KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.1.2002 KOM(2001) 810 endelig EUROPEAN TRAINING FOUNDATION: ÅRSBERETNING 2000 (forelagt af Kommissionen)
Indholdsfortegnelse 1. Generelt...4 1.1. Målsætninger og formål...4 1.2. Instituttets struktur...4 1.3. Det Rådgivende Forum...5 1.4. Instituttets evalueringsprogram...6 2. Instituttets aktiviteter i 2000...8 2.1. Kandidatlandene i Central- og Østeuropa...8 2.2. Det sydøstlige Europa...10 2.3. De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet...13 2.4. Middelhavsområdet...17 2.5. Tempus...19 3. Samarbejde med andre EU-agenturer...24 4. Finansielle anliggender...25 4.1. Finansieringskilder...25 4.2. Budgetgennemførelsen for 2000...25 4.3. Gennemgang af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstituts finansieringsog forvaltningssystemer...26 4.4. Fælles supportservice...27 5. Personale...28 5.1. Personale og organisationsplan...28 6. Bestyrelsen...30 Bilag1 Instituttetsaktiviteteri2000...32 Bilag 2 - Tabel over budgetmidler & midler uden for budgettet...41 Bilag 3 - Tabel over aftaler...42 Bilag 4 - Tabel over aftaler om teknisk bistand til gennemførelse af Tempusprogrammet...43 Bilag 5 - Organisationsplan...44 Bilag6 Instituttetsbestyrelse-listeovermedlemmer...45 2
Bilag 7 - Liste over instituttets arrangementer i 2000...49 Bilag 8 - Publikationsliste...52 3
1. GENERELT 1.1. Målsætninger og formål Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut er et EU-agentur, der blev oprettet for at fremme udviklingen af relevante erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet i landene i Central- og Østeuropa, De Nye Uafhængige Stater og Middelhavsområdet ("partnerlandene"). Som center for ekspertise inden for personaleudvikling er det instituttets opgave: at levere analyse og rådgivning om aktuelle initiativer og fremtidige behov i partnerlandene, at formidle kontakter mellem nøgleaktører inden for området, at formidle information vedrørende god praksis i Den Europæiske Union og medlemslandene og at kanalisere tilbud om samarbejde fra donorer. Herudover administrerer instituttet en række Phare- og Tacis-programmer for Europa- Kommissionen ( Kommissionen ) samt yder teknisk bistand til Kommissionen i forbindelse med implementeringen af Tempus-programmet. I første halvdel af 2000 indledte instituttets bestyrelse (se nedenfor) strategiske overvejelser om instituttets fremtidige udvikling, som førte til en beslutning truffet af bestyrelsen om at videreudvikle instituttet som ekspertcenter og nedtrappe dets deltagelse i aktiviteter vedrørende forvaltning af programmer indledende med Phareprogrammerne, der nærmer sig deres afslutning ved udgangen af 2001. Samtidig vil instituttet deltage fuldt ud i programmeringen af EU's programmer for forbindelser med tredjelande (Phare, Tacis, MEDA og CARDS). 1.2. Instituttets struktur Instituttet har en geografisk indfaldsvinkel på dets partnerlandes behov, hvilket afspejles i dets fire geografiske afdelinger, der omfatter kandidatlandene, det vestlige Balkan, De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet samt Middelhavsområdet. På lederuddannelsesområdet koordineres aktiviteterne af lederuddannelsesenheden, der er en tematisk enhed, der samarbejder med de geografiske afdelinger. Specialiserede enheder yder teknisk og administrativ støtte til organisationen som helhed. Instituttet har en bestyrelse, som Kommissionen varetager formandskabet for. Den består af repræsentanter fra medlemslandene og Kommissionen. Bestyrelsen mødes for at drøfte og godkende instituttets årlige arbejdsprogram og budget og høres også vedrørende forslag af væsentlig betydning for instituttets ledelse. 4
Et rådgivende forum bestående af erhvervsuddannelseseksperter fra medlemslandene, partnerlandene, Kommissionen, internationale organisationer og arbejdsmarkedets parter støtter bestyrelsens arbejde. Det rådgiver bestyrelsen om det årlige arbejdsprogram og mødes periodisk i undergrupper for at drøfte spørgsmål vedrørende reformen af erhvervsuddannelsessystemerne. Instituttets direktør refererer til bestyrelsen og varetager formandskabet for Det Rådgivende Forum. Han understøttes af omkring 120 medarbejdere, som sammen gennemfører arbejdsprogrammet med et årligt budget på 16,2 mio. EUR (2000-tal). Parallelt med de strategiske drøftelser med bestyrelsen og Kommissionen gennemgik instituttet sin interne personalesituation, organisation og sine procedurer for at sikre overensstemmelsen med de nye strategiske retningslinjer. Som supplement til gennemgangen af de tekniske og administrative serviceafdelinger, der blev igangsat i slutningen af 1999, og som sigtede på at sikre, at de eksisterende serviceafdelinger var målrettet mod de operationelle afdelingers behov, rekvirerede instituttet undersøgelser af sine interne økonomi- og ledelsessystemer. Resultaterne heraf blev efterfølgende indarbejdet i et sæt anbefalinger, der blev iværksat i september 2000. Herudover begyndte instituttet at arbejde på at fastsætte nye personalemålsætninger for perioden 2001-2004, som blev godkendt af bestyrelsen i efteråret 2000. Samtidig indledte instituttet i samarbejde med Kommissionen en gennemgang af organiseringen af den tekniske bistand, det yder Kommissionen i forbindelse med implementeringen af Tempus-programmet. 1.3. Det Rådgivende Forum Det Rådgivende Forums årlige møde fandt sted den 15.-17. juni 2000 med deltagelse af over 80 medlemmer. Hovedformålet var, at medlemmerne skulle bidrage til de tidlige planlægningsstadier for arbejdsprogrammet for 2001 med råd og vejledning om instituttets aktiviteter i hver enkelt af de fire regioner. Med dette for øje blev der nedsat fire regionale undergrupper. Herudover fokuserede seks workshopper ledet af instituttets personale på følgende spørgsmål: Faglig efter- og videreuddannelse og dens rolle i overgangssammenhænge, lederuddannelse, forøgelse af beskæftigelsesegnetheden ved at integrere iværksætteri i almen uddannelse, behovet for en finansiel reform af erhvervsuddannelsessystemerne i partnerlandene, arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelse og regionale erhvervsuddannelsesstrategier i en national sammenhæng. 5
Workshop-rapporter kan downloades fra instituttets hjemmeside på adressen: www.etf.eu.int. 1.4. Instituttets evalueringsprogram Der blev nedsat en evalueringsstyregruppe i begyndelsen af februar 2000 til at rådgive instituttet om dets årlige evalueringsprogram. Udvalget mødtes for første gang i marts og enedes om dets rolle og opgaver og om de projekter, der skulle omfattes af instituttets evalueringsprogram for 2000: 1. Evaluering af instituttets flerårige projekt Analyse af erhvervsuddannelsesbehov og kvalifikationsstandarder inden for erhvervsuddannelsesområdet Rapporten blev rekvireret i slutningen af 1999 og leveret i juni 2000. Målet var at kaste et kritisk blik på de resultater, der var nået indtil da inden for de forskellige aktiviteter, som instituttet havde igangsat for så vidt angår kvalifikationer og standarder i de seneste fem år. Rapporten vil blive forelagt ved det næste møde i evalueringsstyregruppen og vil også danne basis for en drøftelse mellem eksperter og instituttets personale i begyndelsen af 2001. 2. Gennemgang af instituttets rådgivende forums aktiviteter over en femårig periode Formålet med denne evaluering var at vurdere output, resultater og indvirkning, men også instituttets Rådgivende Forums processer og gennemførelsesmekanismer. Udkastet til rapport blev drøftet ved Det Rådgivende Forums plenummøde i juni, og der blev anmodet om yderligere skriftlig tilbagemelding. Den russiske version af rapporten blev udarbejdet og udsendt i slutningen af juli. De modtagne kommentarer og tilbagemeldinger er p.t. ved at blive indarbejdet, og et endeligt udkast skulle foreligge i begyndelsen af 2001. 3. Evaluering af instituttets nationale observationsorganer under Phareprogrammet Evalueringen af de nationale Phare-observationsorganer er navnlig vigtig i lyset af den øgede vægt, der lægges på instituttets rolle, når det gælder indsamling og analyse af information i arbejdsprogrammet for 2001. I forbindelse med denne undersøgelse, der blev indledt i oktober, og som bygger på resultaterne af en midtvejsevaluering i 1997, vurderedes de resultater, som de nationale Phare-observationsorganer havde nået siden 1997, og der blev foreslået yderligere foranstaltninger til at styrke dem i fremtiden. Resultaterne af denne evaluering vil foreligge ved det første bestyrelsesmøde i 2001. En evaluering af de nationale Tacis-observationsorganer vil følge i 2001. 6
4. Gennemgang af EU's Phare-erhvervsuddannelsesreformprogrammer gennemført mellem 1990 og 1998 På basis af dets erfaringer fra de sidste seks år besluttede instituttet sammen med Kommissionens Fælles Relex-tjeneste (SCR) og GD for Beskæftigelse at gennemføre en endelig teknisk evaluering af de erhvervsuddannelsesreformprogrammer, der administreres af instituttet. Forud for denne rekvirerede instituttet ligeledes tekniske evalueringer af hvert enkelt tilendebragt nationalt Phare-program, og resultaterne af dette arbejde blev brugt til den endelige tværnationale analyse. Formålet med denne endelige evaluering var at analysere de fremskridt, der var gjort af Phare-partnerlandene med at reformere deres erhvervsuddannelsessystemer som et resultat af gennemførelsen af Phare-programmer. Et udkast til rapport er nu udarbejdet med henblik på en intern drøftelse, og når den er færdig, vil den blive forelagt for Phare-udvalget i Bruxelles. 7
2. INSTITUTTETS AKTIVITETER I 2000 2.1. Kandidatlandene i Central- og Østeuropa Detaljerede oplysninger om instituttets aktiviteter i kandidatlandene findes i tabellen på side 37. En række højdepunkter i arbejdsprogrammet for 2000 præsenteres nedenfor. 1. Støtte til Kommissionen I løbet af 2000 fortsatte instituttet med at bistå Kommissionen med gennemførelsen af dens førtiltrædelsesstrategi i kandidatlandene. Instituttet påtog sig bl.a. følgende: det fortsatte bl.a. med på Kommissionens vegne at implementere og i nogle tilfælde afslutte Phare-reformprogrammer inden for områderne erhvervsuddannelse, lederuddannelse, virksomhedsintern personaleudvikling og højere uddannelse i en række kandidatlande (Bulgarien, Estland, Litauen og Rumænien) samt programmer med flere deltagende lande inden for fjernundervisning og højere uddannelse i alle Phare-partnerlandene, det arrangerede med succes en række lokale, regionale og nationale seminarer (55 i alt) om Den Europæiske Socialfond i Phare-kandidatlandene som en del af Phares særlige forberedelsesprogram, der introducerer landene til, hvordan Den Europæiske Socialfond fungerer. Programmet mundede ud i en afsluttende konference i Bruxelles i oktober med repræsentanter på højt niveau og støtte fra Kommissionens GD for Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsrelationer og Sociale Anliggender samt GD for Udvidelse. Inden for det særlige forberedelsesprogram støttede instituttet ligeledes aktivt udviklingen af netværket af nationale erhvervsuddannelsesinstitutter, der har til formål at bistå kandidatlandene med at forberede deres deltagelse i Den Europæiske Socialfond via tilvejebringelse af målrettet uddannelse og information. Blandt disse aktiviteter var der et afrundingsseminar, der havde til formål at behandle spørgsmålet om de nationale erhvervsuddannelsesinstitutters bæredygtighed, det leverede ekspertrådgivning til Kommissionen og EF-delegationerne med udformningen af Phare-programmer inden for personaleudviklingsområdet og deltog i programmeringsrejser på anmodning fra Kommissionen, det støttede på given foranledning særlige ministerier i kandidatlandene med ekspertrådgivning om erhvervsuddannelsesspørgsmål, det ajourførte instituttets evaluering af fremskridt med erhvervsuddannelsesreformer som input til Kommissionens årlige situationsrapport om kandidatlandenes tiltrædelsesforberedelser, det udformede og igangsatte et projekt, der startede i Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Polen og Slovenien, og som omfattede udarbejdelse af landemonografier om erhvervsuddannelsessystemer og arbejdsformidlinger i kandidatlandene. 8
Monografiprojektet, som blev indledt på opfordring fra Kommissionens GD for Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsrelationer og Sociale Anliggender, har til formål at bidrage til overvågningen af udarbejdelsen af de fælles baggrundsundersøgelser om beskæftigelsespolitikkerne, som er blevet besluttet af Kommissionen og kandidatlandene. 2. Aktiviteter finansieret af instituttet Instituttet udformede og finansierede ligeledes en række pilotprojekter, der tager sigte på at supplere eller opfølge Phare-aktiviteter i visse kandidatlande, navnlig for så vidt angår forberedelse til deltagelse i Socialfondsaktiviteter. Disse projekter omfattede støtte til: Litauen til etablering af et regionalt erhvervsuddannelsescenter, otte polske regioner gennem et studiebesøgsprogram til Tyskland og seminarer, Rumænien til fortsættelse af Constanza-projektet inden for faglig efter- og videreuddannelse med donorstøtte fra Frankrig, Italien og den flamsktalende del af Belgien, Litauen og Letland til uddannelse af lærere og undervisere med donorstøtte fra FinlandogDanmark, Bulgarien, Polen, Slovakiet og Slovenien via tilrettelæggelse af seminarer om inddragelse af arbejdsmarkedets parter i erhvervsuddannelserne. I 2000 fokuserede instituttet navnlig på problemet social udstødelse, med særlig vægt på Roma-befolkningen i de central- og østeuropæiske kandidatlande, og planlagde følgende aktiviteter: en særlig konference med støtte fra de portugisiske myndigheder i Lissabon om dette tema og bidrag fra Den Europæiske Socialfond navnlig til bekæmpelse af social udstødelse; en statusopgørelse over god praksis, der sigtede på at fremme social inddragelse af Roma-befolkningen i kandidatlandene; et seminar om emnet erhvervsuddannelsernes rolle, når det gælder om at bekæmpe social udstødelse af Roma-befolkningen, der blev afholdt i Sinaia (Rumænien) i oktober 2000 med støtte fra Soros Foundation. 3. Lederuddannelse Instituttet opretholdt sine lederuddannelsesaktiviteter i år 2000 og: igangsatte en regional undersøgelse af virksomheders færdigheder med henblik på at formidle oplysninger om arbejdsgiveres kvalifikationsbehov og fremme processen 9
med udvikling af personalestrategier. Projektet bidrager til kandidatlandenes tiltrædelsesforberedelser og deres endelige adgang til EU's strukturfonde og navnlig Den Europæiske Socialfond, gennemførte et fælles arbejdsgiverinitiativprojekt i Bulgarien sammen med den tyske organisation OWZ, der henvender sig til mellemled, der agerer på vegne af små og mellemstore virksomheder. Et antal udvalgte undervisere hentet fra disse mellemled deltog i et uddannelsesprogram, der fandt sted dels i Bulgarien, dels i Tyskland og bistod den bulgarske regering med gennemførelse af et lederuddannelsesprojekt ved at yde teknisk ekspertise til tilrettelæggelse, styring og overvågning af projektet. 4. Nationale observationsorganer Instituttet fortsatte med at yde vejledning og støtte til sine nationale observationsorganer med henblik på at styrke deres analytiske evner, fremme netværkssamarbejde og overvåge deres daglige arbejde. Af konkrete initiativer kan nævnes: et projekt finansieret af instituttet og tilrettelagt med støtte fra en mål 1-region i Det Forenede Kongerige. Det var målet at gøre det muligt for nationale observationsorganer at forstå betydningen af at indsamle regionale arbejdsmarkedsoplysninger i forbindelse med fremtidig regional europæisk socialfondsprogrammering, -overvågning og -evaluering. Projektet tog ligeledes sigte på at udvikle analytiske færdigheder, møder i Torino, hvor der blev tilbudt skræddersyet uddannelse og et forum for udveksling af erfaringer, overvågningsaktiviteter med tilbagemelding på rapporter og aflæggelse af regelmæssige besøg i partnerlandet. 2.2. Det sydøstlige Europa Der gives en fuldstændig redegørelse for instituttets aktiviteter i det sydøstlige Europa i tabellen på side 39. En række højdepunkter i arbejdsprogrammet for 2000 præsenteres nedenfor. 1. Støtte til Kommissionen Implementeringen af 1997-erhvervsuddannelsesprogrammet for Bosnien- Hercegovina blev afsluttet med succes med en afsluttende konference i Sarajevo, hvor en grønbog om strategi og politik med henblik på reform af erhvervsuddannelserne i Bosnien-Hercegovina blev præsenteret. EFdelegationen i Sarajevo betroede ligeledes instituttet et overgangsprogram (450.000 EUR), som blev indledt i maj, og som vil føre til en omdannelse af grønbogen til en hvidbog samt indførelse af de læseplaner, der er udviklet i forbindelse med 1997-programmet. 10
I oktober afsluttede instituttet ligeledes implementeringsfasen af Phareerhvervsuddannelsesprogrammet i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Efter udstationering af en ansat fra instituttet i Kommissionens taskforce for genopbygning af Kosovo blev der forelagt Kommissionen et dokument i februar 2000, der pegede på øjeblikkelige behov for almen uddannelse og erhvervsuddannelse efter krigen med forslag og anbefalinger om opfølgning. Der blev fremsat særlige anbefalinger om kompetenceudvikling for små og mellemstore virksomheder og lederuddannelse for den offentlige sektor efter afholdelsen af to workshopper i Pristina med deltagelse af vigtige interessenter fra Kosovos erhvervsliv. Endelig støttede instituttet i samarbejde med De Forenede Nationers mission i Kosovo dataindsamlingsforanstaltninger for det primære arbejdsmarked med etablering af et arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsesobservationsorgan. 2. Aktiviteter finansieret af instituttet Gennemførelsen af aktiviteterne i arbejdsprogrammet for 2000 forløb stort set efter planen. Detaljerede oplysninger om alle aktiviteterne findes i tabellen på side 37 og omfattede følgende hovedområder: Erhvervsuddannelse imod social udstødelse Inden for området erhvervsuddannelse imod social udstødelse gennemførte instituttet følgende aktiviteter: afslutning af undersøgelser for Albanien, Bosnien-Hercegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Jugoslavien såvel som alle Pharekandidatlande. De foreløbige resultater heraf blev fremlagt på et møde i maj 2000, afholdelse af et regionalt seminar om ungdomsarbejdsløshed i det sydøstlige Europa den 19.-20. juni i Bulgarien, der førte til en rapport om politiske prioriteringer for foranstaltninger inden for dette område. Konferencen førte ligeledes til identifikation af to mikroprojekter med henblik på at afprøve nyskabende initiativer til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, som blev indledt i Kroatien og Montenegro, igangsættelse af en undersøgelse af eksempler på god praksis for så vidt angår integration af Roma-befolkningen i uddannelse og arbejdsmarked gennem almen uddannelse og erhvervsuddannelse og præsenterede resultaterne ved et seminar i Rumænien i oktober. Undersøgelsen omfatter alle kandidatlandene (se s. 37), herunder Tyrkiet samt Albanien. 11
Integration af arbejde og læring Inden for området integration af arbejde og læring har instituttet gennemført følgende aktiviteter: afholdelse i maj af en regional workshop for projektet integration af arbejde og læring i Dubrovnik, Kroatien. Workshoppen blev kombineret med et møde for de nationale observationsorganer i regionen. Man enedes her om offentliggørelse og international udbredelse af projektresultaterne. påbegyndelse af forberedelser til nationale rundbordsdrøftelser om integration af arbejde og læring i landene i regionen. Erhvervsmæssig efter- og videreuddannelse De sydøsteuropæiske lande var desuden repræsenteret ved en konference om erhvervsmæssig efter- og videreuddannelse, der blev afholdt i Karlskrona, Sverige, sammen med kandidatlandene. 3. Lederuddannelse Arbejdet skred frem med udformningen af et lederuddannelsesprojekt for små og mellemstore virksomheder i Albanien. Projektet skulle efter planen igangsættes i begyndelsen af 2001. Instituttet indledte en vurdering af status for lederuddannelsestilbuddet i det sydøstlige Europa. Vurderingen vil fokusere på Kroatien, Montenegro, Serbien og Bosnien-Hercegovina. 4. Nationale observationsorganer For at udvide og styrke netværket af nationale observationsorganer i regionen åbnede instituttet nye observationsorganer i Kroatien, Montenegro og Kosovo. 5. Nøglerolle for instituttet i stabilitetspagtsarbejdet Instituttet har spillet en koordinerende rolle i stabilitetspagtsarbejdet inden for personaleudviklingsområdet. Eftersom personaleudvikling anses for at være et tværgående spørgsmål, nedsatte instituttet en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra partner- og donorlande, der skulle bidrage til både demokrati/menneskerettigheder (tabel 1, i samarbejde med den udvidede Graz-proces, der ledes af den østrigske regering) og økonomisk genopbygning (tabel 2). Arbejdet i arbejdsgruppen om personaleudvikling omfattede fastsættelse af politiske rammer og udvikling af projektforslag, navnlig inden for området støtte til SMV og social inddragelse (se nedenfor). 12
Arbejdet i personaleudviklingsgruppen bidrog til igangsættelse af prioriterede projekter i det sydøstlige Europa (de såkaldte stabilitetspagtsforanstaltninger til en hurtig start ). Instituttet har ligeledes bidraget til en gennemgang af uddannelsessektoren koordineret af OECD og finansieret af Stabilitetspagten. Gennemgangen vil føre til rapporter om erhvervsuddannelse og beskæftigelse i alle de sydøsteuropæiske lande. 6. Den regionale gruppe under Det Rådgivende Forum Gruppen mødtes to gange i 2000. Det første møde blev afholdt i Athen den 17.-18. februar 2000 for at: identificere udfordringer og prioriteter for erhvervsuddannelse i genopbygningsprocessen i det sydøstlige Europa, skabe indsigt i instituttets eventuelle rolle i forbindelse med spørgsmål om personaleudvikling inden for genopbygningsprocessen og identificere relevante aktiviteter for dets arbejdsprogram for 2000 (navnlig for dets erhvervsuddannelsesprojekter imod social udstødelse og udvikling af SMV) og rådgive om de nationale observationsorganers rolle i den økonomiske genopbygningsproces. Det andet møde i den regionale gruppe fandt sted i forbindelse med Det Rådgivende Forums årlige møde i Torino i juni. Gruppen gennemgik instituttets arbejde i regionen og leverede retningslinjer for instituttets strategi i det sydøstlige Europa for perioden 2001-2003. 2.3. De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet Detaljerede oplysninger om instituttets aktiviteter i De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet findes i tabellen på side 40. En række højdepunkter i arbejdsprogrammet for 2000 præsenteres nedenfor. 1. Støtte til Kommissionen Inden for rammerne af de overordnede prioriteter, der er fastsat for Tacisstøtte i den nye rådsforordning for De Nye Uafhængige Stater (NUS) og Mongoliet, bidrog instituttet til forberedelsen af indikativprogrammerne for 2000-2003 ved at levere skriftlige vurderinger om prioriteter og behov inden for erhvervsuddannelse i hvert enkelt af landene. Instituttet leverede også bidrag til Kasakhstans, Kirgisistans, Moldovas, Den Russiske Føderations, Ukraines og Usbekistans handlingsprogrammer for 2000-2001. 13
Instituttet ydede endvidere sin ekspertise til Kommissionen ved forberedelsen af igangsættelsen af en række Tacis-projekter. Instituttet bistod for eksempel støttemodtageren i forbindelse med Tacis' erhvervsuddannelsesfond for arbejdsløse og mindre gunstigt stillede grupper i Kirgisistan, Tacis-koordineringsenheden og Kommissionen ved at forberede udbudsdokumenterne og yde støtte til Kommissionen i forbindelse med indholdsovervågning. Instituttet ydede også støtte til Kommissionens Fælles Relex-tjeneste i forbindelse med overvågningen af lederuddannelsesprogrammet ved at levere bidrag til de indledende rapporter og til situationsrapporterne, indholdet og metodikken i uddannelserne og til projektforslaget til MTP-støttefonden. 2. Støtte til gennemførelse af Tacis-programmer Instituttet fortsatte med at administrere en række Tacis-programmer for Kommissionen. Tacis-projektet Reform af Moldovas erhvervsuddannelsessystem blev afsluttet med succes i februar, og der er forhandlinger i gang om et opfølgningsprojekt. Instituttet begyndte arbejdet med Tacis-projektet med bistand til en erhvervsuddannelsesreform i Usbekistan, der indledtes med udvikling af læseplaner for seks erhvervsprofiler på tre piloterhvervsskoler. Med henblik på at forbedre koordineringen blandt de forskellige aktører i regionen gjorde instituttet sig umage med at forbinde projektet med instituttets Standards 2000-projekt, GTZ-projektet og Den Asiatiske Udviklingsbanks projekt. Instituttet fortsatte med at lede implementeringen af det Tacis-finansierede DELPHI-projekt. Der blev lagt særlig vægt på udvikling af aktiviteter i de fem russiske regioner, og der blev gjort fremskridt med at tilnærme uddannelsesudbuddet til efterspørgslen og med at udvikle konceptet social dialog. Instituttet deltog i evalueringen af projektet Kapacitetsopbygning inden for lederuddannelse i Belarus inden for programmet "Udvikling af det civile samfund". Projektet ledes af instituttet. 3. Aktiviteter finansieret af Instituttet Instituttet gjorde fremskridt med anden fase af det parallelt finansierede pilotprojekt Erhvervsuddannelsesreform i det nordvestlige Rusland" med yderligere udvikling af nye læseplaner og læreruddannelse på skole- /sektorplan. Der blev ligeledes fokuseret stærkt på at undervise regionale uddannelses- og arbejdsmarkedsadministratorer i at udvikle regionale erhvervsuddannelsespolitikker. Resultaterne af en midtvejsvurdering blev drøftet med alle nøgleaktører, herunder Frankrig, der blev hilst velkommen som en ny partner i projektet. Der er etableret tætte forbindelser mellem de regioner, der deltager i pilotprojektet, og de regioner, der er involveret i forberedelsen af et nyt uddannelsesprojekt finansieret af Verdensbanken. 14
Instituttet og Verdensbanken er blevet enige om en arbejdsplan med henblik på samarbejde i forberedelses- og implementeringsfaserne. Et lignende projekt om erhvervsuddannelsesreform påbegyndtes i september i Ukraine med deltagelse af Italien, Frankrig og Den Internationale Arbejdsorganisation. Projektet koncentrerer sig om landbrugs- og transportsektoren i tre ukrainske regioner. De første arbejdsmarkedsvurderinger er blevet foretaget. Workshopper om donorsamarbejde inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse i Georgien, Usbekistan og Kirgisistan førte til aftaler om henstillinger om fremtidige donorinterventioner og -mekanismer til forbedring af koordineringen. Det russiske undervisningsministerium tog initiativ til at afholde et donormøde i Moskva. Både donorer og modtagere bekræftede de nationale observationsorganers rolle som knudepunkter for donorkoordineringen. Instituttet arrangerede og finansierede en international workshop i Alma Ata, Kasakhstan om Forbedring af beskæftigelsesegnetheden ved at integrere iværksætteri i almen uddannelse og erhvervsuddannelse med deltagere fra EU, Central- og Østeuropa og De Nye Uafhængige Stater. Et nyt projekt er udviklet og vil blive implementeret i det nordvestlige Rusland og Ukraine. Standards 2000-projektet bistod fortsat lande med at forbedre deres metoder til udvikling af overensstemmende erhvervsuddannelsesstandarder for alle sektorer. I hvert deltagende land blev der udarbejdet pilotstandarder, som derefter blev drøftet og analyseret ved to konferencer om standarder i Tashkent og Minsk. Man nåede til enighed om en fælles tilgang, som blev offentliggjort i bind IV af publikationerne om standarder. Uddannelsesprojektet for virksomhedsudvikling i Kirgisistan førte til en enestående kilde til information om virksomhedsudvikling (den kirgisiske virksomhedsundersøgelse). Omkring 200 virksomheder i alle sektorer og regioner i landet blev interviewet. En praktisk personaleudviklingsvejledning er under udarbejdelse til støtte for virksomhederne i planlægningen af deres personaleudvikling. En uddannelsespakke, der skal tackle personaleudviklingsbehov, blev ligeledes udviklet og afprøvet. Projektet blev udvidet til også at omfatte Kasakhstan og Usbekistan. Instituttet planlægger nu ligeledes fælles foranstaltninger med Den Internationale Arbejdsorganisation. 15
4. Lederuddannelse Som angivet ovenfor ydede instituttet støtte til Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af lederuddannelsesprogrammet. Desuden afsluttede instituttet et 1999- projekt, der har til formål at forbedre og diversificere undervisnings- og læringsmateriale til lederuddannelse i Novossibirsk i Den Russiske Føderation. Resultaterne herfra er blevet udbredt overalt i regionen. Instituttet fortsatte også med at tilskynde til udvikling af lederuddannelsesnetværk i Rusland og Centralasien gennem sin støtte til Russian Association of Business Education (RABE) og Central Asian Management Development Foundation (CAMAN). I 2000 blev der iværksat et nyt projekt i Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan for at styrke partnerskaber mellem lederuddannelsesinstitutioner og virksomheder. 5. Nationale observationsorganer De nationale observationsorganer i regionen udarbejdede nye statusrapporter baseret på en revideret indholdsfortegnelse, som man var nået til enighed om. Rapporterne vil indeholde nøgletal for 1998-99. Instituttet færdiggjorde udgivelsen af sin første nøgletalsrapport for De Nye Uafhængige Stater (1995-97). Med bistand fra de nationale observationsorganer offentliggjorde det ligeledes rapporten om " Tværnational analyse af erhvervsuddannelse i De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet. Netværkene af Phare og Tacis nationale observationsorganer knyttede tættere bånd, da de to grupper mødtes i Torino til de årlige møder for de nationale observationsorganer i marts. I november mødtes netværket af nationale Tacis observationsorganer også særskilt i Chisinau. Kommissionen og instituttet undertegnede en aftale om at levere Tacisstøtte til et beløb af 350.000 EUR til de nationale observationsorganer for 2000 og 2001. Kontraktaktiviteterne forventedes at begynde i begyndelsen af 2001. Sideløbende med deres almindelige opgaver deltog mange nationale observationsorganer i landeprojekter i forbindelse med projektet personaleudviklingsprogram IV, standarder og iværksætteri i almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Disse projekter har været med til at øge synligheden og styrke de nationale observationsorganers rolle i deres egne lande. 16
6. Den regionale gruppe under Det Rådgivende Forum Ved Det Rådgivende Forums årlige møde viste medlemmer af den regionale gruppe for De Nye Uafhængige Stater og Mongoliet stor interesse for at bidrage til instituttets arbejde, bl.a. de analytiske rapporter. Der var også stærk støtte til et større samarbejde mellem Det Rådgivende Forums medlemmer, lokale eksperter og de nationale observationsorganer med henblik på at forbedre informationsstrømmen og styrke de nationale observationsorganers netværksfunktion i regionen. 2.4. Middelhavsområdet Detaljerede oplysninger om instituttets aktiviteter i Middelhavsområdet findes i tabellen på side 42. En række højdepunkter i arbejdsprogrammet for 2000 præsenteres nedenfor. 1. Øget institutaktivitet i Middelhavsområdet: Efter den indledende latenstid, der startede i 1999, konsoliderede instituttet sin viden om Middelhavsområdet og udvidede omfanget af sine aktiviteter. I de første måneder af 2000 blev nøgleaktiviteter, der var påbegyndt i 1999, afsluttet: I fortsættelse af kommentarer fra Kommissionen færdiggjorde instituttet en række Oversigter over erhvervsuddannelsessystemer om Algeriet, Libanon, Malta, Cypern, Jordan og Tyrkiet 1 og formidlede resultaterne til relevante interessenter. I februar afholdt instituttet et seminar i Damaskus, der havde til formål at bistå politiske beslutningstagere med at udforme lærlingeuddannelsesordninger, der er tilpasset de socioøkonomiske omstændigheder i Syrien. Dette vellykkede arrangement tilskyndede de syriske myndigheder til at videreudvikle lærlingeuddannelsesforsøgsordninger baseret på effektive partnerskaber med den private og offentlige industrisektor. 2. Støtte til Kommissionen I årets første halvdel blev lederen af instituttets Middelhavsafdeling udstationeret i Kommissionen i Bruxelles med henblik på at øge instituttets forståelse for Kommissionens behov og driftsbegrænsninger og således blive bedre til at definere, hvordan instituttet kan støtte Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af EUpolitikker i regionen. Udstationeringen gjorde det muligt for instituttet at nå til enighed med Kommissionen om et sæt forslag til fastsættelse af en række spændende ydelser, der skal leveres af instituttet i 2001 og fremover. Inden for rammerne af dets disponible midler forsøgte instituttet at imødekomme efterspørgslen fra regionen. Det svarede eksempelvis på en anmodning om ekspertstøtte 1 Selv om Malta, Cypern og Tyrkiet er kandidatlande, blev forberedende aktiviteter i 2000 alligevel medtaget i arbejdsprogrammet for Middelhavsområdet. 17
fra den præsidentielle kommission for uddannelsesreform i Algeriet, som er ansvarlig for at foreslå reformer af uddannelsessystemet som helhed. Instituttet reagerede også på anmodninger fra Kommissionen om ekspertise til at identificere og udforme projekter for en erhvervsuddannelsespolitik i Algeriet såvel som teknisk rådgivning til at nedsætte Euro-Med-observationsorganet for beskæftigelse og erhvervsuddannelse for Middelhavsområdet. I fortsættelse af en anden anmodning fra Kommissionen udarbejdede instituttet ligeledes et udkast til retningslinjer for udvikling af sektortilpasningsprogrammer for erhvervsuddannelse. 3. Aktiviteter finansieret af instituttet En fælles konference, der blev medfinansieret af Verdensbanken og andre lokale sponsorer (kommunen og provinsen Torino, Piemonte-regionen, det italienske undervisningsministerium), om udvikling af ungdomsuddannelser i Mellemøsten og Nordafrika fandt sted den 7.-10. maj i Torino. Omkring 100 delegerede deltog, herunder ministre og højtstående embedsmænd fra 21 lande i Mellemøsten og Nordafrika, Den Europæiske Union og internationale organisationer. Konferencen behandlede tendenser inden for områder som kvalitets- og relevansvurdering og - kontrol, standarder, læseplansudvikling, finansiering og læreruddannelse. Instituttet afholdte sammen med det algeriske erhvervsuddannelsesministerium og Fond National de Développement de l Apprentissage et de la Formation Continue (FNAC) en regional workshop om finansieringsmekanismer for lærlingeuddannelser og faglig efter- og videreuddannelse den 25.-27. september 2000 i Algeriet. Omkring 200 personer deltog, herunder repræsentanter for relevante ministerier fra Tunesien, Marokko og Libyen, interessenter fra den offentlige og private sektor i Algeriet og Den Europæiske Union samt internationale donorer. I november blev der afsløret planer om et seminar om nyskabende praksis inden for erhvervsuddannelsesstandarder for Machrak-regionen i Ægypten. Men som følge af den politiske situation i Mellemøsten måtte seminaret udsættes til april 2001. Instituttet havde allerede gennemført forskningsarbejde i eksisterende praksis i forbindelse med udvikling af erhvervsuddannelsesstandarder i hver af de seks lande, der oprindeligt var involveret i dette, og der var planer om at præsentere en case study om Ægypten under seminaret. Forberedelserne fortsatte med henblik på den nye dato. I fortsættelse af instituttets seminar om lærlingeuddannelsesordninger, der fandt sted i Damaskus i februar 2000, anmodede den syriske undervisningsminister om instituttets bistand til at igangsætte et pilotprojekt om erhvervsuddannelsesordninger, som skulle gennemføres i 2001. Instituttet gennemførte et forberedende arbejde i 2000. 18
4. Lederuddannelse Inden for lederuddannelsesområdet fortsatte arbejdet med en undersøgelse om lederog iværksætteruddannelse for SMV-vækst i Middelhavsområdet med fokus på Ægypten, Jordan og Libanon. Konklusionerne fra denne undersøgelse vil blive sammenfattet med henblik på yderligere udbredelse i en rapport, der vil blive færdiggjort i begyndelsen af 2001, og som skitserer mulighederne for at forbedre leder- og iværksætteruddannelsen med henblik på at stimulere SMV'ers vækst. 5. Den regionale gruppe under Det Rådgivende Forum Det Rådgivende Forums regionale gruppe for Middelhavsområdet mødtes i juni i Torino. Drøftelserne fokuserede på instituttets aktiviteter i 1999 og de erfaringer, der var gjort; hvordan det var gået med 2000-aktiviteterne; og instituttets arbejdsprogram for 2001. 2.5. Tempus Instituttet leverede fortsat teknisk bistand til Kommissionen til gennemførelse af Tempus-programmet, som begyndte i 1990. Programmet gik ind i sin tredje fase, kendt som Tempus III, for perioden 2000 2006. De Nye Uafhængige Stater, Mongoliet, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har for nærværende adgang til at deltage i programmet. Den nye fase omfatter en top-down - og en bottom-up -tilgang ved at sikre, at alle projekter klart svarer til nationale prioriteter og inddrager en række aktører, der omfatter politiske beslutningstagere, det akademiske samfund og det civile samfund som helhed. Der tilskyndes stærkt til ekspertise fra de central- og østeuropæiske lande med henblik på at udnytte og fremme udveksling af knowhow og erfaringer med Tacis-landene og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Der er blevet indført nye samarbejdsaktiviteter, såsom netværkssamarbejdsprojekter, der tager sigte på at udbrede kendskab til Tempusprojektresultater af høj kvalitet fra igangværende og afsluttede projekter til et større publikum på national og regional basis. For så vidt angår navnlig Albanien, Bosnien- Hercegovina, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien lægges der stærk vægt på regionalt samarbejde. 19
Udvælgelse - Tempus Phare Projekttype Modtagne ansøgninger Fælles europæiske projekter & netværkssamarbejdsprojekter (frist 1. marts 2000 og 31. marts kun for Kroatien) Individuelle mobilitetsstipendier 65 (frist 3. april 2000) 100 heraf 59 til EU Ialt 165 Fælles europæiske projekter og netværkssamarbejdsprojekter Som svar på Tempus III-indkaldelsen af ansøgninger for Albanien, Bosnien- Hercegovina, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien indløb der i alt 100 ansøgninger. Disse blev registreret, kopieret og videresendt til de nationale Tempuskontorer og til Kommissionen. Vurderingen af ansøgningernes støtteberettigelse begyndte den 20. marts 2000 og var tilendebragt i slutningen af april. Der blev afholdt udvælgelsesmøder under ledelse af Kommissionen i partnerlandene, hvilket gjorde det muligt for eksperter fra EU og fra det sydøstlige Europa at samarbejde på stedet. Hvad Kroatien angår, blev udvælgelsesmødet undtagelsesvist afholdt i Torino. I anden halvdel af 2000 gennemførtes den tekniske vurdering af projekter, der med sandsynlighed ville blive finansieret. Dernæst blev der udarbejdet en række anbefalinger for hvert enkelt af disse projekter. Individuelle mobilitetsstipendier I alt 65 ansøgninger blev behandlet, som vedrørte mobilitet både til og fra Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. 20