folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9. og 10. klasse. Dansk FSA Dansk FS10 Læsning Har du læst de 7 skarpe til læseprøven? Retskrivning Er dine elever fortrolige med at bruge ordbøger til opslag, og ved de, at Retskrivningsordbogen også har et afsnit med regler i retskrivning? Skriftlig fremstilling Tilbyder din skole mulighed for en samtalerunde? Er dine elever trænede i at læse opgaverne, så kravene er tydelige for dem? Har dine elever et godt genrekendskab, og kender de betydningen af korrektur? Orden Kender dine elever vurderingskriterierne for orden? Fx Afsnit Orddeling Et layout, der fremmer kommunikationsværdien af teksten. Mundtlig prøve (prøveform A eller B) Dækker klassens tekstopgivelser og prøveoplæg alsidigt indholdet i danskfagets områder og genrer? Du kan finde inspiration i prøvevejledningen. Læsning og sprogbrug Er dine elever fortrolige med at bruge ordbøger? Det er deres vigtigste redskab til prøven. Har du læst de 7 skarpe til læseprøven? Modtagerrettet kommunikation Ved dine elever, at det vigtigste i denne opgave er at sætte sig i modtagerens sted, ramme den relevante sprogtone og udvælge de væsentligste informationer? Skriftlig fremstilling Er dine elever trænede i at læse opgaverne, så kravene er tydelige for dem? Har dine elever et godt genrekendskab, og kender de betydningen af korrektur? Orden Er dine elever opmærksomme på, at ordenskarakteren er afskaffet som selvstændig karakter, så den nu indgår i den samlede vurdering? Mundtlig prøve Dækker klassens tekstopgivelser og prøveoplæg alsidigt indholdet i danskfagets områder og genrer? Du kan finde inspiration i prøvevejledningen. 6. Vurderingskriterier Har du gennemgået vurderingskriterierne med dine elever, så de kender retningslinjerne for karakterfastfastsættelsen ved de enkelte prøver? 6. Vurderingskriterier Har du gennemgået vurderingskriterierne med dine elever, så de kender retningslinjerne for karakterfastfastsættelsen ved de enkelte prøver? Prøver - Evaluering - Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og fagkonsulentens gode råd til undervisningen og prøverne Love og bekendtgørelser
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til dansklæreren om læseprøven Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i læsning i 9. klasse. Kender dine elever prøvens opbygning? Læseprøven består af forskellige typer af tekster. Det kan fx være: - en brochure eller brochureagtig tekst (pjece, køreplan) - en opinionstekst (essay, klumme, leder, læserbrev, kronik) - en faglig tekst (sagprosa) - en fortælling (eventyr, myte, sagn) - en nyere fiktiv tekst (novelle)? Har I talt om de forskellige opgavetyper? I læseprøven er opgaverne indlagt i teksterne eller anbragt efter teksterne. Eksempler på opgavetyper kan være: Parentesopgave (cloze test): Hvor eleverne skal finde det rette svar ud af fire mulige. Multiple choice-opgave: Hvor eleverne skal finde det rigtige svar ud af fire mulige. Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? Prøven varer 30 minutter og rummer 50 spørgsmål. Ud over søgeteksten (brochure eller lignende) vil den samlede læsedel være på cirka 4000-4500 ord. Eleverne skal derfor kunne læse med stor sikkerhed og høj hastighed, for at alle opgaver kan nås og besvares korrekt. Har I talt om prøvens sværhedsgrad? Tekster og opgaver har varierende længde og sværhedsgrad, og læseprøven er samlet set så svær, at det kun vil være de allerbedste elever, som kan nå at løse samtlige opgaver. Prøven er udformet med stigende sværhedsgrad, så den sidste opgave er den sværeste. Mange elever vil derfor med fordel kunne løse opgaverne i den rigtige rækkefølge, men det er frivilligt. Har I talt om, at alle tekster ikke skal læses ens? Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategi afhænger af, hvad formålet er med læsningen. I læseprøven skal eleverne fx anvende punktlæsning/søgelæsning, oversigtslæsning og nærlæsning. I Fælles Mål 2009 for dansk kan du finde en gennemgang af forskellige begreber i forbindelse med læsning. Har du læst publikationen Prøver - Evaluering - Undervisning (PEU-hæftet), som udgives elektronisk på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens evaluering og kommentarer til læseprøven i dansk.
skarpe til til fysik/kemilæreren om den afsluttende prøve i fysik/kemi Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i fysik/kemi. Kender dine elever prøvens opbygning? Prøven indledes med, at eleven trækker et prøveoplæg og efterfølgende udarbejder en kort disposition på basis af prøveoplægget. Prøven skal veksle mellem praksis (forsøg) og teori. Der er 4-6 elever til prøve ad gangen, men eleverne bliver eksamineret individuelt. Prøvens omfang Har du forberedt dine elever på prøvens omfang? Hvis I har valgt prøveform A, har eleverne 120 minutters eksamination inkl. votering. Ved prøveform B har eleverne 30 minutters forberedelse og efterfølgende 90 minutters eksamination inkl. votering. Forberedelsen må gerne foregå i grupper, og i så fald har gruppen trukket ét prøveoplæg og forbereder det sammen. Eksaminationen er stadig individuel. Har I talt om brugen af hjælpemidler? Til prøven må eleverne anvende alle hjælpemidler som fx noter, bøger, opslagsværker m.m. Eleverne må ikke have adgang til internettet, og eleverne må ikke anvende deres mobiltelefoner mv. til at vise evt. billeder eller videoklip. Det er derfor vigtigt, at eleverne får lagt deres materiale over på en usb-nøgle, hvis de benytter en computer. Prøvens sværhedsgrad Har I talt om den stigende sværhedsgrad under prøveforløbet? Det er vigtigt, at såvel forsøg som teori har en stigende sværhedsgrad under prøveforløbet. Det er også vigtigt, at eleven disponerer tiden godt - og når både lette og svære forsøg og teori. Sikkerhed Har I talt om vigtigheden af sikkerhed under prøven? Eleverne skal kende og benytte reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr og bortskaffelse af kemikalier under prøven, da det er en del af prøveforløbet og indgår i vurderingen. Har du læst publikationen Prøver Evaluering Undervisning, som udgives elektronisk på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens og censorernes evalueringer og kommentarer til den praktiske prøve.
skarpe til til hjemkundskabslæreren om den afsluttende prøve i hjemkundskab Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i hjemkundskab i 8. eller 9. klasse. Er dine elever fortrolige med prøvens opbygning? Hjemkundskabsprøven er en praktisk/ mundtlig prøve, hvor eleverne fremstiller et fødevareprodukt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udarbejdet med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Har I talt om prøveoplægget? Prøveoplæggene skal udformes af læreren, så de tilsammen dækker det opgivne stof. De skal være ukendte for eleven, og den enkelte elev skal have mindst fire prøveoplæg at vælge imellem ved lodtrækningen. Prøvens omfang Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? Hjemkundskabsprøven er delt i to: Planlægningsfasen på 1 time (uden censor), hvor eleverne trækker et prøveoplæg, hvorefter de skal beslutte, hvilke retter, eksperimenter og andet praktisk arbejde der skal udføres, skitsering af arbejdsgangen, hvilke indkøb der skal foretages, hvordan maden skal fremstilles og anrettes. Udførelsesfasen er en praktisk/mundtlig prøve på 2 timer, hvor censor medvirker. Eleverne har mulighed for at arbejde individuelt eller i grupper af 2 til 3 elever. Vurderingskriterier Har I talt om prøvens vurderingskriterier? Eleven/gruppen skal planlægge og kunne gennemføre det praktiske arbejde, så prøvetiden på 2 timer overholdes. Inden for denne tid skal eleven foretage almindelig oprydning på borde samt ved komfur og vask. Teori i hjemkundskab Har I talt om, at der også er teori i hjemkundskab? Eleverne vil undervejs i prøven blive eksamineret mundtligt i forhold til deres rolle som bevidste forbrugere. De skal blandt andet redegøre for valg af fødevarer, teknikker, fremgangsmåde, viden om kost, ernæring og hygiejne. Har du læst publikationen Prøver - Evaluering - Undervisning (PEU-hæftet), som udgives elektronisk på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens evaluering og kommentarer til hjemkundskabsprøven.
skarpe til til håndarbejdslæreren om den afsluttende prøve i håndarbejde Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i håndarbejde i 8. eller 9. klasse. Kender dine elever prøvens opbygning? Håndarbejdsprøven er en praktisk/mundtlig prøve, hvor eleverne fremstiller et produkt i praksis på baggrund af det prøveoplæg, som læreren har udarbejdet med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Ved du, at du kun skal udarbejde ét prøveoplæg pr. hold, der går til prøve samtidig? skal inddrage flere af fagets områder, og det skal have flere individuelle løsningsmuligheder. Det vil sige, at opgaven skal kunne udføres af alle elever. Prøvens omfang Har du forberedt eleverne på prøvens omfang? I prøveoplægget skal du skrive, hvor mange lektioner eleverne vil få til at påbegynde den praktiske prøve i undervisningstiden. Læreren kan tildele eleverne op til 8 af de sidste undervisningstimer afhængig af opgavens indhold. De undervisningstimer, som her anvendes, vil man naturligt placere så tæt på prøvedagen som muligt. På selve prøvedagen, hvor censor medvirker, skal eleverne have 4 timer til at færdiggøre opgaven. Vurderingskriterier Kender eleverne prøvens vurderingskriterier? Prøven skal give et billede af, hvorvidt eleverne har færdigheder i at formgive og fremstille ting, som har æstetisk og funktionel værdi, og om de har forståelse for samspillet mellem idé, planlægning og udførelse af det praktiske produkt. Teori i håndarbejde Har I talt om, at der også er teori i håndarbejde? Eleverne vil undervejs i prøven blive eksamineret mundtligt blandt andet om valg af materialer, teknikker, fremgangsmåde og æstetiske overvejelser. I publikationen Prøver Evaluering Undervisning (PEU-hæftet), som udgives elektronisk på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside, kan du blandt andet læse fagkonsulentens og censorernes evalueringer og kommentarer til prøven i håndarbejde.
skarpe til læreren, som underviser i historie, samfundsfag eller kristendomskundskab Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Tekstopgivelser Har du og dine elever drøftet tekstopgivelserne? Når eleverne er orienteret om reglerne for prøverne, kan de i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne, og de skal gøres bekendt med dem, ved at der uddeles kopier til klassen. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klasse, og i faget kristendomskundskab må de også rumme stof fra 7. klasse. Har I talt om prøveoplægget? Prøveoplæggene udformes af læreren, så de tilsammen dækker det opgivne stof. Det enkelte prøveoplæg baserer sig på kilder med tilhørende spørgsmål. Oplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne. Antallet af prøveoplæg skal være så stort, at den sidste elev har mindst fire prøveoplæg at vælge imellem. Ved dine elever, hvilke hjælpemidler de må medbringe til prøven? Eleverne må under forberedelsen medbringe egne optegnelser og opslagsværker, men de må fx ikke benytte grundbøger. I prøvevejledningen kan du finde en beskrivelse af, hvad der forstås ved egne optegnelser og opslagsværker. Er dine elever fortrolige med prøvens opbygning? Til prøven trækker eleven et prøveoplæg, der består af lærerstillede spørgsmål og 1-3 kilder. Når prøvespørgsmålet er trukket, er prøven begyndt, og eleven har 40 minutters forberedelsestid. Til eksaminationen afsættes 20 minutter inklusive karakterfastsættelse. Vurderingskriterier Kender dine elever vurderingskriterierne? Det kan være en god forberedelse for eleverne, hvis I sammen gennemgår vurderingskriterierne i prøvevejledningerne, som ligger i elektronisk form på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside. Har du læst publikationen Prøver - Evaluering - Undervisning (PEU-hæftet), som udgives elektronisk på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside? Her kan du blandt andet læse fagkonsulentens evaluering og kommentarer til afgangsprøverne i de tre fag.
skarpe til til matematiklæreren om den afsluttende prøve i matematik i 9. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den afsluttende prøve i matematik i 9. klasse. Har I talt om prøvens opbygning? Prøven i matematiske færdigheder varer 1 time og består af 50 opgaver, der kun kræver et resultat og ingen udregninger eller begrundelser. Prøven i matematisk problemløsning varer 3 timer og består af 25 til 30 spørgsmål fordelt på 4 til 6 opgaver. De fleste opgaver tager udgangspunkt i et tema, de øvrige opgaver har et matematisk udgangspunkt. Besvarelsen kræver ud over resultaterne også udregninger, begrundelser og vurderinger. Opgavetyper Har I talt om de forskellige opgavetyper? Færdighedsprøven: Opgaverne er opdelt i 4 grupper: Tal og algebra med cirka halvdelen af opgaverne og resten inden for geometri, statistik og sandsynlighed samt matematik i anvendelse. I de fleste opgaver er der et entydigt svar, evt. med forskellige skrivemåder. Problemløsning: Opgaverne følger et bestemt tema, men den sidste opgave kan være helt uden for temaet. Der er en del tekst og illustrationer. Der er både opgaver, hvor en enkelt beregning leder frem til resultatet og mere komplekse opgaver, hvor der skal skrives en forklaring. Har I talt om hjælpemidler og arbejdet med dem? Er dine elever fortrolige med ministeriets formelsamling? Til færdighedsprøven må eleven kun medbringe skrive- og tegneredskaber som fx passer, vinkelmåler og lineal. Til prøven i problemløsning er alle hjælpemidler tilladte. Faglig læsning og skriftlig formidling Har I arbejdet med læsning og skriftlig formidling? Afgangsprøven er en særlig genre, som eleverne skal have arbejdet med også rent læseteknisk og forståelsesmæssigt. I problemløsning er det ikke tilstrækkeligt med et facit. Der skal regneudtryk, tekst, evt. valg af data og metode også med. Opgaver med undersøgelser besvares med en redegørelse for, hvilke beregninger der er udført og en konklusion. Aflevering af besvarelsen Har I gennemgået proceduren for aflevering af besvarelsen? Efter 1 time afleveres færdighedsprøven. Eleven skal kun aflevere det udleverede ark og ikke udregningspapir mv. Problemløsning: Eleven vælger de ark, der skal bedømmes. Der må kun afleveres en version af hver besvarelse. Det gælder også svararket. Hvert ark (en A4-side eller en foldet A3-side) nummereres, det samlede antal ark skrives, og eleven skriver under på forsiden. 6. Matematikkonferencen på Skolekom Har du besøgt matematikkonferencen på Skolekom? Her kan du finde forslag til løsninger på opgaver, faglige drøftelser og inspiration til undervisningsforløb mv. Ministeriets formelsamling
folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til sproglæreren om de afsluttende prøver i engelsk, tysk og fransk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og fransk i 9. og 10. klasse. De mundtlige prøver FSA og FS10 De skriftlige prøver FSA og FS10 6. Forudsætninger for at aflægge prøven Har I talt om, hvordan eleverne på baggrund af et af årets temaer og tekster vælger et emne og udarbejder en disposition? Ved dine elever, at rettidig aflevering af dispositionen er en forudsætning for at få adgang til at aflægge prøve? Dispositionen Har dine elever tjek på kravene til dispositionens udformning og indhold? Har I aftalt en afleveringsfrist, så den kan være censor i hænde senest 14 dage før prøven? Kender dine elever prøvens to dele? Den består af: Elevens redegørelse for et selvvalgt emne En samtale. Redegørelsen for det selvvalgte emne Ved dine elever, hvordan de skal gribe redegørelsen an, så den ikke bærer præg af oplæsning? Har I talt om, hvordan eleverne på baggrund af det opgivne stof og kilderne inddrager relevant viden om kultur- og samfundsforhold? Samtalen Er dine elever fortrolige med samtalen? Ved de, at samtalen primært foregår mellem lærer og elev, men at censor kan supplere? Vurderingskriterier Har du gennemgået vurderingskriterierne med eleverne, så de ved, hvad lærer og censor vægter i karakterfastsættelsen? Opbygning og omfang Har dine elever erfaring med at løse tidligere anvendte opgavesæt, så de ved, at de sammenlagt har 3 timer til at løse opgaverne i de 2 hæfter? Har I talt om, hvilke hjælpemidler eleverne må benytte? I 9. klasse må eleverne kun benytte hjælpemidler under anden del af prøven, mens eleverne i 10. klasse frit kan benytte hjælpemidler under hele prøven - fx elektroniske og trykte ordbøger, stave- og grammatikkontrol og grammatiske oversigter. Lytteforståelse (kun 9. klasse) Er eleverne forberedt på lytteteksternes opbygning og de tilhørende opgavetyper? Har I talt om, hvordan eleverne mest hensigtsmæssigt lytter efter hovedindhold, specifik information og detaljer? Læseforståelse (kun 9. klasse) Er dine elever fortrolige med de forskellige opgavetyper, og ved de, at de kan møde tekster i flere genrer og af forskellig længde? Sprog og sprogbrug Har eleverne erfaring med de typiske opgavetyper som fx multiple choice, ordbogsopslag, multiple matching og korrektionsopgaver? 6. Skriftlig fremstilling Er eleverne trænet i at skrive en længere sammenhængende tekst med udgangspunkt i et oplæg, der består af tekst og billede? Kender de forventningerne til besvarelsens omfang? Prøver - Evaluering - Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og fagkonsulentens gode råd til undervisningen og prøverne Love og bekendtgørelser
skarpe til matematiklæreren om den mundtlige prøve i matematik i 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod den mundtlige prøve i matematik i 10. klasse Prøveform A Prøveform B Tekstopgivelser Har du husket at opgive temaer, projekter og anvendelse af computerprogrammer? Har du og dine elever drøftet tekstopgivelserne? Tekstopgivelser Har du husket at opgive kravene til redegørelserne? Har du og dine elever drøftet tekstopgivelserne? Har dine prøveoplæg både en praktisk og en matematisk problemstilling, og lægger de op til, at eleverne anvender computer til prøven? Har I talt om elevens tilrettelæggelse af sit arbejde under prøven? Har I talt om dialogen mellem elev og lærer? Prøvens afvikling Har du talt med eleverne om, at de ikke skal vise alt, hvad de kan, men at de skal holde sig til prøveoplægget? Har du talt med eleverne om, at de ikke nødvendigvis skal vise noget særlig svært matematik for at få en god karakter? Har I talt om hjælpemidler og arbejdet med dem? Er dine elever fortrolige med ministeriets formelsamling, som udgives elektronisk på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside? Har I talt om de korte prøveoplæg med en problemformulering, der tager udgangspunkt i den lodtrukne redegørelse? Lægger elevens redegørelse og det korte prøveoplæg op til anvendelse af computer? Har I arbejdet med udvælgelse af elevens fire redegørelser og den endelige aflevering? Har I talt om vægtningen af elevens fremlæggelse og arbejde med det korte prøveoplæg? Prøvens afvikling Har I arbejdet med forberedelse af en mundtlig fremlæggelse? Har du talt med eleverne om, at de ikke skal vise alt, hvad de kan, men at de skal holde sig til prøveoplægget? Har du talt med eleverne om, at de ikke nødvendigvis skal vise noget særlig svært matematik for at få en god karakter? Har I talt om hjælpemidler og arbejdet med dem? Er dine elever fortrolige med ministeriets formelsamling? 6. Matematikkonferencen på Skolekom Har du besøgt matematikkonferencen på Skolekom? Her kan du finde forslag til løsninger på opgaver, faglige drøftelser og inspiration til undervisningsforløb mv. Prøver - Evaluering - Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og fagkonsulentens gode råd til undervisningen og prøverne Love og bekendtgørelser