1 Indledning 3 2 Alarmcentral 3 3 Vagtcentral og AMK 3 4 Alarmering 5 5 Det præhospitale beredskab 7 6 Sygehusberedskabet 19 7 Beredskabet i den

1 Indledning 3 2 Alarmcentral 3 3 Vagtcentral og AMK 3 4 Alarmering 5 5 Det præhospitale beredskab 7 6 Sygehusberedskabet 19 7 Beredskabet i den primære sundhedstjeneste 23 8 Lægemiddel- og antidotberedskabet 24 9 CBRN beredskabet 24 10 Beredskabet ved pandemi 27 11 Kriseterapeutisk beredskab 28 12 Storebæltsberedskabet 31 13 Uddannelse og øvelser 34 14 Ordliste 36 2

1.0 Indledning Denne vejledning er en del af Region Syddanmarks Beredskabsplan. Vejledningen er den operative del af regionens beredskabsplan. Vejledningen beskriver konkrete alarmeringsprocedurer, procedurer for aktivering af sygehusenes beredskabsplaner, udsendelse af sundhedsfagligt personale, aktivering af det kriseterapeutiske beredskab, CBRN beredskabet, samarbejdet med politi, ambulancetjeneste, redningsberedskabet, forsvaret, kommunerne, embedslægen mm. 2.0 Alarmcentral Ved akut svær sygdom, tilskadekomst og ved større hændelser alarmeres alarmcentralen på 1-1-2. Udenfor Storkøbenhavn indgår 1-1-2 opkaldet til en af de politi- bemandede alarmcentraler, som findes i Ålborg, Viborg, Århus, Esbjerg, Odense, Slagelse og Hillerød. I Region Syddanmark er der således en alarmcentral i Esbjerg og en i Odense. Såfremt alle indgående linier til nærmeste alarmcentral er optaget, stilles der automatisk om til den alarmcentral, som først er ledigt. Dette kaldes overløb. Formateret: Punktopstilling Operatøren på alarmcentralen taster de modtagne informationer ind på sin skærm, herunder adressen for hændelsen, og videresender derefter pr. automatik det færdige signal til de myndigheder og enheder, som skal reagere, dvs. til den lokale politikreds, redningsberedskabet (brandvæsenet), ambulancetjenesten og sundhedsvæsenet. Hvis der i stedet for 1-1-2 tilkaldes hjælp ved opringning til Falck eller sygehus, sendes meddelelsen derfra straks videre til alarmcentralen (1-1-2). 3.0 Vagtcentral og AMK Vagtcentralen ligger i dag i Kolding og AMK i skadestuen på OUH. I 2009 vil vagtcentral og AMK blive integreret i samme lokaler ved OUH. Vagtcentralen disponerer ambulancer, akutbiler og lægebiler i henhold til melding fra alarmcentralen, både i dagligdagen og ved større hændelser. AMK iværksættes ved hændelser i regionen, hvor der, ud fra meldingen, er 10 eller flere tilskadekomne, eller hvis der er behov for at koordinere sundhedsberedskabet i Region Syddanmark i forhold til andre regioner eller nationalt. AMK kan desuden iværksættes af KOOL eller ambulanceleder, hvis det skønnes nødvendigt, f.eks. hvis patienterne skal fordeles på 2 eller flere sygehuse. AMK skal sætte alle sygehusene i regionen i stand til at virke som én samlet enhed til modtagelse og akut behandling af tilskadekomne og psykisk påvirkede fra sådanne ulykker og hændelser. 3

Opgaven for AMK består i: at koordinere den samlede sundhedsfaglige indsats i Region Syddanmark at alarmere det nødvendige antal sygehuse at koordinere indlæggelse af patienter fra et skadested, således at de fordeles hensigtsmæssigt, afhængig af sygehusenes kapacitet og kompetence at være i løbende kontakt til regionens sygehuse og at have løbende overblik over sygehusenes modtagekapacitet at udsende KOOL (KOOrdinerende Læge) at udsende udrykningshold/lægehold i den udstrækning, der er behov for at formidle information i mellem eksterne samarbejdspartnere og sundhedsvæsenet i Region Syddanmark at være kontaktpunkt til KOOL at være i løbende kontakt med politiets kommandostation(ksn) at etablere kriseterapeutisk assistance at etablere kontakt til embedslægeinstitutionen ved CBRN hændelser at være i løbende kontakt med Sundhedsstyrelsen, når Sundhedsstyrelsens krisestab eller den Nationale Operative Stab(NOST) er aktiveret at sikre beredskabets afvarsling Formateret: Punktopstilling Ved meget store og/eller langvarige hændelser kontaktes regionsledelsen AMK er koblet direkte på 1-1-2 centralens lukkede alarmnetværk. Ved hændelser i Region Syddanmark, hvor 1-1-2 centralen skønner, at der er 10 eller flere tilskadekomne, alarmeres AMK via en skærm, hvor politiet oplyser om, hvor hændelsen er indtruffet, hændelsens karakter og eventuelt antal tilskadekomne. AMK operatøren kvitterer for meddelelsen og tilkalder AMK lægen, der er i bunden vagt. AMK lægen vil være på plads senest 30 minutter efter tilkald. AMK operatøren vil, efter aftale med AMK lægen, via alarm nettet til de 6 sygehuse, der pt. er koblet op på AMK-alarmnettet (OUH, Svendborg,, Vejle, Kolding, Esbjerg og Åbenrå) alarmere det nødvendige antal sygehuse. Hvis der skal inddrages sygehuse, som ikke er på alarmnettet, kontaktes disse per telefon. Disse sygehuse er Nyborg, Middelfart, Fredericia, Grindsted, Tønder, Sønderborg, Haderslev og Ærøskøbing, eller sygehuse uden for regionen. Slettet: 7 Slettet: Horsens AMK kontakter herefter vagthavende (KSN) i den politikreds, hvor hændelsen finder sted, for at få yderligere oplysninger om ulykken. AMK skal kontaktes af KOOL så snart denne når frem til skadestedet. AMK og KOOL er herefter i løbende kontakt. Indtil KOOL er fremme, er det ambulancelederen, der etablerer kontakt til AMK. Hvis der er behov for yderligere sundhedspersonale i indsatsområdet, i form af udrykningshold eller ambulancelæger, er det AMK s opgave at fremskaffe dette. AMK aftaler afhentning af udrykningshold fra et sygehus med vagtcentralen. Ved AMK findes en ressourcedatabase, inklusive telefonnumre, over alle de instanser, som AMK skal kunne aktivere, samt over samarbejdspartnere (politikredse, embedslæger, beredskabscentre m.v.), som AMK skal kunne kommunikere direkte med. 4

Mange af de aktuelle telefonnumre er ikke offentligt tilgængelige ( hemmelige eller udeladte numre ). Databasen/telefonlisten er derfor heller ikke offentligt tilgængelig, men klassificeret Til tjenestebrug. 4.0 Alarmering Ulykke med under 10 tilskadekomne Hvis den vagthavende på alarmcentralen, på baggrund af den modtagne meddelelse, finder, at der ifølge disponeringsvejledningen er behov for lægeassistance, vinges det felt af, hvor der står læge med i det signal, der sendes til ambulancetjenestens vagtcentral. Vagtcentralen aktiverer herefter, foruden det nødvendige antal ambulancer, den nærmeste ledige lægebil. Ulykke med 10 eller flere tilskadekomne Alarmcentralen sender meddelelse til vagtcentralen, som sender det nødvendige ambulancer og den nærmeste lægebil. Herudover sendes yderligere en lægebiler eller udrykningshold fra nærmeste sygehus, afhængig af behov. Alarmcentralen sender elektronisk et signal til AMK, med oplysning om ulykkens karakter og lokalitet. Signalerne vises på en skærm i AMK, som kvitterer for modtagelsen inden for et par minutter. På grundlag af de modtagne oplysninger alarmerer AMK det nødvendige antal sygehuse i regionen. Vagtchefen i den pågældende kreds sender straks en patruljevogn af sted, redningsberedskabet sender en førsteindsats og ambulancetjenestens vagtcentral sender et antal ambulancer. Fra Fyns politi tilgår en polititjenestemand AMK, som forbindelsesofficer mellem AMK og de pågældende politikredse bl.a. mhp. registrering. AMK- Lægen Koordinationen ledes af en speciallæge med traumatologisk/anæstesiologisk baggrund. AMK- lægen assisteres af en vagtcentraloperatør. AMK- lægens primære opgave er at holde forbindelse til KOOL i indsatsområdet eller, såfremt KOOL ikke er nået frem, med ambulancelederen. Vagtcentraloperatørens opgave er at bistå AMK- lægen og primært betjene AMKressourcedatabasen. På grundlag af information om antallet af tilskadekomne og skadernes art og omfang træffer AMK beslutning om, hvilke sygehuse der skal aktiveres - både i egen region og i nabo-regionerne med henblik på at modtage patienter fra ulykken. Det forudsættes på AMK, at sygehusene umiddelbart kan modtage det antal svært, moderat og lettere kvæstede, der er angivet som standardkapacitet. AMK og den koordinerende ledelse Den koordinerende indsats ved større hændelser varetages af politidirektøren i den politikreds, hvor hændelsen finder sted. 5

Politiet udøver den koordinerende ledelse ved at sende en politimand ud til skadestedet som indsatsleder politi. Dennes position i indsatsområdet benævnes kommandostade (KST). Politidirektøren vil etablere stabsapparat og sammensætte staben med baggrund i den aktuelle hændelse. Politiet opretter under disse forhold en kommandostation (KSN) på politistationen. Ved meget store hændelser, og ved hændelser der strækker sig ud over en enkelt politikreds, opretter politiet en lokal koordinerende stab, under ledelse af politidirektøren. I disse situationer sendes AMK koordinatoren, alternativt en repræsentant fra AMK til den lokale beredskabsstab. Denne repræsentant fungerer som forbindelsesofficer til AMK.. Uanset hvor i regionen der sker en større ulykke, og uanset om politiets lokale beredskabsstab er samlet eller ej, er AMK den koordinerende ledelses indgang til sundhedsvæsenet. Det samme gælder, hvis der ønskes assistance fra en naboregion eller fra udlandet. Slettet: kan dog også vælge at forblive på OUH, hvis det er mere formålstjenligt Aktivering af det kriseterapeutiske beredskab Det kriseterapeutiske beredskab aktiveres af AMK ved at kontakte den akut psykiatriske afdeling, som er nærmest det somatiske akutsygehus, der er nærmest ulykken (OUH, Vejle, Kolding, Esbjerg eller Augustenborg). AMK kommunikerer direkte med den kriseterapeutiske beredskabsledelse. Aktivering af det kemiske beredskab Ved hændelser med risiko for kemisk forurenede patienter, alarmeres sygehusene af AMK Aktivering af det biologiske beredskab Der tilknyttes en infektionsmediciner/klinisk mikrobiolog fra OUH, som rådgiver for AMK. Det biologiske sundhedsberedskab aktiveres af AMK, enten på baggrund af henvendelse fra embedslægeinstitutionen, eller som følge af optræden af sygdomstilfælde eller mistænkte sygdomstilfælde i lokalområdet. I sidstnævnte tilfælde kontakter AMK embedslægeinstitutionen. Sygehuse og primærsektor skal kontakte embedslægen og AMK ved mistanke om sygdom, der kunne skyldes en overførbar sygdom. Det biologiske sundhedsberedskab, herunder samarbejdet med Center for Biosikring og beredskab og embedslægerne, beskrives nærmere i afsnit 9. Aktivering af radiologisk og nukleart beredskab Efter uheld med radioaktivitet underrettes AMK. AMK vil derefter aktivere Odense Universitetshospitals nuklearmedicinske afdelings beredskabsplan eller SIS. Det er vigtigt at meddele AMK: Hvor mange personer/patienter der er tale om Om de har fået radioaktivt stof på sig og dermed er kontaminerede eller alene er bestrålet udefra og dermed ufarlige for omgivelserne Hvilke isotoper det drejer sig om Aktivering af sundhedsfaglig assistance Ved større hændelser kan det være aktuelt at sende udrykningshold til skadestedet fra et af de større sygehuse (Odense, Svendborg, Esbjerg, Åbenrå, Kolding eller Vejle) eller 6

benytte de lægebiler, der måtte være i området. Dette sker i så fald kun efter AMK s beslutning. Aktivering af flyvevåbnets redningshelikoptere Flyvevåbnets Helikopterredningstjeneste kan anmodes om som supplement til ambulancetjenesten at bringe tilskadekomne til sygehusene og evt. til at bringe udrykningshold eller lægehold til skadestedet. Helikopteren har læge om bord og er velegnet til transport direkte til et traumecenter eller brandsårsafdeling. Helikopteren er til enhver tid i beredskab til formålet, med mindre den allerede er i aktion. Anmodningen bør fremsættes tidligt, selv om der ikke er fuldt overblik over transportbehovet. Anmodningen kan hurtigt annulleres. AMK kan sende en anmodning om helikopteren ved at kontakte vagthavende(ksn) i den politikreds hvor ulykken finder sted. Denne kontakter herefter Joint Rescue Coordination Center (JRCC). Aktivering af lægehelikopteren i Niebüll Der er ved at blive udarbejdet visitationsretningslinier. Helikopteren anvendes især i den sydlige del af Sønderjylland til at bringe læge frem, og til hurtig transport af patient til relevant sygehus. Der kan dog trækkes på helikopteren i den øvrige del af regionen. Aktivering af primær sundhedstjeneste Ved meget store ulykker med mange tilskadekomne, kan der være behov for at aktivere kommunen, herunder den primære sundhedstjeneste. I dagtiden aktiveres de praktiserende læger via praksisafdelingen i regionshuset. I vagttiden aktiveres de gennem lægevagten. Kommunen aktiveres af AMK via det døgndækkende telefonnummer. 5.0 Det præhospitale beredskab Den overordnede opgave på det præhospitale område er, at iværksætte og gennemføre den nødvendige og tilstrækkelige behandling af tilskadekomne, som mest hensigtsmæssigt ydes i den præhospitale fase, herunder visitering af patienter til det rette behandlingssted og valg af hensigtsmæssigt transportmiddel. Der skal foretages en sundhedsfaglig vurdering, prioritering og behandling i indsatsområdet ved ambulance personale, udsendt sundhedspersonale og koordinerende læge(kool), og patienterne skal sendes til relevante behandlingssteder. Der skal etableres relevant behandling og transport i samarbejde med ambulanceleder, og indsatsledere fra politi og redningsberedskab. I dagligdagen, ved mindre ulykker, med en eller ganske få tilskadekomne, er lægens rolle primært behandlende. Ved større ulykker er rollen for den først ankomne læge at fungere som KOOL, og dermed have det sundhedsfaglige ledelsesansvar i indsatsområdet. KOOL indgår i denne situation i den samlede indsatsledelse. Behandlingsopgaven udføres af ambulancepersonale, tilkaldte ambulancelæger og udrykningshold. 7

Indsatsledelse De generelle principper for indsatsledelse er beskrevet i Retningslinier for indsatsledelse (REFIL). Hovedprincipperne for indsatsledelse, der anvendes i alle dagligt forekommende scenarier, ændres principielt ikke, når der er tale om større, komplekse, længerevarende eller samtidige hændelser. Ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder og aktører forbliver den samme, ligesom det også er de samme principielle overvejelser, der skal gøres, og handlinger, der skal udføres, i forbindelse med indsatsen. I forbindelse med en redningsindsats - bortset fra indsatser ved meget små og mindre hændelser - vil der normalt blive defineret såvel et skadested (afgrænset af en indre afspærring) som et indsatsområde (afgrænset af en ydre afspærring). Dette kan anskueliggøres ved følgende principskitse: Ydre afspærring INDSATSOMRÅDE Indre afspærring SKADESTED o Ved hændelser, hvor der efter at hændelsen er indtruffet fortsat kan være fare for personer på en del af skadestedet - f.eks. ved udslip af farlige stoffer - kan der yderligere blive etableret et fareområde. Fareområdet vil således være en del af skadestedet og angives med en sikkerhedsafstand. Det afhænger af ulykkens karakter, hvilke aktører der konkret inddrages i indsatsen, men især ved større ulykker med tilskadekomne, vil der som udgangspunkt være tre overordnede faglige ansvarsområder i indsatsområdet: Ansvaret for koordinering af den samlede indsats samt øvrige politimæssige opgaver, der varetages af indsatsleder-politi (ISL-PO). Dette er reguleret af beredskabsloven og politiloven. Ansvaret for den tekniske indsats, herunder ansvaret for sikkerheden inden for den indre afspærring, der varetages af indsatsleder-redningsberedskab (ISL-RB). Dette er reguleret af beredskabsloven og af administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven. Ansvaret for den sundhedsmæssige indsats, herunder den sundhedsfaglige vurdering, prioritering, livreddende indsats og visitation, der varetages af den koordinerende læge (KOOL). Dette er reguleret af administrative forskrifter fastsat i medfør af sundhedsloven. KOOL arbejder sammen med det øvrige sundhedsfaglige personale, herunder ambulancetjenesten, mellem den ydre og indre afspærring. 8

En principskitse med de grundlæggende funktioner i selve indsatsområdet og på det lokale eller regionale niveau, som det kan være relevant at etablere i forbindelse med en større indsats, er vist herunder Ydre afspærring Indre afspærring Indsatsområde Skadested Redningsberedskabets vagtcentral Kommunens krisestyringsstab Fareområde Kommandostade Politiets kommandostation Lokal beredskabsstab Opsamlingssted Samlingssted for døde Behandlingsplads Akut Medicinsk Koordinationscenter Busser, taxi m.v. Evakueringscenter Ambulancer Sygehus Sygehus Bevægelsesretning Kommunikation, ledelse Der kan forekomme ulykker - også større ulykker - hvor alene politiet og redningsberedskabet vil være indsat, f.eks. naturbrande i forbindelse med længere tørkeperioder og større forureningsuheld, f.eks. brud på en olietransmissionsledning. Der vil også kunne forekomme ulykker, hvor kun politiet og sundhedsberedskabet er til stede, f.eks. færdselsuheld uden fastklemte og uden fare for brand. Ved større ulykker vil der - typisk i forbindelse med politiets kommandostade (KST) - blive etableret en indsatsiedelse. Grundstammen i indsatsledelsen ved større ulykker med tilskadekomne udgøres af de tre overordnede ledere, dvs. ISL-PO, ISL-RB og KOOL. Der er udarbejdet retningslinier for anvendelse af markeringsveste med henblik på let at kunne genkende og skelne mellem lederne fra de tre beredskaber. ISL-PO koordinerer den samlede indsats i hele indsatsområdet, således at den samlede indsats foregår så effektivt som muligt. ISL-PO har det overordnede ansvar for samarbejdet og organiseringen i indsatsområdet og varetager herunder opgaver omkring afspærring og adgangskontrol. Alle beredskabsaktører, der indsættes i forbindelse med en redningsindsats, er, for så vidt angår ikke-sektorspecifikke spørgsmål, underlagt ISL-PO, når de befinder sig i indsatsområdet og uden for selve skadestedet. ISL-RB har ansvaret for den tekniske indsats på selve skadestedet, herunder forhold omkring personellets sikkerhed og arbejdsvilkår. Alle beredskabsaktører, der indsættes på selve skadestedet, er, for så vidt angår den tekniske indsats og forhold omkring personellets 9

sikkerhed og arbejdsvilkår, underlagt ISL-RB. ISL-RB er således ansvarlig for personsikkerheden for samtlige indsatte enheder under arbejdet på skadestedet. De enkelte enheders indsats på selve skadestedet skal derfor ske i tæt samarbejde med ISL-RB. ISL-PO og ISL-RB har på denne måde et ledelsesmæssigt ansvar for hvert sit geografiske område. Alle aktører, herunder også politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet, har hver især det faglige og ledelsesmæssige ansvar for egen fagspecifikke indsats. Mange af de fagspecifikke opgaver har en nær sammenhæng og må derfor løses i et tæt samarbejde mellem de relevante aktører. Koordinering af den samlede indsats Ved mindre ulykker, er det den mest erfarne polititjenestemand i første vogn på et skadested, der er politiets indsatsleder. Ved større ulykker - eller efter en konkret vurdering - sendes en chargeret polititjenestemand til stedet som ISL-PO. Indtil den chargerede polititjenestemand møder på skadestedet, fungerer den mest erfarne polititjenestemand i første vogn som ISL- PO. ISL-PO har som ansvarlig for den koordinerende ledelse i indsatsområdet til opgave: at koordinere indsatsen med den øvrige indsatsledelse, at foretage den for politiets førsteindsats nødvendige situationsbedømmelse, at koordinere oprettelsen af de for indsatsen nødvendige faciliteter, f.eks. behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlested for døde, at fastlægge og sikre køreveje og ambulanceveje inden for indsatsområdet, at koordinere den øvrige indsats med det præhospitale arbejde, at afgive situationsmeldinger til kommandostationen (KSN), at foretage rekognoscering, at formidle assistance, at forberede og iværksætte den umiddelbare evakuering, at foretage nødvendig bevogtning og afspærring (indre og ydre), herunder sikring af evt. værdigenstande, at fastslå skadestedets og indsatsområdets omfang i samarbejde med den øvrige indsatsledelse, at koordinere forholdet til pressen i indsatsområdet, at overveje behov for opdeling af indsatsområdet i tilfælde af flere skadesteder, at udpege KST-leder og radio-/logmand, at fastlægge tidspunkter for møde/kontakt til indsatsleder-redningsberedskab, KOOL og andre relevante ledere, at overveje behov for oprettelse af et evakueringscenter, at overveje behov for oprettelse af et pårørendecenter, at koordinere logistiske tiltag i form af underbringelse, forplejning og toiletfaciliteter, og at vurdere om et område kan være truet (nyt fareområde, hvis vinden vender). 10

Den tekniske indsats ISL-RB træffer afgørelse om indsættelse på skadestedet af egne indsatsenheder, assistanceenheder fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab, sundhedsberedskabet og eventuelt andre specialister, og om hvorledes den samlede skadeafhjælpende opgave på skadestedet løses. ISL-RB udøver sin kommando gennem holdlederne - eller andre udpegede ansvarlige personer - fra de fremmødte beredskaber. ISL-RB varetager mange opgaver på skadestedet og en stor del af beslutningerne har betydning for forhold rækkende ud over den indre afspærring. Derfor skal en del af beslutningerne naturligt tages i samråd med den øvrige indsatsledelse og øvrige myndigheder, der måtte blive involveret i den aktuelle indsats. ISL-RB har som ansvarlig for den tekniske ledelse på skadestedet bl.a. til opgave: at foretage situationsbedømmelse, herunder skabe det nødvendige grundlag for en livreddende og skadeafhjælpende førsteindsats, at fastlægge omfanget af et eventuelt fareområde, at beslutte hvilken førsteindsats, der skal iværksættes, at indsætte holdlederne for de fremmødte indsatsenheder, at fastlægge - i samarbejde med den øvrige indsatsledelse - placeringen af behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlested for døde, at rekognoscere, herunder skabe det nødvendige grundlag for den endelige indsats, at iværksætte den endelige indsats, at løbende vurdere om de til rådighed værende ressourcer på skadestedet er tilstrækkelige, at iværksætte eventuel bekæmpelse af følgeskader, at rekvirere den for opgaveløsningen nødvendige assistance, idet assistance ud over egne enheder rekvireres gennem KST, at afgive ankomst- og situationsmeldinger til vagtcentralen, at kontrollere og følge op på den iværksatte indsats med det formål at vurdere den ønskede effekt, at etablere den nødvendige tekniske ledelsesstruktur med det formål at skabe tid og rum til skadestedsledelse, at sikre sig, at indsatsen foregår så effektivt som muligt, og at der ikke bindes unødige ressourcer på skadestedet, at løbende tilgodese det indsatte mandskabs sikkerhed, at sikre spor og andet bevismateriale. KOOL Den koordinerende læge (KOOL) fungerer som en Indsatsleder Sundhed, og har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og har således ingen behandlingsmæssige opgaver i indsatsområdet. KOOL s opgaver varetages i samarbejde med den øvrige indsatsledelse. 11

Den væsentligste præhospitale opgave er at redde liv og førlighed ved hurtigt at vurdere, prioritere, behandle og transportere patienter til endelig behandling. En række beslutninger om en hensigtsmæssig løsning af disse opgaver træffes bedst i samråd med den øvrige indsatsledelse. Alle sundhedsfaglige enheder, herunder udrykningshold samt ambulancetjenesten, refererer til KOOL. Embedslægen rådgiver dog selvstændigt indsatsledelsen om særlige forhold for udsatte personer. Indtil KOOL er fremme, varetages de præhospitale opgaver af ambulancelederen, der normalt vil være behandleren på den først ankomne ambulance. Denne foretager i samråd med indsatsleder-politi og indsatsleder-redningsberedskab en foreløbig vurdering af behandlingsbehovet og igangsætter den præhospitale indsats. KOOL skal, som det første, efter at have kontaktet indsatslederen på stedet, kontakte AMK og meddele sit navn og give en foreløbig tilbagemelding (se action card bilag X). Hvis der allerede er sendt patienter af sted, skal KOOL oplyse AMK om, hvor de er sendt hen. KOOL bærer en KOOL vest og medbringer actioncard. KOOL s væsentligste opgaver er: at koordinere den præhospitale indsats med den øvrige indsatsledelse, at foretage situationsbedømmelsen forud for den præhospitale indsats, at beslutte hvilken præhospital førsteindsats, der skal iværksættes, at foretage den overordnede sundhedsfaglige vurdering i indsatsområdet, herunder vurdere antallet af tilskadekomne og sværhedsgraden af skader hos disse og at vurdere og fastlægge det overordnede behandlingsbehov præhospitalt og niveau for triage, orientere sig om CBRN risici, og vurdere om der skal oprettes renseplads. at lede regionens sundhedsvæsens samlede indsats i indsatsområdet, herunder den samlede ambulanceindsats, udrykningshold og kriseterapeutisk indsats og andet personale indsat fra sundhedsvæsenet, at vurdere behovet for indsættelse af sundhedspersonale i form af udrykningshold eller ambulancelæger og meddele AMK dette indtil ambulancelæge eller udrykningshold er nået frem, at foretage triage og anvende prioriteringsmærker (se senere). fastlægge behandlingsniveau på skadestedet (beslutning herom træffes altid i samråd med indsatsleder-redningsberedskab, som har ansvaret for sikkerheden på skadestedet), vurdere om der skal sundhedsfagligt personale ind på selve skadestedet og aftale dette med indsatsleder redningsberedskab at tage stilling til behov for oprettelse af behandlingsplads og en hensigtsmæssig placering af denne, at være ansvarlig for organisering og bemanding af behandlingspladsen, at fastlægge - i samarbejde med den øvrige indsatsledelse - placeringen af behandlingsplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde, opsamlingssted og samlested for døde, løbende at vurdere, fastlægge og justere niveau for behandling, triage og visitation, at tage stilling til eventuelle spørgsmål om sundhedsfare, behov for særlig observation 12

eller information af borgere i samarbejde med embedslægen, at rådgive i forbindelse med CBRN hændelser med henblik på evakuering, evt. i samarbejde med embedslægen, at sikre dokumentation af patientidentitet i relation til behandling, at sikre en hensigtsmæssig visitation af patienterne til sygehusene, herunder at der sker en adskillelse af patienter med behandlingsbehov og personer uden akut behandlingsbehov, at vurdere behov for transportkapacitet og transportmidler samt transportafstande, at koordinere og være ansvarlig for patienttransport til sygehusene, at vurdere og beslutte behovet for indsættelse af kriseterapeutisk personale fra sundhedsberedskabet i indsatsområdet og meddele AMK dette. at vurdere behov for og rekvirere supplerende medicinske ressourcer til indsat sundhedsfagligt personale (f.eks. medicin og udstyr), at yde faglig rådgivning til indsatsleder-redningsberedskab og indsatsleder-politi, hvis der er et sådant behov, at afgive løbende situationsrapporter til AMK (f.eks. også når indsatsområdet er ved at være afviklet, så beredskabet på sygehusene kan tilpasses), at være ansvarlig for information af medier vedrørende patienter og behandling, og at træffe beslutning om ophør af den sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet. Efter den indledende fase og efter at behandlerholdene er på plads, opholder KOOL sig sammen med ambulancelederen i borttransportområdet, og sender, efter anvisninger fra AMK patienter til sygehusene. KOOL holder sig i løbende kontakt med triage lægen på lægeholdet med henblik på vurdering af forholdet mellem patientantal og transport- og sygehuskapacitet KOOL træffer aftale med politiets indsatsleder, subsidiært med ambulancelederen om, at skaffe hjælpepersonale (behandlingspladsassistenter) til udrykningsholdene. Kommunikation KOOL kommunikerer med AMK via en mobiltelefon med et internationalt SIM kort, som dækker de fire store net. Telefonen modtager automatisk signal fra det net, der giver det bedste signal. Dette skulle give en større sikkerhed end almindelig GSM telefon. Beredskab Syd har valgt denne løsning, indtil SINE er etableret. AMK har telefonnumrene på alle KOOL læger i Region Syddanmark. Udrykningshold og ambulancelæger Ved større hændelser kan KOOL kun påtage sig koordinerende og ledelsesmæssige opgaver. Til hjælp for de behandlingsmæssige opgaver kan KOOL anmode AMK om præhospital støtte i form af udrykningshold og/eller ambulancelæger. Behandlingsmæssige opgaver udføres i den første fase af ambulancebehandlerne, i henhold til deres kompetence. Et udrykningshold består normalt af en anæstesilæge og en anæstesisygeplejerske, men kan udvides og blive suppleret af med en ortopædkirurg og en skadestuesygeplejerske, men der er ikke noget i vejen for, at sende 3, 5 eller 7 personer af sted, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at kunne løse opgaven. Den præhospitale støtte kan komme flere steder fra og det er AMK der koordinerer dette. Det skal i overvejelserne indgå hvor lang køretid der er til indsatsområdet, og at man ikke 13

skal tømme det sygehus der er nærmest ulykkesstedet for personale. Hvis der er ambulancelæger i nærheden kan disse ligeledes benyttes. Præhospital støtte kan rekvireres af AMK fra OUH, Svendborg, Vejle, Kolding, Åbenrå, og Esbjerg, eller fra sygehuse uden for regionen. Ved anmodning om udrykningshold gør disse sig omgående klar til afgang. Der alarmeres straks læge og sygeplejerske med tilkaldevagt - subsidiært en vagtfri kollega - og udrykningsholdet forlader sygehuset, så snart det er lægeligt forsvarligt. Hvis det tager for lang tid at samle et større udrykningshold kan det være hensigtsmæssigt at sende 2 personer af sted i første omgang. Udrykningsholdet transporteres til ulykkesstedet i en ambulance eller en P-vogn fra ambulancetjenesten, som rekvireres af AMK/vagtcentralen. Afhentningen sker i Modtagelse/Skadestuen, hvor ambulancepersonalet er vant til at komme. Påklædning og personlig sikkerhed Udrykningsholdet må være påklædt, så det kan opholde sig udendørs i længere tid, og påklædningen må være af en sådan kvalitet, at det - rent sikkerhedsmæssigt - sætter holdet i stand til at yde førstehjælp i et ulykkesområde, hvor der kan være en vis risiko. Påklædningen bør også derfor være vandtæt og yde en vis brandbeskyttelse. Fodtøjet bør være sikkerhedsfodtøj og der bør anvendes sikkerhedshjelm. Holdet bør medføre lygter, evt. i form af pandelamper. Endelig skal holdets medlemmer være markeret som "læge" henholdsvis "sygeplejerske", f.eks. ved hjælp af velcrobånd eller markeringsvest. Behandlingsudstyret Det udstyr, der skal sætte holdet i stand til at gennemføre livreddende og stabiliserende behandling samt smertelindring i mange forskellige situationer, pakkes i håndterlige tasker eller kasser. Det vigtigste krav til udstyret er dog, at det både svarer til det, der til dagligt anvendes i sygehusets afdelinger, og at det kan virke sammen med det udstyr, der findes i ambulancerne. Udstyret bør derfor pakkes i hvert enkelt sygehus. Der vil, på regionalt niveau, blive udarbejdet retningslinier for indholdet i uddykningsudstyret. Behandlingsprincipper Efter en større ulykke vil hjælpen til dem, der er kommet fysisk så svært til skade, at de ikke selv kan bevæge sig bort fra ulykkesstedet, normalt kunne opdeles i tre faser. En indledende opsamlingsfase, hvor der ikke er fuldt overblik over, hvor mange der er kommet til skade og hvor svært de enkelte er blevet såret. Redningspersonalet går straks i gang med at få dem, der ikke selv kan bevæge sig, båret væk fra ulykkesstedet til en behandlingsplads, ofte udpeget af indsatsledelsen. En sorteringsfase, hvor ambulancelederen eller den først ankomne læge (KOOL) foretager en sortering triage. De tilskadekomne deles op i 4 grupper: RØD(1) - STRAKS, GUL (2) - SNAREST og GRØN(3) - KAN VENTE, HVID(0) SKAL VENTE (DØD) afhængig af behandlingens hastegrad. Ambulancelederen og KOOL deltager ikke i selve behandlingen. Slettet: 3 Formateret: Skrifttype: Fed 14

En vente- og behandlingsfase, hvor den nødvendige behandling foregår, og hvor patienterne afventer transport til sygehusene. Denne fase etableres, når der er sundhedsfagligt personale til stede på behandlingspladsen. Der er en glidende overgang imellem de 3 faser. Prioriteringsmærker Prioriteringsmærker anvendes indledningsvis for at angive en behandlingsprioritet og senere for at angive en borttransport prioritet. RØD(1): Kræver livreddende førstehjælp eller anden lægelig behandling på stedet. Transportprioritet: STRAKS GUL(2): Behandlingskrævende, men behandles efter dem, der er markeret med rødt kort. Bør gøres klar til transport på en behandlingsplads. Transportprioritet: SNAREST GRØN(3): Ikke livstruende skadet. Behandles efter tilskadekomne, der er markeret med rødt og gult kort. Transportprioritet: KAN VENTE HVID: SKAL VENTE - DØD Når der skønnes at være grund til at ændre den tilskadekomnes prioritering, gøres dette umiddelbart ved at markere den tilskadekomne med en anden farve kort (simpel udskiftning). Kortene er i ambulancerne, men udrykningsholdene bør også være forsynet med dem, almindeligvis med 5 røde, 5 gule, 10 grønne og 5 hvide kort pr. hold. De tilskadekomne skal vurderes ud fra velkendte og let genkendelige parametre som puls, blodttyk og bevidsthedsniveau. Læger og ambulancepersonale nødbehandler patienter med akut behandlingskrævende, tidskritiske skader, som bl.a. er respirationsfrekvens < 9 eller > 35 puls > 140 BT systolisk < 90 GSC < 9 Da invasive behandlinger som f.eks. intubation og dræn anlæggelse, kun vanskelligt kan foretages under kørsel eller flyvning, skal disse behandlinger foretages før transport på liberale indikationer, med hensyntagen til de ressourcer det binder i forbindelse med transporten. Som hovedregel transporteres patienterne til behandlingspladsen af redningspersonalet. Undertiden vil hårdt kvæstede, eksempelvis fastklemte, ikke kunne transporteres til behandlepladsen. Behandling på selve skadestedet kan, efter samråd med ISL-RB, være en mulighed. KOOL må derfor, efter samråd med ISL-RB, vurdere om ressourcerne kan 15

være velanvendt ved at sende en læge ind på selve skadestedet, som skal være passende sikret. Behandlingsplads Ved ulykker med mange tilskadekomne, hvor det umiddelbare behandlingsbehov overstiger behandlings- og/eller transportkapaciteten, kan det være hensigtsmæssigt at etablere en behandlingsplads og samtidig tilkalde udrykningshold. En behandlingsplads defineres som det sted, i nærheden af et skadested, hvortil de tilskadekomne, der anses for at have behov for indlæggelse på sygehus eller umiddelbar behandling bringes ( liggende tilskadekomne ). Behandlingspladsen placeres oftest mellem den indre og den ydre afspærring. Behandlingspladsens areal markeres tydeligt som et afgrænset område (evt. med minestrimmel), som kan udbygges med diverse faciliteter, herunder foruddefineret Behandlingspladsudstyr (se senere). Behandlingspladsen kan også indrettes i et til formålet indrettet rum, i tilpas nærhed af skadestedet, eller i en række ambulancer. Tilskadekomne og uskadte fra skadestedet ledes alle til første visitationspunkt ved indgangen til behandlingspladsen. Uskadte henvises herfra til opsamlingspladsen, som skal ligge i rimelig afstand fra behandleingsladsen. Der skal være en ensrettet patientstrøm på behandlepladsen og ensrettet trafik for de ambulancer, som kører de tilskadekomne til sygehus. På den anden side bør transportvejen af de tilskadekomne fra selve skadestedet til behandlingspladsens indgangsområde ikke være for lang, af hensyn til dem der skal bære patienterne. Triagen tilrettelægges, så arbejdet kan foregå i bordhøjde, enten ved hjælp af bårebukke, eller med improviserede midler, f.eks. et par borde, og der bør være plads til at anbringe to patienter ved siden af hinanden. Tilsvarende bør der i nødbehandlingsområdet være plads til 2-3 bårer ved siden af hinanden. De to læger fordeler opgaverne mellem sig. Den ene udfører triagen og den anden nødbehandlingen. De to sygeplejersker kan enten assistere hver sin læge eller begge deltage i behandlingen. Den ene sygeplejerske gøres samtidig ansvarlig for observation af dem, der afventer borttransport. Triage lægen er leder af udrykningsholdet, og kommunikerer med KOOL om patienter og ressourcer. Observations- og borttransportområdet bør kunne rumme et større antal patienter, helst med mulighed for adskillelse mellem "straks-", "snarest-" og "kan vente-"patienter. Successiv indsættelse af udrykningshold Ved en større hændelse vil det som regel være lægen på en lægebil, der kommer først og dermed kommer til at fungere som KOOL. Hvis det er et udrykningshold, der kommer først, er det lægen på udrykningsholdet, som fungerer som KOOL, og sygeplejersken bistår ambulancebehandlerne med behandling og transportklargøring. Når der kommer assistance i form af ambulancelæger, udrykningshold vil det nok reglen og ikke 16

undtagelsen, at der er en organiseret behandlingsplads klar. Det vil være opgaven for KOOL at give situationsrapport og at fordele arbejdsopgaver til det ankomne sundhedspersonale. Det kan være aktuelt at sende et udrykningshold ind i selve skadestedsområdet. Dette skal dog altid aftales med indsatsleder redningsberedskab. Behandlingspladsens udstyr For at opnå maksimal udnyttelse af udrykningsholdets indsats kan der rekvireres behandlingspladstelt og udstyr samt assistenter til etablering og drift af behandlingspladsen. Udstyr og mandskab rekvireres fra de statslige beredskabscentre i Haderslev eller Næstved eller fra støttepunkterne i Odense, Fredericia eller Esbjerg. Fra disse steder kan der ligeledes rekvireres rensemateriel. Hvis der rekvireres en behandlingsplads, skal KOOL, via AMK, rekvirere et udrykningshold til bemanding af behandlingspladsen Rekvisitionen foregår via KST til KSN, eller via KOOL og AMK til KSN. Det er muligt alle steder i Region Syddanmark at få behandlingsplads udstyr i løbet af ca. 1 time. Der findes følgende hovedgrupper af udstyr: Selve containeren hvor behandlingen af patienterne foregår, samt to oppustelige telte. Belysningsudstyr med strømforsyning. Båre- og tæppemateriel samt dropstativer, herunder bårebukke og ekstra liggeunderlag. Det bemærkes, at bårerne både anvendes til transport til behandlepladsen og lejring på ventepladsen. En forbindings- og skinnepakning, omfattende de genstande til førstehjælp, som kan anvendes af behandleplads assistenterne. Markeringsmateriel. Udstyr til afmærkning af områder og færdselsretning. Registreringsudstyr. Forberedt pakning med blanketter, mærkater (skadestedskort), journaler og rapporter. Behandlepladsassistenternes anvendelse Der bør som minimum rådes over 1 leder og 7 behandlingspladsassistenter. De kan eksempelvis anvendes til løsning af følgende opgaver: Triageområdet 2 assistenter - opgaver: Hjælp ved løft og vending af de tilskadekomne i forbindelse med lægens undersøgelser. Markering af transport- og behandlingsprioritet og evt. registrering (skadestedskort) Deltagelse i intern transport 17

Behandlingsområdet 2 assistenter opgaver: Hjælp ved løft og vending af de tilskadekomne i forbindelse med førstebehandlingen. Supplerende udfyldelse af skadestedskort. Deltagelse i intern båretransport. Observations- og borttransportområdet 1 asssistent opgaver Observation af dem, der venter på transport. Opgaven løses efter instruktion af den ene sygeplejerske i behandlingsområdet Intern båretransport 2 assistenter. Behandlingspladsassistenterne er under ledelse af en befalingsmand. Holdet vil af sig selv gå i gang med at indrette den anviste venteplads efter beredskabskorpsets standard. Evt. særlige krav til opstillingen stilles til befalingsmanden af lægeholdets leder. Transport fra indsatsområdet Efter endt nødbehandling transporteres patienten, efter aftale med AMK, til et behandlingssted, der er velegnet med henblik på færdigbehandling af patienten. Samtidig er det vigtigt, at indsatsledelsen, herunder KOOL, overvejer behovet for transport til højt specialiseret sygehus med helikopter. Opsamlingsplads Opsamlingspladsen er det første led i omsorgen for de uskadte eller meget let tilskadekomne. Det er et er midlertidigt opholdssted, en gennemgangsstation, som udgangspunkt for individuel transport til hjem eller andet bestemmelsessted eller for kollektiv evakuering. Opsamlingspladsen bør være et sted, hvor det er muligt at komme under tag. En lokalitet, der er let at identificere - en skole, en sportshal eller en jernbanestation - er velegnet, gerne i gå afstand fra skadestedet, og med mulighed for at samle alle i ét stort lokale, og gerne med mulighed for, at de kan ringe hjem. Udpegning og oprettelse af opsamlingsplads er en politiopgave. Det indebærer ikke, at alle opgaver dér løses af politifolk, men at politiet finder ud af, hvor opsamlingsstedet skal være, og udpeger en medarbejder på stedet til at koordinere den videre transport. De lettere tilskadekomne på opsamlingsstedet skal normalt ikke på sygehuset. De bør sendes til nærmeste lægehus, hvor lokale, praktiserende læger og sygeplejerskerne i den lokale kommune kan tage sig af dem - eller via AMK, visiteres videre til sygehuset, hvis det skønnes nødvendigt. Eventuel kriseterapeutisk assistance kan tilkaldes, via AMK, til opsamlingspladsen eller til det evakueringscenter/psykosociale støttecenter, som politiet måtte etablere. I tilfælde, hvor det kommunale beredskab er aktiveret, vil dette også have en rolle at spille på opsamlingspladsen (orientering, information om overnatningsmuligheder, bespisning Slettet:. 18

mv.). I disse tilfælde skal regionens kriseterapeutiske beredskab koordineres med kommunens indsats. Det er politiets ønske at registrere alle der har været involveret i hændelsen. Dette kan ofte være vanskeligt, da de fleste der har været involveret, og som selv kan komme videre, hurtigt vil forlade området. Politiet har ikke mulighed for at tilbageholde folk med henblik på registrering. Evakuering fra en opsamlingsplads Det er en politiopgave at arrangere kollektiv transport for dem, som ikke selv kan sørge for at komme af sted. Det kan ske ved hjælp busser fra private vognmænd, bybusser eller et regionalt trafikselskab. Slettet: amtsligt Intern kommunikation på skadestedet Det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet), ambulancetjenesten, politiet og det statslige redningsberedskab medfører radio til forbindelse indenfor egne rækker og til egen basisstation. Disse radioer fungerer med hver sin frekvens. Radiokontakt på tværs er således ikke mulig. Samarbejdet må etableres enten ved personlig kontakt eller ved hjælp af særlige radioer. Til dette formål findes en speciel skadestedsradio. Det er en lille bærbar sender/modtager med fem faste kanaler. Anvendelsen er standardiseret på landsplan således: Kanal 1: Indsatsleder Redningsberedskabet. Kanal 2: Indsatsleder Politi. Kanal 3: Røgdykkere. Kanal 4: Specialtjeneste og Kanal 5: KOOL og ambulancer Inden for sundhedsvæsenet er det i givet fald kun KOOL, der skal have en skadestedsradio. Det må foretrækkes, at der er personlig kontakt både med ambulanceleder og politi, men i større indsatsområder kan det være nødvendigt at udstyre KOOL med en skadestedsradio. I foråret 2009 vil SINE (SIkkerhedsNEttet) være etableret. Det betyder, at alle beredskabskomponenter vil have en TETRA terminal, og vil, ud over at kunne kommunikere i egne rækker, også vil kunne kommunikere på tværs af beredskabskomponenter 6.0 Sygehusberedskabet Beredskabsplan Sygehuset skal have forberedt og indøvet en beredskabsplan. Denne opbygges således, at patienterne fra modtagelsen hurtigt kan fordeles og behandles ude i huset, dog i nødvendigt omfang førstebehandlet og stabiliseret i modtagelsen. Planen skal være fleksibel. Den skal være opbygget i trin eller moduler, således at de foranstaltninger, der iværksættes, passer til ulykkens størrelse og karakter. Det, der skal sættes i værk ved modtagelse af 50-100 patienter, som har indåndet giftige dampe, er 19

ikke det samme, som ved modtagelse af 10-20 patienter fra en togulykke. Indsatsen kan deles i en automatikfase og en styret fase. Ud fra meldingen kan man iværksætte et bestemt trin, der udløser et forud planlagt respons. Ved melding om relativt få tilskadekomne aktiveres evt. via omstillingen kun skadestuen samt enkelte læger fra andre afdelinger, som fx anæstesien, røntgen, klinisk kemi samt portører. Ved melding om mange tilskadekomne iværksættes automatisk et højere beredskabstrin, hvorved en større del af sygehuset involveres. På dette trin kan det være nødvendigt at indkalde ikke-vagthavende personale fra hjemmet. Når beredskabslederen har fået flere informationer om ulykken, kan indsatsen udvides i trin eller moduler, hvorefter man er ovre i den styrede fase. Det kan i denne fase vise sig, at der eksempelvis er brug for flere senge, flere operationshold, flere respiratorer, mad linned, medicin, personale eller andet. Det er beredskabslederens ansvar, at der fremskaffes de nødvendige ressourcer. Beredskabsplanen kan bestå af en hovedplan kombineret med en række afdelingsplaner eller én samlet plan. Hovedplanen og afdelingsplanerne skal koordineres. Beredskabsplanen aktiveres, hvis man med det personale, man har, ikke kan behandle de patienter, der ankommer, som man ellers ville forvente, de skulle behandles. Modtagelse af 2 3 multitraumatiserede patienter på samme tid vil ofte angive grænsen for, hvornår beredskabsplanen skal iværksættes. Alarmering Ved ulykker med mindre end 10 tilskadekomne alarmeres sygehuset normalt direkte af en ambulancebehandler eller en ambulancelæge. Ved alle større ulykker (over 10 tilskadekomne) alarmeres sygehuset af AMK. Sygehusene OUH, Svendborg, Vejle, Kolding, Åbenrå og Esbjerg alarmeres via alarm nettet og terminalen, som står i skadestuen. Beredskabslederen på sygehuset iværksætter beredskabsplanen og holder sig i kontakt med AMK. Sygehusene Ærø, Fåborg, Nyborg, Middelfart, Give, Grindsted, Brørup, Haderslev, Tønder og Sønderborg alarmeres om nødvendigt af AMK via telefon til sygehusets beredskabsansvarlige. Beredskabslederen Beredskabslederen er den af sygehusets vagthavende læger, der på sygehusledelsens vegne er bemyndiget til at lede sygehusets indsats i denne situation. Ved meddelelse om ulykke - stor som lille kaldes hun/han omgående til Modtagelse/Skadestuen af den ansvarshavende sygeplejerske dér, og leder trin for trin beredskabets aktivering fra et lokale i Modtagelsen. Beredskabslederen handler på vegne af egen afdelings lægechef. Den pågældende vagthavende læge skal være fortrolig med opgaven som beredskabsleder. En af afdelingens overlæger kan i øvrigt overtage beredskabslederens funktion, når hun/han kommer til stede - hvis det i øvrigt anses for hensigtsmæssigt i betragtning af den fungerendes hele indlevelse i og fortrolighed med situationen. 20

Beredskabslederens opgaver løses derudover med direkte reference til - og ansvar over for sygehusledelsen, og beredskabslederen har fuld kompetence til at gennemføre de trin og moduler, hun/han finder nødvendige i situationen. Beredskabslederen kommunikerer direkte med AMK, enten via alarmnettet eller via telefon. Beredskabslederen skal orientere AMK, hvis modtagekapaciteten er mindre end den standardkapacitet som sygehuset normalt har, og sygehuset skal orienteres om det antal tilskadekomne, som det må forventes at få. Hvis der ankommer selvhenvendere til sygehuset, skal beredskabslederen oplyse AMK om dette, af hensyn til den samlede kapacitet og registrering Beredskabslederen holder sig orienteret via personer i andre nøglepositioner. Hun/han skal have kontakt med visitator, lederen af observationsområdet, lederen af kontrolpunktet m.v. Ved meget store ulykker kan det være hensigtsmæssigt at etablere en egentlig krisestyringsstab. Sidstnævnte skal særligt tage sig af forholdet til presse og offentlighed samt tilrettelægge de administrative støtteforanstaltninger, som situationen måtte kræve. Krisestyringsstaben kan enten være placeret i sygehusets modtagelse, for at lette kommunikationen med beredskabslederen, eller andetsteds i huset. Formateret: Venstre Slettet: administrativ beredskabsstab Slettet: selvsagt Slettet: Den administrative beredskabsstab Visitator Ved modtagelse af mange tilskadekomne kan det være en fordel, at der sker en separation af gående og liggende patienter, således, at de gående kommer ind ad en anden dør end de liggende. Dette har dog den ulempe, at man skal registrere to steder, og at man risikerer at miste overblikket. Ved modtagelse af mange patienter skal alle patienter først tilses af en udpeget visitator. Der foretages en kort undersøgelse af hver patient ved ankomsten og tages stilling til, om patienten er svært, moderat eller lettere tilskadekommen. Visitator foretager det, der kaldes triage. Undersøgelsen sker som regel uden, at patienten er afklædt. Nogle patienter skal på en traumestue eller direkte på operationsgangen fordi de er truet på deres A, B og C (Airway, Breathing, Circulation). Andre skal observeres med henblik på eventuel operation senere og yderligere vil der være en del, som skal behandles for mere overfladiske læsioner. Der bør være planlagt lokaliteter, hvor disse forskellige patientkategorier placeres. Behandlerhold De svært tilskadekomne med utvetydige ABC-problemer (Airway, Breathing, Circulation) behandles på stuer i Skadestue/Modtagelsen, der er velegnet til dette, af behandlerhold sammensat af anæstesilæge, anæstesisygeplejerske, kirurger og skadestuesygeplejersker. Tilkald af personale til behandlerholdene foretages oftest af omstillingen. Holdenes antal afhænger af, hvilket beredskabstrin, der er udløst. Behandlerholdene fordeles til behandlingsstuerne af beredskabslederen og af ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen. 21

Registrering Patienterne er allerede fra skadestedet blevet forsynet med et skadestedskort og en ambulancejournal. Hvis patientens CPR ikke er sikkert kendt, er det skadestedskortnummeret, der er patientens identitet, og det nummer som er kendt af AMK. Hvis patienten ikke på forhånd er meldt af AMK, skal beredskabslederen meddele AMK dette af hensyn til registrering og optimal udnyttelse af ressourcerne. Ved ankomst til sygehuset oprettes en almindelig journal eller en katastrofejournal. Hvis patientens CPR ikke er kendt, får patienten på sygehuset tildelt et fiktivt CPR nummer, som skal kobles sammen med skadestedskortnummeret. Katastrofejournalen anvendes som nævnt også til registrering af patientens data, bl.a. af hensyn til politiet Såfremt der er afsat personale til formålet, kan registreringen normalt - uden at virke forsinkende - gennemføres i forbindelse med visitators undersøgelse af patienten Der skal rådes over et sekretærhold bestående af 2-3 læge- eller sygeplejerskesekretærer til opgaven. Såfremt der ikke er personale til rådighed til registreringen, kan denne godt vente. Indtil da anvendes kun patientens nummer. Af hensyn til identifikation ved bevidstløshed forsynes patienten også med et nummereret armbånd i forbindelse med visitators undersøgelse. Armbåndets nummer skal svare til løbenummeret på patientens katastrofejournal. Af hensyn til sikker identifikation ved løbenummer bør der ligge forhåndsnummerede katastrofejournaler og armbånd klargjort og samlet i en pose - et såkaldt katastrofekit. I katastrofekittet kan der også være nummererede glas til blodprøvetagning, samt en pose med nummer til indpakning af patientens "værdigenstande". Katastrofejournalen kan enten ved gennemskrivning foreligge i flere eksemplarer, eller den kan fotokopieres ved afgang fra modtageområdet. Originalen skal følge patienten. Der anvendes til dette formål en standardiseret journal fra Beredskabsstyrelsen. Den standardiserede journal er vist i Bilag XX Til udfyldelse af katastrofejournalen assisteres visitator af en sekretær; evt. én fra plejegruppen, indtil der er kommet en sekretær til stede. Intern transport Den ambulancebåre, som patienten ligger på ved ankomst til sygehuset, skal bruges igen i ambulancen. Der må derfor anvendes hospitalssenge til transport i sygehuset også af de patienter, der skal nødbehandles i skadestuen. Der skal allerede være senge til disposition ved indgangsdøren. Den første opgave for portørerne er således at fremdrage senge fra den pulje, der almindeligvis altid står parat ved modtagelsen, samt at supplere puljen fra sengeredningscentralen (sengedepotet). De først tilkaldte portører må, i henhold til planen, gå i gang hermed. 22