Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller

Cand.merc.(jur.) Kandidatafhandling Juridisk institut Forfatter: Ida Mønsted Jensen Studienummer: 300480 Vejleder: Malene Kerzel Juridisk institut Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller Overdragelse med succession, aktieombytning og A/B-aktiemodellen Aarhus Universitet, Business and Social Science Afleveringsdato: 1. august 2014

Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Emnebeskrivelse... 1 1.2 Problemformulering... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Retskilder... 3 1.5 Afgrænsning... 3 2 Generationsskifte... 5 3 Overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningsloven 34... 6 3.1 Formål... 6 3.2 Betingelser... 7 3.2.1 Undtagelser...11 3.3 Konsekvenser...12 3.3.1 Konsekvenser for overdrageren...13 3.3.2 Konsekvenser for modtageren...14 3.4 Økonomiske betragtninger...16 3.4.1 Overdrageren...16 3.4.2 Modtageren...16 3.5 Fordele og ulemper...18 3.6 Sammenfatning...20 4 Aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens 36...22 4.1 Hvad er aktieombytning...22 4.2 Regelgrundlag...23 4.3 Betingelser for gennemførelse af en skattefri aktieombytning...24 4.4 Aktieombytning med og uden tilladelse...31 4.4.1 Med tilladelse de subjektive regler...31 4.4.2 Uden tilladelse de objektive regler...35 4.5 Konsekvenser...38 4.6 Skattefri aktieombytning i forbindelse med generationsskifte...39 4.6.1 Forholdet til aktieavancebeskatningslovens 34...40 4.7 Økonomiske betragtninger...41 4.8 Fordele og ulemper...42

4.9 Sammenfatning...44 5 A/B-aktiemodellen...46 5.1 Vedtægtsændringer og selskabsloven...47 5.2 Beskrivelse af modellen...47 5.3 Vurderingen af hvorvidt der skal ske afståelsesbeskatning...50 5.4 Væsentlighedsbedømmelsen...54 5.5 Beregning af den forlods udbytteret...56 5.6 Konsekvenser...59 5.7 A/B-aktiemodellen og generationsskifte...60 5.8 Økonomiske betragtninger...62 5.9 Fordele og ulemper...63 5.10 Sammenfatning...65 6 Vurdering...67 7 Konklusion...72 8 Abstract...75 9 Litteratur...77 Bilag 1...83

Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller 1 Indledning 1.1 Emnebeskrivelse Et generationsskifte kan gennemføres på mange forskellige måder, men dybest set handler det om, at et selskab skal overdrages fra én generation til den næste. Om dette sker som overdragelse med succession, eller om parterne finder andre løsninger, afhænger af hvilken situation og hvilken virksomhed, der konkret er tale om. Der er i denne afhandling udvalgt tre metoder at foretage generationsskifte på. Der vil blive fokuseret på overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningsloven 1 34, aktieombytning efter 36 og A/B-aktiemodellen, der er et resultat af vedtægtsændringer i det selskab, der ønskes generationsskiftet. De generationsskiftemodeller, der er valgt til analyse i afhandlingen, repræsenterer både det reelle generationsskifte i ABL 34, en lovreguleret metode, der letter et generationsskifte, men ikke i sig selv udgør et sådant i ABL 36 samt en metode, som ikke er lovreguleret i form af A/Baktiemodellen, således at et generationsskifte belyses fra så mange vinkler som muligt. 1.2 Problemformulering Grundet ovenstående emnebeskrivelse ønskes en analyse af de tre generationsskiftemodeller. Det overordnede element i analysen vil gå på, hvordan generationsskifte behandles skatteretligt. Ved overdragelse med succession vil der blive set på, hvilke betingelser, der er forbundet med anvendelse af 34. Desuden ønskes belyst, hvordan overdragelsen gennemføres, samt hvilke økonomiske betragtninger parterne må gøre sig. Slutteligt skal det vurderes, hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med denne model. 1 LBK nr. 1298 af 31. oktober 2013, herefter ABL 1

Dernæst ønskes det belyst, hvad der forstås ved en aktieombytning, og hvordan dette kan anvendes ved generationsskifte. Herunder også hvilke betingelser, der er knyttet til gennemførelse af en aktieombytning. Herefter vil parternes økonomiske betragtninger blive vurderet, samt hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med metoden. Efter aktieombytning ønskes en analyse af A/B-aktiemodellen, og hvad der skal forstås herved. Der vil blive set på, hvad det kræver at gennemføre en sådan model herunder, hvad der bliver lagt vægt på og hvilke forhold, der kan være medvirkende til, at modellen medfører afståelsesbeskatning. Der ønskes også en vurdering af parternes økonomiske betragtninger, samt hvilke fordele og ulemper modellen kan føre med sig. Slutteligt ønskes en vurdering af de tre modeller i forhold til hinanden. Det ønskes vurderet, på hvilke områder modellerne kan sammenlignes, og hvad der er de afgørende forskelle. Det ønskes yderligere vurderet, i hvilket omfang én model er mere fordelagtig end en anden og i så fald, hvilken model. 1.3 Metode Afhandlingen vil primært anvende den retsdogmatiske metode. Denne metode går ud på at beskrive, fortolke og analysere gældende ret 2. Det væsentligste kendemærke ved den retsdogmatiske metode er samspillet mellem teori og praksis. 3 Det vil være en beskrivelse og fortolkning af retskilderne, som denne afhandling bygger på. Hertil kommer også en analyse af praksis, der vil supplere til yderligere fortolkning af lovgivningen på området. Afhandlingen vil bestå af en retsdogmatisk analyse for at finde frem til gældende ret i forhold til at optimere den skattemæssige stilling ved virksomhedsoverdragelser. 2 Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og retsteorier, side 28 33 Evald, Jens og Schaumburg-Müller, Sten: Restfilosofi, retsvidenskab & retskildelære, side 212

Der ud over vil afhandlingen indeholde en økonomisk analyse af de konsekvenser, der er for en virksomhed i forbindelse med at vælge de forskellige overdragelsesformer. Hertil vil en retsøkonomisk analyse primært blive anvendt. En retsøkonomisk analyse defineres som anvendelsen af økonomisk teori til undersøgelse af opståen, udvikling og virkninger af retten og retlige institutioner. 4 I denne afhandling vil det være virkningerne af et generationsskifte, der analyseres. Retsøkonomi er en ren økonomisk disciplin og har til formål at foretage økonomiske analyser af retten. Netop derfor vil afhandlingen forsøge at integrere den økonomiske teori med den juridiske med det formål at fremkomme med en belysning af både de juridiske og økonomiske aspekter ved et generationsskifte. 1.4 Retskilder Afhandlingen anvender primært nationale retskilder. Flere forskellige skattelove benyttes herunder i særlig høj grad ABL, da denne har størst relevans for emnet. Ud over lovgivning anvendes forarbejder, kommentarer samt meddelelser og styresignaler fra SKAT. Principper og metoder, der fremkommer af retspraksis, bliver også anvendt ved fortolkning af lovgivningen. Ud over nationale retskilder vil EU-regulering spille en mindre rolle i afhandlingen. Dette skyldes, at fusionsskattedirektivet er implementeret i ABL. Hertil vil også sag C-28/95 Leur-bloem finde anvendelse, da denne netop tog stilling til i hvilket omfang, aktieombytning skulle tillades. 1.5 Afgrænsning Der findes mange måder at drive et selskab på, og der findes mange forskellige selskabsformer. For at holde fokus på generationsskifter, afgrænses afhandlingen således til kun at omfatte aktieselska- 4 Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og retsteorier, side 421

ber. Hertil skal det dog nævnes, at flere af de afgørelser, der refereres til løbende i afhandlingen, vil omhandle anpartsselskaber, men afgørelserne kan dog overføres på aktieselskaber. Endvidere afgrænses der til kun at omfatte personer og selskaber, der er fuldt skattepligtige i Danmark. Denne afgrænsning tages, så der ikke skal lægges vægt på forskellen mellem fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige. Afhandlingen afgrænses også til at omfatte overdragelse inden for den personkreds, der er nævnt i boafgiftsloven 5 22. Overdragelse til nære medarbejdere vil således ikke blive medtaget, da dette ville tage fokus fra det afgørende den skattemæssige behandling af generationsskifter. Udgangspunktet vil desuden være, at der kun er én overdrager. Dog er der eksempler på situationer med flere overdragere, men det klare udgangspunkt er, at der kun er én person, der overdrager selskabet. Da der er mange måder at foretage et generationsskifte, er der ikke mulighed for at gå i dybden med alle. Derfor afgrænses der til tre generationsskiftemodeller: Overdragelse med succession, aktieombytning og A/B-aktiemodellen. Hvad angår overdragelse med succession antages det, at selskabet, der overdrages, er et personligt ejet selskab, således at der er tale om en overdragelse mellem fysiske personer. For så vidt angår A/B-aktiemodellen, vil der kun blive fokuseret på vedtægtsændringer, der giver forlodsret til udbytte. Der afgrænses således fra ændringer, der giver mere eller mindre stemmeret. Dette skyldes, at formålet med ændringen er et generationsskifte, hvilket gennemføres med forlods udbytteret. 5 LBK nr. 327 af 2. april 2012, hefter BAL

2 Generationsskifte Et generationsskifte indebærer helt overordnet en overdragelse af et selskab fra én generation til den næste. Overdragelse af et selskab vil under normale omstændigheder være forbundet med beskatning, idet aktierne i selskabet afstås. Dette følger af ABL 12, hvoraf det fremgår, at personers gevinst ved afståelse af aktier, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Generationsskifter er dog en anden størrelse end blot almindelig afståelse af selskabets aktier. Netop derfor er der i lovgivningen åbnet mulighed for, at generationsskifte kan gennemføres med visse skattemæssige fordele. ABL 34 indeholder en bestemmelse, der er rettet imod generationsskifte. Bestemmelsen indebærer, at et selskab bliver overdraget med succession, hvilket betyder, at modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Der er dog også metoder, som ikke i sig selv indebærer et generationsskifte, men som kan fungere som indledende manøvrer. Et eksempel på en lovreguleret metode er aktieombytning. Foretages en sådan, indskydes et holdingselskab, som herefter kan sælge aktier i datterselskabet skattefrit. En metode, der ikke er reguleret ved lov, er den såkaldte A/B-aktiemodel, som gennemføres ved vedtægtsændringer. Der knyttes en forlodsret til udbytte på én aktiepost, hvorefter modtageren kan erhverve en aktiepost uden ret til udbytte. Således indtræder modtageren langsomt i selskabet. Disse tre modeller vil i det følgende blive analyseret og vurderet, hver for sig og i forhold til hinanden med henblik på, at belyse de skattemæssige aspekter ved et generationsskifte.

3 Overdragelse med succession efter aktieavancebeskatningsloven 34 De bestemmelser, der blandt andet regulerer overdragelser til medlemmer af familiekredsen, findes i kildeskatteloven 6 33 C, der omhandler overdragelse af personligt ejet virksomhed og i ABL 34, der omhandler overdragelse af aktier. I denne afhandling er det alene reglen i ABL 34, der bliver gennemgået. Hertil fremgår det desuden af KSL 33 C stk. 1, sidste pkt., at ABL 34, 35 og 35 A gælder for aktier, anparter og andelsbeviser og lignende. ABL 34 indeholder den regel i skattelovgivningen, der fokuserer på generationsskifte overdragelse med succession. Af denne bestemmelse fremgår det, at der kan ske skattemæssig succession, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4 er opfyldt. Disse betingelser vil blive nærmere gennemgået i afsnit 3.2. Således vil et selskab kunne overdrages til næste generation, uden overdrageren bliver beskattet ved afståelse. Som udgangspunkt kan der ske overdragelse med succession i alle ejerandele i kapitalselskaber, så længe disse er omfattet af ABL, og såfremt de nærmere betingelser for overdragelse med succession er opfyldt. 3.1 Formål Formålet med reglen i ABL 34 er at give mulighed for, at en virksomhed, der drives i selskabsform, kan overdrages til en nærmere personkreds, uden at skattemæssige forhold blokerer for dette. 7 Det vil sige, at der skal være en mindre likviditets- og finansieringsbelastning i forbindelse med overdragelsen. 6 LBK nr. 1403 af 7. december 2010, herefter KSL 7 Jf. bemærkningerne til forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) 2005/1 LF 78

Desuden ville man fra lovgivers side harmonisere reglerne for overdragelse i levende live med overdragelse ved død, da reglerne før lovændringen 1/1 2009 8 betød, at det var lettere at overdrage aktier ved død end i levende live. 9 Man mente, at reglerne resulterede i, at en ellers hensigtsmæssig overdragelse ville blive udskudt af skattemæssige hensyn til ejerens død. 10 Reglerne i ABL om overdragelse med succession følger således af et ønske om at forenkle processen for parterne. Dermed gøres det mere attraktivt at gennemføre et generationsskifte i form af overdragelse med succession efter ABL 34. 3.2 Betingelser For at kunne anvende reglerne i ABL 34 ved generationsskifte oplister bestemmelsen en række betingelser, der skal være opfyldt, før overdragelsen kan ske med succession. Betingelserne skal blandt andet sikre, at overdragelsen sker til en nærmere defineret personkreds samt sørge for, at beskatning ikke undgås, men udskydes. De nærmere betingelser vil blive gennemgået i det følgende. For det første skal successionen ske til en nærmere afgrænset personkreds, der svarer til den personkreds, som en personligt ejet virksomhed kan overdrages til med succession, jf. KSL 33 C. Personkredsen omfatter børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever. Dette fremgår af betingelsen i ABL 34, stk. 1, nr. 1. Ved samlever forstås en person, der opfylder betingelserne i BAL 22, stk. 1, litra d, hvorefter parterne skal have haft fælles bopæl i de sidste to år. 11 Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 er udtømmende. Det vil sige, at det udelukkende er den nævnte personkreds, der kan overdrages til med succession. Som det fremgår, er det ikke muligt at 8 Lov 532 af 17. juni 2008 - Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven 9 Jf. Skatteministerens fremsættelsestale til L 167 (2007/08, 2. samling) 10 Jf. Skatteministerens fremsættelsestale til L 167 (2007/08, 2. samling) 11 Jf. bemærkninger til nr. 1 i betænkning over forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven, L 167 (2007/08, 2. samling), bilag 7

overdrage fra børn til forældre. Dette blev der dog givet mulighed for med lov nr. 532 af 17. juni 2008 12, hvormed en ny bestemmelse blev indført ABL 35 A. bestemmelsen i 35 A opstiller en række betingelser, der skal være opfyldt, hvis overdragelse skal ske fra børn til forældre. Det er en betingelse, at overdragelsen sker til den tidligere ejer af selskabet. Desuden skal dette ske, inden der er gået 5 år fra den første overdragelse. Ydermere er det en betingelse, at den første overdragelse skete med succession. Opfyldes disse betingelser, er det muligt at overdrage med succession fra børn til forældre, således at overdragelsen går tilbage. Det fremgår af ABL 34, stk. 3, at det er en betingelse, at personerne, der er omfattet af personkredsen, er fuldt skattepligtige til Danmark efter KSL 1. Er dette ikke tilfældet, vil overdragelse med succession kun være tilladt, såfremt de pågældende aktier indgår i et selskab, der er begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL 2, stk. 1, nr. 4, hvoraf fremgår, at selskabet skal have fast driftssted her i landet. Denne betingelse skal sikre, at gevinsten ved senere afståelse beskattes efter danske regler. For det andet skal den enkelte overdragelse af aktier udgøre mindst 1 % af aktiekapitalen, jf. 34, stk. 1, nr. 2. Denne betingelse er en væsentlig lempelse af tidligere regler, der skete med lov nr. 532 af 17. juni 2008. Efter den dagældende aktieavancebeskatningslov 34, stk. 1, nr. 2 var det en betingelse for at overdrage med succession, at overdrageren skulle være hovedaktionær i selskabet, og at den enkelte overdragelse skulle udgøre mindst 15 % af stemmeværdien i selskabet. 13 Det fremgår af bemærkningerne til ændringen, 14 at skatteregler, der tilskynder til at udskyde generationsskifter til virksomhedsejerens død, ikke er hensigtsmæssige. Den nye bestemmelse i ABL 34, stk. 1, nr. 2 har dermed gjort det mere fordelagtigt at foretage generationsskifte i levende live end tidligere. Den nye betingelse består nu i, at overdragelsen mindst skal udgøre 1 % af aktiekapitalen, hvilket er et 12 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven med virkning fra 1/1 2009 13 Dagældende aktieavancebeskatningslov 34, stk. 1, nr. 3 14 LF 167, lovforslag som fremsat, bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.1.2

mere lempeligt krav end tidligere. Med den nye betingelse er muligheden for at overdrage med succession øget markant. Hvis der overdrages til flere personer i sameje, anses dette som en enkelt overdragelse. Sker der derimod overdragelse til flere personer, anses dette som flere overdragelser, der hver især skal opfylde kravet. 15 Hvis overdragelsen sker som gave fra ægtefæller til børn, vil ægtefællerne blive anset som to selvstændige gavegivere og skal dermed begge opfylde kravet. Dette ses i TfS 2000,368 LSR, hvor ægtefællerne blev anset for to selvstændige gavegivere ved gaveoverdragelse til disses børn, således at hver overdragelse skulle udgøre minimum 15 % af stemmekapitalen efter de dagældende regler. De gældende regler indeholder stadig bestemmelser om, at ægtefæller bliver anset for to selvstændige gavegivere, men da minimumsgrænsen for den stemmekapital, der skal overdrages, er væsentligt formindsket, er det blevet lettere at gennemføre et generationsskifte ved overdragelse med succession. For det tredje må selskabets virksomhed ikke i overvejende grad bestå af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende en såkaldt passiv pengeanbringelse jf. 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Består et selskab i overvejende grad af udlejning af fast ejendom eller passiv pengeanbringelse, bliver det i praksis betegnet som en pengetank. Bedømmelsen af, om en sådan virksomhed kan overdrages med succession er objektiv og foretages ud fra kriterierne i stk. 6, 1. pkt. Opfyldes bare ét af kriterierne, vil virksomheden blive anset for pengetank, og det vil dermed ikke være muligt at overdrage med succession. 15 Jf. bemærkningerne til 34, stk. 1 i lov nr. 1413 af 21. december 2005

Det første kriterium er indtægtskriteriet. Heraf fremgår det af stk. 6, 1. pkt., at mindst 50 % af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår, skal kunne henregnes til udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Et eksempel herpå findes i SKM2004.176.LR. Af denne afgørelse blev succession nægtet med den begrundelse, at 95 % af selskabets samlede indtægter stammede fra en passiv pengeanbringelse, da formålet med selskabet var at købe og sælge fast ejendom og værdipapirer. Dernæst følger aktivkriteriet. Efter dette kriterium skal handelsværdien af udlejningsejendomme, kontanter eller værdipapirer, opgjort som et gennemsnit af de seneste tre regnskabsår, udgøre mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Kriteriet vil også være opfyldt, hvis handelsværdien af udlejningsejendomme, kontanter og værdipapirer på tidspunktet for overdragelsen udgør mindst 50 %. Dette følger også af Stk. 6, 1. pkt. Opfyldes enten indtægtskriteriet, aktivkriteriet eller begge, vil virksomheden blive anset som pengetank og kan derfor ikke overdrages med succession efter reglen i ABL 34. For det fjerde må de aktier, der overdrages, ikke være omfattet af 19. Her er der tale om aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab. Af ABL 19 fremgår det, at der ved et investeringsselskab forstås, jf. Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF art. 1, stk. 2, litra a) 16 et foretagende, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller andre likvide finansielle aktiver af kapital, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning. Det fremgår af ABL 19, stk. 2, nr. 2, at der er tale om et selskab, når virksomheden består i investering af værdipapirer m.v. 16 ABL bilag 1

Slutteligt er det en betingelse for overdragelse med succession, at der ikke konstateres et tab i forbindelse med afståelsen af aktierne. Hertil fremgår det af ABL 34, stk. 4, at KSL 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13 finder tilsvarende anvendelse på aktier. Af 33 C, stk. 3 fremgår det, at tab, som konstateres ved overdragelse af aktiver, skal fradrages i den skattepligtige indkomst i samme omfang som ved salg til andre personer. Dermed er det ikke muligt at succedere i overdragerens skattemæssige stilling, hvis der er konstateret et tab på aktierne. Overdrageren derimod har mulighed for at få fradrag for det konstaterede tab, som hvis der var tale om et salg til tredjemand. 3.2.1 Undtagelser Af 34, stk. 5 fremgår det, at der er en række tilfælde, hvor der kan ske overdragelse med succession, selvom betingelserne ikke er opfyldt. Den første af disse undtagelser er ved overdragelse af andelsbeviser. Af 34, stk. 5, 1. pkt. fremgår det, at betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3 ikke finder anvendelse ved overdragelse af andele i foreninger omfattet af ABL 18, stk. 1 og 4, jf. SEL 1, stk. 1, nr. 3. Dermed er det muligt at overdrage disse selvom kravet om 1 % af aktiekapitalen ikke er opfyldt og selvom foreningen i overvejende grad har karakter af passiv pengeanbringelse. Dernæst er også næringsaktier undtaget fra betingelserne. Det fremgår af 34, stk. 5, 1. pkt. at disse kan overdrages uden hensyntagen til stk. 1, nr. 2 og 3. Overdrages næringsaktier med succession, beholder de deres status af næringsaktier, da modtageren netop indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Dermed beskattes modtageren efter næringsreglerne ved senere afståelse. Hertil kommer også, at aktier i selskaber, som udøver næring med køb og salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed, jf. stk. 5, 2. pkt. også er undtaget betingelserne. Da disse selskaber netop handler med aktier og værdipapirer, vil der derfor ikke være tale om en passiv pengeanbringelse, som ellers ikke kan overdrages med succession efter stk. 1, nr. 3. Dog er det stadig et krav, at overdragelsen udgør mindst 1 % af aktiekapitalen. Det er værd at bemærke, at den samme undtagelse

ikke gælder for selskaber, som er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Dette fremgår af SKM.2004.176.LR, hvor en ejendomshandlers anmodning om at overdrage anparter i S ApS til børnene under iagttagelse af ABL 11 17, ikke kunne imødekommes, da selskabets indtægter fra passive pengeanbringelser oversteg 50 %, og da størstedelen af indtægterne desuden stammede fra udlejning af fast ejendom. Udlejning af landbrugsejendomme er undtaget fra betingelserne, da dette ikke anses for udlejning af fast ejendom, jf. 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Slutteligt fremgår det, som nævnt i den tredje betingelse, at det ikke er muligt at gennemføre et generationsskifte, så længe selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv pengeanbringelse. Holdingselskaber er dermed per definition udelukket fra at være genstand for et generationsskifte. Der er dog åbnet mulighed for, at succession af aktierne i holdingselskaber kan ske på trods af dette, jf. stk. 6, 3.-6. pkt. Der henvises i denne henseende til afgrænsningen afsnit 1.5, og forholdet vil dermed ikke blive nærmere gennemgået. Af ovenstående fremgår det, at der gives mulighed for at anvende reglerne om overdragelse med succession i særlige situationer, på trods af, at betingelserne herfor ikke er opfyldt. Således vil der både være mulighed for at overdrage andelsbeviser og næringsaktier med succession. Afgørende er det, at andelene beholder deres hidtidige status, da modtageren jo indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. 3.3 Konsekvenser Opfyldes de i afsnit 3.2 nævnte betingelser, eller passer den pågældende situation på en undtagelse, finder reglerne i 34, stk. 2-4 anvendelse, jf. stk. 1. 17 Nuværende 34

Bestemmelserne bygger på samme princip, som ses i KSL 33 C, hvorefter en overdragelse af aktier ikke udløser nogen beskatning hos overdrageren, da modtageren succederer i overdragerens skattemæssige stilling, jf. ABL 34, stk. 2, 1. og 2. pkt. Grundlæggende vil en overdragelse efter ABL 34 medføre, at overdrageren ikke beskattes af aktieavancen. Derimod bliver beskatningen udskudt således, at der først sker beskatning, når modtageren afstår de pågældende aktier. Aktierne bliver på modtagerens afståelsestidspunkt betragtet som værende anskaffet til samme pris, på samme tidspunkt og i samme hensigt som oprindeligt, jf. 34, stk. 2, 4. pkt., hvilket er grundstenen i succession. 3.3.1 Konsekvenser for overdrageren Af ABL 34, stk. 2, 1. pkt. fremgår det, at overdragelse med succession efter denne bestemmelse ikke udløser beskatning hos overdrageren. Som nævnt tidligere i afsnit 3.2, kan aktierne ikke overdrages med succession, hvis der konstateres tab, hvilket fremgår af ABL 34, stk. 4, jf. KSL 33 C, stk. 3. I et sådant tilfælde har overdrageren i stedet mulighed for at fratrække tabet i sin aktieindkomst. Her gælder de almindelige regler i ABL 13 og 13 A, som de ville gøre, hvis salget var sket til tredjemand. Konstateres der et tab, vil der således ikke være mulighed for at overdrage med succession. Derimod kan overdrageren sælge aktierne, hvorved denne får adgang til tabsfradrag i den skattepligtige indkomst. Salgssummen af aktierne skal ansættes til den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Sker overdragelsen ikke som gave til modtageren, skal aktiernes værdi i handel og vandel lægges til grund, som det ville være tilfældet, hvis aktierne skulle sælges til tredjemand. Ved overdragelse med succession følger en underretningspligt. Denne pligt følger af ABL 34, stk. 4, der henviser til KSL 33 C, stk. 7, hvoraf det fremgår, at beslutningen om at modtageren

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, senest skal meddeles til SKAT i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse. Hidtil har praksis været, at hvis oplysningspligt ikke blev overholdt, ville det medføre, at overdragelse med succession ikke kunne godkendes, og at overdragelsen dermed blev beskattet. Denne praksis har Skatteministeriet besluttet at ændre på med SKM2011.250.SKAT. Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig grund til at overholdelse af oplysningspligten, jf. KSL 33 C, stk. 7 skal anses som en betingelse for, at der er sket overdragelse med succession. Det anses som en uforholdsmæssig konsekvens for ikke at oplyse om overdragelse med succession, at overdragelsen bliver beskattet. Som følge heraf er praksis ændret således, at manglende oplysning til SKAT ikke længere medfører, at overdragelse med succession ikke godkendes. I forhold til overdrageren betyder denne ændring af praksis, at det ikke længere er strengt nødvendigt at overholde fristen for oplysningspligten. Dog skal overdrageren være opmærksom på, at det er nødvendigt at give meddelelse til SKAT ved overdragelse med succession. Overholdes fristen og de øvrige betingelser, der er beskrevet i afsnit 3.2, er konsekvensen heraf, at overdrageren ikke beskattes ved afståelsen af aktierne, hvilket ellers ville have været tilfældet, hvis der var tale om et almindeligt salg til tredjemand uden anvendelse af bestemmelsen i ABL 34. 3.3.2 Konsekvenser for modtageren Som nævnt i afsnit 3.3 indtræder modtageren i overdragerens skattemæssige stilling hvad angår købstidspunkt og købssum, jf. ABL 34, stk. 2, 2. pkt. Dette indebærer, at den skat, der påhviler aktierne, udskydes, således at ved senere afståelse uden succession, vil modtageren blive skattepligtig af den udskudte skat på salgstidspunktet.

Det følger desuden af ABL 34, stk. 4, jf. KSL 33 C, stk. 4, at hvis der har været konstateret et tab på aktierne, i indkomstår før der er sket overdragelse med succession, kan dette tab ikke modregnes i en gevinst ved senere salg. Således kan modtageren ikke udnytte dette underskud skattemæssigt. Der er dog givet mulighed for et nedslag i den skattemæssige gevinst, jf. ABL 47. Nedslaget beregnes med 1 % per år, den skattepligtige har ejet aktierne forud for udløbet af indkomståret 1998, men kan dog højst udgøre 25 %. 18 Ved overdragelse med succession, jf. 34 anvendes aktiernes værdi på tidspunktet for overdragelsen, hvorimod det ellers ville være afståelsessummen, der skulle lægge til grund ved beregningen af nedslaget. Sker overdragelsen som en gave fra overdrageren til modtageren, vil modtageren blive gaveafgiftspligtig i medfør af BAL 22. Af denne bestemmelse følger det, at der kan gives gaver afgiftsfrit til personkredsen nævnt i BAL 22, stk. 1, litra a)-e) nærtbeslægtede. Bundbeløbet, der kan gives afgiftsfrit til denne personkreds, er i 2014 59.800 kr. 19 Overstiger gaverne det nævnte beløb, skal der for denne personkreds betales gaveafgift på 15 %, jf. BAL 23, stk. 1. Den værdi, der er afgørende for, hvornår en overdragelse bliver anset for en gave, er værdien af selskabet. Sælges aktierne til modtageren billigere end selskabets værdi, vil der være et gaveelement i overdragelsen, hvorfor modtageren bliver gaveafgiftspligtig af dette beløb. Den overordnede konsekvens ved at overdrage et selskab med succession efter ABL 34 er, at modtageren indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Det være sig både i forhold til anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Denne konsekvens medfører, at modtageren ved senere afståelse af aktierne, bliver beskattet af den udskudte skat, medmindre overdragelsen igen sker med succession. I sådanne tilfælde vil reglerne i ABL 34 igen skulle iagttages. 18 ABL 47, stk. 3, 1. og 2. pkt. 19 http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=1789721 gaver i den nærmeste familie

3.4 Økonomiske betragtninger 3.4.1 Overdrageren I og med at overdrageren slipper for beskatning, udskydes denne, så modtageren beskattes ved senere afståelse, så længe der ikke her er tale om overdragelse med succession. Det er dog ikke klart, hvad dette konkret betyder for overdrageren. Det er klart, at overdrageren nyder den fordel, at undgå beskatning af den avance, der måtte være ved et eventuelt salg til tredjemand. Overdrageren udskyder den avancebeskatning, der måtte påhvile aktierne, og overdrager beskatningsforpligtelsen til modtageren. Dette betyder, at der er en åbenlys skattemæssig fordel for overdrageren, hvilket afspejler en økonomisk vinding. Grundet denne udskydelse af beskatning, vil overdrageren have mulighed for at sælge aktierne til en værdi, der er lavere, end hvis overdragelsen skete til tredjemand. Som nævnt overdrages aktierne således til en værdi, der repræsenterer selskabets værdi. Overdrageren vil således ikke have stor økonomisk vinding ved overdragelse med succession. Dette kan illustreres på følgende måde: Hvis overdrageren sælger aktierne til tredjemand, vil der skulle svares skat af en eventuel avance. Overdrageren ville således tjene selskabets værdi tillagt den resterende del af avancen efter skat. Hvis overdrageren derimod gennemfører en overdragelse med succession efter reglen i ABL 34, skal der ikke svares avanceskat. Overdrageren har således mulighed for at lette modtagerens likviditetsbehov ved at sælge aktierne billigere. Dermed vinder overdrageren ikke noget ved at overdrage med succession. 3.4.2 Modtageren Modtagerens situation ved en overdragelse med succession ser noget anderledes ud end for overdrageren. Modtageren indtræder, som nævnt tidligere, i overdragerens skattemæssige stilling, hvilket konkret betyder, at denne får overdraget den beskatningsforpligtelse, der påhviler de pågældende aktier.

Det er ikke nødvendigvis ufordelagtigt, men det afhænger af visse faktorer, om overdragelsesformen kan svare sig økonomisk for modtageren. Først og fremmest vil overdragelse med succession kunne betale sig for modtageren, hvis selskabet efter overdragelsen ikke mister likviditet. Ved et salg uden succession, skal overdrageren betale skat af den avance, der måtte være ved salget af aktierne. Det betyder, at selskabets egenkapital bliver belastet, da der i købesummen skal tages højde for denne beskatning. Denne belastning på egenkapitalen vil alt andet lige påvirke modtagerens fremtidige likviditet, da det er en mindre egenkapital, der overdrages. Dette vil medvirke til en højere købesum, hvilket igen vil føre til, at modtageren bliver stillet i en vanskeligere situation med hensyn til finansiering af købet. Sker overdragelsen derimod med succession efter reglen i ABL 34, vil en del af disse problemstillinger være overflødige. Som det er beskrevet i afsnit 3.3.1, beskattes avancen ikke i disse tilfælde, hvilket betyder, at egenkapitalen ikke belastes i samme grad som ellers. Køberens likviditet påvirkes dermed heller ikke i samme omfang, så der skal ikke stilles lige så høje krav til modtagerens finansiering. Grundet den udskudte skat forbliver likviditeten i selskabet, hvilket forbedrer selskabets kapitalgrundlag og på denne baggrund giver et bedre forretningsmæssigt grundlag. Fordelen ved overdragelse med succession er som følge heraf, at modtageren overtager et selskab, der ikke er belastet i samme grad som ellers kunne være tilfældet. Det afhænger desuden af aktiernes værdi både ved overdragelsen og ved senere afståelse om det økonomisk set er at foretrække at gennemføre overdragelse med succession efter ABL 34. Er aktierne i modtagerens ejertid steget i værdi, skal der svares avanceskat af den fulde avance. Ikke blot den avance der er mellem aktiernes værdi på overdragelsestidspunktet og værdien på salgstidspunktet. Det vil typisk sige, at modtageren kommer til at skulle svare en højere avanceskat. Er situationen derimod, at aktiernes værdi er faldet efter overdragelsen, vil modtageren ikke kunne fradrage det konstaterede tab. Hvis aktierne blev erhvervet fra tredjemand, ville modtageren