Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at dyrke jorden for at skaffe sig mad. Landet var dækket af skov, derfor måtte man først rydde jorden for træer og buske. Det var arbejdskrævende og langvarigt at forvandle et stykke skov til en mark. Træfældningen blev udført af drenge og mænd. Først huggede de en ring af barken rundt om træet. Træet gik derefter ud. Efter et år kunne det fældes ved hjælp af små, korte og hurtige hug fra en stenøkse. Når alle træerne var fældet, blev de brændt. Dermed slap man for at slæbe træerne væk, og asken fra de brændte træer gødede jorden.
Herefter fjernede man rødder, grene og store sten. Bagefter spændte man okser for arden, og jorden blev pløjet. Nu var jorden klar til såning. Til sidst blev der bygget hegn omkring marken. Der skulle bruges mange tusinde hasselgrene til hver mark. Grenene blev flettet mellem stolper, der blev sat i jorden. Efter få års dyrkning voksede der igen ukrudt frem på marken, og jorden blev dårligere. Derfor var der altid brug for nye marker. Lektionsplan for detaljeret læsning faktatekst Titlen fortæller os hvad den tekst som vi nu skal læse, handler om. Og lige netop denne titel fortæller os hvordan menneskene tilbage i stenalderen begyndte at fjerne skov. Først i en, kan I se det udtryk (de tre ord) der betyder at man rydder alle træer ad vejen? At man fjerner alle træerne? Hvornår gjorde man det? Rydning af skov i bondestenalderen Overgang fra jæger til bondestenalder; menneskerne gør noget nyt og er i gang med at blive bønder i stedet for at være jægere. Det kræver at de fjerner alle træerne, rydder jorden for træer og buske, dvs. laver en skov rydning, jf. foto fra before reading prep samt historisk tidslinje. Rydning er en nominalisering, og samtidig betegnelsen for hele den proces der dækkes af den sekventielle forklaring om hvordan man rydder skov og forvandler det til mark. Derfor et vigtigt sprogligt valg som kan udfoldes i elaboreringen.
Den næste fortæller os at man dengang begyndte at bruge jorden for at få mad Først i en hvornår? Kan I se det udtryk der betyde at man brugte jorden (for at få planter/ting til at vokse)? Hvad begyndte man at gøre? Hvorfor begyndte man at dyrke jorden? I bondestenalderen begyndte man at dyrke jorden for at skaffe sig mad. Navnet bonde-stenalderen har I lagt mærke til det? Man bruger jorden, man får jordbrug. Måske kender I udtrykket landbrug? Dyrkning af jord Måden man bruger jorden på før var det skov og man brugte jorden til jagt, nu bruger man det som åbent land, som landbrug (jf. når man kører i bil rundt i DK) og at man taler om skovbrug versus landbrug Det er meget arbejdskrævende at fælde træer, vi snakkede om at det kræver mere arbejde at være landmand end at være jæger og samler. Nu skal vi høre om hvordan de helt Konkret gør det. Mulighed for at opløse ordet landbrug og knytte det til jordbrug fortæller os hvordan landet så ud: at der var træer overalt og at man derfor skulle fjerne alle træer og buske som det allerførste når man skulle lave en skov om til et stykke bart jord. I slutningen af en findes en række ord/et udtryk der fortæller os hvad man skal begynde med at gøre når man vil fjerne skoven fra landet. Hvad måtte menneskene gøre? Landet var dækket af skov, derfor måtte man først rydde jorden for træer og buske I det vi understregede, har vi tidsordet først. Har I prøvet at være med til at rydde et stykke jord for træer og buske? Eller et bed for planter og rødder? Her vil jeg vælge at slette cue et dækket af skov da vi har haft ordet skov i spil først og da det centrale set i den sekventielle forklaring er at første trin er at rydde skoven af vejen Derfor et cue hvor både først + rydde jorden for træer og buske tages under et Evt. et indlevende spørgsmål, jf. det arbejdskrævende i processen.
kommentar Den næste fortæller os at det var hårdt arbejde at rydde et stykke skov så det blev til et tomt, åbent stykke jord hvor man kunne så frø/plante. At det krævede at de der gjorde det, arbejdede hårdt, og at det tog lang tid, det varede lang tid. Kan I se næsten i begyndelsen af en et langt ord der betyder at det krævede arbejde, at det var hårdt arbejde? Og kan I se, lidt længere inde i en, et langt ord der betyder at noget varer længe, at det tager lang tid? Og lidt længere henne i en, kan I da se et ord som betyder at man laver noget om fra en ting til noget andet? At man forandrer, laver noget om? Hvad var det der var både arbejdskrævende og langvarigt? (Til slut i en kan I se et ord der betyder et åbent stykke jord? Hvad var det der var både arbejdskrævende og langvarigt at forvandle et stykke skov om til? Det var arbejdskrævende og langvarigt at forvandle et stykke skov til en mark. Måske her elaborere til det arbejdskrævende og langvarige, jf. har nogen prøvet at være med til at have en køkkenhave, luge et bud eller lignende, eller været med nogen ude at fælde træer eller??? Her bruger vi de to udtryk arbejdskrævende og langvarigt og så opløser dem til udtrykkene fra den oprindelige teksten hårdt arbejde og tog lang tid. Evt. tage de sidste to cues under ét at forvandle et stykke skov til en mark Denne fortæller os at det var drenge og mænd der fældede træerne. I starten af en er der et ord der betyder at træerne blev fældede, kan I se ordet? Og hvem fældede træerne? Træfældningen blev udført af drenge og mænd. Man fælder træ, træfældningen er altså det navnet for det der sker når der fældes træer. Det var kun drenge om mænd der fældede træer, hvorfor tror I det var sådan? I bondestenalderen havde man en klar deling af arbejdet:
drenge og mænd fældede træerne, piger og kvinder er Denne har vi også gjort sværere: Træfældningen blev udført af drenge og mænd. Hvis vi nu var historikere, så ville vi med sikkerhed vide hvor afgørende det med arbejdsdelingen efter køn er. Oplysningen om stenøkserne gemmes til en om at træet efter et år kunne fældes, ved brug af små, korte og hurtige hug med stenøkser. Nu har vi hørt om hvorfor stenaldermenneskerne begyndte at rydde skov. Nu skal vi til at læse mere om hvordan de gjorde det helt praktisk. Den næste fortæller os at de begyndte med at ødelægge træet en lille smule så det begyndte at gå ud, og det gjorde de ved at slå øksen ind i træet hele vejen rundt om træet. Det første ord i en fortæller os det foregik i en bestemt rækkefølge, kan I se ordet? Hvad gjorde de ved træet? Først huggede de en ring af barken rundt om træet. Barken. Har I prøvet at skære i et træ og beskadige det? Altså ødelægge det? Fx skrive jeres navn i et træ? Vis billede som forklarer (fra ppt) Hvilken konsekvens har det at skære i et træ? Hvilken funktion har barken mon? Hvorfor gjorde de det på den måde, mon? Den næste fortæller os at træet dør når der er skåret en ring i barken hele vejen rundt om træet. Hvad skete der med træet? Kan I se de to ord der betyder at træet dør? Træet gik derefter ud. Træet dør fordi barken er hugget af. Så bliver træet tørt, roden er måske tør og træet er nu meget lettere at fælde og rødderne lettere at få op af jorden. Huggede: mod til skære med en motorsav, vis billede. En ring af barken: Forklar barkens funktion i træet. Vil gerne rykke derefter frem i en så det fremhæver forbindelsen til forrige. Det forudsætter at det går lidt langsomt når det tager et helt år inden det kunne fældes jf. hvilken tid på året hugger man så ringe i træerne (og hvornår på året er det bedst at brænde skov af?). Egentlig er det ordet derefter der er interessant: at det refererer tilbage til hele forrige og skaber en klar logik, et
resultat/en følgeslutning, så vi burde måske også markere derefter? Den næste fortæller os at det tager et år for træet at gå ud sådan at det kan skæres midt over når man hugger mange gange i det med en økse lavet af sten I begyndelsen af en står et udtryk der fortæller os hvor lang tid det tager for træet at gå ud? Midt i en er der ét ord der betyder at hugge træets stamme over og lægge træet ned? Hvad kunne man gøre ved træet efter et år? Efter et år kunne det fældes ved hjælp af små, korte og hurtige hug fra en stenøkse. Forestil jer at I skal arbejde med en lille økse for at fælde et stort træ og at I skal gøre det på denne måde. Tror I det er hårdt arbejde? I klassen kiggede vi ud på den store bøg udenfor og vi forestillede os at vi skulle fælde det ved håndkraft. en om hvordan stenøksen skal betjenes, er her sat ind som en tilføjeles i form af et adverbial (biled). Den næste fortæller os hvad det næste i processen er, nemlig at når træerne er hugget ned og ligger på jorden, bliver der sat ild til dem. I slutningen af en får vi at vide at der bliver sat ild til træerne. Kan I se det ord der fortæller os at der bliver sat ild til træerne? Hvad sker der med træerne når de er hugget ned og faldet omkuld? Når alle træerne var fældet, blev de brændt. Hvis man brugte herefter ovenfor, så kunne når alle træerne var fældet blive et udtryk i omskrivningen/genskrivningen Den næste fortæller os hvorfor det var smart at brænde træerne af fordi man så undgik at skulle trække træerne væk fra jorden Kan I se de ord der fortæller os at man undgik, at man ikke skulle trække træerne væk? Midt i en står et ord
der betyder at man ikke skal gøre noget Dermed slap man for at slæbe træerne væk. Man sparer arbejdskraft, Hvorfor var det smart ikke at skulle trække træerne væk? Kan man få spurgt sådan at det arbejdsbesparende i manøvren fremstår tydeligt elaborering Den næste fortæller os at resterne fra de brændte træer asken er god for jorden og gør den bedre for planter at gro i. I starten af en, kan I se det ord der betyder resterne af de brændte træer? Hvad var tilbage af de brændte træer? Hvad gjorde asken fra de brændte træer? I slutningen af en er der to ord der fortæller os hvad asken gør, nemlig gør jorden god. Og asken fra de brændte træer gødede jorden. Hvad skal der til for at noget kan vokse i jord? Kender I det hjemme fra haven? Træer og blomster skal bruge lys og varme fra solen, men hvad skal de have fra jorden: de skal have vand og et andet ord for mad: næring. Det vidste man allerede i stenalderen. Måske bedre at kalde det gødning er ikke helt tilfreds med denne omskrivning, men vil gerne have noget andet end udtrykket god for jorden, måske noget med næring til planterne i jorden Den næste fortæller os om de sidste ting fra skoven som skulle væk fra jordstykket. Man skal gøre jorden helt bar, så man er nødt til at få de ting væk der kan gøre det svært for kornet at vokse. Der er tre ting som ligger tilbage efter at træer og ukrudt er brændt, hvad der det? Og hvad gør man med det? Herefter fjernede man rødder, grene og store sten. Så er man klar til at begynde at arbejde med selve jorden, man har en bar mark. Har I set sådan nogle? Hvornår på året?