Nyt. - en konsolideret og stærk spiller på det polske marked



Relaterede dokumenter
Delårsmeddelelse pr. 30. september 2003 for Carlsberg-gruppen

Øl-volumen på niveau med sidste år, men fremgang i Carlsberg-mærket på godt 5%. Nettoomsætning udgør mio. kr. mod mio. kr. sidste år.

Resultatet er i overensstemmelse med forventningerne udtrykt i seneste kvartalsmeddelelse.

Regnskabsberetning. af de russiske bryggerier har isoleret set reduceret omkostningerne.

Resultatet er bedre end forventningerne udtrykt i seneste kvartalsmeddelelse.

Den historiske udvikling og formuleringen af en ny strategi. Resultaterne. Ambitionerne

Nyt. Unicers fantastiske år. Store forventninger til Carlsbergs sponsering af EURO Carlsberg Breweries bliver det førende

Vækst også fremover. Probably

Nyt. I løbet af 2003 er der sket en del vigtige ændringer på bryggeriet. Fokus på økonomien er øget, og der er igangsat og gennemført

Regnskabsberetning. Bruttomarginen var 49,9%, hvilket var 1,1%-point lavere end i Udviklingen skyldes de stigende råvarepriser.

Nyt. Carlsberg Sverige en omfattende drikkevarevirksomhed

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE PR. 31. DECEMBER Stærk fremgang i indtjeningen drevet af Vesteuropa og BBH

Nyt. Målet for ProdEx-programmet er øget til 500 mio. kr. Besparelsespotentialet har vist sig at være større end oprindeligt forudsat.

Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 27. november 2003 BG 21/2003

Meddelelse nr Halvårsrapport, 1. halvår 2003 Til Københavns Fondsbørs

Carlsberg samler produktionen i Fredericia

Høj organisk volumenvækst og succesfuld Carlsberg markedsføringskampagne i

Rapport for 1. kvartal 2004/05 (1. oktober december 2004)

Til Københavns Fondsbørs 26. november 2002 BG 20/2002

DELÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 7. AUGUST 2014

KVARTALSRAPPORT (Q1) 2002/03 FOR CHR. HANSEN GRUPPEN

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2009 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

COWI-koncernen Halvårsrapport, januar juni 2011

Nyt. Carlsberg ruster sig til fortsat vækst og effektivisering af produktionen. Dette giver en række fordele med hensyn til

DELÅRSRAPPORT Q1 2009/10 Ved CEO Lars Marcher og CFO Anders Arvai

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2008 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København

Solid fremgang i både omsætning og indtjening

Rapport for 2. kvartal 2004/05 (1. januar marts 2005)

Årsrapport 2010, A.P. Møller - Mærsk Gruppen Pressemeddelelse i hovedtræk

Carlsberg A/S 2005 Årsrapport Carlsberg A/S Carlsberg A/S

REGNSKABSMEDDELELSE PR. 31. MARTS God start på året fører til opjustering af forventningerne til 2007

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. september 2010

Et nyt Carlsberg. tilkøbte aktiviteter med det bedste fra den tidligere Carlsberg-gruppe.

Betydelig resultatforbedring i Vesteuropa og BBH. Opjustering af forventningerne til årets resultat.

Nyt. Sinebrychoff s unikke stilling på det finske marked

Salget steg 10% til mio. kr., heraf skyldes 3 procentpoint en stigning i koncernens faktureringsvalutaer.

HOVED- OG NØGLETAL FOR KONCERNEN

Carlsberg Breweries bliver det førende bryggeri i Nordtyskland

Delårsrapport: 3. kvartal 2008/2009

Rapport for 3. kvartal 2004/05 (1. april juni 2005)

Delårsrapport for 1. kvartal 2006

REGNSKABSMEDDELELSE PR. 30. JUNI Betydelig fremgang fører til ny opjustering

Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2001/2002

Kvartalsorientering 3. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 3. kvartal 2004 Til Københavns Fondsbørs

Tilfredsstillende start på året drevet af resultatforbedring i Vesteuropa.

Nyt. På udkig efter vækst på et af verdens hurtigst voksende markeder

Selskabsmeddelelse nr marts 2016 Offentliggørelse af Årsrapport 2015

TIL KØBENHAVNS FONDSBØRS

Delårsrapport for 1. kvartal 2004

Strategiske perspektiver

I 2004 styrkede Carlsberg fundamentet for sin fremtidige udvikling gennem en ny og forenklet ejerstruktur og et ambitiøst effektiviseringsprogram.

VELKOMMEN TIL GENERALFORSAMLING. 28. april 2005 Radisson SAS Falconer, Frederiksberg

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder

Meddelelse nr februar sider

Årsregnskabsmeddelelse pr. 30. juni 2007

TIL OMX Den Nordiske Børs København

Forstædernes Bank København 20/11/2007

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra mdkk til mdkk (+4 pct.)

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. halvår 2006 Til Københavns Fondsbørs

Delårsrapport for kvartal 2014

Til Københavns Fondsbørs 28. maj 2002 BG 11/2002

Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2002/03

Stigende markedsandele som følge af innovation og fokus på implementering af strategiske tiltag.

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli marts 2009

NTR Holding planlægger ejendomsrelaterede investeringer

Markedsværdi af flåden NORDEN fortsætter den planlagte udbygning af flåden og har 7 nybygninger i ordre på nuværende tidspunkt.

Delårsrapport 1. halvår 2004 for Aalborg Boldspilklub A/S.

Omsætningen blev 165,1 mio.kr. (sidste år 158,2 mio.kr.), en stigning på 4%.

Arealudviklingsselskabet I/S

Til OMX Den Nordiske Børs København

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2004 Til Københavns Fondsbørs

SP Group A/S halvårsmeddelelse for 1. januar til 30. juni Nettoomsætningen blev 353 mio. kr. mod 312 mio. kr. i samme periode sidste år.

15. Åbne markeder og international handel

SP Group A/S - delårsrapport for 1. kvartal Nettoomsætning blev 173 mio. kr. mod 153 mio. kr. i samme periode sidste år.

BRYGGERIGRUPPEN A/S. Årsrapport marts 2005 BRYGGERIGRUPPEN A/S

Direkte investeringer Ultimo 2014

Selskabsmeddelelse nr København, den 23. april 2015 DELÅRSRAPPORT FOR 1. KVARTAL 2015

Fondsbørsmeddelelse nr. 15 / oktober 2004

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

ÅRSRAPPORT FOR 2017/18

Særdeles tilfredsstillende Q1 2009/10 for alle forretningsområder

Fra regionalt bryggeri til verdens fjerdestørste bryggeri. Povl Krogsgaard-Larsen

Meddelelse nr Kvartalsrapport, 1. kvartal 2003 Til Københavns Fondsbørs

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2004 for Salling Bank A/S

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Nykredit koncernens årsregnskab 2002

Rapport for 1. kvartal 2005/06 (1. oktober december 2005)

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Delårsrapport for 1. kvartal 2003

Erhvervscase Fur Bryghus

esoft systems FIRST NORTH-MEDDELELSE NR esoft systems ÅRSREGNSKAB 2015 for perioden CVR-nr.

Nyt. Bryggeri nr. 1 i den schweiziske bryggeriindustri

KVARTALSORIENTERING 1. KVARTAL 2014

Andersen & Martini leverede et overskud før skat på godt 2 mio. kr. for 2011

Delårsmeddelelse for 3. kvartal 2001/2002

Transkript:

Nyt INFORMATION TIL AKTIONÆRER 15. AUGUST 2003 Carlsberg Okocim SA - en konsolideret og stærk spiller på det polske marked Carlsberg Okocim går efter førstepladsen og vil være det hurtigst voksende og mest lønsomme bryggeri i Polen. Det polske ølmarked er i vækst og Carlsberg Okocim SA, der er et datterselskab af Carlsberg Breweries, har efter sammenlægningen og restruktureringen af hele organisationen i 2002 vist stigende salg og har forbedret sit økonomiske resultat markant. Carlsberg Okocim er blevet en effektiv og stabil organisation af en størrelse, der har gjort det muligt at etablere en velfungerende landsdækkende distribution og et salgsteam, der har den fornødne styrke til at markedsføre et stærkt mærkevaresortiment bestående af såvel lands- dækkende mærker som stærke regionale mærker. Carlsberg Okocim er kort sagt klar til at møde nye udfordringer og til at tage konkurrencen på markedet op. Førende bryggerigruppe De bryggerier, der indgår i Carlsberg Okocim-gruppen var blandt Polens førende bryggerier i mere end 150 år. Efter overgangen fra statseje til privat aktieselskab i 1990, debuterede det største af bryggerierne, Okocim, i 1992 på fondsbørsen i Warszawa. Carlsberg Breweries A/S har siden 1996 været aktionær og har i dag 75% af aktiekapitalen. Bryggerierne Bosman og Kasztelan indgik i 2002 i Carlsberg Okocim-gruppen, og senere på året blev der indgået en samarbejdsaftale om markedsføring, salg og distribution med bryggeriet Piast SA, som Carlsberg Breweries ejer 98%. Konsolideringen styrkede Carlsberg Okocim-gruppens position som nr. 3 blandt Polens førende bryggerier. Gruppens kerneaktiviteter er produktion, markedsføring, salg til såvel engros- som detailkunder samt distribution af gruppens bryggeriprodukter. Carlsberg Okocim skal sikre sig en ledende position på det polske ølmarked gennem en stærk og lønsom vækst. Fortsættes Landsdækkende distribution, reklamekampagner og forbruger-promotion har gjort Carlsberg til det hurtigst voksende internationale mærke i Polen. Fakta om Carlsberg Okocim SA Carlsberg Okocim 2002 Omsætning 1.014m PLN (231m Euro) Antal medarbejdere 1.700 Produktion og salg af øl 2,603m hl Samlet polske ølmarked 26m hl Markedandel 10% Szczecin Bosman Wroclaw Piast Sierpc Kasztelan Warszawa Carlsberg Okocim SA Brzesko Okocim

Fortsat fra forsiden Carlsberg-mærket i Polen Carlsberg Okocims sortiment består af stærke landsdækkende og regionale mærker. Ølmarkedet På trods af en høj forbrugsbeskatning af øl er det polske ølmarked fortsat attraktivt med mulighed for yderligere vækst. I perioden fra 1993 til 2000 steg ølsalget med en årlig vækstrate på 6-12%. I 2001 sås en stagnation i markedet, men i 2002 gik markedet frem med 8% til et samlet konsum på 26 mio. hl øl. Stigningen i ølforbruget går hånd i hånd med et faldende polsk forbrug af spiritus. Polakkerne foretrækker i stigende omfang øl frem for spiritus, og forbruget pr. indbygger udgør nu 66 liter årligt sammenlignet med ca. 30 liter for 10 år siden. Der er således sket et markant skift i forbrugssammensætningen, hvilket set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt betragtes som et skridt i den rigtige retning. Nyligt gennemførte forbrugerundersøgelser vedr. alkoholholdige drikkevarer viser, at ca. 56% af polakkerne foretrækker øl, og det er derfor, at Polen har udviklet sig til at være Europas femtestørste ølmarked efter Tyskland, Storbritannien, Rusland og Spanien. Globalt er Polen nr. 10. Markedet er delt op mellem tre store konkurrenter: Zywiec-gruppen (Heineken), Kompania Piwowarska (SABMiller) og Carlsberg Okocim-gruppen. De øvrige bryggerier har en markedsandel på 20%. Stærkt sortiment Carlsberg Okocim-gruppen satser på succesrige mærker, og sortimentet omfatter fire landsdækkende mærker - Carlsberg, Okocim, Karmi og Volt - suppleret af fem regionale mærker. På det landsdækkende plan koncentreres den største anvendelse af salgs- og markedsføringsressourcer på to mærker - Carlsberg og Okocim. Regionalt satser gruppen på at styrke markedspositionen for Kasztelan, Bosman og Piast i deres respektive områder. I 2002 oprettedes en fælles salgsorganisation for Carlsberg Okocim-gruppen, og teams med de bedste salgsfolk fra de fire bryggerier blev etableret for at sikre gennemførelsen af en optimal salgsstrategi, herunder den bredest mulige distribution og den bedst mulige kundeservice. Inden for salgsorganisationen oprettedes trade marketing funktioner, hvis mål var at sikre synlighed i alle forretningskategorier. Gruppens salgsorganisation betjener direkte 28.000 kunder i dagligvarehandelen og restaurationssektoren. I 2002 gennemførtes en ny strategi om, at uafhængige grossister kunne sælge gruppens sortiment. Der blev navnlig lagt vægt på tæt samarbejde med disse distributører gennem et højt serviceniveau og fællesaktiviteter rettet mod kunder. Den organisatoriske ændring og den nye måde at gennemføre kundeservice på medførte ikke alene en systematisk forbedring af kvaliteten i kundekontakten men også en mærkbar forbedring af kundetilfredsheden, der er et vigtigt målepunkt i samarbejdet mellem gruppen og dens samarbejdspartnere. Faldende omkostninger Den gennemførte sammenlægningsproces medførte stabilitet i gruppens forskellige operationelle aktiviteter. Centralisering af en række funktioner, implementering af et nyt IT-system og gennemførelse af nye forretningsgange skabte forudsætningen for en mere fleksibel styring af bl.a. logistikområdet. Under den nyetablerede struktur blev produktionsplanlægningen ligeledes integreret og sat i system, hvilket har medført en mere effektiv udnyttelse af alle bryggerienhederne inden for Carlsberg Okocim-gruppen. Den langsigtede strategi om at reducere omkostninger og skabe stordriftsfordele har også haft indflydelse på en række af gruppens anlægsinvesteringer. Alle driftsmæssige dispositioner skal sikre gennemførelse af et af gruppens vigtigste mål: Faldende produktionsomkostninger. Carlsberg-mærket blev lanceret i Polen i 1997, og lokal produktion blev etableret to år senere. Et utilstrækkeligt salgsvolumen betød, at beslutningen om at relancere Carlsberg i forbindelse med en omfattende reklamekampagne og en ny mærkepositionering blev fremskyndet. Konkurrencen mellem de mere end 60 internationale mærker, der i dag markedsføres i Polen, er hård. Dette forhold forhindrede imidlertid ikke Carlsberg Okocim i at sætte ambitiøse mål for relanceringen. I løbet af kort tid blev Carlsbergmærket det hurtigst voksende ølmærke i Polen som følge af en omhyggeligt udviklet og konsekvent gennemført strategi. Mærket blev distribueret til flere kunder, ligesom mærkets prisfastsættelse i det internationale premiumsegment og distributionskanalerne blev vurderet på ny med henblik på at opnå større synlighed hos kunder og tilstedeværelse i flere forretninger. Der blev lagt stor vægt på og anvendt betydelige ressourcer til reklamekampagner og kommunikation. Salgssuccesen for Carlsberg-mærket stod i nøje forhold til reklameaktiviteterne og aktiviteterne over for kunder og forbrugere. Det vigtigste element i denne strategi var en reklameserie via landsdækkende TV, der brugte I love you baby - temaet til at understrege Carlsbergs mærkeværdier. Carlsbergs internationale sponsorater blev ligeledes anvendt i reklamer og promotionaktiviteter.

Verdenen åbner sig for Carlsbergs forbrugere i ny reklamekampagne Subway, en ny international kampagne lanceret på mere end 10 markeder. Tænk engang... at kunne tage undergrundsbanen fra New York til Jamaica på blot nogle få minutter, mens seværdighederne i London, Rom, Shanghai, Moskva og Bombay glider forbi, og så nå frem tidsnok til at kunne nyde et glas kold Carlsberg øl på stranden... Sådan leves livet i Carlsberg-verdenen i den nye internationale reklamekampagne Subway (Undergrundsbanen), som siden lanceringen i juni er anvendt på mere end 10 markeder. Kampagnen Imagine life in a Carlsberg world ( Forestil dig livet i en Carlsberg-verden ) anvendes i TV, biografer, presse, reklameposters og direkte reklame. Til trods for kampagnens nytænkning ender Subway alligevel med Carlsbergs kendte slogan Probably the best beer in the word som en understregning af produktets kvalitet. Reklamebureauet Saatchi & Saatchi i London har udviklet kampagnen for Carlsberg Breweries, og den bygger på en repositionering af Carlsberg Beer ud fra den mærkeopfattelse, der er forbundet med den tidligere kampagne Drinking with a world of friends ( Nydes med alverdens gode venner ) og som har været med til at øge vækstraterne for Carlsberg Beer med væsentligt mere end gennemsnittet for premiumøl. Grænseløs nydelse I en Carlsberg-verden er det muligt at nyde livet i en verden uden grænser sagde Carlsberg Breweries internationale brand development director Jakob B. Knudsen. Vi videreformidler mærkeopfattelsen fra Drinking with a world of friends ved at føre mennesker fra forskellige dele af verden sammen over en kold øl. For to år siden indledtes forberedelserne til 2003-kampagnen med en omfattende markedsundersøgelse, der skulle fastlægge en global positionering af Carlsberg på baggrund af forbrugernes følelser og tanker om Carlsbergs placering i lige præcis deres verden. Stærke følelser Undersøgelsen viste, at selv om Carlsbergs produktkvalitet var velkendt, var der et stort behov for at tilføje en følelsesmæssig indgang til opfattelsen af mærket, således at forbrugerne kom til at føle sig som en del af en større verden gennem reklamer og alle Carlsbergs internationale fodbold-, ski og golfsponsorater. De første reklamer som tog den nye positionering i brug var Free friend og Melody reklamerne, som blev lanceret i 2002. For yderligere at genopfriske mærket er der udviklet nye emballager, skilte og andet reklamemateriale, således at mærket har fået en mere tidssvarende appeal og afspejler den nye positionering, medens ideen med at være Probably the best beer in the world stadig gælder.

BBH køber yderligere et bryggeri i Kazakhstan Baltic Beverages Holding (BBH) har underskrevet en aftale om at købe hele aktiekapitalen i bryggeriet Ak-Nar i Almaty, Kazakhstan for ca. DKK 190 mio. (USD 30 mio.). Sælgerne er European Bank for Reconstruction and Development og en privat investor. Købet skal godkendes af myndighederne. Ak-Nar bryggeriet er helt nybygget og har en kapacitet på 0,6 mio. hl øl, og kapaciteten kan udbygges, uden at det kræver store omkostninger. I november sidste år købte BBH 76% af Irbis bryggeriet ligeledes i Almaty. Det var planen at udbygge Irbis kapacitet ved at investere DKK 335 mio. i at bygge et nyt bryggeri, men ved at fusionere Ak-Nar og Irbis bliver den investering ikke nødvendig. Med købet af Ak-Nar øger BBH sin mulighed for at ekspandere i Kazakhstan meget hurtigere og til lavere omkostninger. Irbis er et førende premium ølmærke, og Ak-Nars mærke Derbes har en stærk position på segmentet for standardøl. Kazakhstans økonomi er en af de hurtigst voksende sammenlignet med de øvrige tidligere Sovjet-republikker. De ca. 17 mio. indbyggere har et årligt pr. capita forbrug på 20 liter øl, hvilket giver gode muligheder for vækst. Ud over det seneste køb har BBH i år via sit datterselskab Baltika indviet to nybyggede bryggerier i Samara og Habarovsk til en samlet pris af ca. DKK 700 mio. Inklusive købet af Ak-Nar ejer BBH nu 18 bryggerier, hvoraf fire er i de baltiske lande, ti i Rusland, to i Ukraine og to i Kazakhstan. I 2002 solgte BBH 29 mio. hl øl og havde et resultat af primær drift på DKK 2,4 milliarder. BBH beskæftiger ca. 14.000 medarbejdere. BBH ejes 50/50 af Carlsberg Breweries og Scottish & Newcastle. Carlsberg Asia køber endnu et bryggeri i Yunnan provinsen, Kina Carlsberg Asia Pte Ltd. har købt hele aktiekapitalen i det kinesiske bryggeri Dali Beer (Group) Limited Company og i selskabet Yunnan Dali Beer Joint Stock Company. Købet er betinget af kinesiske myndigheders godkendelse. Bryggeriet ligger i byen Dali i Yunnan provinsen i det sydvestlige Kina. Dali området har omkring 3 mio. indbyggere. Dali bryggeriet er det største bryggeri i Yunnan. Det har en kapacitet på 1,2 mio. hl øl, ca. 750 medarbejdere og en markedsandel i provinsen på 41%. Det vigtigste ølmærke er Dali Canger. Kunming bryggeriet, der også ligger i Yunnan provinsen, blev købt i januar 2003 og de to bryggeriers samlede markedsandel i provinsen er over 50%. Yunnan provinsen har 43 mio. indbyggere med et årligt pr. capita ølforbrug på kun 4,2 liter. Dette giver store muligheder for vækst i betragtning af, at det gennemsnitlige pr. capita ølforbrug i Kina er 18 liter. I Kina sælges i alt ca. 235 mio. hl øl i hovedsagen som lokale mærker, og Carlsberg er blandt de førende internationale mærker. Carlsberg Breweries sælger produktionsfaciliteter i Tyskland Som et led i Carlsberg Breweries strategi om at koncentrere produktionen på færre, mere effektive bryggerier og fokusere sin indsats på salg og markedsføring af mærkevarer, sælges det tyske datterselskab Hannens produktionsenhed i Mönchengladbach til det tyske bryggeri Oettinger Brauhaus GmbH. Oettinger overtager produktionsfaciliteterne med 152 medarbejdere samt Hannens kontrakter om levering af lavpris-øl til supermarkedskæder og aftapning af flaske- og dåseøl for andre tyske bryggerier. Hannens øvrige aktiviteter, dvs. salg, markedsføring og distribution af mærkevarer, forbliver i virksomheden, og Hannens kunder vil således ikke blive berørt. Produktionen af mærkerne Carlsberg, Tuborg, Hannen Alt og Gatz Altbier, der alle fortsat ejes og markedsføres af Carlsberg Breweries, vil i en overgangsfase fortsætte på bryggeriet under Carlsbergs kva- litetskontrol. Senere forventes produktionen at blive overflyttet til et af Carlsberg Breweries øvrige produktionsanlæg. Dette skridt er bestemt ikke udtryk for, at vi trækker os ud af Tyskland. Med transaktionen får Carlsberg Breweries frigjort kapital og kan i endnu højere grad fokusere sin indsats på at øge salget af sine mærkevarer. Reduktion af kapaciteten øger fleksibiliteten til at deltage i den fremtidige konsolidering på det tyske marked, som fortsat er præget af betydelig overkapacitet, siger adm. direktør Nils S. Andersen, Carlsberg Breweries.

Finansiel Kalender 10. okt. 2003 IR-tavshed for Delårsrapport 3:2003 7. nov. 2003 Delårsrapport 3:2003 31. dec. 2003 Regnskabsåret 2003 slutter Fondsbørsmeddelelser Meddelelser til Københavns Fondsbørs A/S 1. april 2002 15. august 2003 8. maj 2002 Delårsrapport 1:2002 8. maj 2002 Baltic Beverages Holding investerer DKK 400 mio. i nyt bryggeri i Ukraine 23. maj 2002 Carlsberg Breweries øger sin andel i det kroatiske bryggeri Panonska til 80% 30. maj 2002 Baltic Beverages Holdings datterselskab Baltika bygger nyt bryggeri til DKK 400 mio. i den russiske fjernøstregion 28. juni 2002 Carlsberg Breweries køber 59,4% af det bulgarske bryggeri Shumensko 1. juli 2002 Carlsberg Breweries sælger sin ejerandel af det litauiske bryggeri Svyturys Utenos Alus til Baltic Beverages Holding 2. august 2002 Carlsberg Breweries køber 67% af det bulgarske bryggeri Pirinsko 8. august 2002 Tilbagekøb af egne aktier 8. august 2002 Delårsrapport, Halvårsmeddelelse 2002 28. august 2002 EU-kommissionen foretager frivillig kontrolundersøgelse 5. sept. 2002 Beholdning af egne aktier 26. sept. 2002 Ny formand for Carlsbergfondet fra 2003 4. nov. 2002 EU-kommissionen afslutter sag mod Carlsberg 7. nov. 2002 Baltic Beverages Holding bygger nyt bryggeri i Kazakstan 7. nov. 2002 Delårsrapport 3:2002 13. nov. 2002 Egne aktier 2. dec. 2002 Køb af egne aktier afsluttet 19. dec. 2002 Baltic Beverages Holding sælger Voronezh-bryggeriet til datterselskab 20. dec. 2002 Øget ejerandel i Carlsberg Okocim, Polen (71,5%) 6. jan. 2003 Øget ejerandel i Pirinsko, Bulgarien (94,5%) 20. jan. 2003 Aktieoptionsprogram 2003 31. jan. 2003 Finanskalender 2003 20. feb. 2003 Årsregnskabsmeddelelse 2002 17. mar. 2003 Carlsberg A/S generalforsamling 8. maj 2003 Delårsrapport 1:2003 16. juni 2003 Direktionsændring i Carlsberg Breweries A/S 23. juni 2003 Drøftelser i Asien 1. august 2003 Carlsberg Breweries ophæver joint venture i Asien 14. august 2003 Carlsberg Breweries øger ejerskab i Vietnam 14. august 2003 Forhandlinger om strukturændringer i Sverige 15. august 2003 Delårsrapport, Halvårsmeddelelse 2003 Udviklingen i Carlsberg B-aktien sammenlignet med KFX-indekset og en referencegruppe bestående af Carlsberg B, Heineken, Scottish & Newcastle, SABMiller samt Interbrew Carlsberg Breweries øger ejerandel af Türk Tuborg Carlsberg Breweries A/S køber Yasar Gruppens aktiepost på 12,1% i Türk Tuborg Bira ve Malt Sanayii S.A. for DKK 97 mio. Carlsberg Breweries ejer dermed 95,3% af Türk Tuborg. Aftalen vil blive anmeldt til tyrkiske myndigheder for godkendelse. Carlsberg Breweries blev majoritetsaktionær i juli 2001 ved at købe 50,01% af aktiekapitalen og har siden via offentligt bud og udvidelse af aktiekapitalen øget sin ejerandel til 83,2%. Ifølge adm. direktør Nils S. Andersen, Carlsberg Breweries er købet et naturligt led i selskabets strategi om at øge ejerskab i egne selskaber. Ved at være absolut majoritetsejer forenkles beslutningsprocesser, og vi kan indføre egne politikker med det formål at opnå større indtjening og effektivitet samt øge gennemsigtigheden i Gruppen, udtaler Nils S. Andersen og fortsætter, opkøbet i Tyrkiet kan sammenlignes med, at vi har øget vores ejerandele i Polen, Italien og Kroatien og i alle tilfælde er der købt aktionærer ud, som ifølge aktionæroverenskomster havde større indflydelse på selskabets drift end antallet af aktier berettigede til. Türk Tuborg er noteret på fondsbørsen i Istanbul. Carlsberg Breweries vil på et senere tidspunkt vurdere mulighederne for at afnotere selskabet. INDEKS OVER KURSUDVIKLINGEN I PERIODEN 01.01.2002 (=100) 31.07.2003 130 120 110 100 90 80 70 60 50 01/01/02 01/03/02 01/05/02 01/07/02 01/09/02 01/11/02 01/01/03 01/03/03 01/05/03 31/07/03 Carlsberg B-aktie KFX-indeks Referencegruppen Carlsberg Nyt udgives af Carlsberg A/S på dansk og engelsk og fremsendes hvert kvartal til navnenoterede aktionærer. Oplag 19.000. Redaktion: Niels Eyde Madsen (ansv.), Andrew Arnold og Jeanett W. Glenthøj. Foto: Bent Rej m.fl. Design og produktion: Boje & Mobeck as. Tryk: PrintDivision A/S. Carlsberg A/S, CVR-NR. 61056416, Valby Langgade 1, DK-2500 Valby. Telefon: +45 3327 2727. E-post: info@carlsberg.com. Hjemmeside: www.carlsberg.com.

15. august 2003 Delårsmeddelelse pr. 30. juni 2003 for Carlsberg-gruppen Fremgang i nettoresultatet i 2. kvartal. Uændrede forventninger til årets resultat. 2. kvartal: Første del af 2. kvartal var ligesom 1. kvartal præget af forbrugertilbageholdenhed på grund af den generelle økonomiske usikkerhed samt af faldet i valutakurserne. Imidlertid har Irak-krigens ophør imod slutningen af 2. kvartal samt den mindskede frygt for SARS, specielt i Asien, øget forbrugernes tillid med en positiv salgsudvikling i juni og juli måned til følge. 1. halvår: Fremgang i ølvolumen på 3%. Resultat af primær drift (EBITA) 1.248 mio. kr. mod 1.814 mio. kr. sidste år. Resultat før goodwill 687 mio. kr. mod 943 mio. kr. sidste år. Pengestrøm fra driften +2,1 mia. kr. Rentebærende gæld nedbragt med 0,4 mia. kr. Uændrede forventninger til hele året i forhold til delårsmeddelelsen pr. 31. marts 2003. Hovedtal (Urevideret) 1. halvår 2. kvartal 2002 2003 Ændring 2002 2003 Ændring Mio. kr. i procent i procent Nettoomsætning 17.523 16.297-7 9.951 9.442-5 Resultat af primær drift 1.814 1.248-31 1.374 1.230-10 Særlige poster, netto -18 3 - -18 5 - Finansielle poster, netto -447-365 18-231 -147 36 Selskabsskat -406-199 51-354 -289 18 Resultat før goodwill 943 687-27 771 799 4 Goodwill af- og nedskrivninger -183-185 -1-91 -90 1 Koncernresultat 760 502-34 680 709 4 Resultat, Carlsberg A/S andel 403 255-37 367 381 4 31.12.02 30.06.03 Ændring Mio. kr. i procent Egenkapital 17.286 16.499-5 Samlede aktiver 46.523 46.453 0 Netto rentebærende gæld 10.923 10.509-4 Udviklingen i koncernegenkapitalen kan specificeres således: Koncernegenkapital 31.12.02 17.286 Udbytte i Carlsberg A/S -304 Udbetalt til minoriteter -242 Koncernresultat 502 Valutakursreguleringer m.m. -743 Koncernegenkapital 30.06.03 16.499 Minoritetsinteresser 30.06.03 6.109 Carlsberg A/S andel af egenkapitalen 30.06.03 10.390 Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2002. Kommentarer til udviklingen i 1. halvår 2003 Volumen. Carlsberg-gruppens salg af øl (39,5 mio. hl) og læskedrik (10,3 mio. hl) i 1. halvår var 49,8 mio. hl (+3%) opgjort i overensstemmelse med industristandarden (100% af volumen for datter-, pro rata konsoliderede og associerede selskaber samt licensproduktion). En volumenopgørelse baseret på datterselskaber og licensproduktion tillagt pro rata konsoliderede og associerede selskabers ejermæssige andel udviser et ølvolumen på 25,8 mio. hl (+3%). Sidstnævnte opgørelsesmetode er anvendt i de efterfølgende geografisk opdelte oversigter. I 1. halvår var der en fremgang på 4% for Carlsberg-mærket. Nettoomsætningen udgjorde 16.297 mio. kr. mod 17.523 mio. kr. i samme periode sidste år (-7%). Nedgangen skyldes især ugunstig valutakursudvikling (-1,1 mia. kr. eller -6,3%) samt afviklede forretningsområder i Schweiz (læskedrik og vin). Resultat af primær drift udgjorde 1.248 mio. kr. mod 1.814 mio. kr. sidste år (-31%). Tilbagegangen var i 1. kvartal 422 mio. kr., mens den i 2. kvartal udgjorde 144 mio. kr. Valutakurseffekten i 2. kvartal påvirkede resultat af primær drift negativt med knap 150 mio. kr., mens de øvrige udsving opvejer hinanden. De væsentligste permanente afvigelser i 1. kvartal var ugunstig valutakurs- og salgsprisudvikling i Rusland, nedgang i salget inden for restaurationssektoren samt valutakursudviklingen generelt. Den samlede negative effekt af valutakursudviklingen udgjorde for halvåret godt 200 mio. kr. Efter justeringen for den negative valutakurseffekt var der tilbagegang i resultat af primær drift for halvåret sammenholdt med sidste år. Den negative udvikling i forbrugsmønstret i 1. kvartal fortsatte de første 2 måneder af 2. kvartal, hvorefter der i juni blev konstateret en mere positiv udvikling, som fortsatte i juli. Vægtningen af resultat af primær drift for 2003 vil derfor også være forskellig fra 2002. I 2. halvår af 2003 forventes således ca. 2/3 af årets samlede resultat af primær drift at blive realiseret, mens det i 2002 var 52% og i 2001 59%. Finansielle poster, netto udviste -365 mio. kr., hvilket var 82 mio. kr. under sidste år og skyldes positive

valutakursreguleringer af lån m.v. samt et lavere renteniveau. Selskabsskatten blev reduceret i forhold til sidste år, idet det var muligt at realisere ikke aktiverede skatteaktiver. Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill udgjorde 687 mio. kr. mod 943 mio. kr. sidste år. Resultatet er negativt påvirket af ovennævnte nedgang i resultat af primær drift, men positivt påvirket af lavere renteudgifter og lavere selskabsskat. Carlsberg A/S andel af resultatet udgjorde 255 mio. kr. mod 403 mio. kr. i samme periode sidste år. Carlsberg-gruppens frie cash flow udviste som forventet et pænt positivt beløb på 0,8 mia. kr. Pengestrømmen fra driften udgjorde +2,1 mia. kr., heraf +2,3 mia. kr. i 2. kvartal. Investeringer udgjorde i alt 1,3 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. er vedrørende 2. kvartal. Det frie cash flow i 2. kvartal udgjorde således +1,8 mia. kr. Den netto rentebærende gæld på ca. 10,5 mia. kr. udviklede sig som forventet og blev reduceret med godt 0,4 mia. kr. sammenholdt med niveauet pr. 31. december 2002. Efterfølgende er de tre regioner i Carlsberg Breweries A/S gennemgået og sammenholdt med 2002. Vesteuropa 1. halvår 1. halvår Ændring 2. kvartal 2. kvartal Ændring Mio. kr. 2002 2003 i procent 2002 2003 i procent Nettoomsætning 13.017 12.402-5 7.379 7.128-3 Resultat af primær drift 987 753-24 848 771-9 Overskudsgrad (%) 7,6 6,1 11,5 10,8 Salg af øl (mio. hl) 11,8 11,3-4 6,8 6,6-2 Nettoomsætningen faldt med ca. 0,6 mia. kr. (-5%) til 12,4 mia. kr., hvilket primært skyldes valutakursudviklingen i GBP, afviklede forretningsområder i Schweiz (læskedrik og vin) samt den negative udvikling i restaurationssektoren især i 1. kvartal. Resultat af primær drift var i halvåret samlet 234 mio. kr. under sidste år, jfr. kommentarerne til de enkelte markeder nedenfor. I Norden har salget af øl i perioden været svagt faldende, og især Carlsberg Sverige har haft nedgang. Horeca-sektoren var svagere end sidste år og er kun langsomt ved at komme tilbage på normalt niveau. Resultatet i Sverige i 2. kvartal var på niveau med sidste år og dermed utilfredsstillende. Markedet var præget af hård priskonkurrence især i Systembolaget, hvilket medførte lavere markedsandel for Carlsberg Sverige. Med henblik på at forbedre salgsudviklingen styrkes ledelsen i Sverige ved, at Senior Vice President Lars Påhlson overtager den daglige ledelse. Samtidig skal produktionsstrukturen analyseres sammen med andre muligheder for omkostningsbesparelser. Analysen vil muligvis medføre, at bryggeriet i Bromma lukkes. Danmark har været præget af stigende parallelimport af øl og læskedrik. I Storbritannien har Carlsberg-mærket opnået en fremgang på 5%, mens Tetley s har fastholdt volumen i det faldende alemarked. En nedgang i resultat af primær drift i forhold til 2002 skyldes, bortset fra valutakursudviklingen, hovedsageligt øgede omkostninger til markedsføring, restrukturering og pensioner. I Sydeuropa var markedet i 2. kvartal generelt på niveau med sidste år efter et negativt 1. kvartal, specielt i Portugal. Feldschlösschen i Schweiz var efter indkøring af den nye organisation i stand til at opnå en mindre stigning i markedsandelen. Resultatet fra regionen var lidt under sidste år, men med et større resultat i 2. kvartal end sidste år forventes for året som helhed fortsat en positiv resultatudvikling. Østeuropa 1. halvår 1. halvår Ændring 2. kvartal 2. kvartal Ændring Mio. kr. 2002 2003 i procent 2002 2003 i procent Nettoomsætning 3.823 3.461-9 2.230 2.135-4 Resultat af primær drift 660 503-24 484 442-9 Overskudsgrad (%) 17,3 14,5 21,7 20,7 Salg af øl (mio. hl) 11,4 12,3 +8 6,8 7,6 +13 Nettoomsætningen faldt med 9% til 3,5 mia. kr., hvilket primært skyldes negativ valutakursudvikling især vedrørende Baltic Beverages Holding (BBH) med -431 mio. kr. (-11,3%). Resultat af primær drift blev 503 mio. kr. mod 660 mio. kr. sidste år. Reduktionen i resultat af primær drift kan henføres til BBH. I BBH (50%) faldt nettoomsætningen med knap 14% til 2.051 mio. kr. Volumenmæssigt er der tale om en stigning på ca. 5%, hvorfor faldet i nettoomsætning skyldes valutakursudviklingen og udviklingen i salgspriserne. Den samlede volumenudvikling i BBHs region har været mindre end 5%, og BBH vinder således fortsat markedsandele. BBHs markedsandel i Rusland var 33,4%, hvilket er 0,3%-point højere end sidste år. Resultatet af primær drift i BBH på 453 mio. kr. er 182 mio. kr. under sidste år, væsentligst på grund af valutakursudviklingen med 105 mio. kr., men også fordi salgspriserne ikke har kunnet øges i takt med inflationen (blandt andet på grund af øgede afgifter på øl). Det russiske ølmarked steg i 2. kvartal med 8%, medens BBHs vækst var 10%. Markedet forventes i 2003 at stige med 6-7%, og BBH forventes fortsat at vokse mere end markedet. Overskudsgraden forventes at blive lidt mindre end i 2002. I de øvrige selskaber i regionen har der været tale om et resultat på sidste års niveau. Türk Tuborg (Tyrkiet) har vist fremgang og opnået et resultat noget over det forventede. Opbygningen af et nyt marked på Balkan har efter tre akkvisitioner i 2002 en negativ påvirkning af resultatet i 2003.

Asien 1. halvår 1. halvår Ændring 2. kvartal 2. kvartal Ændring Mio. kr. 2002 2003 i procent 2002 2003 i procent Nettoomsætning 556 472-15 233 199-15 Resultat af primær drift 241 208-14 104 95-9 Salg af øl (mio. hl) 1,9 2,2 +16 1,0 1,1 +8 Regnskabet for Asien (Carlsberg Asia Pte. Ltd.) for 1. halvår af 2003 og for 2002 er baseret på en 50/50% joint venture struktur, hvor Carlsberg Asia Pte. Ltd. pro rata konsolideres. Carlsberg har, jf. fondsbørsmeddelelse af 1. august 2003, ophævet joint venturet, hvorfor den regnskabsmæssige behandling ændres i overensstemmelse hermed med virkning fra 1. juli 2003. Dette forventes ikke at få nogen væsentlig indflydelse på resultat af primær drift i 2003, idet bortfaldet af indtjeningen fra de thailandske aktiviteter (inklusive overskudsgarantien) modsvares af, at indregningen af Carlsberg Asias resultat ændres fra 50% til 100%. Carlsberg er fortsat overbevist om, at der er gode udviklingsmuligheder i Asien, og at der er et stort potentiale for Carlsberg-mærket i regionen. Nettoomsætningen faldt med 15% til 472 mio. kr., hvilket skyldes en negativ valutakursudvikling. Resultat af primær drift faldt med 33 mio. kr. i forhold til sidste år, primært som følge af den negative valutakursudvikling (-29 mio. kr.). One-line konsoliderede bryggerier indgår med 62 mio. kr. (især Hite, Sydkorea), mens resultatgarantien for selskaberne i Thailand bidrog med andre 62 mio. kr. Øvrige forhold i Carlsberg Breweries Produktionsstruktur Carlsberg har altid været førende i den globale bryggeriindustri, hvad angår kvalitetsforbedringer. Carlsberg Breweries har i sit strategiudviklingsprogram defineret som mål også at være førende, når det drejer sig om produktivitet og kapitaludnyttelse inden for produktion. Carlsberg Breweries har udviklet en handlingsplan, som skal føre frem til dette mål. Handlingsplanens første fase går grundlæggende ud på at forbedre produktionseffektiviteten på de mest fremtidsorienterede bryggerier, som fremover vil få rollen som hovedbryggerier. Der vil i 2. halvår blive gennemført forbedringsprocesser på 3 af disse bryggerier. Der vurderes at være et årligt besparelsespotentiale på 300 mio. kr., som forventes realiseret i løbet af 3 år, når samtlige bryggerier har gennemført handlingsplanen. Handlingsplanen lægger tillige vægt på kvalitetsforbedringer og produktionsfleksibilitet for at sikre, at Carlsberg Breweries kan opfylde sine kunders behov og konkurrere effektivt på alle de markeder, hvor Carlsberg er repræsenteret. Salget af produktionsanlæg i Mönchengladbach (Tyskland) og Eglisau (Schweiz) samt lukningen i Stavanger (Norge) og muligvis i Bromma (Sverige), er i overensstemmelse med handlingsplanen. Den ovenfor omtalte besparelse på 300 mio. kr. er ikke baseret på lukninger af bryggerier, men vil være et resultat af interne forbedringer hovedsagelig på hovedbryggerierne. Andre aktiviteter i Carlsberg-gruppen Ejendomme Der blev i 1. halvår solgt ejendomme med en samlet fortjeneste på ca. 70 mio. kr. før skat, hvilket er på niveau med det forventede og 10 mio. kr. lavere end i 2002. Resultatforventninger Forventningerne til hele året er uændrede i forhold til delårsmeddelelsen pr. 31. marts 2003. Eventuelle tvister i forbindelse med ophævelsen af joint venturet i Asien skal afgøres ved voldgift i London og forventes ikke at påvirke indeværende års resultat. Udsagn om fremtiden De udsagn om fremtiden, der er indeholdt i denne meddelelse, herunder forventet salg og indtjening, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerhed og kan påvirkes væsentligt af for eksempel globale økonomiske forhold, herunder rente- og valutaudvikling, råmaterialesituation, produktions- og distributionsrelaterede problemer, kontraktbrud eller ikke-forventet kontraktophør, prisnedsættelser som følge af markedsdirigerede prisnedsættelser, markedets accept af nye produkter, lanceringer af konkurrerende produkter og andre uforudsete faktorer. Kun i det omfang lovgivningen m.v. foreskriver det, vil Carlsberg opdatere og justere de specifikt angivne forventninger. Øvrig information Denne meddelelse er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Kvartalsmæssige segmentoplysninger 1. kvartal Vesteuropa Østeuropa Asien Ikke I alt drikke- Andet Carlsberg- Mio. kr. fordelt* varer** gruppen i alt 1. kvartal 2002: Nettoomsætning 5.638 1.593 323 18 7.572 7.572 Resultat af primær drift 139 176 137-97 355 85 440 Særlige poster, netto - - Finansielle poster, netto -255 39-216 Selskabsskat -17-35 -52 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 83 89 172 Goodwill af- og nedskrivninger -95 3-92 Koncernresultat -12 92 80 Minoritetsinteressers andel -81-44 Carlsberg Breweries andel af resultatet -93 Carlsberg A/S andel af resultatet 36 1. kvartal 2003: Nettoomsætning 5.274 1.326 273-18 6.855 6.855 Resultat af primær drift -18 61 113-151 5 13 18 Særlige poster, netto -2-2 Finansielle poster, netto -245 27-218 Selskabsskat 102-12 90 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill -140 28-112 Goodwill af- og nedskrivninger -97 2-95 Koncernresultat -237 30-207 Minoritetsinteressers andel -23 81 Carlsberg Breweries andel af resultatet -260 Carlsberg A/S andel af resultatet -126 * Ikke fordelt omfatter koncernfunktioner, andre virksomheder, elimineringer af intern handel mellem de tre geografiske segmenter m.v. i Carlsberg Breweries A/S. ** Carlsberg Breweries A/S i alt. Kvartalsmæssige segmentoplysninger 2. kvartal Vesteuropa Østeuropa Asien Ikke I alt drikke- Andet Carlsberg- Mio. kr. fordelt* varer** gruppen i alt 2. kvartal 2002: Nettoomsætning 7.379 2.230 233 109 9.951 9.951 Resultat af primær drift 848 484 104-94 1.342 32 1.374 Særlige poster, netto -18-18 Finansielle poster, netto -300 69-231 Selskabsskat -341-13 -354 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 683 88 771 Goodwill af- og nedskrivninger -93 2-91 Koncernresultat 590 90 680 Minoritetsinteressers andel -130-313 Carlsberg Breweries andel af resultatet 460 Carlsberg A/S andel af resultatet 367 2. kvartal 2003: Nettoomsætning 7.128 2.135 199-20 9.442 9.442 Resultat af primær drift 771 442 95-123 1.185 45 1.230 Særlige poster, netto 5 5 Finansielle poster, netto -150 3-147 Selskabsskat -275-14 -289 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 765 34 799 Goodwill af- og nedskrivninger -93 3-90 Koncernresultat 672 37 709 Minoritetsinteressers andel -99-328 Carlsberg Breweries andel af resultatet 573 Carlsberg A/S andel af resultatet 381 * Ikke fordelt omfatter koncernfunktioner, andre virksomheder, elimineringer af intern handel mellem de tre geografiske segmenter m.v. i Carlsberg Breweries A/S. ** Carlsberg Breweries A/S i alt.

Kvartalsmæssige segmentoplysninger akkumuleret pr. 30. juni Vesteuropa Østeuropa Asien Ikke I alt drikke- Andet Carlsberg- Mio. kr. fordelt* varer** gruppen i alt 2002: Nettoomsætning 13.017 3.823 556 127 17.523 17.523 Resultat af primær drift 987 660 241-191 1.697 117 1.814 Særlige poster, netto -18-18 Finansielle poster, netto -555 108-447 Selskabsskat -358-48 -406 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 766 177 943 Goodwill af- og nedskrivninger -188 5-183 Koncernresultat 578 182 760 Minoritetsinteressers andel -211-357 Carlsberg Breweries andel af resultatet 367 Carlsberg A/S andel af resultatet 403 2003: Nettoomsætning 12.402 3.461 472-38 16.297 16.297 Resultat af primær drift 753 503 208-274 1.190 58 1.248 Særlige poster, netto 3 3 Finansielle poster, netto -395 30-365 Selskabsskat -173-26 -199 Resultat før af- og nedskrivninger på goodwill 625 62 687 Goodwill af- og nedskrivninger -190 5-185 Koncernresultat 435 67 502 Minoritetsinteressers andel -122-247 Carlsberg Breweries andel af resultatet 313 Carlsberg A/S andel af resultatet 255 * Ikke fordelt omfatter koncernfunktioner, andre virksomheder, elimineringer af intern handel mellem de tre geografiske segmenter m.v. i Carlsberg Breweries A/S. ** Carlsberg Breweries A/S i alt. Balance Carlsberg Gruppen Carlsberg Breweries Mio. kr. 30.06.02 31.12.02 30.06.03 30.06.02 31.12.02 30.06.03 Anlægsaktiver 31.345 30.600 29.163 29.870 29.058 27.741 Omsætningsaktiver 16.573 15.923 17.290 15.733 13.431 14.815 Koncernegenkapital 17.911 17.286 16.499 13.432 13.577 12.872 Hensættelser 3.839 3.398 3.193 3.699 3.337 3.132 Langfristet gæld 9.653 10.724 11.697 9.653 10.724 11.697 Kortfristet gæld 16.515 15.115 15.064 18.819 14.850 14.854 Balance, total 47.918 46.523 46.453 45.603 42.489 42.555 Rentebærende gæld, netto 10.860 10.923 10.509 13.865 13.070 12.698