Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

PRAKTISERENDE TANDLÆGER NU OG I FREMTIDEN 2012 3 Hermed har vi glæden af at byde velkommen til PTO Magasinet 2012, hvor PTO som organisation endnu engang vil bidrage til best practice af privatejede tandlægeklinikker i Danmark. Gennem en åben og fagligt orienteret dialog med faggrupper, uddannelsesinstitutioner, leverandører og tandlægerne selv, har vi her samlet en vifte af viden, nyheder og god information, som proaktive privatejede tandklinikker kan nyde godt af. Der bliver stadig færre tandlæger i Danmark. På den ene side er det negativt for vores fag, at der politisk ikke er vilje til at holde inertien i uddannelsen kørende og dermed sikre det høje niveau af den tandsundhed, som danske tandlæger gennem årtier har opbygget. På den anden side er det positivt at vi, der er tilbage, vil få masser at bestille i de kommende år, og det er vel meget godt set i lyset af, at andre brancher kæmper for at overleve i en trængt verdensøkonomi. Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTO s medlemmer Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på al dente Attraktiv finansiering gennem leasing Som tandlæger med egne klinikker må vi dog til hver en tid holde fast i, at det er og bliver vores opgave at holde den faglige standard højt hævet. Kun en øget tilgang af dygtige nye tandlæger kan i fremtiden sikre denne opgave. Opgaverne bliver flere og mere krævende med et voksende ældre indbyggerantal i Danmark. Opgaver, som ikke bare kan videregives til laveste fællesnævner. Best practice er kendetegnet på metoder, som konsekvent og gang på gang udløser det bedste resultat. Danske tandlæger har vist vejen for denne metode i årevis - og det er stadig vores vigtigste opgave som tandlæger, at holde Danmark på sporet. PTO er ikke i tvivl om, at vores mange gode medlemmer er den tungt trækkende motor i denne mission. Og det er PTO's opgave, at varetage privatpraktiserende tandlægers interesse; det har vi gjort siden 1968. I en fremtid med store udfordringer for privatejede tandlægeklinikker i "den danske vandkant" og en noget grå udsigt til hvor udviklingen generelt vil føre os hen, så er der også de næste mange år brug for en dedikeret organisation, som fokuserer på de udfordringer som ejere af tandlægeklinikejer har - og vil få. Velkommen til PTO Magasinet 2012. God læsning. Venlig hilsen Peter Kaihøj Formand for Praktiserende Tandlægers Organisation Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

4 PTO2012 INDHOLD 3 Best Pactice Leder 6 PTO og tandlæger i 2012 10 Fordele ved Digitale løsninger 12 Tandlægers momspligt PRAKTISERENDE TANDLÆGER NU OG I FREMTIDEN 2012 Ansvarshavende redaktør: Peter Kaihøj kaihoj@mail.tele.dk Faglig redaktør: Karsten Porsborg Larsen karsten@pto.dk Redaktion: John Folkmann jf@direct2.dk Telefon: 2446 3496 Layout Direct2 A/S www.direct2.dk Telefon: 3964 5712 Annoncer Henrik Wiese hw.direct2.dk Telefon: 40 277 976 Tryk Gulmann Grafisk 16 Tandlægefagets fremtid 20 Fokus på tryghed 22 Designer mundhygiejne 24 Spar penge med en multiterminal 26 Praksis i Danmarks vandkant 30 Vaskeægte kliniksko 32 Er klinikken forandringsparat? 34 Den nye digitale tidsalder 36 Global tandsundhed 38 Ny tendens: Mangel på elevpladser 42 Gevinst for patienterne Ny, mild smag - samme gode argumenter 44 Investeringer i fremtiden Basen udgøres af fire æteriske olier Ekstra beskyttelse mod karies Direct2 A/S Virksomhedsmagasiner April 2012 Prins Valdemars Vej 58 2820 Gentofte Telefon 2446 3496 jf@direct2.dk www.direct2.dk 46 Det får du for kontingentet til PTO 48 Et spørgsmål om tillid 50 PTO KlinikWeb Præcis som i de øvrige LISTERINE varianter, består basen i LISTERINE ZERO af fire essentielle olier: tymol, eukalyptus, metylsalicylat og mentol. Den unikke kombination reducerer plak. Mildere smag - uden alkohol LISTERINE ZERO indeholder ikke alkohol. Udover at Tilsætningen af 0,05% natriumflorid gør desuden LISTERINE ZERO til et godt valg for de patienter, der behøver ekstra beskyttelse mod karies. Gør gode vaner bedre LISTERINE ZERO skal selvfølgelig ikke erstatte daglig brug af tandbørstning og tandstikkere eller Denne udgivelse er underlagt gældende lov om ophavsret og copyright. Artikler og billeder må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra udgiver. LIS-2012-003 være et effektivt alternativ til de, som foretrækker en mildere smag, kan LISTERINE ZERO således også tilbydes patienter, som vil eller bør undgå alkohol. LISTERINE ZERO kan også anvendes til børn over 6 år. tandtråd. Men de som gerne vil reducere gingivitis, mindske risikoen for karies eller få friskere ånde, kan med fordel anvende LISTERINE ZERO som et effektivt supplement til den daglige mundhygiejne. Foto: Folkmann

6 I samme blad sidste år gjorde jeg status over 2010. Hvad skete der af godt for tandlæger og tandpleje og hvad skete ikke? Hvad er realistisk at tro på kan gennemføres nu og i tiden fremover, og hvor højt skal overliggeren sættes? TEKST Peter Kaihøj, tandlæge, formand for PTO. Prognoserne for tandlægefaget er både lyse og mørke. Mørke fordi vi bliver stadigt færre og uden udsigter til at man fra politisk hold vil hæve antallet af studerende på studiet for at kompensere for den betydelige afgang, vi må imødese de næste 5-10 år. 800-1.000 tandlæger vil netto forlade faget. Lyse fordi der så bliver masser at lave for os/ jer, der bliver tilbage. Sammen med en stigende befolkning vil det medføre, at ratio tandlæge/ patient vil stige med 50-100%, men er der ikke en latent risiko for, at det kan få indflydelse på såvel behandlingsniveau som kvalitet. Det er jeg meget bange for Det kommer til at gå ud over patienterne, der får længere til tandlæge, fordi tandlægen i de såkaldte yder- eller udkantsområder lukker, da deres klinik ikke kan sælges til, og videreføres af, en yngre kollega Et forhold der imidlertid lader politikerne helt kolde. En tidligere sundhedsminister, der senere blev statsminister, så i hvert fald intet problem i, at patienter i fremtiden skulle køre både 50 og 60 km. for at komme til tandlæge. Pyt med C02 regnskab, tabt arbejdsfortjeneste for patient og tabt arbejdsressource for samfundet. PTO er af den opfattelse, at danske tandlæge-klinikker er det sikre valg for borgernes tandsundhed. Foto: Folkmann Fleksible ejerforhold, som flere har budt ind med, kan måske være en del af løsningen? Tandlæger/ tandplejere i fællesskab eller, som den tidligere regerings Vækstforum foreslog, andre ejere end tandlæger af tandlægeklinikker? Det er nok ikke PTO s kop the. Momentum og gulerod i sidstnævnte regi vil blive jagten på profit. Måske på bekostning af tandsundhed og etiske principper? Men EU og arbejdskraftens frie bevægelighed kan flytte markedet. Vil det øge tandsundheden eller lønsomheden på klinikkerne og vil det give mere tandsundhed for pengene? Vil der blive leveret sundhedsydelser baseret på den højeste tandlægelige faglighed, hvis en polsk storinvestor opkøber klinikker og ansætter polske tandlæger af kortere eller længere varighed. Vil der så være hjælp at hente ved tandlægen for de patienter hvor kommune eller region skal ansøges, hvis tandlægen i øvrigt kan skrive en journal på dansk endsige kan kommunikere med patienterne på det danske modersmål. Vil der hermed være mere fokus på at afsætte behandlinger og generere omsætning end hensynet til og omsorgen for patienten? PTO er af den opfattelse, at danske tandlægeklinikker er det sikre valg for borgernes tandsundhed. Skal vi gå ad denne vej mod tandlægers nye fagre verden? En verden der også åbner op for reklamer som et instrument til afsætning af ydelser til patienter. Måske med slagtilbud om 3 ydelser til prisen for 2? Akkurat på samme måde som de reklamer, der ses for bleer, toiletpapir og sodavand? Skal vi have så meget fokus på priser og konkurrence, at vi bliver et discountfag? PTO mener nej. Ydelser skal leveres til en konkurrencedygtig pris og på et højt fagligt niveau. Og vi skal stå vagt om den rimelige opfattelse befolkningen har af tandlæger som et segment, der står respekt om, jf seneste forbrugeredegørelse. Men vilkårene for drift af praksis er ikke lige lette. Nye overenskomster med klinikassistenter og tandplejere lægger yderligere vægt på klinikkens udgifter. PTO havde gerne set, at Tandlægeforeningen havde markeret sig mere overfor vore overenskomstparter under forhandlingerne i marts 2012. Akkurat som foreningens egen medlemsundersøgelse opfordrede til. Men foreningen, forhandlerne og det nye forhandlingsudvalg valgte at overhøre disse opfattelser. Vi havde gerne set en forenkling og oprydning i overenskomsten til gavn for såvel ejer som ansat. Og ikke mindst anvendt den nok historiske lavvækstperiode til at sætte et kraftigere klinikejeraftryk på overenskomsterne, som anbefalet af PTO. Sundhedsstyrelsen arbejder på kliniske retningslinier for anvendelse af bl.a. kofferdam. PTO har det fint med kofferdam og andre vejledninger. Men kan ikke acceptere Ydelser skal leveres til en konkurrencedygtig pris og på et højt fagligt niveau. klagesystemets eventuelle håndtering af fraværet af kofferdam, hvis ordet skal eller bør bliver indføjet i den danske kvalitetsmodel. Vi mener, som tidligere skrevet, ikke det er rimeligt at tandlæger får beklikket sin faglighed fordi han eller hun ikke anvender kofferdam ved en endodontidsk behandling af f.eks. en fortand. PTO er af den klare opfattelse, at en tandlæges blotte fravalg af kofferdam ikke skal udsætte denne for faglig kritik, tabe en klagesag eller komme på forsiden af Ekstra Bladet, bare fordi der ikke er anvendt kofferdam ledsaget af påstanden om, at behandlingen ville være lykkedes, hvis kofferdam havde været anvendt. Bliver vi syge som tandlæger, har vi vor erhvervsudygtighedsforsikring. Det vil sige, det har vi måske? Mange tandlæger har således ikke været klar over, at andre evt. indtægter modregnes i det max. beløb man må tjene som tandlæge, inden udbetaling evt. sker. Det er den såkaldte driftherreløn der ligger til grund for udbetaling eller ej. En sådan indtægt har mange kolleger fra den omsætning og det overskud personalet genererer. Hvis det overstiger ca. 450.000 kr. får man intet fra forsikringen. Selvom man troligt har indbetalt for ekstra moduler i mange år.

8 Hvor går grænsen mellem offentlighedens interesse i tandlægernes ydelsesforbrug og den enkelte tandlæges risiko for at få blotlagt personlige eller økonomisk oplysninger? Efter PTO s fokus på denne urimelighed og PFA/Tryghedsordningernes standhaftighed, der på et tidspunkt lignede resistens, overfor vore argumenter herimod, håber og tror vi, at forsikringen på sigt lader sig ændre til det bedre. PTO arbejder fortsat på en forbedring til gavn for vore medlemmer. Vi arbejder også på en anden vejledning om vask af klinikbeklædning. Vore undersøgelser viser, at der findes et vaskemiddel, der udvasker multiresistente bakterier ved 40 grader eller mindre. Og vi har slået os sammen med Teknologisk Institut, Statens Seruminstitut, Danlind og mange andre gode folk for at få det gennemtestet og godkendt. PTO har troen på, at det vil lykkes. Herefter ligger vejen forhåbentlig åben for en moderation af vejledningen om klinikvask og beklædning, således at det i langt mindre grad end nu belaster privat tandlægepraksis dagligdag og økonomi. En anden ting der med sikkerhed bliver en udfordring i foråret og sommeren, er den såkaldte aktindsigt i klinikkernes sygesikringsstatistikker. Hvor går grænsen mellem offentlighedens interesse i tandlægernes ydelsesforbrug og den enkelte tandlæges risiko for at få blotlagt personlige eller økonomisk oplysninger? Efter PTO s opfattelse bør rækkevidden for Regionernes administrative skøn afprøves ved domstolene. Info om en stor del af ovenstående findes på PTO s hjemmeside, www.pto.dk. Nyt bidrag på elektronisk information blev taget i 2011, hvor PTO lancerede www.tandfakta.dk. En sundhedsportal for vore patienter. Men også for privat praksis med bl.a. et interaktivt danmarkskort, hvor patienter kan vælge mellem PTO s medlemmer, hvis de flytter og skal skifte tandlæge. Sidste skud på stammen er en integreret hjemmeside specifikt til de af vore medlemmer, der måtte ønske det. Hjemmesiden omtales senere i dette magasin, og vil blive introduceret på PTO s stand på Scandefa. PTO har flere fordele til vore medlemmer: Et optimeret partnerprogram, der f.s.v. angår forbrugsvarer giver op til 30% i rabat og aktivt prismatch hos Nordenta. Det vil sige altid den billigste pris. Og som det helt nye har PTO med Jack&Jones indgået aftale om, at PTO s medlemmer og personalet på klinikken kan handle i nogle af kædens udvalgte butikker på særlige tidspunkter og få 25% rabat på alle varer. Altså til både fritid og klinik. Det eneste såvel medlem eller personale skal foretage sig er, at sende en mail til PTO med navn og klinik. På PTO s hjemmeside ses hvilke forretninger og uger tilbuddet kan benyttes. Og for kort tid siden blev partnerprogrammet udvidet med Inkasso efter no-cure-no-pay princippet. Undersøgelser viser, at privat praksis har flere hundrede mio. kr. i udeståender hver dag året rundt. PTO vil gerne hjælpe med, at de kommer i kassen som indgået honorar for veludført arbejde. Se mere herom på www.pto.dk, hvor der også findes referater, materialesamling, nyhedsbreve, blade og anden information. Det man som tandlæge mangler, kan rekvireres ved at kontakte PTO s sekretariat. Eller møde op under Scandefa i Bella Center, hvor sekretariat og politikere står til rådighed for PTO s medlemmer. Vi er til for jer. 3M a/s 3M ESPE Dentalprodukter Fabriksparken 15 2600 Glostrup Tel: 43 48 01 00 Fax: 43 96 85 96 Internet: http://www.3mespe.dk e-mail: dkdental@mmm.com 3M, ESPE og Scotchbond er varemærker hos 3M eller 3M Deutschland GmbH. Bruges under licens i Canada. 3M 2012. Alle rettigheder forbeholdes. Samme adhæsiv til alle opgaver! En helt ny verden af alsidighed - Scotchbond Universal adhæsiv Det første virkelig universelle adhæsiv, som kan bruges til alle indikationer uanset ætseteknik Alle typer restaureringer af komposit eller kompomer og i kombination med en adhæsiv resincement Indeholder Vitrebond copolymer, hvilket giver mere konsistent binding til dentin under såvel fugtige som tørre forhold Indeholder en ny MDP monomer, der optimerer den selvætsende egenskab og giver kemisk binding til zirkonia, alumina og metal uden brug af separat primer Indeholder silan, hvilket betyder at adhæsivet kan binde kemisk til glaskeramiske overflader uden brug af separat primer www.3mespe.dk Scotchbond Universal Adhæsiv SEM fotos af Scotchbond Universal adhæsiv

10 Siden 1982 har tandlægen Svend Carlsen afprøvet mange forskellige digitale aftryksystemer. Vi talte med ham om udviklingen inden for digitale aftryks systemer og om hvordan teknologien kan hjælpe tandlægen i hverdagen Svend Carlsen Svend Carlsen har været tandlæge i over 50 år og har altid været optaget af de mest avancerende teknologier inden for tandlægefaget. I dag driver han sin klinik i Herregårdscentret, Faaborg. Klinikken anvender til dagligt et 3Shape TRIOS digitalt system. - Det begyndte med en digital chairside løsning, hvor vi både havde teknologi til digital optagelse af tanden samt fræseudstyr til fremstilling af kronen, fortæller Svend Carlsen. - I begyndelsen vakte teknologien stor begejstring, men med tiden fandt vi ud af, at resultaterne ikke var præcise nok. Vi måtte simpelt hen betragte vore keramiske indlæg som velfungerende mega-fillers. Siden hen har jeg været på konstant jagt efter et digitalt system, som kunne løse præcisionsproblemet. For lidt over et år siden deltog jeg i en demonstration af et 3Shape TRIOS system, og her fik jeg igen troen på, at digitale aftryksteknologier kunne leve op til vore ønsker. Det har nu ført til, at vi bruger systemet til de fleste aftryk på klinikken til enkelttandskroner og broer. Hvilke krav stiller I til det digitale system? - I de fleste digitale aftryksystemer, jeg tidligere har anvendt, har der været behov for små korrektioner inden den færdige krone kunne placeres i patientens mund. Det skal ikke være nødvendigt. Det er også en fordel at få vist et forstørret billede af den præparerede tand, hvor hver eneste detalje kan ses. Man bliver dermed opmærksom på områder, hvor præparationen ikke er tilstrækkelig glat eller skarp og kan rette med det samme. Denne kontrol betyder, at der udelukkende sendes rigtige informationer til laboratoriet. Det er samtidigt en effektiv kontrol af vores eget arbejde. - Patienterne er lidt imponerede over, at man kan tage et aftryk så hurtigt og nemt, fortæller Svend Carlsen og fortsætter: Jeg tror også, at den kontrol tandlægen demonstrerer, skaber en øget oplevelse af sikkerhed hos patienterne - de kan følge med under behandlingen, se detaljerne på skærmen, og dermed bedre forstå hvad behandlingen indebærer. Hvordan er de nye systemer i forhold til de tidligere? - Tidligere var man nødt til at pudre eller spraylakere tænderne før man kunne scanne. Dette var meget generende, fordi det er svært at lægge et jævnt lag pudder på tænderne - og det gik ud over præcisionen. Med tidligere systemer var det også nødvendigt at have en helt usandsynlig sikker hånd, mens man scannede. Ofte var den mindste bevægelse fra patienten eller operatørens side nok til at skabe et dårligt billede. Bevægelsesfrihed i den nye generations scannere gør det meget lettere at få et godt billede. Her på klinikken scanner assistenterne lige så ofte som tandlægerne. Systemet er meget intuitiv. Er de digitale aftryksløsninger kommet for at blive? - Jeg tror, at digitale løsninger snart bliver en selvfølge i alle klinikker. Alene her i vores lille by har alle fire klinikker et digitalt aftrykssystem. Vi oplever, at vores højteknologiske profil har en konkurrencemæssig effekt, fordi den er med til at tiltrække en del patienter fra andre byer på Fyn. Udviklingen går også hen i mod, at flere og flere laboratorier arbejder med avancerede digitale systemer, som muliggør fræsning af kroner direkte fra vores digitale aftryk - uden først at skulle fræse en model. Dermed kan vi få vores kroner tilbage fra laboratoriet endnu hurtigere, slutter Svend Carlsen. Gør hverdagen lettere Gør hverdagen lettere Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39460080 Få information på tryghedsordningerne.dk eller 39460080 Vi støtter Tandsundhed uden grænser Vi støtter Tandsundhed uden grænser

12 PRAKTISERENDE TANDLÆGER NU OG I FREMTIDEN 2012 13 Langt de fleste klinikker betragter sig i det daglige som momsfri virksomheder. En del klinikker har dog allerede et momsnummer, fordi der er flere og flere behandlinger, salg af produkter og indkøb fra udlandet, der indebærer momsregistreringspligt for en tandlægeklinik. Det er netop disse salgsindtægter og køb af varer og tjenesteydelser fra udlandet, vi vil fokusere på i denne artikel. TEKST Allan Kamp Jensen, statsaut. revisor og partner i PwC og Leif Skytte, moms director i PwC Selvom man som udgangspunkt er momspligtig, er det ikke sikkert man konkret skal momsregistreres og betale moms. Der findes forskellige bundgrænser m.m., som behandles sidst i artiklen. Lønsumsafgift Helt generelt vil vi minde om, at jo mere, man skal beregne moms af, jo mindre skal man betale lønsumsafgift af, idet lønudgifter og overskud, der kan relateres til momspligtige aktiviteter, ikke samtidig skal belastes med lønsumsafgift. Bortset fra denne lille reminder handler artiklen ikke om lønsumsafgift. Kosmetiske behandlinger For et års tid siden fik speciallægerne nogle ret udførlige retningslinjer for, hvornår behandlinger, i det væsentlige kosmetiske behandlinger, er momspligtige. Disse retningslinjer blev til et tæt samarbejde mellem SKAT og speciallægeorganisationerne. Der er knapt så omfattende og detaljerede udmeldinger fra Skat om tandlægers behandlinger, men helt overordnet er rent kosmetiske behandlinger, herunder Botoxbehandlinger, momspligtige. SKAT nævner i Momsvejedning isætning af tandsmykker, og hvidtning/blegning af tænder som eksempler på momspligtige behandlinger. Omvendt nævner SKAT, at f.eks. retning af tænder, og andre behandlinger, der kan have et vist kosmetisk islæt, ikke er momspligtige. Det forekommer ret sikkert, at behandlinger, der udføres med tilskud fra Sygesikringen, aldrig vil være momspligtige. Dette betyder modsætningsvis, at man som klinik bør være opmærksom på muligheden for momspligt, når en behandlingsydelse ikke er omfattet af tilskud fra Sygesikringen (Regionerne). Vi forventer, at der gennem afgørelser, domme etc. vil komme stadig mere afklaring i de kommende år. Men vi forventer også, at langt den overvejende del af behandlingerne i en typisk klinik fortsat vil være momsfri. Konsulentbistand Konsulentbistand til f.eks. forsikringsselskaber har i mange år været momspligtigt, da det ikke betragtes som patientbehandling. Salg af tandplejemidler Mange tandlæger sælger tandplejemidler, som f.eks. tandbørster, tandpasta og tandtråd. Salg af sådanne varer er momspligtigt, selv om varerne har til hensigt at forebygge eventuelle uregelmæssigheder og sygdomme. Derimod er fyldninger, implantater etc. der sælges som led i en i øvrigt momsfritaget behandling, ikke momspligtigt salg. Udlejning af lokaler, evt. via udskillelse af ejendom i særskilt selskab etc. Tandlæger, som udlejer lokaler eller en del af sine lokaler erhvervsmæssigt, kan blive registreret for udlejning af fast ejendom. I så fald skal der pålægges moms ved fakturering af lejen, men til gengæld opnås der fradrag for momsen vedr. de udlejede lokaler. Navnlig ved nybygninger eller større renoveringer vil det faktisk kunne betale sig med en frivillig momsregistrering, ikke mindst efter at nye bygninger er blevet fuldt momsbelagt fra 1. januar 2011 tidligere var grunden momsfri. blive tilbagebetalt i løbet af 10 år. Årsagen til, at netop 10 år er et centralt omdrejningspunkt er, at først efter 10 år vil man kunne afmelde den frivillige momsregistrering uden at skulle tilbagebetale noget af den moms, man trak fra ved investeringen, idet tilbagebetalingspligten nedskrives med 1/10 pr. år. Hvis man også tager likviditetsfordelen ved at låne momsen på investeringen rentefrit hos Skat med i betragtning, kan det sagtens tænkes, at en frivillig momsregistrering er fordelagtig, selvom momsen på investeringen er tilbagebetalt (modsvaret af moms på lejen) efter måske 8-9 år. Dette skyldes egentlig ikke moms, men rentebesparelsen ved ikke at skulle finansiere de yderste op til 20 pct. (momsen) af investeringen, da man jo låner denne del rentefrit hos staten qua momsfradragsretten på investeringstidspunktet. Ved enhver form for flytning, ombygning m.m. anbefaler vi, at det overvejes, om der kan opnås en omkostningsbesparelse ved at optimere momsen. Leje hos ekstern udlejer Reglerne om frivillig momsregistrering giver også en lidt omvendt mulighed, ikke kun for nyindgåede, men også for eksisterende lejemål. Kriteriet for, om det kan betale sig er dels, hvor høj en momsfradragsprocent klinikken vil have på momsen af huslejen, og dels, om en realistisk fastlæggelse af markedslejen i det område, hvor klinikken ligger indebærer, at der går mindst 10 år, før den opkrævede leje modsvarer investeringen, eller mere moms-teknisk: Om det momsbeløb, der kan fratrækkes ved køb, ombygning m.m. via momsen på huslejen vil Vi ser nemlig jævnligt, at en ekstern udlejer, f.eks. i et butikscenter, kun vil udleje med moms. Men i mange tilfælde vil det faktisk kunne betale sig at sige til udlejer, at i stedet for, at vi skal betale 100 plus (ikke fuldt fradragsberettiget) moms 25, i alt 125, vil vi hellere betale f.eks. 110, men uden moms.

14 Sommetider vil udlejer vægre sig mod en sådan aftale alene på grund af de administrative konsekvenser ved, at det ikke er alle lejemål, der er momsbelagt. Men nu har vi i alt fald givet ideen videre til overvejelse. Vi tror at mange klinikker kunne spare noget moms på husleje på denne måde uden at det bliver på bekostning af udlejer, idet man jo netop kan dele momsbesparelsen i porten, om end det ofte kræver nogle ret omfattende beregninger navnlig hvis fordelingen af besparelsen skal afspejle millimeterretfærdighed mellem lejer og udlejer! Specielt, hvis klinikken har en attraktiv beliggenhed (og dermed relativt høj husleje) i en ikke helt ny ejendom, er det værd at overveje mulighederne nærmere, hvis udlejeren lægger moms på huslejen. Køb af varer og ydelser i udlandet Ved køb af varer i udlandet, f.eks. klinikudstyr, har tandlæger pligt til at lade sig momsregistrere, når den samlede værdi af varekøbet i andre EU-lande overstiger 80.000 kr. årligt. Klinikken er herefter forpligtet til at beregne dansk moms af varekøbet, men til gengæld skal leverandøren så ikke beregne sit hjemlands, f. eks. tysk, moms. Klinikken kan ikke fratrække den beregnede moms. Ved køb af momspligtige tjenesteydelser i udlandet, er der imidlertid ikke nogen nedre værdigrænse, hvilket betyder, at tandlæger, der køber ydelser i andre lande, skal momsregistreres og beregne dansk moms allerede ved første køb. Dette gælder også, selvom klinikken i øvrigt ikke er momsregistreret så skal klinikken momsregistreres alene for at afregne moms af dette køb! Eksempler på sådanne køb kunne være betaling for visning på Google, eller bogføringsassistance fra udlandet. Når man taler om disse varer og ydelser skal man ikke som klinik påregne, at man kan formå en udenlandsk leverandør til at levere uden lokal moms, medmindre leverandøren får klinikkens danske momsnummer. Når man som klinik har givet dette momsnummer til en leverandør, vil det via et EU-system, som leverandøren indberetter til, helt automatisk dukke op hos Skat i Danmark, at klinik NN har købt for xx beløb i udlandet, og derfor skal afregne dansk moms. Bemærk, at hvis man importerer varer fra ikke EU-lande, vil der blive opkrævet importmoms. Dette sker ved enkeltstående importer rent praktisk ofte på den måde, at en speditør el. lign. lægger momsen ud overfor SKAT og herefter opkræver beløbet hos importøren (klinikken). Klinikken skal således ikke selv momsregistreres alene for at importere varer fra ikke EU-lande (men man kan som klinik godt blive momsregistreret alene for import.) Implantater/Tandproteser m.m. Der er erfaringsmæssigt en vis tvivl om, hvorvidt man kan købe implantater/ tandproteser m.m. i udlandet uden at skulle betale dansk moms, d.v.s. på samme vilkår, som klinikken kan købe hos danske dentallaboratorier. Som udgangspunkt skal man ikke betale dansk moms ved køb af individuelt tilpassede implantater/proteser m.m., men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå en vis forvirring, fordi visse EU-lande faktisk ikke har momsfritagelse for sådanne dentaltekniske varer. Leverandører fra disse lande vil derfor ofte være skeptiske overfor at skulle levere uden lokal moms, hvis de ikke får den danske kliniks momsnummer. Man kan også importere uden moms fra ikke EU lande, men selvom der ikke skal beregnes moms (hvis forudsætningen om individuel tilpasning m.m. er opfyldt) er der alligevel diverse toldformaliteter, der skal iagttages ved importen. Hvis man har løbende import af implantater/ proteser etc. skal man principielt registreres som importør, hvilket faktisk blot er en fordel, dels fordi det giver lidt kredit, men nok navnlig fordi man hurtigere vil kunne få sine varer helt hjem til klinikken. Det er med andre ord ikke helt uden momsmæssige udfordringer at købe implantater/proteser m.m. i udlandet. Vi vil anbefale, at man drøfter momsforholdene med den potentielle udenlandske leverandør, så forholdene er afklaret, inden man indgår købsaftaler. Bundgrænser for momsregistrering Hvis en klinik ikke har et momspligtigt salg af tandplejemidler, momspligtige behandlinger etc. på tilsammen mindst 50.000 kr. skal klinikken ikke momsregistreres vedr. dette salg. Men selv om man ikke sælger for over 50.000 kr., kan det være, man køber for mere end 80.000 kr. i et andet EU-land. Så skal man som omtalt andetsteds registreres for at betale moms af dette køb. Og som også omtalt tidligere, skal man momsregistreres og betale moms, hvis man køber tjenesteydelser i udlandet (både EU og ikke EU), uanset hvor lidt eller hvor meget man køber for. Bemærk, at de 3 regelsæt hænger ikke sammen, forstået på den måde, at hvis klinikken eksempelvis sælger tandplejemidler m.m. for 40.000 kr. årligt, og køber varer i et andet EU-land for 60.000 kr., og tjenesteydelser i udlandet for 25.000 kr., så skal klinikken momsregistreres og betale moms af tjenesteydelserne fra udlandet. Men momsregistreringen for købet af tjenesteydelserne indebærer ikke, at der så også skal beregnes moms af omsætningen på 40.000 kr og købet af varer i EU for 60.000 kr. Afslutning Som det fremgår af ovenstående kan en klinik ikke bare forvente, at klinikkens samlede aktiviteter er uden momspligt eller momsmæssige udfordringer. Desuden bør en klinik, såfremt den har nogle eventuelle momspligtige aktiviteter tilrettelægge sin administration, herunder sin kontoplan således, at momspligtige aktiviteter bliver registreret særskilt. Herved er der bl.a. mulighed for lettere at beregne lønsumsafgiften uden en omfattende bearbejdning af de samlede transaktioner. Det er således vores opfattelse, at tandlægers momspligt griber om sig, selvom det i første omgang sædvanligvis vil være på de større klinikker. Men i og med, at klinikkerne generelt bliver større og større vil kendskab til de momsmæssige regler blive mere og mere aktuelt. Det anbefales derfor, at drøfte klinikkens momsog afgiftsmæssige forhold med klinikkens revisor.