Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6 Rammerne for den fremtidige varmeforsyning...6 Fjernvarme...8 Målsætning for udbredelse af fjernvarme...9 Lokal fjernvarme...10 Naturgas...12 Målsætning for af naturgas...12 Alternative energikilder...13 Beskrivelse af forskellige energikilder...13 Bioenergi...13 Vindkraft...13 Solenergi...14 Varmepumper...14 Geotermi...14 Målsætning for anvendelse af alternative energikilder...15 Individuelle systemer...15 Kollektive systemer...16 Referencer...16 Bilag 1...17 Udbygningsplan for fjernvarme (projektforslag fra Holte Fjernvarme)...17 2

Indledning Med dette oplæg fremlægges Rudersdal Kommunes politik for varmeforsyning, som vil udgøre en strategisk ramme for den fremtidige varmeforsyning. Det er ikke lovpligtigt at udarbejde en varmepolitik, og politikken overflødiggør ikke godkendelse af projektforslag indenfor varmeforsyning, som Kommunen fortsat vil behandle. Den foreliggende plan omhandler kun energi til opvarmning, da elforbrug behandles i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med nedsættelse af energiforbruget i de kommunale bygninger. Elproduktion, og herunder muligheden for indkøb af grøn el er derfor ikke behandlet her. Politikken skal ses i sammenhæng med kommunens Klima- og Energipolitik, som bl.a. omhandler indsatsmidlet strategisk varmeplanlægning. Klima- og Energipolitikken fastlægger også mål for reduktion af CO 2 -udledning for kommunens egne bygninger. Kommunens varmeplanlægning Varmepolitikken bygger dels på de varmeplaner, der har været udarbejdet for hhv. Birkerød og Søllerød Kommuner i 80 erne dels på de seneste nye nationale målsætninger og strategier på energiområdet. For Birkerød blev der vedtaget en varmeplan i1981, som medførte tilslutningspligt til naturgas for ny bebyggelse. I 2003 kom fjernvarmen til Birkerød med Nordforbrændings overtagelse af varmecentralen i Scion DTU. I 2008 og efterfølgende år er der vedtaget en række projektforslag, der konverterer naturgasområde til fjernvarme for en lang række større boligbebyggelser og institutioner. I Søllerød er der ligeledes en varmeplan fra 1981, men da den indebar dobbeltforsynede områder, blev Kommunen pålagt af Energistyrelsen at gennemføre egentlige projektforslag, som sikrede en opdeling af områder for fjernvarme og naturgas. Projektforslaget for fjernvarme blev vedtaget i 2002 og projektforslaget for naturgas blev vedtaget i 2003. Herefter er der vedtaget enkelte mindre projektforslag for konvertering af naturgasområder til fjernvarme. For både fjernvarme og naturgas er der tilslutningspligt for ny bebyggelse og for fjernvarme er der forblivelsespligt. Den nuværende varmeplan er opdelt i områder med naturgas- eller fjernvarmeforsyning. Stort set alle områder i byzone er omfattet af kollektiv varmeforsyning. Den væsentligste undtagelse er Ubberød-Brådebæk, som er et tidligere sommerhusområde, der nu delvist er helårsbeboelse. 3

Nuværende varmeplan Rød fjernvarme Blå - naturgas Landzone er ikke omfattet af kollektiv varmeforsyning. Fordelingen af energikilder til opvarmning kan estimeres dels ud fra forsyningsselskabernes oplysninger om forbrug dels ud fra BBR, der angiver antal boliger med en bestemt opvarmningsform. Herved fås et overblik over, hvordan energiforbruget til opvarmning er fordelt på energikilder. Vær opmærksom på, at hovedparten af fjernvarmen fortsat stammer fra forbrænding af naturgas. Varmeforbrug fordelt på energikilder 15% 3% 2% 21% Fjernvarme Naturgas, individuel Olie El (inkl. Varmepumper) Brændeovne mv. 59% 4

Lovgrundlaget for varmeplanlægning Administrationsgrundlaget for varmeforsyningen er varmeforsyningsloven og dens bekendtgørelser. Varmeforsyningslovens formål er at fremme en samfundsøkonomisk anvendelse af energi. De samfundsøkonomiske beregninger ser bl.a. på miljøomkostninger til udledning af CO 2 og øvrige emissioner. Kommunerne har pligt til at arbejde med varmeplanlægning som en integreret del af kommuneplanlægningen og til at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber. Som lovgivningen er i dag, foregår administrationen af varmeplanområdet ved at kommunen behandler projektforslag, som omhandler et afgrænset geografisk område med en specifik opvarmningsform. Der er ikke et krav om en samlet langsigtet plan for hele kommunen, og der kan derfor være risiko for suboptimeringer. De værktøjer, som bekendtgørelserne giver kommunen, er tilslutningspligt og forblivelsespligt til en bestemt opvarmningsform. Tilslutningspligten kan igen opdeles i en 1) tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og en 2) tilslutningspligt for ny bebyggelse. For 1) gælder, at al bebyggelse skal tilsluttes indenfor en årrække, typisk 9 år. For 2) gælder, at det kun er ny bebyggelse, som skal tilsluttes. Ny bebyggelse er helt nye bygninger eller fuldstændig udskiftning af opvarmningssystemet. I Rudersdal Kommune anvendes kun tilslutningspligten til ny bebyggelse. Forblivelsespligten gælder for fjernvarmen i den tidligere Søllerød Kommune. Den betyder, at for en ejendom, som er tilsluttet fjernvarme, gælder det særlige vilkår, at den skal fortsætte med at være tilsluttet. En særlig udfordring i forbindelse med varmeplanlægningen er, at ifølge bekendtgørelsen for tilslutning til kollektiv tilslutning til varmeforsyning, kan lavenergibyggeri ikke kræves tilsluttet kollektiv varmeforsyning. Lavenergibyggeri skal leve op til 2015-reglerne i bygningsreglementet fra 2010 (BR10). Hvis et nyt boligområde etableres som lavenergibyggeri giver det derfor normalt ikke mening at udarbejde et projektforslag for tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Derimod kan Kommunen som bygherre godt vælge, at en bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og en bebyggelse kan også frivilligt vælge fjernvarme. Den særlige regel om lavenergibyggeri gjaldt tidligere tidspunktet for bygningens opførelse. De nye regler medfører, at det er reglerne for lavenergibyggeri på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen, der er gældende. For øjeblikket er det således reglerne i bygningsreglementet for 2010, der skal følges for at byggeriet kan kaldes for lavenergibyggeri. Hvis en nyopført lavenergibygning har fået byggetilladelse efter bygningsreglementet fra 2008 (BR08), har bygningen dog også krav på dispensation fra tilslutningspligten. Elopvarmningsforbuddet, som ellers gælder i hele kommunen, gælder ikke for lavenergibyggeri. Det betyder, at bebyggelser, der opføres som lavenergibyggeri, kan opvarmes med elvarme. 5

Det gælder dog, at hvis et lavenergibyggeri har brug for kapacitet større end 0,25 MW, skal byggeriet forsynes med kollektiv forsyning, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Planloven Planloven fastlægger rammerne for bl.a. kommuneplanen og lokalplanlægningen. Kommuneplanen skal fastlægge rammer for varmeforsyningsforhold, og der er således behov for en koordinering mellem den overordnede planlægning i kommunen og varmeplanlægningen. I lokalplaner er der er mulighed for at stille krav om lavenergibyggeri, men som nævnt tidligere, skal Kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri ( 19). Endvidere kan en lokalplan fastsætte bestemmelse om, at tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse ( 15, stk. 11). Denne bestemmelse er dog kun et supplement til varmeforsyningsloven og kan ikke bruges til at fastsætte regler, der ikke har hjemmel i varmeforsyningsloven. Reglen tilgodeser det planlægningsmæssige aspekt, der ligger forud for de konkrete vurderinger, der følger med behandlingen af et projektforslag efter varmeforsyningsloven. Rammerne for den fremtidige varmeforsyning Der har igennem længere tid været fokus på reduktion af udledning af CO 2, hvor afbrænding af fossile brændsler er den væsentligste bidragyder. Dette gælder både på globalt, regionalt og lokalt plan. Således har EU forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningen med 30 % i 2020. Fra 2050 er EU s mål at reducere CO 2 -udledningen med 85-90 % i forhold til 1990. Det var på denne baggrund, at VK-regeringen i 2008 nedsatte en klimakommission med det formål at komme med et bud på, hvordan regeringen kunne nå sin målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Klimakommission kom i september 2010 med en rapport om, hvordan Danmark skulle blive fri fra fossile brændsler i 2050, og en del af anbefalingerne fra Klimakommissionen, blev indarbejdet i regeringens energistrategi fra februar 2011. Anbefalingerne fra regeringens energistrategi er bl.a.: Effektivisering af energiforbruget Elektrificering af energiforbruget Udbygning med vindkraft og anden vedvarende energi Effektiv anvendelse af biomasse, herunder biogas, til kraftvarme og dele af transportsektoren. Øget fjernvarme og individuel opvarmning baseret på vedvarende energi Som et mere specifikt tiltag foreslås et forbud mod installation af oliefyr. Med det øgede fokus på udledning af CO 2 er der behov for en egentlig varmeplanlægning. For at imødekomme dette, er der kommet et udspil fra KL og Energistyrelsen om strategisk energiplanlægning. En strategisk energiplan ser på samspillet mellem alle energisektorer, har et langsigtet perspektiv og behandler energi som en ressource på tværs af kommunegrænser. 6

Rammerne for Rudersdal Kommunes energipolitik er fastlagt i Klima- og Energipolitikken, som evalueres inden udgangen af 2011. Valg af energikilder mv. til fremstilling af el er i høj grad baseret på landspolitiske tiltag, og kommunens indflydelse på dette område er derfor begrænset. Den foreliggende strategi ser derfor ikke på alle energisektorer, og behandler kun energi som ressource på tværs af kommunegrænser i begrænset omfang. 7

Fjernvarme Der er to fjernvarmeselskaber i kommunen: I/S Nordforbrænding og Holte Fjernvarme. Nordforbrænding forsyner dele af Birkerød og har etableret en fjernvarmeledning via varmeværket i Øverød til Holte Fjernvarme, hvorfor der er forbindelse til DONG Energy s gasfyrede kraftvarmeværk på DTU i Lyngby. Nordforbrænding er et affaldsforbrændingsanlæg, som ejes af 5 kommuner. Anlægget er et interessentselskab, hvor Rudersdal Kommune har en ejerandel på 23,9 %. Nordforbrænding ledes af en bestyrelse, der består af borgmestrene fra de 5 interessentkommuner. Nordforbrænding har haft fjernvarmeaktiviteter i mange år, men primært i kommunerne nord for Rudersdal Kommune. I 2003 blev der lagt ledninger til Scion DTU i den daværende Birkerød Kommune, hvilket var starten til fjernvarmeforsyningen af Birkerød. Holte Fjernvarme forsyner dele af Holte, Øverød, Nærum og Skodsborg. Holte Fjernvarme er et andelsselskab med begrænset ansvar(amba). Rudersdal Kommune har ingen ejerandele i Holte Fjernvarme, men Kommunalbestyrelsen har udpeget et medlem af bestyrelsen. I forbindelse med projektforslaget i 2008 om fjernvarmeforsyning i Birkerød, blev der lagt en fjernvarmeledning fra Svaneparken til Øverød. Ledningen betyder, at Nordforbrænding og Holte Fjernvarme er forbundet, så Nordforbrænding kan levere varme i sommermånederne til Holte Fjernvarmes kunder. I øvrige perioder leveres varmen til Holte Fjernvarme fra et kraftvarmeværk på DTU. Når varmen leveres fra Nordforbrænding, kan DTU-værket stoppe produktionen. Dette er en fordel for begge parter, da Nordforbrænding ellers skulle køle varmen væk. Herudover samarbejder fjernvarmeselskaberne i region Hovedstaden om muligheder for yderligere sammenkobling af fjernvarmesystemerne for at øge forsyningssikkerheden og udnytte fjernvarmen bedst muligt. 8

Målsætning for udbredelse af fjernvarme Ifølge Klimakommissionens rapport skal fjernvarmen fremover være den almindeligste opvarmningsform. På landsplan er andelen af fjernvarme 50 %. Målsætningen er dog primært en overgang fra fjernvarme baseret på fossile brændsler til fjernvarme baseret på store varmepumper o. lign., der kan fungere som lager for elproduktion. Fjernvarme er dog generelt mere miljøøkonomisk end individuel opvarmning med naturgas, og desuden har fjernvarmen den fordel, at den kan anvende forskellige energikilder. Dette gælder også for eksisterende fjernvarmesystemer, hvor det er muligt at udskifte den naturgasbaserede fjernvarme med f.eks. affaldsvarme eller varme fra en biomassekedel. Det vil kun i meget få tilfælde være samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne parcelhusområder med fjernvarme, da anlægsomkostningerne er større end for naturgas. En måde at forbedre økonomien i et projektforslag er ved at stille krav om tilslutningspligt til eksisterende bebyggelse. Beregninger i Hørsholm viser dog, at typiske parcelhusområder på trods af krav om tilslutningspligt til eksisterende bebyggelse ikke er hverken samfunds- bruger- eller selskabsøkonomisk fordelagtigt at forsyne med fjernvarme, da omkostningen til selve stikledningen er for stor i forhold til den varmemængde, der aftages (Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt). Parcelhusområder med store, gamle (dårligt isolerede) huse kan dog i nogle tilfælde være fordelagtige at forsyne med fjernvarme. Der er dog stadig en del ejendomme, der med fordel kan forsynes med fjernvarme, og fjernvarmenettet forventes fortsat udbygget i områder i umiddelbar nærhed til eksisterende distributionsledninger. De ejendomme, som kan forventes forsynet med fjernvarme er større 9

bebyggelser, institutioner eller tæt/lav-bebyggelse. For Gl. Holte forventes dog en større udbygning, som er vist i bilaget. Som vist på side 4, er andelen af fjernvarme i Rudersdal Kommune 21 % for øjeblikket. Med de seneste udvidelser fra Nordforbrænding og det planlagte projektforslag fra Holte Fjernvarme, kommer andelen op på 44 %, når alle projektforslagene er realiseret. Målsætningen frem til år 2022 kan på denne baggrund fastsættes til 50 procent fjernvarmeforsyning. Hvorvidt dette bliver realiseret afhænger dog af flere faktorer, idet et projektforslag skal være økonomisk fordelagtigt i forhold til referencen, som typisk vil være naturgas. Således vil f.eks. naturgasprisen være afgørende for udbygningen af fjernvarmenettet. Forudsætningen for en videre udbygning er dog, at der etableres nye varmecentraler, da der ellers ikke vil være forsyningssikkerhed i tilfælde af, at et anlæg kortvarigt tages ud af drift. På nuværende tidspunkt er det mest realistisk at disse supplerende anlæg bruger biomasse som brændsel. Lokal fjernvarme Lokal kollektiv fjernvarme er f.eks. en fælles varmecentral, der forsyner naboerne til en ejendom eller et fælles anlæg for en større bebyggelse. Der findes en mere formel definition, som siger, at formålet med anlægget skal være at levere varmt vand til bygningers opvarmning og der skal være et ledningsnet til fremføring af varmt vand samt anlægget skal kunne defineres som et fjernvarmeforsyningsanlæg. For varmeforsyningsanlæg mindre end 0,25 MW er der ikke krav om regulering via varmeforsyningsloven der er tale om såkaldte nabovarmeanlæg, der typisk forsyner op til 50 rækkehuse. For anlæg af denne størrelse kan der etableres en fælles varmeforsyning uden at der skal ske en godkendelse af projektet i Kommunalbestyrelsen. Incitamentet til at etablere sådanne anlæg er typisk, at det er økonomisk fordelagtigt for de enkelte brugere med en fælles varmecentral i stedet for individuel opvarmning. Kommunen kan kun stille krav om en fælles varmecentral, hvis Kommunen selv er ejer af grunden eller bygherre. Der kan ikke stilles krav i medfør af kommuneeller lokalplaner. I forbindelse med salg af grunde, kan der tinglyses servitut om fælles varmecentral, eller der kan stilles krav til byggeriet i udbudsmaterialet. For anlæg større end 0,25 MW skal der udarbejdes et projektforslag efter varmeforsyningsloven. Dette gælder også ved lavenergibyggeri. Dette krav vil f.eks. få betydning for den kommende bebyggelse Henriksholm. Hvis der ønskes etableret et lokalt fjernvarmeanlæg i et område med naturgasforsyning, skal områdeafgræsningen ændres ved udarbejdelse af projektforslag. Dette forudsætter, at den nye 10

områdeafgrænsning er samfundsøkonomisk fordelagtig, og at ændringen ikke giver væsentlige økonomiske problemer for de berørte forsyningsselskaber. Hvis der ønskes etableret et lokalt fjernvarmesystem, gælder det både for lavenergibyggeri og almindeligt byggeri i hhv. områder i og udenfor kollektiv varmeforsyning: Hvis Kommunen er ejer af grunden, kan der stilles diverse krav i servitutter i forbindelse med salg. Dette kan f.eks. være krav om en lokal varmecentral. Hvis Kommunen er bygherre, kan der stilles krav om fælles varmeanlæg. Hvis varmecentralen er større end 0,25 MW, skal der udarbejdes et projektforslag. For projektforslag i områder med kollektiv varmeforsyning, skal der ske en sammenligning af opvarmning med hhv. eksisterende kollektiv forsyning og lokal varmeforsyning (typisk vedvarende energi). Projektforslaget skal dokumentere, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at etablere lokal fjernvarme frem for den eksisterende kollektive varmeforsyning. Målsætningen i forhold til at fremme lokal fjernvarme bør på denne baggrund være, at Kommunen skal spille en aktiv rolle for at få belyst, om det er fordelagtigt at indføre lokal fjernvarme. 11

Naturgas Forsyningen med naturgas sker via HMN Naturgas I/S, hvor Rudersdal Kommune har en ejerandel på 3,5196 %. HMN Naturgas er et fælleskommunalt interessentselskab, som er en fusion af det tidligere HNG og Naturgas Midt-Nord I/S, som blev dannet den 1. januar 2010. Der er 32 kommuner i hovedstadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland i det fælleskommunale interessentskab. Rudersdal Kommune er repræsenteret med 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer i repræsentantskabet, der er den øverste myndighed i selskabet. Den daglige ledelse varetages af direktionen og herudover haves en bestyrelse, der varetager beslutninger udenfor direktionens og repræsentantskabets beføjelser. Målsætning for af naturgas Den store udbredelse af naturgassen skete efter at Danmark fandt store mængder naturgas i Nordsøen. Om ca. 10 år vil Danmark ikke længere være selvforsynende, men den fortsatte leverance er sikret via aftaler med Tyskland, Norge og Rusland. Naturgasnettet er i dag et fintforgrenet net og naturgasnettet vil kunne anvendes til biogas eller brint. Det er også muligt at blande biogas eller brint med naturgas, så biogassen/brinten kan være et supplement til naturgassen. Allerede i dag er sammensætningen af naturgassen lidt anderledes end tidligere, da der importeres naturgas fra Tyskland. Konsekvenserne af en ændret sammensætning af naturgassen udgør samtidig med et arbejde med at standardisere gaskvalitet en derfor en vigtig aktivitet for gasselskaberne. (Dansk Gasteknisk Center, årsberetning 2010) For øjeblikket udgør varmeforsyningen med naturgas 59 % i Rudersdal Kommune. Denne andel vil falde i takt med, at fjernvarmen udbygges, idet det typisk er naturgas, der fortrænges ved en udvidelse af fjernvarmenettet. Andelen af naturgas til varmeforsyning forventes at falde til omkring 35 % i forbindelse med realiseringen af de projektforslag, der allerede er vedtaget eller er på vej til at blive vedtaget. Da det normalt hverken er samfunds-, bruger- eller selskabsøkonomisk at forsyne parcelhuse med fjernvarme på nuværende tidspunkt, kan vi forvente, at parcelhusområder fortsat skal være forsynet med naturgas. Kommunens rolle er at følge udviklingen indenfor gasområdet i regi af Nordforbrænding eller andre kommuner. Det vurderes, at der ikke pt. er projekter, der er realistiske indenfor hverken biogas eller brint. 12

Alternative energikilder Alternative energikilder er synonym med vedvarende energi. Ifølge Energistyrelsen er der tale om energikilder, der adskiller sig fra fossile brændsler ved at være CO 2 -neutrale. Det er dog ikke al vedvarende energi, der er fuldstændig CO 2 -neutralt, f.eks. har varmepumper et elforbrug. Beskrivelse af forskellige energikilder Bioenergi Bioenergi er alle de energiformer, der fremstilles ud fra biomasseressourcer, dvs. forbrænding af biogas, halm, træflis, træpiller mv. Klimakommissionen forudsætter, at ca. 25 % af Danmarks fremtidige energiforbrug vil blive dækket af biomasse i år 2050. Der er både tale om anlæg, der kan forsyne en enkelt ejendom og store kraftvarmeanlæg, der kan forsyne en hel by. For øjeblikket er det meget økonomisk fordelagtigt at anvende biomasse, som ikke er afgiftsbelagt i modsætning til f.eks. naturgas og olie. Netop af denne grund kan det dog forudses, at der på længere sigt vil komme en afgift på biomasse. For parcelhuse er der normalt tale om fyr, der anvender træpiller som brændsel. Ved udvidelse af fjernvarmenettet vil det generelt være nødvendigt at etablere supplerende kapacitet. I henhold til varmeforsyningsloven kan der anvendes biomasse som brændsel, når denne udbygning sker i forbindelse med et projektforslag om udvidelse af forsyningsområdet. Nogle af argumenterne imod biomasse har været, at det typisk skal transporteres langt og at dyrkningen fortrænger spiselige afgrøder. I Klimakommissionens rapport forudsættes, at Danmark er selvforsynende med biomasse og at fødevareproduktionen er uforandret. Der er derfor ikke tale om lang transport eller om at fortrænge fødevareproduktion. Vindkraft Vindenergi udgør allerede i dag en stor andel af den producerede el (20 %), og Klimakommissionen anbefaler, at vindenergi i år 2025 vil udgøre 50 % af den samlede elproduktion og 80 % i 2050. Vindkraft er en gennemprøvet teknologi, og der er erfaringer med opsætning såvel på land som på havet. Ulemperne er, at der er en vis støj fra vindmøllerne, og at elproduktionen er afhængig af vinden. Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for lagring af vindenergien. Udover de store vindmøller er der også kommet fokus på husstandsvindmøller, specielt i forbindelse med lavenergibyggeri. Disse møller er ikke samfundsøkonomisk rentable, men de kan give privatøkonomiske fordele, da afregningen af den producerede el til elnettet er favorabel. 13

Solenergi Solenergi kan anvendes både til varme og til elproduktion (solceller). Solvarme er en kendt teknologi og må betragtes som en standardvare, selv om der stadig sker en vis udvikling i forhold til effektivisering og lavere priser på anlæg. Solvarme er især økonomisk fordelagtig ved meget store anlæg, men har den ulempe, at varmeproduktionen primært sker i sommermånederne, hvor behovet for varme er mindst. Der er dog muligheder for lagring af varmen i store bassiner, hvorved det er muligt at forlænge varmesæsonen med nogle måneder. Solceller anvendes til produktion af elektricitet. Solcelleproduceret el skønnes i dag i Danmark at kunne produceres til en pris på 2,5 kr./kwh (Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt), og er derfor ikke en samfundsøkonomisk fordel på nuværende tidspunkt. Der sker dog en voldsom udvikling på området, og der kan forventes væsentlig lavere priser indenfor en årrække. Varmepumper Varmepumper er sammen med biomasse og vindkraft de væsentligste brikker i fremtidens varmesystem. Varmepumper kan anvendes til at udnytte den overskydende elproduktion, til at forsyne fjernvarmesystemerne og til individuel opvarmning af ejendomme udenfor fjernvarmeområderne. I varmepumpen kan varmen i luften udnyttes, men det er især ved udnyttelse af jordvarmen, at varmepumper har deres berettigelse, og det er også denne type varmepumper, som Klimakommissionen refererer til. Varmepumper til husstande er kendt teknologi, mens større varmepumper til fjernvarmesystemer er ret ny teknologi. Ved jordvarme udnyttes varmen i jorden til at opvarme væske i nogle udlagte jordvarmeslanger. Varmen fra jordvarmeslangerne afgives til et kølemiddel i varmepumpen, som igen overfører varmen til husets opvarmningssystem. Der er to principielt forskellige typer jordvarmeanlæg de horisontale, hvor slangerne ligger i ca. 0,9 m dybde, og de vertikale, hvor der udføres en egentlig boring i 50-200 m dybde. Jordvarme kræver en tilladelse fra Kommunen, og der er således et godt overblik over, hvor mange jordvarmeanlæg, der findes i Kommunen. Siden kommunesammenlægningen er der givet ca. 40 tilladelser til horisontale jordvarmeanlæg om året og antallet er stigende. Der er givet tilladelse til 5-6 vertikale jordvarmeanlæg siden 2007. For vertikale anlæg er der krav om en VVM-screening, og ansøger skal dokumentere, at der ikke er risiko for, at boringen kan have en effekt på nærtliggende forureningskilder. I områder, hvor jorden er forurenet, vil der således være en risiko for en øget udbredelse af forureningen til grundvandet. Geotermi I geotermi udnyttes den varme, der findes i 1,5-3 kilometers dybde. Temperaturen i jorden stiger med 2,5 C for hver 100 meter, og der kan derfor opnås temperaturer mellem 60 og 80 C. Denne varme kan via en varmeveksler anvendes i et fjernvarmesystem, men kan ikke cirkuleres direkte, da saltindholdet er meget højt. Der er en del geologiske forhold, der skal være opfyldt for at et geotermianlæg kan fungere. Alene undersøgelserne af, om disse forhold er opfyldt koster mange millioner kroner. Dette er nok grunden til, at der findes ret få anlæg baseret på geotermi i Danmark. 14

Når et anlæg først er etableret, er driftsomkostningerne meget lave, og der vil kunne leveres varme i mange år fra den samme boring. Pga. de store anlægsomkostninger (skønnet til 100-150 mio. kr. for et anlæg, der kan producere varme til 5000 husstande) og den store usikkerhed, der er forbundet med placeringen af boringerne, vil det oftest være en fordel at etablere et anlæg i fællesskab med flere forsyningsselskaber og/eller dækkende et større geografisk område. Målsætning for anvendelse af alternative energikilder Rudersdal Kommune ønsker at medvirke til en reduktion af CO 2 -udledningen ved at fremme anvendelsen af alternative energikilder. Dette gælder både i forhold til individuel opvarmning og den kollektive varmeforsyning. Vindenergi ønskes ikke fremmet indenfor kommunens grænser i henhold til kommuneplanens generelle rammer for alle boligområder, idet der ikke må etableres vindmøller, normalt heller ikke minivindmøller. For hele landzonen gælder det, at der ikke må etableres vindmøller. Reglen/bestemmelsen er en videreførelse fra retningslinjerne i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, hvori der er udpeget og afgrænset i alt 16 vindmølleområder med mulighed for opstilling af møller i regionen. Der er ingen udpegninger i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune ønsker at opsætning af solfangere og celler ikke skæmmer boligområder, men integreres og tilpasses bebyggelsernes arkitektur og udformning. Dette kan ske i form af krav til placering og udformning af solanlæg i fremtidige lokalplaner. I øvrigt har kommuneplanen en generel ramme: Lys og solfangere i private haver må ikke have fjernvirkning og være til væsentlig gene for omboende. Kommunen har etableret og vil fortsat arbejde for etablering af solenergi i egne byggerier. Individuelle systemer For individuelle systemer skal der skelnes mellem områder omfattet af kollektiv varmeforsyning og områder udenfor kollektiv varmeforsyning. For områder med kollektiv varmeforsyning, vil det oftest være mest fordelagtigt at tilslutte sig den kollektive varmeforsyning, men der er dog også mulighed for etablering af f.eks. jordvarmeanlæg, evt. i forbindelse med solfangere. Træpillefyr kan også installeres dette vil normalt ske i forbindelse med skrotning af oliefyr, og kræver ikke en dispensation fra tilslutningspligten. Hvis det er nødvendigt med en dispensation fra tilslutningspligten i forbindelse med anlæg for vedvarende energi, vil Kommunen så vidt muligt støtte en dispensation. For solfangere kan der dog være planmæssige forhold der gør, at det ikke er muligt at etablere disse. 15

Kollektive systemer Kommunen vil arbejde for, at fjernvarmen på længere sigt baseres på vedvarende energi. Klimakommissionen anbefaler, at fjernvarmen i fremtiden skal baseres på store varmepumper evt. i forbindelse med solvarme, geotermi eller jordvarme. Desuden kan der anvendes biomasse som brændsel. Det er som nævnt en forudsætning for den videre udbredelse af fjernvarmen, at der etableres yderligere kapacitet for at sikre forsyningen. Hvis fjernvarmen skal reducere sin udledning af CO 2, kan den yderligere kapacitet etableres på kort sigt med biomassekedler. På længere sigt kan geotermi være en mulighed. For Nordsjælland er der tilsyneladende mulighed for etablering af geotermianlæg, men som tidligere nævnt er investeringerne meget store og risikoen ved investeringen er også betragtelig. Der arbejdes for en solidarisk forsikringsordning, hvor risikoen ved investeringen deles, men indtil da forventes der ikke aktiviteter på området. Det er dog ikke Kommunen, der i givet fald investerer i projektet, men de relevante forsyningsselskaber. Kommunens rolle bliver at behandle eventuelle projektforslag samt evt. at medvirke til udpegning af område til placering af anlæg. Ved udstykning af nye områder er målsætningen, at opvarmning sker med vedvarende energi i form af fælles varmecentral. Dette vil der kunne stilles krav om ved salg af Kommunens egne grunde eller når Kommunen står som bygherre samt når der er behov for en kapacitet på minimum 0,25 MW. Der skal dog altid ske en vurdering af, om det vil være mere fordelagtigt at forsyne byggeriet med eksisterende kollektiv varmeforsyning. Kommunen vil som medejer af Nordforbrænding samarbejde med de øvrige ejerkommuner om en langsigtet strategi for en stadig reduceret CO 2 -udledning fra fjernvarmeforsyningen. Referencer Oplæg om strategisk energiplanlægning, KL og Energistyrelsen, marts 2010. www.ens.dk : Energistyrelsen, vedvarende energi Regeringens Energistrategi 2050, februar 2011. Klimakommissionens rapport, september 2010 Dansk Gasteknisk Center, Årsberetning 2010 Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt, august 2011 16

Bilag 1 Udbygningsplan for fjernvarme (projektforslag fra Holte Fjernvarme) Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed i Gl. Holte 1 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed i Skodsborg 2 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen 17

Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed med Vejlesøparken 3 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed med Søllerød Park 4 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen 18

Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed med Frydenholm Plejecenter og Bofællesskabet Æblehaven 5 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen 19