Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine partikler er meget tilsmudsende, og er svære at fjerne igen. 1
Lad os starte med et stykke ægte dansk kulturarv. Disse skønne morgenkåber blev båret af Olsen Banden i Olsenbanden på sporet. De vises nu i cafeen i Palads Biografen, sammen med andre filmeffekter. 2
Jeg var inde og besigtige de udstillede effekter for lidt over 10 år siden, i forbindelse med en opgave for Nationalmuseet. Dette var altså før rygeloven, og alle genstande var meget tilsmudsede. 3
Bortset fra den nu næsten udfasede rygning, er de største kilder til partikler i vores kulturejendomme primært brug af levende lys, og udefra kommende trafikos. Desuden nok mest på landet røg fra brændefyring. I tilfælde hvor der findes en cafe eller restaurant i bygningen, kan dette også give anledning til partikler i indemiljøet. 4
Jeg vil i det næste vise et par eksempler på forskellige museums og arkivbygninger, hvor jeg har været involveret i måling af påvirkning fra trafikforurening, og derefter et nyligt eksempel fra en kirke, hvor vi kiggede nærmere på effekten af at bruge levende lys. Man kan bruge forskellige enheder til at beskrive partikelforurening, feks vægt eller antal. For de meget små/fine partikler giver det ofte mest mening at benævne koncentrationen i antal, da de enkelte partikler vejer uhyre lidt. I hvert fald har jeg, til alle de sager som jeg vil berette om her, benyttet samme type instrument, som angiver partikelkoncentrationen for den ultrafine fraktion i antal partikler per ccm (ml) luft. 5
Det første sted er Dansk Jødisk Museum, som ligger ved Christians Brygge, i den gamle del af Det Kgl Biblioteks bygning. De som kender det vil huske de mange, meget skæve vinkler i udstillingen. Udstillingslokalet ligger sådan set lige ud til vejen som er temmelig tæt trafikeret. Men luften i udstillingen leveres dog primært af de centrale store ventilationsanlæg inde fra Det Kgl Bibliotek. 6
Det næste sted er det nu nedlagte Landsarkiv for Sjælland, som lå på Jagtvej. Nu er samlingen og læsesal flyttet ind til Rigsarkivet på Godsbanen, og der skal vistnok bygge kollegieboliger på området. 7
Her ser vi indenfor: Jeg har for nogle år siden brugt den ældste det af arkivet, Nyrop fløjen, som en case i forbindelse med et forskningsprojekt omkring kvaliteten af arkiv og magasinbygninger i Danmark. Nyrop fløjen var uden mekanisk ventilation, og hele arkivet lå tæt på Jagtvej og Åboulevardkrydset, et meget trafikeret område af København. Se f.eks.: Ryhl Svendsen, M., 2011, The influence of urban air pollution in archives. ICOM CC 16th Triennial Conference, Lisbon 19 23 September 2011, ICOM Committee for Conservation, 7 pp. Ryhl Svendsen, M., Jensen, L. Aa., Larsen, P.K., 2014,The air quality in lowventilated museum storage buildings. ICOM Committee for Conservation 17th Triennial Conference. Melbourne, 15 19 September 2014 (paper no. 1512), 8 pp. 8
Det sidste museumsbyggeri jeg vil vise, er fællesmagasinerne i Vejle. Dette sted er en selvejende institution, der sammen med et konserveringsværksd servicerer en række museer og arkiver i regionen, herunder udlejer magasinplads. Bygningen ligger tæt på Transportcenteret ved motorvejen lige nord for Vejle. 9
Indenfor består Vejle magasinet af store haller fyldt med arkivalier eller museumsgenstande. 10
Magasinbygning i Vejle er speciel, idet den er konstrueret til, med et meget lavt energiforbrug alligevel at præstede et forbløffende godt opbevaringsklima. En af de karakteristika som gør, at dette er muligt, er at bygningen er uden friskluftsindtag og i det hele taget konstrueret meget tæt ca. ét luftskifte i døgnet! Se f.eks.: Bøhm, B., Ryhl Svendsen, M., 2011, Analysis of the thermal conditions in an unheated museum store in a temperate climate. On the thermal interaction of earth and store. Energy and Buildings 43, pp. 3337 3342. Ryhl Svendsen, M., Jensen, L.Aa., Larsen, P.K., Bøhm, B., Padfield, T., 2011, Ultralow energy museum storage. ICOM Committee for Conservation 16th Triennial Conference, Lisbon, 19 23 September 2011, 8 pp. 11
Det som er værd at bide mærke i er, at hvis vi antager at der ikke er indendørs kilder til forureningen de naturligt ventilerede bygninger skærmer bedst. Alt andet lige gælder det om at partiklerne får så besværlig og snørklet en vej ind i bygningen, så de tabes undervejs på vægge og andre overflader. Mekanisk ventilation kan naturligvis filtreres, men det er min opfattelse, fra mange besigtigelser, at dette faktisk er en ret krævende opgave især for disse meget fine partikler, der sjældent reduceres meget mere end ned til 20 25% i forhold til udeniveauet. Hvis man meget målrettet vil fjerne den fine fraktion fra byluft, er recirkulering internt i bygningen selvfølgelig med de rette filtermedier efter min erfaring en meget mere succesfuld strategi. Jeg skal huske at gøre opmærksom på, at målingerne fra Jødisk Museum er udført af min specialestuderende Kristine Bønløkke Spejlborg. 12
Lad os kigge lidt på kirkerne. Tilsmudsning er her et stort problem især på kalkmalerier, hvor partiklerne sætter sig i de porøse kalk og farvelag. Årtiers snavs får langsomt malerierne til at gråne, som vi kan se på dette billede. 13
Vi ser også tit disse typiske mønstre over varmekilder på de kolde mure, hvor partiklerne via termoforese deponeres over varmeapparater. 14
Et eksempel: En ganske almindelig landsbykirke i Nordsjælland. 15
Koret er rigt bemalet med kalkmalerier, udført af Isefjordsværkstedet i ca. 1470. 16
Malerierne er temmelig tilsmudsede, og står overfor en konservering. Konservatorer har udført flere forundersøgelser, og har herunder udført renseprøver. I kan her til højre se en nyligt udført afrensning, ved siden af en 15 år gammel. 17
Årsagen til tilsmudsningen er højst sandsynligt brugen af levende lys. Der er selvfølgelig andre partikelkilder i omegnen; brændefyring er nok den primære udendørs. Men i kirken bruger man altid levende lys til alle kirkelige handlinger, enten blot lys ved alteret til almindelig gudstjeneste, eller ved særlige lejligheder ca. 20 lys ekstra fordelt i hele kirkerummet. 18
Sammen med Nationalmuseet har jeg været med til at undersøge hvilket niveau eksponeringen til stearinos egentlig er. Jeg målte i to omgange niveauet i koret hvor kalkmalerierne er dels med lys kun ved alteret, og dels med lys tændt i hele kirken. 19
Ved en almindelig gudstjeneste er lysene ved alteret typisk tændt 1,5 time. Før vi gik i gang målte jeg baggrundsniveauet til ca. 2500 partikler per ccm. I løbet af 1,5 time steg niveauet til knap 150.000. Efter lysene blev slukket ser vi en typisk henfaldsprofil, hvor partiklerne hænger i luften i flere timer. 20
Med alle lys tændt i hele kirkerummet steg koncentrationen ret hurtigt til et plateau omkring 250.000. Jeg blev og målte partikler til langt ud på eftermiddagen, men måtte konstatere at koncentrationen faktisk ikke nåede til baggrundsniveauet igen inden jeg gik hjem. Kirken blev ikke luftet ud eller på anden måde forstyrret, den stod bare tillukket hen som ved normal brug. 21
Nu kan det være svært at forudsige præcist hvilken form koncentrationshenfaldet vil tage, men hvis vi bare for et øjeblik antager, at det efterhånden fulgte et alm. aftagende eksponentiel form, så kan man altså forvente forhøjede partikelniveauer i op til 15 timer efter lysene er slukket altså 10 gange så lang tid som selve brændtiden! Faktisk viser det sig, at for kirkebygningens eksponering til røgpartikler, ligger mindst halvdelen af dosis i tiden efter lysene er slukket! Den logiske følge af det er, at man kan nedsætte partikeldosis betragteligt hvis man lufter ud efter lysene er slukket. I en kirkebygning kan dette dog kollidere med andre klimahensyn især om vinteren, hvor der kan blive meget tørt indendørs. Den ultimative løsning på at nedsætte partikelniveauet er selvfølgelig ikke at bruge levende lys, men evt. skifte til elektriske. Alternativt kan man undersøge alternative typer af lys, som soder mindre. 22