttede også til Hvalsø? - Ja, de ville ikke være i Ejby, så de flyttede hertil på grund af os, og fordi der er nemmere for dem at komme rundt. mor drømte også om et nyt hus, siger René. - Hvad bruger I i byen? - Vi bruger biografen, spisehuset, alle dagligvarebutikkerne, frisør. Vi handler meget lokalt. Problematikken omkring udvikling af Hvalsø dukker også op i interviewet. - Har I ønsker til Vores Hvalsø - rent handelsmæssigt? - Det er virkelig synd med spøgelsesbutikkerne. Alle har et medansvar for det. Hvis man ikke handler lokalt, så må butikkerne lukke, siger Ann. - Hvad med Søtorvet og forsøg på at lave specialbutikker der (det kommende butikscenter i Hvalsø - red.)? - Rigtig godt, svarer Ann. - Hovedgaden er slem. Ugerløse er skrækscenariet. Det er svært at bruge de nuværende bygninger, de skal jo ikke stå tomme. Måske kan de bruges til beboelse, siger René. - Vi skal nok have shinet det lidt op. Måske skal vi lave en ny lokalplan med mulighed for beboelse, kommenterer Line. - Mønsterbageriet er lige solgt til en keramiker, tilføjer Line. Familien bruger fritiden på forskellige aktiviteter. - Jeg spiller fodbold. Gustav går til springgymnastik og spejder. Kamma har gået til spejder, siger René. - Hvordan er det at have børn her i byen? - Det fungerer fint, siger Ann. - Hvorfor går jeres børn ikke på Hvalsø Skole, men Sejergaardsskolen i Tølløse? - Vi faldt for skolen, men skolereformen spillede også ind. Lærerne der har større indflydelse på dagligdagen på skolen. Det var i virkeligheden mere et tilvalg af Sejergaardsskolen end et fravalg af Hvalsø Skole, forklarer Ann. - Børnene har gået på dagpleje hos Laila og Flemming og institutioner i byen? - Det har været godt, siger Ann, der følges op af René: - Logistikken afgjorde, at vi flyttede til institution. Line Holm Jacobsen spørger lidt mere ind til, hvad det attraktive ved at bo i Hvalsø er og hvad familien synes er attraktivt. - I har selv valgt Hvalsø som det sted, I vil bo. Hvordan ville I lokke jeres venner til at flytte hertil? - Vi har en dejlig og smuk natur og mange foreningstilbud, siger Ann. - Det er jo trælast, bager, biograf, masser af indkøbsmuligheder og så videre. her. Vi er faktisk tættere på tingene end, da vi boede i Roskilde, siger René. - Hvordan er det med jeres netværk i byen. Bruger jeres venner i Hvalsø byen lige så aktivt, som I gør? - Det har jeg bestemt indtrykket af. Børnefamilerne, vi kender, tager aktivt del i livet her i byen - for eksempel i foreningerne, idrætslivet og hos spejderne og så videre, siger Ann. - Har I mødt nogen, der har valgt at flytte herfra? - Jo - for nogle år siden. Det var arbejdet, der trak og pendlerlivets besværligheder var nok også medvirkende, fortæller René. - Bor I her stadig om 10 år? - Ja helt afgjort, siger Ann. - Måske i et større hus, tilføjer René. - Kunne I seriøst overveje et større hus? - Ja, det kunne vi nok - næste gang skal vi bygge selv, tror vi, mener Ann Om mulige mangler ved byen bemærker Ann, at hun savner faciliteter for de, der dyrker udendørs fitness og løb. - Jeg har påpeget, at vi skal have det med i budgettet. Måske kunne vi bruge området, hvor Søpavillionen er - den skal jo rives ned, siger Line.

Vagn Sander og Erik Falkenberg lærte hinanden at kende via Hornshøj Automobiler, som Vagn driver. Erik får lavet service på sin bil her.

Lejre set fra autoværkstedet Erik Falkenberg (DF) interviewede indehaveren af det autoværksted, han bruger - Vagn Sander - om livet i i Lejre. Af Palle Bruselius Vagn Sander driver Hornshøj Automobiler, der ligger på Kastanievej i erhvervsområdet i Kirke Saaby. Han er ikke Lejreborger, men har altid haft tæt tilknytning til især Hvalsø og Kirke Saaby. Det var derfor naturligt for ham at etablere sig i Kirke Saaby, da han fik muligheden for dette. Vagn og Erik kender da også hinanden via værkstedet. - Erik kommer her jævnligt, fortæller Vagn. - Det er rigtigt. Jeg får altid lavet min bil her. Vagn laver et godt service arbejde, siger Erik. Da samtalen går rigtig i gang er det tydeligt, at begge føler sig godt hjemme i Hvalsø og Kirke Saaby. - Du er født i Lejre - eller rettere, du kommer fra Tingerup, som ligger lige uden for Hvalsø (Tingerup er i dag en del af Holbæk Kommune og tidligere en del af Tølløse Kommune. Tingerup-borgerne bruger dog især Hvalsø - red.), siger Erik. - Da jeg blev udlært som mekaniker, købte jeg hus i Kirke Eskilstrup og fik også momsnummer i 1996, da jeg boede i Kirke Eskilstrup. Jeg flyttede i 1998 til Regstrup - Hvorfor flyttede du og familien fra Lejre-området? LEJRE for LIVET - Ja - det var et rent tilfælde - jeg faldt over en fabrik, hvor der var plads til biler og alle mine ting. Siden byggede vi så hus der, siger Vagn. - Savner du Lejre - du har jo din forretning her i kommunen? - Jeg kommer jo herfra og kender en masse mennesker her. Det betyder, at jeg får snakket med mange, så jeg har da beholdt kontakten med Lejre Kommune, kan man sige, siger Vagn. - Du kunne jo bare flytte tilbage til den grønne kommune, indskyder Erik. - På sigt har vi brug for mere plads samt ansatte på værkstedet, så mon ikke vi finder en løsning på det i den nærmeste fremtid, forklarer Vagn. Erik er tilflytter og har boet længe i Kirke Saaby. - Jeg flyttede i sin fra Amager i 1997 - jeg er født og opvokset der. Min kone og jeg lagde en radius på 50 km og tog så ud og så på huse. Det blev så Lejre Kommune - eller rettere Hvalsø Kommune, som det jo var dengang. Her endte vi i Kirke Saaby på Acacievej. Vi faldt til med det samme, siger Erik. Vagn, der som nævnt er født i området, har en anden vinkel på det at falde til. - Jeg er meget i Hvalsø på grund af vennerne - det er på det nærmeste ét stort netværk. Der er det noget anderledes i Tølløse - det er sværere at få et netværk der, synes jeg, fortæller Vagn. Vagn dyrker motorsport, og det vil Erik gerne høre mere om. - Dyrker du også motocross? - Jeg har kørt en del motorcross senest quad motorcross - (ATV køretøj - red.) sammen med min søn Frederik på 19 år. Da jeg var 15 startede jeg i Saaby Cross klub. Det var der alle rødderne mødtes. Det var faktisk på grund af crossen, at jeg kom til at lære Hvalsø og Kirke Saaby så godt at kende, fortæller Vagn. Begge sætter tydeligvis pris på både naturen og den friske luft i området. - Lige så snart jeg kommer hjem fra København, så slapper jeg af. Amager er ikke det samme som før i tiden, skyder Erik ind og fortsætter: - Vi kunne faktisk godt bruge lidt mere teater her i området - det er frustrerende at skulle til København eller andre byer for at se teater, siger Erik. - Der er jo Kulturhuset i Hvalsø - det kunne godt bruges meget mere. Nu kommer også det nye butikscenter og der er også sø-området, som også kan bruges meget mere. Hvalsø bliver nok lidt af et hjerte i kommunen, siger Vagn. Erik fulgte en ganske enkel opskrift, da han i sin flyttede til Kirke Saaby. - Jeg flyttede jo til Hvalsø Kommune dengang, nu hedder det Lejre. Jeg gik så på kurser med forskellige mennesker og blev på den måde integreret lynhurtigt i min nye kommune. Det gjorde en kæmpe forskel, forklarer han. - Da jeg kom i kommunalbestyrelsen og blev medlem af Miljørådet for Roskilde fjord, Grønt Råd og Udvalget for Teknik & Miljø, så kom jeg ud at se en masse af kommunen. Der er meget smukt herude. Selv rensningsanlægget ved Hvalsø er faktisk smukt, fortæller Erik videre. Det er tydeligt, at Vagn er glad for Hvalsø og de aktiviteter der er der. - Hvalsø er det eneste sted, jeg kender, hvor der er en pinsefest, siger Vagn. Det tager en hel dag at nå fra den ene ende til den anden af Hovedgaden - man møder så mange, man kender. Kulturnatten er helt fantastisk. Den ryster virkelig byen sammen. Erik drejer samtalen ind på erhvervslivet i kommunen. - Hvornår startede du værkstedet her? spørger Erik. - Jeg købte forretningen i 2006 af synsmanden (Saaby Bilsyn - red.), siger Vagn. - Siden har jeg drevet værkstedet her og har udlært to lærlinge. Spørgsmålet om, hvordan kommunen bliver mere attraktiv for erhvervslivet kommer helt naturligt frem i løbet af samtalen. - Vi vil gerne åbne for erhvervet og gerne have børnefamilier hertil. Det er især i Hvalsø problemet ligger. Vi skal åbne for udstykninger samt skaffe små erhvervsdrivende hertil. Det er sådan, det skal bygges op. Vi har brug for de små erhvervsdrivende og ressourcestærke familier, der kan benytte sig af de mange muligheder, vi har i kommunen. Det er derfor, vi lavede erhvervsog turismeudvalget, lægger Erik ud. Erhvervsområdet, hvor Hornshøj Automobiler ligger kan sagtens blive større, mener Vagn. - Her har vi stadig trekanten mod Acacievej her i området, hvor der ikke er udstykket noget endnu. Vi skal have det i gang. Det skal samtidig være tvunget at have en virksomhed for at bygge og bo her i området. På den måde bliver det stort erhvervsområde, siger Vagn. Det bliver Erik, der får den sidste replik: - Vi skal have flere kroner ind i skat, så vi kan gøre kommunen endnu grønnere. Derfor skal vi have flere til kommunen.

Claus Jørgensen sammen med Mette, Nor, Nellie og Claus. Mette og Claus Bruun er glade for at være flyttet til Lejre efter en årrække i København.

Livet som nye Lejre-borgere Claus Jørgensen (SF), formand for udvalget for Kultur & Fritid, interviewede sine naboer - en børnefamilie, som der flyttede til Lejre i starten af 2014 - om livet i i Lejre. Af Palle Bruselius Claus Jørgensen har boet i Lejre i 10 år og arbejder som projektchef i Forbrugerrådet. Hans hensigt med at interviewe naboerne var blandt andet at fokusere på, hvorfor de valgte at flytte til netop Lejre Kommune. Mette og Claus flyttede til Lejre. De har børnene Nellie på fire år og Nor, der er født i Lejre Kommune. Claus er 42 år og er freelance it-konsulent. Han arbejder med web og iphone apps. Claus stammer fra Møn og flyttede til København i 1992. Mette og Claus er nye i Lejre Kommune. De flyttede nemlig til Lejre den 23. februar i år. - Vi havde forberedt os rigtig godt - lige pludselig vi rigtig flytte herud, siger Mette. Mette arbejder i et web-bureau med kommunikation og brugervenlighed. Hun flyttede til København i 1998 og læste på universitetet og it-universitet. Hun er vokset op på en gård ved Slagelse. - Vi blev kærester i 1998, mens vi begge arbejdede på Københavns postkontor, fortæller Mette. Parret flyttede sammen for 10 år siden i Valby og blev glade for København. - Så fik vi børn, og så ville vi gerne flytte ud. Vi har allerede større netværk her end, der hvor vi boede før, siger Mette. - Det kan jeg godt genkende. Vi har boet her i 10 år, skyder Claus Jørgensen ind. - Folk er imødekommende og velkommende - det er befriende at opleve, tilføjer han. - Møn var lidt med i overvejelserne, siger Claus. - Claus talte om at flytte på landet, men det var måske lidt kedeligt, tænkte jeg dengang, fortæller Mette - Her er stier til alt og maksimalt en kilometer til alt. Børnene skal ikke ud på veje. - Det er virkelig fedt, at vi har markerene lige uden for døren, siger Mette. - Er I gode til at komme at trille med barnevognen? spørger Claus Jørgensen. - Nej, ikke så meget. Det er fedt at løbe her - jeg møder ofte vildt i skoven. Der er meget mere ro på. Så kommer et kernespørgsmål: - Hvorfor valgte I Lejre? - Vi havde hørt fra flere, at det var et godt sted, at der var mange børnefamilier, at det specielt sted og med et godt sammenhold, siger Mette. - Det var tydeligt, at folk engagerede sig i lokalmiljøet. Vi hørte om det fra to veninder. Vi havde måske lidt separationsangt fra København, og så var det ikke så slemt her, hvor der er mange tilflyttere fra København. fortæller Claus. - Hvordan har I oplevet at flytte herned - set i forhold til jeres forventninger? - Det var meget lettere end vi havde forventet. Vi var nu også meget parate til at flytte, siger Mette. - Vi var meget trætte af biler og støj, supplerer Claus. - Hvordan med institutioner - var det let at få plads? - Det er jo en stor ting at skifte institution, men det gik fint. Børnene går ovre i Fuglereden og kommer meget i skoven. Der er mere ro på, siger Claus. - Flytningen var meget for børnenes skyld, men vi havde også brug for lidt ro, fortæller Mette. - Ja - vi kan bare åbne dørene, og så kan den lille løbe ud at lege, siger Claus. Familien betyder også en del i sammenhængen. - Vi er tættere på vores familier, hvilket betyder meget - og så er det nemmere at få passet børnene. Afstanden til København spiller også her en rolle. - Nogen mener at Lejre ligger for langt væk i forhold til København? - Det tager kun 30 minutter med toget eller bil - det er jo ikke værre end forstæderne - og man slipper for en del trafik, siger Mette. - Det er tættere på København end mine venner mener, tilføjer hun. - Hvordan bruger I de tilbud der er her? - Vi bruger for eksempel fællesspisningen i Domus Felix. - Sommermarkedet, skyder Claus ind. - Koncerter på slottet, tilføjer Mette. - Der er jo mange frivillige i kultur- og fritidslivet her. Det er kendetegnende for det, der sker herude, siger Claus Jørgensen. - Det kan vi godt mærke. Vi skrev Nellie op til gymnastik og oplevede, at stort set hele børnehaven var mødt op, siger Claus. - Vores venner er måske lidt bange for at det bliver lidt for indspist. Jeg synes, at det er meget fedt og er ikke bange for det. Det er svært at være anonym herude, tilføjer han. - Man får jo nemt en snak i Brugsen eller Fakta, men der er også rum til at være sig selv, skyder Claus Jørgensen ind. - Næh - man kender jo ikke allesammen, siger Mette. LEJRE for LIVET - Hvor meget har I været rundt i kommunen? - Vi ville gerne op på Herslev Bryghus. Vi var ved Avnsø i sommer. - Havde I hørt om økologi en og den økologiske kommune, før I flyttede hertil, spørger Claus Jørgensen. - Det havde vi hørt om. Vi køber næsten kun økologisk. Det er godt at bo i en kommune med samme værdigrundlag som os, Mette: - Er der noget I savner? - Ja - at toget kører lidt oftere - især om aftenen, siger Mette. - Man bruger lidt ekstra tid på transport, tilføjer Claus. - Vi er flyttet længere væk fra vores venner, men de kommer gerne og besøger os, siger Mette. - Nævn een ting om, hvad Lejre betyder for jer. Sommermarkedet i Felix - det er en god oplevelse - lokale produkter og alle kender hinanden. - I har fået ro og plads samtidig med muligheden for at lave noget? - Vi ville prøve noget nyt et sted, vi syntes var fedt, siger Mette. - Det betød noget med økologien, siger Claus. - De andre kommuner har gang samme proces som os. København suger mange i øjeblikket. Økologi og bæredygtighed er måde at skille sig ud på, siger Claus Jørgensen. - Transportvejene betyder også en hel del. Det er en del af årsagen til, at vi bor her, siger Claus. - Det kunne i øvrigt godt være lettere at finde information om Lejre, tilføjer hun. - Intentionerne er, at vi skal bo her i rigtig lang tid, siger Claus.