Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008



Relaterede dokumenter
Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd,

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Status og vejen frem for elbilen

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Naturgas/biogas til transport

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Test: Biler der kører længst på literen

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Forvaltningen vurderer, at der er følgende fordele ved at transporten foregår i en borgmesterbil:

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Brint til transport Planer & rammer

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Alternative drivmidler

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april Januar 2009

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson

Søren Cajus. DI Bilbranchen

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

CO 2 -tiltag her og nu

Lavere afgifter og bedre elbiler. Lærke Flader, Branchechef

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Transkript:

Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på Bilsalg (registreringsafgift) Brændstoffer og kørsel Bilejerskab (grøn ejerafgift)

Langt højere virkningsgrad (80-90%) end benzin- og dieselbiler (20-30%, biobrændstofbiler og brintbiler. Ingen sundhedsskadelig forurening i bymiljøet Elbiler kan oplades om natten hvor der ofte er overskud af vindmøllestrøm Ulempe: aktionsradius ca. 150 km der findes prototyper med op til 400 km Dong og Project Better Place: Infrastruktur ladestationer - batteriudskiftning

Brint er kun miljøvenligt hvis den laves på VE-strøm Energieffektiviteten afhænger bl.a. af brintlagring hidtidige løsninger (brintpiller) har stort energitab Kræver opbygning af infrastruktur Svært at se fordele ved brint frem for el

1. Generation har flere ulemper end fordele: Stigende fødevarepriser Ødelæggelse af naturområder f.eks. Indonesien (direkte), Brasilien (indirekte) Relativt lav CO 2 -gevinst pga. dyrkning med kunstgødning samt omformning 2. generation: baseret på animalsk affald giver en god miljøeffekt, men lavt potentiale Baseret på halm og flis: langt større CO2- reduktion ved udnyttelse i kraftvarmeværker

Toyota Prius: 23,3 km/l udnyttelse af bremseenergi. To motorer Plug-in hybrid hovedsagelig på el to motorer

Toyota Prius 1,5, 2007 I 400.000 Pris uden afgift Registrerings- afgift 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Danmark Finland Island Norge Sverige

I 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Volvo V70 2007 Pris uden afgift Registrerings- afgift Danmark Finland Island Norge Sverige

EU-forordning Kommissionens forslag: 130 g CO 2 i 2012 som krav til bilfabrikanter. Yderligere 10 g ved andre foranstaltninger, bl.a. alternative brændstoffer og teknologi Skævdeling på store og små biler Tysk-fransk forslag: læg 6-8 g til ( ecoefficiency + phase-in frem til 2015. 95-110 g i 2020 NGO ernes forslag: 120 g i 2012. 80 g i 2020 Vigtigt at skævdelingen ikke fremmer tunge biler

Reduktion af CO2 emission ved skift fra gennemsnitlig ny personbil 2006 til den mest energiøkonomiske i gram CO2 pr km g CO2 pr. km Gennemsnitlig benzin Gennemsnitlig diesel Nyindreg. biler 2006 166 g CO2/km 148g CO2/km Smart for two 90 46% 39% Toyota prius 104 37% 30% Citroen C1/ Peugeot 107/ Toyota Aygo 109 34% 26%

Sverige har ingen registreringsafgift Finland har en lav, Island en lidt højere Danmark og Norge har høje registreringsafgifter Norge, Danmark og Finland har differentieret afgiften efter brændstofforbrug/co 2 -udslip Norge har den største differentiering

Biler er dyrest i Danmark og Norge Sverige har ingen registreringsafgift - Finland har en ganske lille Registreringsafgiften bruges i DK og N til at fremme biler med lavere CO 2 -udslip Dette virker i Norge for Toyota Prius ikke i Danmark Biler med stort brændstofforbrug er dyrere i Norge end i Danmark Bilerne med lille brændstofforbrug er tættere på samme pris i Danmark og Norge

! " # $ 240 SV 2005 220 NO 2007 FI 2008 200 180 160 140 DK 2000 120 DK 2007 100 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Danmark Finland Island Norge Sverige Benzinbiler, g CO2/km

! " # $ 240 220 200 180 160 140 NO 2007 FI 2008 Danmark Finland Island Norge Sverige 120 DK 2007 100 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Dieselbiler, g CO2/km

Solgte nye biler pr år, fordeling på person- og varebiler samt benzin- og dieselbiler. *) De finske tal er ikke opdelt på person- og varebiler

Gennemsnitlig egenvægt for nyregistrerede personbiler pr. halvår 1400 1300 kg. 1200 1100 1000 1. halvår 2000 2. halvår 2000 1. halvår 2001 2. halvår 2001 1. halvår 2002 2. halvår 2002 1. halvår 2003 2. halvår 2003 1. halvår 2004 2. halvår 2004 1. halvår 2005 1. halvår 2006 Benzinb., husholdninger Benzinb., erhverv Dieselb., husholdninger Dieselb., erhverv

Bilernes gennemsnitsalder i de nordiske lande er uafhængig af, om der er en registreringsafgift og dennes størrelse

% * Af de 25% er 3 ud af 4 frie, dvs. også til privatbrug **Af de svenskproducerede sælges 70-90% som firmabiler

De danske afgifter på benzin og diesel er betydeligt lavere end de tyske, men udsalgspriserne er næsten de samme, dvs. avancen er højere i DK Kunne DK hæver afgifterne til tysk niveau uden væsentlig grænsehandel?

Rapporten peger på: & Afgifter knyttet til aktive købshandlinger er mest adfærdsregulerende Registreringsafgift påvirker antal af biler, og - hvis den er differentieret - også bilernes brændstoføkonomi Kræver dog afgift af en vis størrelse den svenske afgift op til 1990 havde ringe effekt Årlig (grøn) ejerafgift har ringe effekt både på modelvalg og skrotningstidspunkt

& ' Brændstofafgifter har betydning for kørselsomfang og til en vis grad valg af bilmodel Reg.afgift i DK, N og Fi er blevet differentieret efter brændstofforbrug relativt hurtig virkning fremme af mere brændstoføkonomiske biler Erhvervskøretøjer tunge og lette - herunder taxa: i dag ringe incitamenter til at spare CO 2 I DK er der en fast, lav registreringsafgift for køretøjer over 2,5t. Ingen grøn ejerafgift

( Der bør arbejdes videre med differentiering af reg.afgiften DK: Biler der kører kortere end hhv. 16 (benzin) og 18 (diesel) km/l straffes med 1.000 kr mere i reg.afgift pr. km Biler, der kører længere, belønnes med 4.000 kr mindre i reg.afgift Straffen kunne øges til 4.000 kr/km Større belønning til de, der kører særligt langt mindst 23 km/l Afskaffelse af gulpladeordning eller reserveres for momsregistrerede firmaer