Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer de indre organer. Når kroppen er i bevægelse, for eksempel hvis du løber, sørger nervesystemet for, at du trækker vejret hurtigere, og hjertet også slår hurtigere. Dermed bliver der transporteret mere ilt rundt til muskler og organer. Musklernes arbejde og de indre organers arbejde reguleres af nervesystemet, så det hele foregår i et hensigtsmæssigt samspil. I de perioder, hvor kroppen er i hvile, sørger nervesystemet også for, at der via fordøjelsessystemet bliver optaget næringsstoffer, således at cellerne får tilført ny energi. Bevidstløshed I den forlængede rygmarv ligger det center, der styrer de impulser, der passerer ind og ud fra hjernen. Bevidstløshed indtræder, fordi der sker en påvirkning af dette center. Bliver centret påvirket, for eksempel på grund af forgiftning eller efter slag mod hovedet, vil impulser ikke kunne passere, og personen vil være ude af stand til at reagere, når du rusker i ham eller taler højt. I den forlængede rygmarv ligger også centre, der styrer vejrtrækningen og regulerer blodkredsløbet. Alle vores sanser; syn, hørelse, smag, føle og lugtesansen sender impulser gennem nervebaner op til hjernen. På denne måde sker der en tilbagemelding, hvorefter hjernen bearbejder og omsætter indtrykkene til for eksempel viljestyret handlinger. Centre der styrer og regulerer vejrtrækning, bevidsthed og blodkredsløb. 57
Nervesystemets opbygning Centralnervesystemet omfatter storhjernen, lillehjernen, den forlængede rygmarv og rygmarven. Denne del af nervesystemet er godt beskyttet af kranieknoglerne og af hvirvellegemerne i rygmarven. Se tegning. Det perifere nervesystem Storhjernen modtager impulser fra sanserne og bearbejder disse. Det perifere nervesystem er den del af nervebanerne, der går fra rygsøjlen og udefter. De styrer muskelbevægelser og indeholder nervebaner fra følesansen. Se tegning. Centralnervesystem Motoriske centre i storhjernen sørger for kroppens bevægelser. Central nervesystemet ligger godt beskyttet af kraniekassen og rygsøjlens knogler Center i den forlængede marv regulerer mængden af impulser til og fra hjernen. Nervetråde går ud fra rygsøjlen og sørger for musklernes bevægelser. Skader på centralnervesystemet Skader på centralnervesystemet som er beskrevet under førstehjælpen: Hjernens celler tager skade efter få minutters iltmangel. Ved alle ulykker og sygdomme, hvor der ikke er tilstrækkelig vejrtrækning, er der risiko for, at hjernens celler tager skade. Ved vold mod hovedet kan der opstå indre blødninger. Det er en livstruende tilstand og kræver hurtig behandling på sygehuset. Se side 36. Skader på ryg og nakke kan forårsage skader på nervetråde. Overrivning af nervetråde vil medføre lammelser. Se side 35. Forgiftninger for eksempel rusmidler kan påvirke hjernen og/eller kredsløbet afhængig af giftens art. Se side 45. Førstehjælp - Håndbog til instruktører 58
Åndedrætssystemet Åndedrættets opgave Åndedrættets opgave er at sørge for den livsvigtige ilttransport. Gennem luftvejen transporteres ilt fra den atmosfæriske luft til blodbanen. Kuldioxid dannes i cellerne og er et affaldsprodukt fra den forbrænding, der sker i cellerne. Kultveilte (kuldioxid) udskilles via luftvejen. Iltens vej gennem luftvejen Åndedrætssystemet består af svælg, luftrør, bronkier, højre og venstre lunge. næsehule svælg struben Luftrør og bronkier Venstre lunge Højre lunge Et voksent menneske trækker vejret 12 15 gange i minuttet, og vejrtrækningen er lydløs og ubesværet. Menneskets celler er afhængige af ilt. Blot få minutter uden ilttilførsel vil medføre, at hjernens celler, der har den højeste forbrænding, vil tage skade. Næsehulen: Renser, fugter og opvarmer luften. Svælg: Når man laver en synkebevægelse lukker den bløde gane af op til næsehulrummet, så føden ikke kommer op i næsen. Struben: Øverst sidder strubelåget. Reflekser sørger for, at strubelåget lukker af til luftrøret, når man laver en synkebevægelse. Dette sker reflektorisk og sikrer, at maden ikke kommer i luftrøret, men derimod i spiserøret. Derudover er struben også rigt forsynet med nerver, der udløser en kraftig hostereaktion, hvis der kommer noget i den gale hals. Stemmelæberne sidder lige under strubelåget. 59
Luftrøret: Holdes åbent af bruskringe og muskler. Indvendig er luftrøret beklædt med masser af små fimrehår, der med deres bevægelser renser luftvejene for støvpartikler. Det store luftrør forgrener sig ud i mindre luftveje akkurat som på et træ, hvor træets store grene ender i små kviste, se illustration nederst på siden. Lungeblærer: Yderst på disse små luftveje sidder lungeblærerne også kaldet alveoler. Det indvendige areal af lungeblærerne er på størrelse med et mindre hus, se nedenstående illustration. Førstehjælp - Håndbog til instruktører I alveolerne foregår udskiftningen af ilt og kultveilte (kuldioxid) til blodbanen. Det sker ved, at meget små blodkar ligger tæt til alveolernes væg, se nedenstående illustration. Kultveilten (kuldioxiden) trænger gennem væggen over i alveolen og bliver ført den modsatte vej væk med udåndingsluften. Iltmolekylerne trænger gennem alveolens tynde væg og sætter sig på de røde blodlegemer, som transporterer dem rundt til cellerne. 60
Indre og ydre lungehinde I den luft der omgiver os, atmosfærisk luft, er der 21 % ilt. Vi bruger cirka 4-7 % af denne ilt, hvilket betyder, at der er rigeligt ilt tilbage i din udåndingsluft, så du kan give kunstigt åndedræt. Mellemgulvet Lungerne er omgivet af en dobbelt lungehinde. Den yderste sidder fast til brystkassevæggen, og den inderste sidder fast på lungen. Imellem hinderne er der et væskefyldt hulrum, hvor der opstår et svagt undertryk, som holder lungen udfoldet. Væsken, der er i dette hulrum, mindsker gnidningsmodstand under ind og udånding. Skader på luftvejen Skader på luftvejen som er beskrevet under førstehjælpen: Blokering af luftveje på grund af fremmedlegemer eller hængning og strangulering, side 33. Blokering af luftveje på grund af hævelse af slimhinder. Kan forekomme ved insektstik i mund og svælg. Ved astmaanfald opstår en forsnævring af luftvejen på grund af sammentrækninger i musklerne omkring luftrøret, side 55, 56. Nogle typer af forgiftninger påvirker hjernen og dermed også vejrtrækningen for eksempel narkotika, side 45. Læsioner i brystkassen, hvor lungerne er beskadiget, vil vanskeliggøre vejrtrækningen, side 37, 38. Styring af vejrtrækningen Vejrtrækningen styres fra den forlængede rygmarv. Herfra sendes der signaler til ribbensmusklerne og til mellemgulvet. Mellemgulvet og musklerne mellem ribbenene er vores vigtigste vejrtrækningsmuskler. 61
Blodkredsløbet Kredsløbet består af blodkarsystemet, som er hjertet, blodkar og lymfekar. Kredsløbets opgaver er: at transportere næringsstoffer og ilt rundt i kroppen at deltage i kroppens varmeregulering at bekæmpe virus og bakterieinfektioner (immunforsvar) Blod og lymfekar i kroppen Pulsårer (eller arterier): Pulsårer fører blodet fra hjertet rundt i kroppen til cellerne. Kapillærnettet: Er de små fine blodkar, der har kontakt med cellerne. Vener: Fører blodet retur til hjertet. Lymfekar: Den væske (blodplasma), som blodkarrene ikke når at opsuge, bliver opsuget af lymfekar. Lymfekar findes som et ekstra karsystem rundt om i kroppens væv. Lymfebanen munder ud i en af de store vener i brystkassen, hvorved kredsløbet er sluttet. Hjertet Hjertet er kroppens pumpe. Normalt slår hjertet 60-80 gange i minuttet. Hjertet fyldes med cirka 80 ml blod efter hvert hjerteslag. Det betyder, at hjertet i hvile pumper 5-6 liter blod rundt hvert minut. Dette svarer stort set til menneskets samlede blodmængde. Hjertet ligger beskyttet bag brystbenet og er på størrelse med personens knyttede hånd. Hjertet er delt i to halvdele. Højre hjertehalvdel modtager det blod, der kommer retur fra kroppen via venerne, og sender det videre til lungerne, hvor de røde blodlegemer optager ilt. Blodets sammensætning og bestanddele Blodplasma: Den væske der gør blodet flydende. Den består hovedsageligt af vand, som transporterer næringsstoffer og affaldsstoffer. Blodcellerne, der flyder rundt i blodets plasma, har forskellige opgaver: Røde blodlegemer: Transporterer ilt rundt til cellerne. Ilten optages i lungerne. Hvide blodlegemer: Deltager i vores immunforsvar og bekæmper fremmede mikroorganismer som virus og bakterier ved at omslutte og æde mikroorganismerne. Blodplader: Deltager i blodets størkning. Hvis der går hul på et mindre blodkar, klumper blodpladerne sig sammen, og på den måde lukker hullet. Venstre hjertehalvdel modtager det iltede blod, der kommer retur fra lungerne. Gennem hovedpulsåren sendes det rundt i kroppen og ud til alle celler via kapillærnettet. Cellerne modtager ilt og næringsstoffer. Efter forbrænding i cellerne afgives der affaldsstoffer deriblandt kultveilte (eller kuldioxid), som transporteres til lungerne. Førstehjælp - Håndbog til instruktører 62
I venstre side pumper hjertet blodet ud i blodkarrene med stor kraft. Disse blodkar kaldes også arterier eller pulsårer. I pulsåren er der et tryk, som kaldes blodtrykket. Venernes vægge er tyndere end arteriernes, og karrene er derfor mere følsomme for tryk udefra. Samtidigt er de fleste vener forsynet med klapper (veneklapper), som ensretter blodstrømmen. Når de omgivende muskler trækker sig sammen, som for eksempel ved almindelig bevægelse, øges trykket omkring venen og dermed inde i venen. Blodet vil nu begynde at strømme af sted, og på grund af klapperne strømmer blodet i den rigtige retning. Opretholdelse af blodtryk Blodtrykket opstår, når hjertet trækker sig sammen og pumper blodet ud i pulsårerne. Væggen i pulsårerne er elastisk og strækkes ved trykstigningen. Herved oplagres energi, som bruges til at holde blodtrykket oppe mellem de enkelte hjerteslag. Blodet strømmer dermed fremad i pulsårerne også mellem hjerteslagene. Alle cellerne i kroppen forsynes med ilt, fordi blodtrykket er så højt, at der er tilstrækkelig kraft til, at der er gennemblødning i alle kroppens væv. Inde i kroppen føres blodet gennem venerne, fordi der skabes en vekselvirkning mellem over- og undertryk, i forbindelse med vejrtrækningen. Venepumpen I højre side er trykket faldet så meget, at blodet i venerne løber ved hjælp af musklerne i arme og ben. Dette kaldes venepumpen. 63
Hjertets styring Hjertets slag styres af elektriske impulser. Sinusknuden er en samling af celler, som findes i hjertevæggen. Sinusknuden udsender en elektrisk impuls cirka 60-80 gange i minuttet. Denne impuls får forkamrene til at trække sig sammen, så blodet strømmer ind i hjertekamrene. Lidt forsinket rammer impulsen AV-knuden, og hurtigt derefter trækker hjertekamrene sig sammen. Sammentrækningen bevirker, at hjertekamrene tømmes for blod og pumpes ud i blodkarsystemet, som fører blodet rundt i kroppen. AV-knude Sinusknude Skader på blodkredsløbet Se også livstruende blødninger side 38, 39. Hjertestop vil forårsage totalt stop af blodkredsløb, se også blodprop i hjertet side 51, 52. Hjertesygdomme, hvor hjertet ikke pumper tilstrækkeligt, vil påvirke blodkredsløbet negativt. Se cardiogent shock side 25. Bevægeapparatet Skelettets opgaver er: at knoglerne afstiver kroppen at hæfte for muskler og sener at knoglerne beskytter de livsvigtige organer som hjerne, hjerte og lunger Nervetråd som påvirkes af AV-knude I kroppen findes cirka 200 knogler som inddeles efter udseende: rørknogler som findes i arme og ben flade knogler som findes for eksempel i bækken, skulderblad, kranie og brystben uregelmæssige knogler som findes for eksempel i hånd- og fodled. Regulering af kroppens temperatur Overskud af varme i kroppen medfører, at blodkar åbnes, så der føres mere blod ud til huden, hvor det bliver kølet af. Når blodkarrene i huden åbner sig, løber der mere blod nær hudens overflade. Huden bliver rød, og der afgives varme. Samtidig afgiver blodet væske til svedkirtlerne, hvilket også kan sænke kroppens temperatur, når sveden fordamper fra hudens overflade. Hvis kroppen har brug for at holde på varmen, lukker blodkarrene sig sammen, og blodet holdes væk fra huden. Huden bliver bleg og kold. Blodet er altså kroppens redskab til regulering af temperaturen. Led Hvor to eller flere knogler støder op mod hinanden, dannes der et led. Det er forskelligt, hvor stor bevægelighed der er i kroppens forskellige led. Leddene inddeles i to forskellige typer, som er: Førstehjælp - Håndbog til instruktører 64
Bevægeapperatet består af skelet, led og muskler Ægte led Knæled, skulderled og fingerled er eksempler på ægte led. Knogleenderne er beklædt med brusk, som forhindrer slid på knoglerne. Leddet er omgivet af en ledkapsel, som danner en ledhule. I ledhulen dannes der ledvæske, som smører leddet og nedsætter gnidningsmodstanden. Omkring leddet er der ledbånd. Ledbånd har til opgave at sende signaler til hjernen via nervetråde. Formålet er hovedsageligt at registrere via smerteimpulser, at leddet har nået en yderposition. Hjernen sender derefter besked til musklerne om at spænde op omkring leddet, så disse eventuelt kan nå at korrigere inden, der sker en skade (forstuvning). Uægte led I et uægte led er knoglerne forbundet med hinanden med bindevæv, og nogle steder er de sammenvokset. Det betyder, at der kun er begrænset bevægelighed i sådanne led. Der findes ingen ledkapsel. Eksempler på uægte led er rygsøjlens led og leddene mellem kraniets knogler. 65
Muskler Musklernes opgaver er: Musklerne sørger blandt andet for bevægelse og balance af kroppen De beskytter kroppen og de indre organer Musklerne medvirker til regulering af blodcirkulationen Ved muskelarbejdet dannes der varme, som fordeles i kroppen (legemstemperatur) De indre organer er også forsynet med muskelceller. Deres opgave er for eksempel at sørge for sammentrækninger af hjertet, så blodet pumpes rundt i kroppen. I mavetarm-systemet sørger muskelcellerne i tarmvæggen for de bølgebevægelser, der skal transportere føden gennem fordøje-lsessystemet Skeletmuskler er opbygget af lange muskelceller, der ligger sammen i en muskelgruppe. En muskelgruppe er holdt sammen af en bindevævshinde. I hver ende af en muskel danner bindevævet en sene, der hæfter på knoglerne. Således kan en muskel strække sig over et eller flere led. Muskelarbejde kræver stor forsyning af ilt og næringsstoffer. Muskelcellerne producerer energi, som vi omsætter dels til bevægelse og dels til varme for at opretholde legemstemperaturen. Skader på knogler, muskler og led Skader på knogler, muskler og led er beskrevet under knoglebrud, ledskred og forstuvninger side 46-50. Førstehjælp - Håndbog til instruktører 66
Mund og tunge Fordøjelsessystemet Fordøjelsessystemets opgave Kroppen har brug for at få tilført føde (brændstof) som fordøjelsesorganerne findeler, ælter og spalter ned til så små bestanddele, så det kan optages i blodbanen gennem tarmene. Tegningen angiver de organer, der medvirker til fordøjelsen. Spytkirtler Spiserør Fødens vej gennem fordøjelsen I munden findeles føden, og enzymerne i spyttet begynder nedbrydning af føden. I mavesækken æltes føden, mavesaften tilsættes og deltager i nedbrydningsprocessen Bugspytkirtlen leverer enzymer til tarmen, der deltager i den kemiske nedbrydning af næringsstoffer. Bugspytkirtlen producerer også insulin, som er et stof, der hjælper sukker fra blodbanen ind i cellerne. I tyk- og tyndtarm optages vand, salte og næringsstoffer, hvorefter det føres videre via blodbanen til leveren. Leveren nedbryder og udskiller affaldsstoffer, som opsamles i galdeblæren og udskilles til tarmene. Leveren er med til at opbygge kroppens proteiner, som skal bruges til vækst og reparation af kroppens celler. Leveren fungerer også som depot for sukker og fedt. Næringsstoffer transporteres med blodet rundt i kroppen, hvor det bruges til at udvikle den energi, der er en forudsætning for al bevægelse for eksempel i musklerne og de indre organer. Alle kroppens celler har behov for at få tilført brændstof for at kunne fungere. Lever Galdeblære Tolvfingertarm Mavesækken Bugspytkirtel Tyndtarmen Tyktarmen Endetarm 67
Urinveje består af nyrerne, urinlederne, urinblæren og urinrøret. Nyrer og milt Nyrernes opgaver er blandt andet: at udskille affaldsstoffer, der er produceret fra cellernes forbrænding at regulere væskebalancen i kroppen at regulere saltkoncentrationen i kroppen at danne hormoner, der stimulerer til dannelsen af de røde blodlegemer at medvirke til at regulere blodtrykket Urinledere og urinrørets funktion er udelukkende transport. Urinblærens funktion er opsamling af urin. Milten ligger i den øverste venstre del af bughulen, og miltens opgave er: at deltage i kroppens immunforsvar at nedbryde gamle blodlegemer at være depot for nye blodlegemer Skader på nyre og milt Hvis nyrer eller milt bliver beskadiget for eksempel ved en trafikulykke, vil det ofte medføre indre blødninger. Personen vil blive bleg og koldsvende og klage over mavesmerter. Se side 39 (buglæsioner). Førstehjælp - Håndbog til instruktører 68
Huden Hudens opgaver Huden er kroppens beskyttende overflade. Den deltager i varmereguleringen ved hjælp af den behåring, der findes på hudoverfladen (holder på varmen, når hårene rejser sig), og ved hjælp af fordampning af sved fra overfladen afgives varmen til luften. Den er rigt forsynet med nerveender, der kan registrere varme, kulde, smerte, tryk, berøring osv. Skader på huden Skader på huden der er beskrevet i førstehjælpsbogen: side 87-90. Huden er også depot for vand og fedt. Hvis huden beskadiges, er der risiko for, at bakterier kan trænge ind og forårsage infektion. Når store hudområder beskadiges for eksempel ved dybe forbrændinger, vil der sive store væskemængder væk fra kroppen. Det er livstruende, fordi væskemængden forsvinder fra blodbanen, og dermed påvirker blodkredsløbet. 69