Skovskolens træpleje kompendie

Skovskolens træpleje kompendie

Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU kurserne i Træpleje. Copyright: December 2015. Undervisningsministeriet. 1. udgave 2015 Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Christian Ticheler Søborg, Skovskolen, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Materialet kan frit kopieres. 1

Indholdsfortegnelse Registreringsblad... 1 Plantning... 3 Lokalitet... 3 Pladsforhold Træartens størrelse trafik... 3 Vandforhold næringsforhold... 6 Planteskolens forberedende arbejde... 6 Etablering af plantehul... 7 Pleje af træer i ungdomsfasen... 9 Beskæring af by og park træer... 13 Litteraturliste... 27 2

Plantning Lokalitet Pladsforhold Træartens størrelse trafik Når der skal plantes nye træer er der mange ting man skal tage højde for. Det første er at analysere forholdene for planterne både over og under jorden. Over jorden skal træet selvfølgelig se pænt ud og opfylde de krav vi måtte have til området. Det er vigtigt at se på hvor stort træet bliver på sigt er der plads til at det kan udvikle sig? Vær desuden opmærksom på om der er plads i forhold til trafikken, skal træet stammes op til 4,2 meter over vejbanen eller kan man nøjes med 2,5 meter hvis det er en cykel/gangsti. Under jorden som vi ikke så nemt kan se er det også meget vigtigt at tænke på om der er plads nok. Som tommelfingerregel så fylder den ideelle rod, det samme som kronen, især i bredden. Det er der sjældent plads til i byen, så derfor må man kompensere for dette ved at bruge mindre træer. 3

Et af de store problemer ved at plante i byen er netop forholdene for rødderne. Det er stort set umuligt for træernes rødder at gro igennem stabilgruset under vejbaner og fortovsfliser. Der er dog mulighed for at lave forskellige former for rodvenlige bærelag. Rodvenlig opbygning under jorden, træet plantes ved den lille røde pind. Foto: Simon Skov 4

Der kan desuden laves forskellige blandinger af jord og sten som giver en struktur i jorden hvor rødderne kan udvikle sig, samtidigt med at belægningen kan bæres. Dette er eks. Gartnermacadam. Befæstelsen gøres rodvenlig ved at opbygge den af materialer, der sikrer mulighed for rodvækst samt luft- og vandskifte, samtidig med, at materialerne har en vis bæreevne. Gartnermacadam kan anvendes op til trafikklasse T2 svarende til mindre veje, stier og pladser, der er udsat for lastvognshjul. Gartnermacadam består af et stenskelet med muldfyldte hulrum. Stenskelettet kan bestå af forskellige materialer f.eks. granit, tegl eller lava i forskellige størrelser f.eks. 31,5-63 mm skærver eller singels eller 63-125 mm bundsten. Jo større sten, des større bæreevne. Andelen af hulrum er størst, hvis stenskelettet består af ensartet, velsorteret materiale. Ca. 80 % af de opståede hulrum udfyldes med vækstjord. For at få mulden fordelt godt i mellem bundstenen, udlægges et lag af max. 20 cm bundsten af gangen, hvorefter mulden fejes ned i mellemrummene. Mulden skal være godt tør for at det kan lade sige gøre. Alternativt skal det skylles ned med vand. Gartnermacadam. Foto: Palle Kristoffersen 5

Vandforhold næringsforhold Vandforholdene i jorden er meget vigtige for træernes vækst. Der kan både være for lidt og for meget, det er vigtigt at få god balance i vandhusholdningen i jorden. Når plantehullet er gravet, er det vigtigt at undersøge om dræningen i jorden er god. Dette gøres ved at hælde vand i hulet og sen hvor hurtigt det forsvinder. Som tommelfingerregel skal 10 liter vand, hældt i plantehullet, forsvinde indenfor 2 timer. Kan disse krav ikke opfyldes må man forsøge at løsne jorden i siderne af plantehullet, pas på med at løsne jorden i bunden af hullet. Rodklumpen skal have et solidt ståsted, så at den ikke synker når jorden sætter sig. Lav evt. en rende rundt om klumpens ståsted, hvor der kan løsnes. Der kan også være problemer med at holde vand nok i jorden, dette er ofte et problem hvis det er meget sandet materiale men skal plante i. For at forbedre forholdene i denne situation kan man tilføje noget humus og / eller ler, som kan holde på vandet. Planteskolens forberedende arbejde For at vi kan få nogle træer som er tilpasset livet i byen, gør planteskolerne et stort stykke arbejde for at finde de rigtige kloner af forskellige træarter. Disse kloner bliver så podet på en sund grundstamme og plantet ud i planteskolen. Planterne bliver løbende rodbeskåret for at sætte så mange rødder tæt ved stammen, for at den kommende rodklump kan være så fyldt med rødder som muligt. Træerne bliver desuden skolet ved at de opbindes til Tonkin stokke og beskåret en til to gange om året for at få den rigtige form, alt efter art. For at alle som arbejder med bytræer kan tale samme sprog, har PartnerLandskab i juli 2012 udarbejdet Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Her er beskrevet hvordan et bytræ skal se ud når det forlader planteskolen. Der er definitioner på højder og stamme tykkelser, hvor mange grene der skal være pr. meter og hvordan de skal være placeret. På denne måde kan man få ensartede træer til byens rum. Planteskolerne måler træernes størrelse, ved at måle stammens omkreds 1 meter over jorden. De bliver inddelt i nogle salgsintervaller som eks. 12-14 cm og 16-18 cm. Desuden findes der i planteskolens katalog en masse forkortelser for hvad der er gjort med træerne og hvordan de ser ud. Udvalgte forkortelser: Forkortelser SH SHO SHO TK TH C TH V THS TK Forklaring Stammehøjde angivet i cm halvstammede Træ med krone, 180 cm stammehøjde. Størrelse angives i cm stammeomfang, målt 1 m over jorden, eks. SHO 14-16 cm 3x (3x = 3 gange omplantet) Som foregående med klump/trådklump. Unge træer med sidegrene dyrket i container. Størrelse angives i totalhøjde. Flerstammet træ med min. 2 stammer fra ca. basis. Én stammet solitærtræ Træ med trådklump 6

Etablering af plantehul Plantehullet skal have en god størrelse i forhold til træets klump, gerne 20 30 cm på begge sider. Jorden løsnes i siderne og i siderne af bunden, gør det ikke lige i midten, da klumpen ellers vil synke når jorden sætter sig og træet dermed står for dybt. Det optimale hul er løsnet i min. 3 gange klumpens diameter. Ved plantning i meget dårlig jord kan det være nødvendigt at iblande kompostmuld. Sørg for at blande det godt med den oprindelige jord, så det ikke bliver et hul med super fin muld, hvor planterne ikke vil sætte rødder ud i den omgivende jord. Jordløsningen i kanten er med til at skabe god dræning og udviklingsmuligheder for rødderne. For at kontrollere dræningen kan man hælde 10 liter vand i hullet. Vandet skal være forsvundet efter 2 timer. Hullets dybde er meget vigtig, det må ikke være så dybt at planten kommer for langt ned, tværtimod er det bedre at klumpen er lidt over eller lig med den oprindelige jordoverflade. Hvis træet plantes for dybt, vil det hæmme træets vækst og på sigt gøre at træet dør eller vælter. Pas derfor på med at løsne eller grave for dybt lige der hvor klumpen skal stå, men løsn gerne jorden omkring. For at træet kan udvikle rødder uden for klumpen, er det vigtigt at klumpen står stabilt i jorden og ikke rokker i blæsevejr. Dette kan man afhjælpe ved at lave forskellige former for opbinding. Det kan enten være underjordiske eller overjordiske opbindinger. Sørg for at de overjordiske ikke sider for højt, da det vil svække stammen og fjern opbindingen så snart det er muligt, ofte efter 2 til 3 år. Den underjordiske forbliver i jorden og ruster forhåbentligt væk i løbet af 10 år. Rodproblemer Rodproblemer defineres som utilstrækkelig forankring af rodsystemet, beskadigede rødder, rodsnøring eller cirkulerende rødder (Pokorny 2003). Der er mange forskellige faktorer, der kan skabe rodproblemer, dels faktorer, der knytter sig til plantestedet og dels de ydre påvirkninger. Vi vil se på disse faktorer hver for sig, men først må man forstå, hvilken funktioner rødderne har og hvilke krav, der skal være opfyldt, for at rødder overhovedet kan leve. Røddernes funktion er dels at forankre træet og dels at optage vand og mineraler fra jorden (Porse & Thejsen 2000). Disse to faktorer gør, at problemer med roden kan give mange andre fatale følgeproblemer både i selve roden men også i kronen. De almindeligste symptomer på rodproblemer er døde grene i 7

toppen, eller at kronen går i opløsning, manglende, døde, eller rådne rødder, træet hælder eller svampefrugtlegemer ved stammebasis. Man skal være opmærksom på at flere af disse symptomer kan være til stede samtidig. De fleste rodproblemer vil dog resultere i problemer i kronen. For at rødder skal kunne leve, er der flere betingelser, der skal være opfyldt. De vigtigste er ilt, vand og næringssalte. En amerikanske undersøgelse viser at Rødgranens rødder trives bedst ved et iltindhold i jorden på mellem 10 20 %. Andre træarter stiller nogenlunde samme betingelser til jordens iltindhold. 8

Pleje af træer i ungdomsfasen Vanding For at træet kan etablere sig og vokse har det brug for vand. I starten er rødderne bergænset til klumpen og her er ikke vand nok ved naturlig nedbør. Derfor er vi nødt til at vande kunstigt. Der er flere metoder til dette, men det vigtige er at få vandet derhen hvor der er brug for det og i de mængder der er behov for. Vandet skal være der hvor rødderne er og hvor de er på vej hen, således at rødderne anspores til at søge ud i jordvolumenet omkring træet. Det er her træet skal hente vand og næring, men også hvor det skal sætte sine holderødder ud så den kan stå solidt fast. Efter 3 år bør træets rødder have bredt sig så meget, at den kan klare sig selv og ikke behøver mere vanding, måske skal de lige have lidt i meget tørre perioder. De fleste rødder ligger i de øverste 20 40 cm af jorden, derfor er der ingen grund til at vande med vandingsrør i bunden af plantehullet. Hvis man vil bruge vandingsrør, skal det placeres oven over klumpen. Fordelen ved vandingsrør er at det er nemt at fylde vandet ned i det, problemet er at der ikke er volumen nok til at træet får nok vand selv om man fylder røret 1 2 gange om ugen. En simpel metode er at bruge den overskydende jord fra plantningen, til at bygge en vold i en ring omkring træet. Den skal være 10-15 cm høj og have en diameter på min. 1 m. Når der vandes fyldes rummet inden for volden nogle gange, indtil man mener der er kommet nok. En for del ved denne vold er at den beskytter træet mod plæneklipperen og det er nemt at se hvor man skal holde ukrudtet væk. I dag findes flere nye hjælpemidler til at vande bytræer med. En særlig god løsning er at montere vandingsposer. De kan indeholde ca. 75 liter vand som i løbet af nogle timer stille siver ud af bunden af posen og ned i jorden, hvor det kan optages af planten. Det er dog vigtigt at man om efteråret indsamler disse poser, da træet rødder ikke er glade for at være lukket inde hele tiden, der skabes et fugtigt klima med dårlige iltforhold. Disse vandingsposer pynter heller ikke i gadebilledet og der er en risiko for at plastikken kan tage skade af frosten. Til det særlige anlæg hvor økonomien ikke spiller den store rolle kan man installere drypvanding, som kan styres så træerne får nøjagtig den mængde vand man mener, er optimal. Hvor meget og hvor tit man skal vande er meget afhængig af flere faktorer. Det er forskelligt hvilken træart man bruger, hvordan er jordbunden, hvordan er den naturlige nedbør og især hvordan er temperaturen. I en normal sommer vil det ofte ligge omkring 100 200 liter om ugen, til et nyplantet træ. Det vil sige at man kan sætte 2 poser på hvert træ og så fylde dem en gang om ugen, øget til to gange om ugen i meget varme tørre sommer perioder. 9

Ukrudtsbekæmpelse/konkurrence situationen Nyplantede træer har behov for meget vand og mange næringsstoffer for at kunne gro og etablere sig på det nye sted. Derfor er vi nødt til at hjælpe den med at holde konkurrencen fra andre planter nede på et minimum. Vi skal derfor holde et område omkring træet helt frit for ukrudt. Dette kan løses på mange måder, kemi er dog ikke noget vi vil bruge da det kan skade træet. Den mest enkle metode er at luge ukrudtet væk, man skal dog passe på ikke at hakke for dybt, da det er her træet rødder gerne skal udvikle sig, så et skuffejern vil være bedst. Der findes desuden mange typer af jorddækning som gør at ukrudtet ikke kan gro. Det kan være i form af planteduge/plader lavet af plastik, pap, kokos fibre eller andre materisler. Nogle går i opløsning efter nogle år, så dem skal man ikke spekulere mere på. Andre skal fjernes igen efter 3-4 år når træet er veletableret. Tildækning med barkflis kan også lade sig gøre, problemet her er at når barkflisen begynder at formulde, forbruges en del kvælstof som planten skulle bruge. Derfor er man nødt til at tilføre kvælstofgødning til plantehullet, udlægges under barkflisen. Det anbefales at man ikke bruger træflis, da det forbruger endnu mere kvælstof. Afdækning med bark. Foto: Simon Skov 10

Opbinding afskærmning mod græstrimmer skader Efter den første sæson er gået skal man ud og kontrollere træernes opbindinger. De må ikke side for stramt og ikke side så de beskadiger træet. Det er meget vigtigt at løsne opbindingen hvis den sidder for stramt, da det ellers kan skade træet så meget at væske transporten til bladene afsnøres og træet dør. Denne opbinding har siddet for længe. Foto: Simon Skov Det kan være en fordel at sænke opbindingspunktet efter hver vækstsæson, så at stammen kan styrkes gradvist nedefter. Efter tre år bør træet være så stabilt at opbindingen kan fjernes. Det er dog en god ide at lade pælene stå, evt. skåret ned til 20 cm over jorden, da de kan være med til at beskytte træet mod græsslåmaskinen. 11

Skader forårsaget af græsslåmaskiner og især græstrimmere er de værste for træet. Dette kan afhjælpes ved at sætte forskellige beskyttere rundt om træet eller ved at lade pælene stå og så ellers acceptere at der er langt græs rundt om træet. Det allerbedste er at undgå græs omkring træerne, plant i stedet stauder eller små buske. Her er træerne plantet i et bed hvor der ikke skal være græs. Foto: Simon Skov 12

Beskæring af by og park træer Træbiologi Træbiologi - Kundskab om træets biologi, træpleje og byøkologi skal træplejere have for at forstå, hvordan beskæring kan blive gjort på bedste vis, så træet opnår de bedst mulige vækstbetingelser. En risiko ved beskæring er, at der bliver dannet råd i stammen lige bagved beskæringssnittet tæt på grenkrave. Visse slægter såsom kastanje (Aesculus), birk (Betulus) og poppel (Populus) har et svagt forsvarssystem. Derfor bør snittene være ganske små. Omvendt er slægter som fx platan (Platanus), eg (Quercus) og lind (Tilia) bedre til at opbygge et stærkt forsvarssystem og barrierezone. Træ på træ Rødder-stamme-top Fotosyntese Vand- / sukkertransport Vårved høstved Laver så lidt som muligt Indkapsler skader (ikke gendanne) 13

Gren og stamme Træets vækstproces, også kaldet tykkelsesvæksten, gentager sig hvert eneste år. Om foråret og tidlig sommer danner grenen tykkelsesvækst rundt om og under grenens tilhæftning på stammen. Senere på sommeren vokser stammeved henover grenveddet. På denne måde bliver grenen låst fast til stammen. Der forekommer undtagelser for denne regel. I de tilfælde er grenen ikke låst fast til gren og stamme. Indgroet bark er dannet mellem stamme og gren. Grenen med indgroet bark har ofte en V-formet fordybning. Denne forankring er ofte svag med risiko for at grenen flækker. 14

Træets barrierezone Træet har et naturligt forsvarssystem, der værner mod angreb fra nedbrydende organismer. Under denne proces bliver der dannet levende væv og en biologisk barrierezone for at modstå dannelse og yderligere spredning af råd i træet. Når en gren bliver beskåret, bliver det naturlige forsvarssystem bevaret uskadt, når beskæringen er udført korrekt. Barrierezonen er den sorte streg. Foto: Simon Skov Når træet bliver beskåret danner det selv en indkapsling omkring beskæringssnittet. Efter en indkapsling danner træet en forsegling af alt ved, der kan blive angrebet. Dette kalder man træets barrierezone. Den adskiller alt det ved, som var dannet indtil angrebet satte ind til og med den seneste årring. Barrieren består af en årring, der er ekstra meget fyldt op med lignin (stivelse) og fenol (modvirker sygdomsangreb). Det gør den uigennemtrængelig for svampeangreb. Dermed er indkapslingen afsluttet. Årringene er i forvejen delvist fyldt med lignin, som beskyttelse som svampeangreb på tværs af årringene, hvilket ses som den mørke del, der gør, at man kan tælle årringene ved en fældning af træet. Over og under skaden i de beskadige årringe bobler naboceller så vedkarrene stoppes af en form for balloner, tyller. Uden for disse i de ubeskadigede dele af stammen aflejres ligning og fenol, som i kerneved ved at forhindre et svampeangreb gennem vedkarrene. 15

Træet danner en barrierezone inde for sikarne i den/de yderste årringe, i form af ekstra aflejring af lignin og fenoler for at sikre sig mod svampeangreb. Herved mistes forbindelsen til allerede eksisterende splint-, kerneved. Man kan sige, at den inderste del af stammen herefter er overladt til sig selv. Beskæring Træet har som udgangspunkt ingen fordel ved at blive beskåret. Enhver form for beskæring vil under alle omstændigheder skade træet. Når beskæringen ikke kan undgås, sker det først og fremmest efter nøje overvejelser og grundig inspektion af træet, fordi det reelt er en skade på træet, man laver. Inspektion bør inkludere gennemgang af træets vitalitet, vækstform, stabilitet og struktur. Resultatet af denne inspektion danner beslutningsgrundlag for, hvordan man udfører en korrekt beskæring. I de efterfølgende år, efter en grenafskæring begynder træet at overvokse dér, hvor afskæringen er foretaget, og træet danner sårved. Når grenen er afskåret korrekt, vil der blive dannet lige bredt sårved rundt om hele såret. Når sårveddet er smallere eller mangler helt i øverste eller nederste del af såret, viser det, at snittet er foretaget inde i selve stammeveddet dvs. alt for tæt på stammen. Stammeveddet udvikler ofte en grenkrave ved grenbasis dannet af en død eller døende gren. Dannelse af grenkrave varierer afhængig af træart. Grenkraven består primært af stammeved. Grenen skæres af lige udenfor kraven, så nær grenens krave som muligt. Skader man stammeveddet, vil man beskadige træets forsvarssystem. Når en konkurrerende stamme bliver skåret bort, skal snittet altid være lagt på den tilbageblivende stamme og udenfor barksporet. Placeringen af barksporet bestemmer vinklen på det endelige snit. Vigtigt hér er, at beskæringen bliver fortaget, når træet er ungt, gerne over 2 år for at udvikle en grenkrave. Hvis der ingen synlig grenkrave er, konstrueres den og derved vinklen på snittet. Stammens overflade bruges som spejllinje. Vinklen mellem spejllinjen og barksporet kopieres spejlvendt ud på sidegrenen. 16

Af biologiske hensyn bør en beskæring blive foretaget fra juli til og med september måned. På det tidspunkt er træerne biologisk aktive med meget saftstigning og kan derved hurtigt reagere på et beskæringsindgreb og lukke såret bedre. Beskæring bør undgås omkring løvspring og igen ved løvfald, når bladenes energi bliver oplagret i træet. Når man beskærer efter løvfald, har træet ikke det tilstrækkelige oplagrede energi til at komme sig efter såringen. Træer som stenfrugtfamilien, kirsebær (Prunus) anbefaler man at beskære efter blomstring for at mindske risiko for infektioner i beskæringssåret. Med de fleste træarter får man selv i perioden november til april et godt beskæringsresultat. Det er på denne tid at det er nemt at se hvad man laver i trækronerne, hvor bladene er faldet af og ofte er det her at der er tid til at løse disse opgaver. Samtidig kan nævnes, at visse træarter har en stor saftstigning, der kan medføre en kraftig saftafgivelse efter et beskæringsindgreb. Afhængig af træart og vejrforhold kan saftstigningen begynde allerede omkring nytår og strække sig helt hen til efter tiden for knopdannelse, hvor bladene næsten er helt udviklede. Træarter, der om foråret har stor saftstigning og derfor ikke bør blive beskåret: Avnbøg (Carpinus betulus) Birk (Betulus) Kristtorn (Ilex) Valnød (Junglans regia) Falsk acasie (Robinia pseudoacasia) Vingevalnød (Pterocarya fraxinifolia) 17

Det unge træ Etableringsbeskæring Etableringsbeskæring gøres for at forberede og sikre træet til den kommende opstamning. Hensigten med etableringsbeskæringen er at sidegrenene bliver forgrenede og ikke vokser og bliver for kraftige. Tykkelsen på grenen vil et par år efter beskæring være 1/3 tykkelse i forhold til stammen. Jo mindre grentykkelse som nævnt ovenfor, des mindre sårdannelse og råd efter opstamning. Etableringsbeskæringen bør udføres i planteskolen. Derved undgår man at beskære træet de første år efter plantning. Opbygningsbeskæring Når man har overstået en vellykket plantning og etablering af træet, så er opbygningsbeskæringen den mest betydningsfulde del af al træplejen. Det vigtige ved denne træpleje er at skabe smukke funktionsduelige gade- og vejtræer. Den overordnede målsætning er i god tid, at rette træets vækstretning så fremtidige tekniske svagheder undgås, så træet får et smukt og for placeringen hensigtsmæssigt vækst. Opbygningsbeskæringen skal påbegyndes så snart træet har etableret sig. Det vil sige normalt efter 2-3 vækstsæsoner på dets nye plantested. Hos de fleste gadetræer er det nødvendigt at forme kronen, så de får en gennemgående stamme, der giver en gradvis hævning af kronen. Dette for at tilgodese trafikkens krav til frihøjde under træerne Hævning af trækronen kan gøres som et mellemtrin ved selve sommerbeskæringen, derved fremprovokerer man vækst af nye grene. Ofte skal der være en frihøjde på 4,2 m over kørebanen. Et af de mest alvorlige problemer med grenfæste er, når der dannes tveger/dobbelte stammer. Det sker, når der dannes to eller flere topknopper. Normalt har en sådan stamme en svag sammenvoksning med bl.a indgroet bark. Disse ekstra toppe skal så tidligt som muligt skæres væk. Det bedste er, når de kun består af et eller toårige skud og helst inden de udvikler sig til tveger/dobbeltstammer. Grene med en spidsvinkel ind mod stammen får ofte et svagt fæste og risiko for at danne indgroet bark, der gør grenfæstet endnu svagere. 18

Stabbe Når man efterlader en død gren eller stab fra tidligere beskæring kan det blive til fare for træet. Årsagen er, at træet straks vil danne barrierezone. Hvis træet har haft tid (vækstperiode) nok, kan det nå at danne grenkrave og forberede sig på selve beskæringen af grenen. Når det sker, har træet gode chancer for, at angreb ind gennem grenen kan indkapsles og begrænses til det ved, der hører til grenen inkl. grenkeglen inde i låsningen til stammen. Derfor - skal stabbe afskæres inde ved grenkraven for at undgå, de bliver angrebet af svampe! 19

Det modne træ Reducering af trækronen For alle træarter bør det være en målsætning at træet udvikler sig frit. Det er dog sjældent at træer på et bytorv eller langs med gader og stræder får rum til en fri kroneudvikling. Uanset dette, opstår der ofte under et træs lange levetid, krav om at kronen skal reduceres. Beskæring i modenhedsfasen må i stigende grad få karakter af en beskæring, der dels sikrer vedligeholdelse af det bærende grenskelet og dels plejer træets sundhed, mens indgreb over for afgørende dele af træet bør begrænses mest muligt. Ved at man i god tid reducerer grenlængden der, hvor grenen rammer imod husfacader, belysningsarmaturer eller hænger ind over privat grund, kan kronens volumen blive reduceret og formen afpasset uden at indgrebet ændrer noget videre på selve træets udseende. Skulle det ske, at en kraftig reducering i kronens volumen og meget af bladmassen forsvinder pga. fysisk ændringer, bør man kraftigt overveje fældning. Et absolut krav når man reducerer kronen på et træ er, at rod/top forholdet skal være intakt. Med andre ord skal forholdet være 1/3, en del stamme 2 dele krone. Det gamle træ Restaurering af kronen Hensigten med en kronereducering er at opbygge en ny krone med friske, unge grene med et stærkt grenfæste. Skadede og døde grene skal skæres væk og indtil frisk ved. På gamle bevaringsværdige og fredede træer i forfald, bliver kronerestaurering gjort, hvor træet har mistet sin naturlige form og struktur. Det kan være sket under stormfald, topkapning eller sygdomsangreb. Kronerestaurering kræver en certificeret og professionel træplejer med viden og kompetencer om træbiologi, rette beskæringsteknik samt træets økologi. Restaurering i kronen på gamle træer bør blive gjort i flere tempi med nogle års interval. Det giver træets forsvarssystem mulighed for at blive aktiveret inden de endelige beskæringssnit liver udført. Under en kronerestaurering bliver træet skadet eller kraftigt skåret tilbage. Kronereducering af bøgetræ. Foto: Simon Skov 20

Kulminationen og i alderdomsfasen er der kraftig blomster- og frugtsætning. Den årlige tilvækst er korte skud og evt. vanrisdannelse. Ingen eller kun lidt tykkelsesvækst forekommer i grene og stamme. I alderdomsfasen må beskæring begrænses til udelukkende at dreje sig om sundhedspleje. Træet tåler ikke længere indgreb i de levende og aktive dele. Livskraften er stærkt nedsat og alle indgreb kan kun gøre dette problem større. Fra år til år bliver der mindre bladmasse. Træet kan stadig være smukt og i blomstring. Vigtigt er bare, at det ikke bliver udsat for angreb eller skader. Det har det aldrende træ ikke energireserver til. Eg i dødsfasen. Foto: Simon Skov I dødsfasen ser man ofte vanris skyde ud fra rodhals og stamme. Det sker fordi træet forsøger at overleve. Vanrisene ser ud som tilvæksten på unge træer. Dertil er større grene eller dele af træet faldet af. Det døende træ er kendetegnet ved, at der er få grene og en lille løvmasse med minimal blomstring. Tykkelsesvæksten er stoppet og ligeledes er der ingen indkapsling. 21

Formklipning Formning af træer Ved denne form for beskæring reagerer træer forskelligt. Det er derfor vigtigt at vælge de rigtige arter til ethvert formål med henblik på udvikling af den rette form af trækronen. Forskellige typer af formklippede træer kan blive formet ud fra arkitektoniske ønsker. Bytræer udgør et stærkt billede i byrummet samt et perspektivforstærkende element med sine lige og rette linjer. Træerne fungerer samtidig som dobbeltnatur både som et formelement og et biologisk element. Formklippede træer Formklippede træer har, med sine behov for intensiv træpleje, store fortløbende økonomiske omkostninger. Vælger man at gøre arbejdet kontinuerligt, bør det ikke blive besluttet ud fra et økonomisk grundlag, men for park-/bymiljøet, hvor der hersker en høj seværdig prioritet for borgerne. Når det formklippede træ begynder at opnå den ønskede størrelse, kan træet blive beskåret tæt ind til sidste årsskud, uden at forårsage skader på sidste års vedskud. Til at beholde den ønskede størrelse på formklippede bytræer skal en hård tilbagebeskæring ske med års mellemrum, hvor en del af tidligere års vedskud, bliver skåret af. Desuden skal man også tynde i de gamle grene, så nye kan udvikles og dermed forynge træet. Kasseklippede linde. Foto: Simon Skov 22

Vanris og vildskud Knudebeskårne linde. Foto: Simon Skov Nogle træarter har en mere udpræget tendens end andre til at danne vanris eller vildskud. De vokser ud under barken eller på grove grene. Det er træets mulighed for at overleve stormskader og brand mm. Den måde, der giver det bedste resultat ved beskæring, er at bortskære vedskuddene så tæt på stammen som overhovedet mulig. Arbejdet bør blive gjort i juli eller august måned. Da vanris er dårligt fæstnet til veddet, bør de blive skåret kraftigt tilbage hvert 3.-6. år. Indsatsen er ekstra vigtig for nyplantede træer. Frugttræer Frugttræer bliver næsten beskåret som alle andre løvtræer. Begrebet frugttræsbeskæring har dog en hel anden hensigt end normal etablering og vedligeholdsbeskæring. Frugtens kvalitet er målet med beskæringen, selvom det i sidste ende går ud over træets vitalitet og livslængde. Beskæringen foregår tidligt med sigte mod en opbygning af et unaturligt, men velegnet grenskelet. Det er vigtigt, at holde hovedgrenene i god vækst. Opbygning med et åbent, vandret og lavtsiddende grenskelet er en metode som tidligere var meget benyttet, træet blev nærmest vaseformet. Det gjorde at lyset kunne trænge ned i midten af træet og dermed give mere og bedre frugt. Metoden bruges ofte i parker og haveanlæg, men ikke i frugtavlen. I frugtavlen bruges i dag træer i spindelfacon, som er smalle lodrette cylindre med en max højde på ca. 2-2,5 m. Dette er for at det er nemt at komme omkring træerne med maskiner og at plukkehøjden ikke bliver for høj. Begge systemer bygger på sporebeskæring for at fremme frugtsætningen. Målet med beskæring for at fremme frugtsætningen er, at få let adgang til at høste forholdsvis få, men store, velsmagende og smukke frugter. Frugter bliver dannet ud fra bladenes produktion. Bladmassen bliver reduceret og der bliver dannet flere frugtsporer. På ældre træer må man ændre proceduren, så træerne med tiden bruger mere energi på frugtsætningen. 23

Styning og stævning Styning går ud på, at træet bliver skåret samtlige årsskud tilbage. Det skal gøres med jævne mellemrum. Det er en dyrkningsmæssig metode, der er udviklet i Middelalderen med det formål, at skabe en stabil forsyning af gærdsel, kæppe til gærder, tagdækning og pindebrænde. Stævning udføres på især pil (Salix), poppel ( Poppulus), hassel (Corylus), el (Alnus), ask (Fraxinus) og eg (Quercus), som bliver forynget ved stødskud hvert 10.-30. år. Inden man opfandt ståltråden blev overskydende kvas fra selve hugsten brugt til markhegn. Stynede linde. Foto: Simon Skov 24

Nåletræer Nåletræer, der gror i gruppebevoksning eller solitært bør beskæringen blive begrænset til en opbygningsbeskæring. Et nåletræs optimale vækstform er én gennemgående stamme med stærke sidegrene. Eksempelvis Fyr (Pinus) mister deres nederste grene ganske tidligt. Ved en fortsat beskæring af døde grene bliver nål forbedret i sundhed og udseende. Når de unge skud står lysegrønne i starten af juni, kan de klippes/knibes, så kun 1/3 er tilbage. Skuddene strækker sig stort set ikke, men danner hurtigt 2-4 nye knopper. De bryder med nye skud næste år, som igen knibes med 1/3. Man kan også begrænse væksten ved at fjerne det midterste i samtlige skudspidser i starten af juli. Cypres (Cupressaceae) tåler at blive beskåret som hække eller andet fra slutningen af maj til slutningen af september. Når der kun bliver foretaget én klipning er juli eller august optimalt, da det normalt vil resultere i mindre nyvækst de følgende ni måneder. Korrekte beskæringsmetoder minimerer råddannelse. Beskæring af rødder I visse situationer kan det blive nødvendigt at beskære rødderne. Beskæringen bliver som regel iværksat i forbindelse med et planlagt gravearbejde. Rent praktisk kan man i og for sig godt undgå at beskære rødderne. Årsagen til at rødderne bliver beskåret er bl.a. at de har lettere ved at indkapsle råd, når såret er et rent snit og ikke revet over. En rodbeskæring er forebyggende og hensigten er at tilføje rodnettet så få skader som muligt. Knækkede og afrevne rødder bør blive afkortet til frisk ved med en skarp beskæringssaks, så rene snit bliver bibeholdt for at fremme sårvæv og fremme fremvoksning af nye rødder. Væsentligt er, at jo tyndere rødderne er, desto bedre kan de tåle selve beskæringen. En vis betydning har det også for træets stabilitet og vindfasthed, når der er så mange rødder som muligt tilbage efter endt beskæring. Opstamning Et træ, hvor kronen skal hæves og bevares vækstmæssig optimalt, bør forholdet mellem stamme og krone ikke overskride 1:2. Det betyder at kronens højde skal være dobbelt så høj som stammehøjden. Træet får derfor ikke stammen højere op end til 2/3 af træets totalhøjde. Dette forhold mellem stamme og krone indebærer at træet ser harmonisk ud. Det bliver gjort for at undgå høje køretøjer ikke laver slitage på de nederste grene i kronen. Dertil undviger man også fra erstatningskrav og skader på træerne. Det påhviler grundejeren at beskære træer, buske og hække således, at færdsel på fortov, cykelsti samt stier og øvrige vejarealer ikke hindrer færdsel for borgerne. Beskæring skal være foretaget for at træet ikke skal komme i konflikt med bilister. Træer i parker og grønne områder skal vokse frit og skabe sit eget udtryk og skal ikke opstammes. Træerne skal efter en opbygningsbeskæring have mulighed for at vokse frit. Opstamning kan blive nødvendig ved stier og områder med borde og bænke og for at græsklipperen kan komme til. Dette kan også gøres for at øge trygheden for borgerne. 25

Når det gælder parktræer, kan de, som mangler en gennemgående stamme fremover blive de mest karakterfulde og bevaringsværdige solitære individer. Inden træet når sin fulde højde, skal det ikke være opstammet til endelig kronehøjde. Træet kan give et helt ubalanceret synsindtryk med en alt for lille krone i forhold til stammen. Ydermere for at træet ikke kommer i konflikt med bilister, cyklister og gående, kræver man jf. lovgivningen, at et træ bliver opstammet. Gennemgående stamme Træer, som har en gennemgående stamme fra roden og op igennem kronen, er normalt mere stabile og sikre end træer, der forgrener sig med flere stammer. Den gennemgående stamme skal nødvendigvis ikke være ret, men skal tydelig kunne ses gennem kronen. Den gennemgående stamme skal fortsætte op til 2/3 af træets forventede totalhøjde. Det er almindeligt, at der dannes to eller flere topknopper, som danner to eller flere ens stammer. Disse stammer har en mindre sammenvoksning end, hvad normale grene har mod stammen. De har heller ingen grenkrave med naturlige barrierezoner, som beskytter hele stammen imod råddannelse og andre svampeangreb. Problemet med tveger/dobbelttoppe kan undgås eller minimeres hvis man: Efterser ved plantemodtagelse før en plantning og ikke acceptere fejl, deforme eller asymmetriske træer Altid plant nye træer når de bliver vandaliseret eller får større skader. Afskær så tidligt som muligt en konkurrerende stamme. Når der dannes grove tveger/dobbelttoppe på grund af manglende opbygningsbeskæring, omdanner træet den ene stamme til en gren. Så må man skære den ene væk for at mindske den risiko for at grenen sprækker. 26

Litteraturliste Evaluering af træplantningsmetoder i Københavns Kommune 2006: Oliver Bühler, Palle Kristoffersen og Søren Ugilt Larsen Plantekatalog fra Birkholm Planteskole 2013 27