Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Forslag til placering af aluminium smelteværk i Maniitsoq. INDHOLDSFORTEGNELSE Kap Overskrift side 1 BAGGRUND...2 2 GENNERELLE OVERVEJELSER...2 2.1 PLACERING I FORHOLD TIL VANDKRAFTVÆRKER...2 2.2 PLACERING PÅ ØEN MANIITSOQ ELLER FASTLANDET....3 2.3 PLACERING NÆR BYSAMFUND...3 2.4 BESEJLINGSFORHOLD...4 2.5 ISFORHOLD...4 2.6 FORBINDELSER TIL OMVERDENEN...4 2.7 OMRÅDER FOR SMELTEVÆRKET...5 3 SÆRLIGE FORHOLD VEDR. TRANSMISSIONLEDNINGER....5 3.1 SPÆNDVIDDER....5 3.2 VINDHASTIGHEDER...5 3.3 OVERISNING...5 4 SÆRLIG FORHOLD VEDR. MILJØ...6 4.1 KLIMA...6 4.2 VIND...6 5 INFRASTRUKTURFORUDSÆTNINGER...6 5.1 BOLIGER OG NYT BYOMRÅDE...6 5.2 VANDFORSYNING...7 5.3 VEJFORBINDELSE TIL OG MED BRO OVER ATAA....7 5.4 MIDLERTIDIG ARBEJDSLEJR...7 6 OMRÅDEBESKRIVELSER...7 6.1 OMRÅDE A...8 6.2 OMRÅDE B...9 6.3 OMRÅDE C...10 7 SAMFUNDSFORHOLD...11 7.1 BEFOLKNINGEN...11 7.2 GRØNLANDS UDVIKLING...11 BILAG: Bilag 1 Oversigtskort med kraftværker og transmissionsledninger, 1:250.000 Bilag 2 Maniitsoq-øen med 3 skitseplaceringer, 1:20.000 Bilag 3 Digitale terrænmodeller for område A, B, og C Bilag 4 Fotomontage af område A, B og C Bilag 5 Notat og overslag vedr. planering af anlægsområder. Bilag 6 Notat vedr. anlægsomkostninger ved byggemodning Bilag 7 Notat vedr. havnedybder Bilag 8 Havnedybder måledata. Bilag 9 Vindroser Bilag 10 Fotos Bilag 11 Kort generel information om Maniitsoq. side 1 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 1 BAGGRUND Maniitsup Kommunea er blevet opfordret til at fremkomme med forslag til placering af et aluminium smelteværk ud fra de givne forudsætninger: Et areal på minimum 120 ha (1500 x 800 m), gerne med mulighed for udvidelse, samt mulighed for etablering af havn med minimum vanddybde 16 m. Ud fra disse forudsætninger har Maniitsup Kommunea valgt at pege på 3 områder A, B og C til placering af smelteværket, områdernes placering er vist på bilag 2. 2 GENNERELLE OVERVEJELSER Ved valg af forslag har vi forudsat at følgende: 1. Smelteværket bør placeres centralt i forhold de vandkraftværker som leverer elektriciteten til smelteværket. 2. Smelteværket bør placeres på øen Maniitsoq ikke på fastlandet. 3. Smelteværket bør placeres nær et bysamfund og der skal kunne køres fra by til smelteværk. 4. Der skal være gode besejlingsforhold for stor skibe og umiddelbart ved værket skal der kunne anlægges kaj med en vanddybde på ca. 20 m. 5. Indsejlingen skal være isfri (eller med så lidt is at skibe nemt kan sejle igennem) 360 dage om året. 6. Der skal være gode forbindelser til omverdenen 7. Smelteværket placeres på et område der kan byggemodnes og planeres for rimelige omkostninger. 2.1 PLACERING I FORHOLD TIL VANDKRAFTVÆRKER. Energiforsyningen til et smelteværk i Grønland kunne komme fra nedennævnte kraftværker. Et smelteværk placeret på Maniitsoq ø er central i forhold til nedennævnte kraftværker. Oplysninger vedr. nedennævnte kraftværker er tage Fra Nukissiorfiits oversigt over Grønlands Vandkraftressourcer. Kraftværkernes placering og mulige transmissionslinier er vist på bilag 1. Isbræernes placering på kortet er korrigeret ud fra Google Earth. 2.1.1 Vandkraft fra Evighedsfjorden Med den viden vi har i dag, må man forudsætte, at et kraftværk i bunden af Evighedsfjorden med vand fra Tasersiaq vil komme til at forsyne smelteværket uanset hvor, og i hvilken kommune værket placeres. Dette kraftværk har det i Grønland størst kendte potentiale 2500 GWh/a. Det er formentlig det kraftværk som vil kunne producere den billigste energi. Potentialet kan muligvis blive hele 3170 GWh/a hvis opland A kan udnyttes side 2 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 2.1.2 Vandkraft fra Majorqaq Et kraftværk ved Majorqaqs udspring med vand fra Søndre Isortup isua er vurderet til et potentiale på 1000 GWh/a. Det kunne være det andet kraftværk som forsynede smelteværket med energi. Hvis potentialet i Evighedsfjorden er bliver 3170 GWh/a så kan kraftværk ved Majorqaq og i Evighedsfjorden alene forsyne et smelteværk i Maniitsoq. 2.1.3 Vandkraft fra Fiskefjorden Et kraftværk i bunden af Fiskefjorden med vand fra Taserssuaq er vurderet til et potentiale på 500 GWh/a. Det kunne være det tredje kraftværk som forsynede smelteværket. 2.1.4 Vandkraft fra Ujarassuit Nunaat Et kraftværk ved bunden af Godthåbsfjorden i Ujarassuit Nunaat med vand fra Imarsuup Isua vurderes til et potentiale på 1480 GWh/a det kunne sammen med et kraftværk i Evighedsfjorden forsyne smelteværket med tilstrækkelig energi. 2.1.5 Vandkraft fra Umiiviit Et Kraftværk i bunden af Søndre Strømfjord ved Umiiviit med vand fra Tasersuaq vurderes til et potentiale på 900 GWh/a, det kunne sammen med vandkraft fra Evighedsfjorden forsyne smelteværket med energi forudsat maks potentiale. Nukissiorfiit tager dog forbehold for potentialet af dette kraftværk, da Tasersuaq er lavvandet. 2.2 PLACERING PÅ ØEN MANIITSOQ ELLER FASTLANDET. Fjordene Kangia, Søndre Isortoq og Kangerdluarssuk ved Maniitsoq ligger centralt i forhold til ovennævnte potentielle kraftværker, og i alle tre fjorde er der forholdsvis plane områder i bunden, men det er løsjord med permafrost. (Permafrossen jord er frossen hele året, og indeholder ofte islinser, som vil tø op under en opvarmet bygning). I alle tre fjorde er der lavvandet i bunden og der kan være tyk vinteris. Der er væsentligt koldere om vinteren i bunden af fjordene end ude ved kysten. Placeringer i fjordbund anses for ufordelagtig af ovennævnte grunde. En placering nær fjordmunding vil være mere realistisk, der findes rimeligt plane områder ved fjordmundingerne, og der kan formentlig findes rimelige havnemuligheder, men en placering her vil ikke være bynær, og der ville ikke være gode forbindelser til omverdenen. Af disse grunde bør en placering på øen Maniitsoq foretrækkes. 2.3 PLACERING NÆR BYSAMFUND Placering nær et eksisterende bysamfund og med kørevej hertil tillægges stor betydning fordi: side 3 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Personale og deres familier vil befinde sig bedst, socialt/kulturelt, i et fungerende bysamfund frem for i et kunstigt samfund opbygget omkring værket. Personalets familie vil have mulighed for at finde arbejde i bysamfundet, hvor der også findes skoler og fritidstilbud/aktiviteter. Det er vanskeligt at forestille sig, at den store arbejdsstyrke med mange højtuddannede medarbejdere, som værket kræver, vil acceptere at leve i et minesamfund isoleret fra familien i lange perioder. Anlægsomkostningerne for smelteværket bliver væsentlig mindre hvis det eksisterende bysamfunds infrastruktur kan benyttes. En kørevej giver en større sikkerhed for regelmæssig og sikker transport frem for en færgeforbindelse. (Maniitsoq har ganske vist bedre sejlforhold end de fleste andre byer, da der altid kan sejles indenskærs, men det kan ikke udelukkes, at dårligt vejr i perioder vil forhindre passagersejlads). 2.4 BESEJLINGSFORHOLD Der er gode indsejlingsforhold for store skibe med store vanddybder, der kan sejles ind både nord og syd om Maniitsoq. Inde i skærgården er der stadig stor vandybde og god manøvreplads, men læ for vind og bølger. Ved de foreslåede områder for værket er der: dybt vand helt ind under land jf. bilag 12, det vil derfor være relativt billigt at anlægge kaj med minimum 16 m. vanddybde og det er ikke nødvendigt at begrænse dybden til 16 m. der er læ for de værste storme (som kommer fra sydvest eller syd sydvest), bølgehøjden er ringe, formentlig under 1 m. 2.5 ISFORHOLD For alle havne i Midtgrønland gælder, at isen kan lukke for besejling med mindre skibe. Havnen i Maniitsoq og sejlruterne omkring øen har på grund af de store vanddybder dog altid kunne besejles af større skibe, også når isen lukkede ved Nuuk og Sisimiut jf. vinteren 1982-1983. Havet omkring Maniitsoq har ikke været islagt siden 1993, og et evt. islag vurderes ikke at være et problem for så store skibe, som der bliver tale om. Isfjelde ses næsten aldrig omkring Maniitsoq, og udgør heller intet problem. Der er således ingen hindringer for besejling året rundt. 2.6 FORBINDELSER TIL OMVERDENEN Maniitsoq har rimeligt gode forbindelser til omverdenen, via lufthavn og havn. Lufthavnen er en 800m. STOL bane (Short Take Off and Landing), det er muligt at forlænge banen. Der er to daglige forbindelser med omverdenen. I sommerhalvåret er der ugentlige anløb af passagerskib. Der er ugentlige anløb af atlantskibe med gods hele året. (Atlantskibe er betegnelsen på de container fragtskibe der fragter gods mellem Danmark og Grønland) side 4 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 2.7 OMRÅDER FOR SMELTEVÆRKET Smelteværket kan i princippet enten placeres på fjeld eller på løsjordsaflejringer. Generelt vil en placering på fjeld være at foretrække, da det giver en sikker fundering, men omkostningerne til byggemodning og planering vil normalt være større, da der skal sprænges. Områder med løsjordsaflejringer er normalt mere plane, men hvis der er permafrost i området skal der funderes med en særlig teknik, det er dyrt og bør om muligt fravælges. Der er ikke permafrost på øen Maniitsoq og heller ikke i byerne syd for Maniitsoq, men i byerne nord for Maniitsoq og inde på fastlandet er der permafrost. Områder på øen Maniitsoq, der er foreslået til placering af smelteværket, er alle fjeldområder, hvor der skal sprænges men hvor funderingen er sikker. 3 SÆRLIGE FORHOLD VEDR. TRANSMISSIONLEDNINGER. Spændvidder, vindhastighed og sandsynlighed for overisning er bl. a. dimensionsgivende for transmissionsledninger. Det anses for udelukket at føre transmissionsledninger over gletsjer. 3.1 SPÆNDVIDDER. På transmissionsledningen fra Evighedsfjorden vil der være et fjordspænd på ca. 2,7 km. Ved Maniitsup Sermmillia vil der på alle transmissionsledninger være et fjordspænd på 1,6 km. Transmissionen fra fastlandet til Maniitsoq kan enten ske i form af luftledninger eller søkabler. Vælges luftledninger skal masterne placeres på øer eller skær. Det længste spænd bliver da ca. 800 m. 3.2 VINDHASTIGHEDER I Grønland er vindhastighederne forholdsvis høje, den dimensionerende vindhastighed er således 45 m/sek. i Sisimiut og Maniitsoq, mens den er 50 m/sek. i Nuuk. Oppe i fjeldene er vandhastigheden større, og den er større jo højere man kommer op. Derfor bør transmissionsledninger ikke føres på høje fjelde hvis det kan undgås. Af bilag 1 fremgår det at transmissionsledninger stort set kan føres frem til Maniitsoq i højder som er under 600 m. (dog ikke fra Umiiviit) 3.3 OVERISNING I Maniitsoq er der sjældent observeret overisning af kabler, det vurderes at den største overisning der er observeret over en 10 års periode er 5 cm. i diameter. Dette skyldes formentlig det tørre klima. Over hav og fjordspænd må forventes større overisning. Inde på fastlandet kendes sandsynligheden for overisning ikke, men den er formentlig mindre end i Maniitsoq. side 5 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 4 SÆRLIG FORHOLD VEDR. MILJØ 4.1 KLIMA De klimatiske data er taget fra perioden 1961 1965. Der findes også systematiske målinger fra perioden 1992-2003, men de foreligger for nærværende ikke på bearbejdet form. 4.1.1 Temperatur Lufttemperaturens årsgennemsnit Varmeste måned, august, gennemsnit Koldeste måned, marts, gennemsnit - 0,4 o C + 7,7 o C - 7,8 o C 4.1.2 Nedbør Den årlige nedbør er ca. 720 mm. Der er mindst nedbør i vintermånederne december, januar og februar med ca. 30 mm. i gennemsnit. Juli, august og september er den nedbørsrigeste periode med ca. 150 mm. i sidste måned. 4.1.3 Snelag Det gennemsnitlige snelag i vintermånederne fra november til og med april er omkring 60cm. 4.2 VIND Der er oftest rolige vindforhold. Vindroserne på bilag 9 illustrerer, hvordan vindene fordeler sig på verdenshjørner. De samlede observationer er sat til 100% og fordelt over de forskellige vindretninger efter hyppighed. Den dominerende vindretning er øst men de hyppigste vindes retning varierer gennem årstiderne. Den mest udprægede vind i sommertiden kommer fra syd og vest og i vinterperioden fra øst. 5 INFRASTRUKTURFORUDSÆTNINGER 5.1 BOLIGER OG NYT BYOMRÅDE Et nyt byområde og en betydelig forøgelse af boligmassen vil være en nødvendig forudsætning for at kunne modtage de mange tilflyttere, et aluminiumsværk vil medføre. Nordøst for byen, på vejen ud mod de foreslåede placeringer af smelteværket er et velegnet område til udvidelse af byen. (Området er vist på bilag 2). side 6 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Der er også andre udvidelses muligheder for kun en lille brøkdel af øen er bebygget i dag, men beboerne i Maniitsoq ønsker at bo ved havet, med udsigt over det, og i nærheden ankerpladsen for den båd, som de fleste borgere har. Området nordøst for byen rimelig plant, der er udsigt over skærgården fra en stordel af området og der er naturlige havnemuligheder, for små og store både. 5.2 VANDFORSYNING Efter lukningen af Maniitsoqs fiskefabrik er byens vandforbrug på 500 m3/d. Da fiskefabrikken kørte, leverede vandværket 2500 m3/d uden problemer, så byens vandsø har rigelig kapacitet til at forsyne smelteværket såvel som den nødvendige udvidelse af byen. Vandsøens kapacitet kan desuden ret enkelt forøges. Afhængig af hvilken placering af værket der vælges, er der søer længere mod nord på øen, som kan vælges som vandforsyning til værket. 5.3 VEJFORBINDELSE TIL OG MED BRO OVER ATAA. Alle 3 forslag til placering af smelteværk forudsætter en vejføring mod nord med en bro over indsejlingen til bugten Ataa. På grund af terrænet vil det være naturligt at udføre broen med en frihøjde på 15-20 m. broen vil derfor ikke lukke for indsejlingen til Ataa, der er en fremragende naturhavn. Alternativt kan vejen føres rundt om Ataa for foden af Pattefjeldet, men det vurderes at blive lige så dyrt som en bro på grund af det stejle terræn. Adgangsvejen vil samtidig åbne op for etablering af det nye byområde sydøst for Ataa. (Se bilag 2). 5.4 MIDLERTIDIG ARBEJDSLEJR Hvis forslag A eller B vælges, kan arbejdslejr med fordel etableres i og i tilknytning til det kommende byområde. Herved opnås at infrastruktur der alligevel skal etableres kan udnyttes til arbejdslejren. Der er også mulighed for etablering af arbejdslejr mellem område A og B. Hvis man vælger område C, vil det måske være praktisk at etablere lejren i nærheden af området. 6 OMRÅDEBESKRIVELSER. Områderne A, B og C er udvalgt på baggrund af kendskab til terrænet og besigtigelse. Kortgrundlaget, som er anvendt til at vise placeringer og til beregning af mængder, er et kort i målestokken 1:20.000. Det er digitalt men ikke helt færdigbearbejdet. Ud fra kortet er der lavet digitale terrænmodeller. Terrænmodellerne er grundlag for masseberegningerne som er brugt til overslagene. Der er behov for en nøjagtigere opmåling af terrænet til brug ved den endelige beslutningsproces. side 7 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 6.1 OMRÅDE A 6.1.1 Lokalitet Område A er et område på Maniitsoq øen 5 km nord for Maniitsoq by på øens østside. Arealet ligger 1,5 km nord for indsejlingen til bugten Ataa. Evt. forurening vil ikke blive ført mod byen af vinden jf. bilag 9. 6.1.2 Koordinatafgrænsning, områdets størrelse Område A er indtegnet på bilag 2 med et areal på 1500 x 800 m, i alt 120 ha. Koordinater for områdets centrum er 65 27,6 N, 52 53,3 W. Området vil kunne rykkes eller udvides mod nord. Ved at tilpasse området, gøre det smallere og længere, dog med en mindste bredde på 500 m kan der opnås betydelige besparelser ved reguleringen. 6.1.3 Stedets generelle beskaffenhed Der er fjeld (hovedsageligt gnejs) i overfladen men løsjordslommer forekommer, Grunden giver sikker fundering. Området A er det mest kuperede af de tre valgte områder, men med den korteste vejføring til byen. Området skal reguleres ved afsprængning af fjeld og opfyldning af en mindre vig. Ligevægtskote er 21,5 m. Reguleringsmængden kan reduceres, hvis der kan accepteres et længere men smallere byggefelt. Der kan etableres kaj i områdets nordlige ende, hvor der overalt er tilstrækkelig dybde ca. 65 m fra land. Kajfronten kan rykkes nærmere land ved mindre sprængning og regulering. se bilag 8. 6.1.4 Infrastruktur Samlet vejlængde til byen fra område A er ca. 3,9 km. Bortset fra broen over indsejlingen til Ataa byder vejføringen ikke på større vanskeligheder. Ferskvand kan via broen føres fra byens vandsø, ledningslængde ca. 3,4 km, eller fra søen ca. 1 km vest for områdets nordvestlige hjørne. Tele- og dataforbindelser kan uden videre etableres ved udbygning af byens telenet. 6.1.5 Overslag over udgifter til adgangsvej, bro og terrænregulering, mio. kr.: Område form Adgangsvej Bro Regulering I alt 800*1500 m 31 51 326 408 Tilpasset 1.200.000 m² 31 51 277 359 side 8 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 6.2 OMRÅDE B 6.2.1 Lokalitet Område B er på Maniitsoq øens nordøstlige hjørne 8 km nord for Maniitsoq by. Evt. forurening vil ikke blive ført mod byen af vinden, men ind over land og ud på fjord jf. bilag 9. 6.2.2 Koordinatafgrænsning, områdets størrelse Forslag B er indtegnet på bilag 2 med et areal på 1500 x 800 m, i alt 120 ha. Koordinater for områdets centrum er 65 29,7 N, 52 52,9 W. ved at inddrage område syd og nord for, kan området tilpasses så sprængningsmængderne reduceres betydeligt. 6.2.3 Stedets generelle beskaffenhed Der er fjeld (hovedsageligt gnejs) i overfladen men løsjordslommer forekommer. Forslag B er mindre kuperet end område A, men skal reguleres ved afsprængning og opfyldning. Ligevægtskote er 31,1 m. Reguleringsmængden kan reduceres, hvis der kan accepteres et lidt længere og smallere byggefelt. Der kan etableres kaj i områdets sydøstlige ende, hvor der er tilstrækkelig dybde ca. 35 m fra land jf. bilag 8. 6.2.4 Infrastruktur Til område B kan vejen videreføres fra område A gennem jævnt terræn. Samlet vejlængde til byen er ca. 7,9 km. Bortset fra broen over indsejlingen til Ataa byder vejføringen ikke på større vanskeligheder. Ferskvand kan via broen føres fra byens vandsø, ledningslængde ca. 7,5 km, eller fra søen ca. 1 km vest for område A, ledningslængde ca. 3,2 km. Tele- og dataforbindelser kan fås ved udbygning af byens telenet eller ved egen telefoncentral med tilslutning til radiokæden. 6.2.5 Overslag over udgifter til adgangsvej, bro og terrænregulering, mio. kr.: Område form Adgangsvej Bro Regulering I alt 700*1714 m 63 51 285 399 Tilpasset 1.200.000 m² 63 51 242 357 side 9 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 6.3 OMRÅDE C 6.3.1 Lokalitet Omeråde C er beliggende på den østlige bred af bugten Kangerluk på Maniitsoq øens nordside, 9 km nordvest for Maniitsoq by. Evt. forurening vil blive ført ud over vandet af vinden. 6.3.2 Koordinatafgrænsning, områdets størrelse Forslag C er indtegnet på bilag 2 med et areal på 1500 x 800 m, i alt 120 ha. Koordinater for områdets centrum er 65 29,9 N, 52 59,9 W. Området vil kunne udvides mod nord, syd og øst. 6.3.3 Stedets generelle beskaffenhed Der er fjeld (hovedsageligt gnejs), men løsjordslommer forekommer. Forslag C er det mest jævne af de tre områder, men skal reguleres ved afsprængning og opfyldning. Ligevægtskote er 26,8 m. Reguleringsmængden kan formentlig reduceres, hvis feltet rykkes mod nordvest, men her dækker det eksisterende kortgrundlag ikke. Forslag C har de bedste muligheder for en udvidelse af feltet. Der kan etableres kaj i områdets sydvestlige ende, hvor der er tilstrækkelig dybde ca. 50 m fra land jf. bilag 8. 6.3.4 Infrastruktur Til område C kan vejen videreføres fra område A mod nordvest gennem kuperet terræn. Samlet vejlængde til byen er ca. 11 km. Ferskvand kan føres fra søen nordvest for område A, ledningslængde ca. 3,6 km, eller fra søen 2 km øst for område C s sydøstlige hjørne, ledningslængde ca. 2,5 km. Tele- og dataforbindelser kan fås ved udbygning af byens telenet, men der kan ikke umiddelbart tilsluttes til radiokæden på grund af fjeldene. 6.3.5 Overslag over udgifter til adgangsvej, bro og terrænregulering, mio. kr.: Område form Adgangsvej Bro Regulering I alt 800*1500 m 88 51 234 373 Tilpasset 1.200.000 m² 88 51 216 355 side 10 af 11

Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. 7 SAMFUNDSFORHOLD 7.1 BEFOLKNINGEN De fleste borgere er Inuitter, men 6-8% er tilflyttere hovedsageligt fra Danmark. Der er mange blandede ægteskaber. De fleste børn af disse ægteskaber betragter sig som inuitter. Man kunne måske forvente, at befolkningen i et lille samfund som Maniitsoq ikke ville være vant til fremmede, og ville være lukkede over for fremmede, det er dog ikke tilfældet. Dels er der de mange tilflyttere, dels ernærer mange sig som sømænd og fiskere på havgående trawlere, og er således vant til at komme til andre lande. Borgerne tog da også godt imod Minelco A/S, da Minelco åbnede olivin minen i Fiskefjorden. I dag arbejder der ca. 50 mand ved minen og de fleste er fra Maniitsoq kommune. 7.2 GRØNLANDS UDVIKLING Udviklingen i Grønland har de senere år været meget koncentreret om nogle få vækstbyer, specielt Nuuk og Sisimiut, mens resten af landet har oplevet stagnation eller tilbagegang. Placering af en så stor arbejdsplads som et aluminium smelteværk i Maniitsoq vil således være en oplagt lejlighed til at ændre udviklingen. På borgermøder har befolkningen da også budt denne mulighed for udvikling velkommen. 7.2.1 Afledte effekter Området omkring Maniitsoq er genstand for den mest intensive mineral efterforskning i Grønland. En udvikling af Maniitsoq kan formodes at øge muligheden for, at nogle af disse efterforskninger resulterer i en udvinding af mineraler til gavn for Grønland. side 11 af 11

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag Bilag

Umiiviit 900 GWh/a fra Tasersuaq Afstand 6,7 KM L= 86 KM del strækning Afstand 28 KM Evighedsfjorden 2500 GWh/a from Tasersiaq (3170 GWh/a med opland A) Spænd over fjord 2,6 KM L=47 KM delstrækning L=59 KM del strækning L=21 KM delstrækning Majorqaq 1000 GWh/a fra Søndre Isortup isua Afstand 10 KM Spænd over fjord 1,6 KM L=57 KM del strækning Evt. søkabel 10 KM L=90 KM del strækning Afstand 21 KM Aluminiumsværk i Maniitsoq Oversigtskort over kraftværker og transmissionsledninger Bilag 1 1:250.000 Fiskefjorden 500 GWh/a fra Tasersuup L= 54 KM del strækning Afstand 13 KM Ujarassuit Nunaat 1480 GWh/a fra Imarsuup Isua

Mulige placeringer af Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Bilag 3, side 1/3 Digital model; placeringsforslag A. Rød markerer klippe der skal bortsprænges Grøn markerer opfyld

Digital model; placeringsforslag B. Rød markerer klippe der skal bortsprænges Lilla markerer opfyld Bilag 3, side 2/3

Digital model; placeringsforslag C. Rød markerer klippe der skal bortsprænges Blå markerer opfyld Bilag 3, side 3/3

Område A. Mulige placeringer af Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Bilag 4, side 1/3

Område B. Bilag 4, side 2/3

Område C. Bilag 4, side 3/3

Aluminiumsværk i Maniitsoq. Notat og overslag vedr. planering af anlægsområder. Bilag 5 Generelt. Arealerne der er udregnet sprængningsmængder for, er de tre områder vist på bilag 2 kort over Maniitsoq. Alle arealer er 1.200.000 m² Sprængningsmængder og opfyldningsmængder er udregnet på grundlag af digitale terrænmodeller med programmet Studio Max. Det digitale kort som er grundlag for terrænmodellerne er med angivne højdekurver pr. 25 meter, og udregningens nøjagtighed skal tolkes derefter. Der figurerer i mængdeudregningen en ligevægtskote. Det vil sige den kote, hvor der formodentlig er balance mellem afsprængnings- og opfyldningsmængden. Det er forudsat, at fjeldet udvider sig med en faktor 1,45 når det opfyldes/indbygges. Område A Samlet mængde af afsprængt fjeld er knap 6,7 mill. m³. Der vurderes ikke at være større områder, hvor afsprængninger med lille boredybde skal foretages. Derfor er der brugt enhedsprisen på 48 kr./m³ jf. bilag 6. I feltets NV hjørne ligger der en fjeldknold som udgør godt 15% af det samlede areal, men sprængningsmængden for at fjerne knolden er på godt 6,2 mill. m³. Såfremt det kan accepteres at feltets geometriske dimensioner ændres fra den kendte rektangel, vil man derfor kunne reducere sprængningsmængden betydeligt. Indlysende ville det være at lave et lidt længere og slankere felt. En anden mulighed ville være, at feltet evt. havde to plateauer, hvor dele af produktionen eller evt. administrationen kunne placeres i en højere kote. Det vurderes at man med tilpasninger til terrænet vil kunne reducerer sprængningsmængden med 2,0 mill. m³, der vil dog komme større mængder med lille afsprængnings dybde så besparelsen vurderes kun at være 15%. Område B Samlet mængde af afsprængt fjeld er godt 5,94 mill. m³. Der vurderes ikke at være større områder, hvor afsprængninger med lille boredybde skal foretages. Derfor er der brugt enhedsprisen på 48 kr./m³. Det vurderes at man med evt. tilpasninger til terrænet vil kunne reducere sprængningsmængden med 1 mill. m³. Der vil dog komme større mængder med lille afsprængnings dybde så besparelsen vurderes kun at være 15% Område C Samlet mængde af afsprængt fjeld er godt 4.34 mill. m³. Der vurderes at være store arealer, og dermed en stor andel af sprængningsmængden, der skal foretages med lille boredybde. Derfor er der brugt enhedsprisen på 54 kr./m³ Det vurderes at man med evt. tilpasninger til terrænet vil kunne reducerer sprængningsmængden med 0,5-1 mill. m³, og at dette vil resultere i en besparelse på 8% Masanti sagsnr. 0702 Side 1 af 2

Aluminiumsværk i Maniitsoq. Notat og overslag vedr. planering af anlægsområder. Bilag 5 Prisoverslag. Område udsprængt mængde m³ Enhedspris DKK I alt DKK I mill. DKK Forslag A 6.796.000 48 326.208.000 326 Forslag B 5.942.000 48 285.216.000 285 Forslag C 4.339.000 54 234.306.000 234 Masanti sagsnr. 0702 Side 2 af 2

Notat vedr. Anlægsomkostninger ved byggemodning. Aluminiumsværk i Maniitsoq. Bilag 6 Sprængning og regulering. Sprængning og grovregulering for lufthavnen i Maniitsoq må betragtes som arbejde der kan sidestilles med reguleringsarbejdet for aluminiumssmeltesite ved Maniitsoq. Derfor kan erfaringspriserne fra lufthavnen også anvendes ved beregning af planeringsarbejder for smeltesite. Tilbudsprisen var dengang i 1997 kr. 38 per m³ fast fjeld, der blev udsprængt og udlagt. I nutidskr. vurderes enhedsprisen at blive 28% højere eller kr. 48,6 per m³. Markedsførende entreprenør opgiver enhedsprisen til kr. 45-50 per m³ fast fjeld ved meget store sprængmængder. I overslagene er der regnet med kr. 48 per m³ fast fjeld for område A og B mens der er benyttet overslagsprisen 54 kr. per m³ fast fjeld for område C idet der her er større mængder afsprængninger med små boredybder. Erfaringsmæssigt ved vi, at sprængninger med små boredybder er dyrere end ved store boredybder. Vejanlæg. Ved vurderingen af anlægsudgifter er anvendt erfaringsprisen for vejen ud til lufthavnen i Sisimiut, da denne vej er anlagt i et tilsvarende terræn. Der blev dengang i 1997 kontraheret med kr. 25 mill. for vejen. I dag ville den koste 28% mere svarende til kr. 32 mill. eller kr. 8 mill. per km. Bro ved Ataa. En bro over indsejlingen til Ataa vil blive knapt 150m m lang, d. v. s. den svarer til broen som blev bygget over Ulkebugten i Sisimiut i forbindelse med anlæg af lufthavnen, (155 m). Prisen på denne bro var dengang kr. 51 mill. hvoraf ca. 10 mill. var tilslutningsarbejder ved veje. Det var tilsynets og entreprenørens vurdering, at broen kunne havde været bygget for kr. 40 mill. hvis man havde valgt en skråstagsbro eller anden type, som tillod fri frembygning, (det var funderingsarbejderne for pillerne, som blev meget dyre bl. a. på grund af dårlig bundforhold). Det forudsættes derfor at en bro ved Ataa kan bygges for kr. 40mill. i 1997 kr. eller kr. 51,2 mill. i nutids kr. Transmissionsledninger. Ledningerne fra Buksefjordsværket i Nuuk kostede (ifølge tilsynet) i halvfemserpriser ca. 3 mill. kr. per km. Prisen inkludere imidlertid et stort fjordspænd o.a. Ifølge oplysninger fra entreprenøren på kraftværket for Qaqortoq anlægger de transmissionsledninger for kr. 1 mill. per km. Det er imidlertid i et terræn, som er letter passabelt end terrænet ved de aktuelle kraftværker, og der skal ikke transmitteres nær så meget energi. Markedsførende entreprenør oplyser at de kan lave 65 kv linie for kr. 1 mill. pr km. Men det meget mindre energi, end der skal overføres til et smelteværk. Det vurderes derfor at det vil være rimeligt at regne med en overslagspris på kr. 5-6 mill. per km. transmissionsledning. Det forventes at der vil være besparelser hvis man kan føre 2 eller 3 transmissions-ledninger ved siden af hinanden. Det vil være muligt på delstrækninger ved en placering af smelteværket i Maniitsoq. Masanti sagsnr. 0702 Side 1 af 1

Notat vedr. havnedybder. Aluminiumsværk i Maniitsoq Bilag 7 Generelt. Fredag den 26.01.2007 blev der foretaget havbundsopmålinger af bunden foran de viste placeringsforslag fra bilag 2. Målingerne blev foretaget fra kutteren Palleq af skipper Kristoffer Jessen og elektronikteknolog Jonas Tetzschner. Metode Målingerne er foretaget med avanceret ecco-lod, som via en pc lagrer de registrerede vanddybder ned på et elektronisk søkort. Skibets koordinater på det elektroniske søkort styres af GPS. Systemet brugt til opmålingen hedder Olex. Systemet udregner vanddybder de steder, hvor skibet ikke fysisk har sejlet og dermed ikke lagret en dybdemåling ved interpolation mellem målinger. De på bilagene viste vanddybder er i farverne rød og sort. De røde vanddybder, er der hvor skibet fysisk har sejlet, og lagret vanddybderne, medens de sorte er de interpolerede vanddybder. Alle vanddybder er i m. til spring lavvande. Usikkerhed. Det elektroniske søkort fra Chart World er forbundet med en del usikkerhed, hvilket vil sige, at den fysiske position ikke altid stemmer overens med den på kortet viste. Opmålingen ved forslag A og forslag B var på søkortet parallel-forskudt 25-30 meter for meget væk fra kystlinien. Forslag C er derimod vist for tæt på kystlinien, og store dele af opmålingerne er vist på land. Som korrigerende handling, er kystlinien manuelt rykket i forhold til kystlinien, således at det stemmer overens med de observationer som skipper og Jonas Tetzschner gjorde under opmålingerne. Dette medfører selvfølgelig en vis usikkerhed, såvel som der ved interpolationerne ikke tages højde for et evt. skær mellem dybdedata lagret mellem to sejlspor. Område A. Det er muligt at nå en minimumsdybde på 16 meter langs hele den skitserede kaj. I såvel den nordlige som sydlige ende, er der tanger ud i vandet med lav vanddybde, og det resulterer i, at kajkanten kommer relativt langt fra land, før der er tilstrækkelig vanddybde. Dette resulterer i, at område A får længere ud til kajfront, og fyldmængden bag kajen bliver ligeledes større. Område B. Det er muligt at nå en minimumsdybde på 16 meter langs hele den skitserede kaj. Fra land er der jævnt stigende vanddybde, og tilsyneladende ingen undervandsknolde- eller tanger. Dette betyder, at kajkanten kan blive relativt tæt på land. Dette resulterer i, at der ved område B er relativt kort fra land til kajfront, og fyldmængden bag kaj er mindre sammenlignet med område A. Masanti sagsnr. 0702 Side 1 af 2

Notat vedr. havnedybder. Aluminiumsværk i Maniitsoq Bilag 7 Område C Det er muligt at nå en minimumsdybde på 16 meter langs hele den skitserede kaj. Fra land er der jævnt stigende vanddybde, og tilsyneladende ingen undervandsknolde- eller tanger. Hældningen på havbundens fald er ikke så stejl som ved forslag B. Kajkanten formodes at blive relativt tæt på land, dog længere ude end ved forslag B. Masanti sagsnr. 0702 Side 2 af 2

ALUMINIUMSVÆRK I MANIITSOQ. HAVNEDYBDER MÅLEDATA FORSLAG A. BILAG 8 SIDE 1/3

ALUMINIUMSVÆRK I MANIITSOQ. HAVNEDYBDER MÅLEDATA FORSLAG B BILAG 8 SIDE 2/3

ALUMINIUMSVÆRK I MANIITSOQ. HAVNEDYBDER MÅLEDAT FORSLAG C. BILAG 8 SIDE 3/3

Bilag 10. Område A side 1 af 6

Bilag 10. Område A side 2 af 6

Bilag 10. Område B side 3 af 6

Bilag 10. Område B side 4 af 6

Bilag 10. Område C side 5 af 6

Bilag 10. Område C side 6 af 6

Kort generel information om Maniitsoq Aluminiumsværk i Maniitsoq. Bilag 11 Kort om Maniitsup Kommunea. Maniitsup Kommunea ligger på Grønlands vestkyst mellem 64º45' og 66º15' nord. Fra syd til nord er den samlede længde 195 km. Det samlede areal er på 79.500 km², heraf udgør det isfri landområde 17.000 km². Maniitsup Kommunea består af Maniitsoq samt bygderne Kangaamiut, Napasoq og Atammik. Befolkning pr. 02.02.2007: Sted Antal Maniitsoq 2.810 Kangaamiut 386 Napasoq 103 Atammik 221 I alt 3.520 Erhvervsliv. Udover fiskeri er der entreprenør- og håndværksvirksomheder, værft, 2 hoteller, et rådgivende ingeniørfirma samt olivinmine i Fiskefjorden. Der er stor aktivitet indenfor mineralefterforskning. Byen har en velfungerende affaldsbehandling med forbrændingsanlæg. Trafikforhold. Der er lufthavn med daglige forbindelser til Kangerlussuaq og Danmark. Der er ugentlig besejling med atlantfragtskibe og i sommersæsonen ugentlig besejling med passagerskibe. Uddannelse. Der er 2 folkeskoler i Maniitsoq samt en skole i hver af bygderne. Fiskeindustriskolen ATI ligger i Maniitsoq. Institutioner. Der er 3 børnehaver og en vuggestue, ungdomsklub, sygehus samt alderdomshjem. Fritidsmuligheder. Idrætshal, som benyttes af en lang række sportsforeninger, fodboldbane. Der præpareres løjper til både alpin ski og langrend. I området omkring Maniitsoq er der mange muligheder for fritidssejlads, jagt og fiskeri. Masanti sagsnr. 0702 Side 1 af 1